Kategori: Kampe
Så er det søndag aften der er stor kamp når Roma møder ligaens førerhold Juventus.
---
Husk at kampen kan ses både i:
Århus på Tir Na Nóg:
http://www.facebook.com/events/313611898707916/
København på Krølben:
http://www.facebook.com/events/274327579325378
Odensen på Kick Off!
http://as-roma.dk/forum/off-topic/482/Roma-fans-i-odense-og-paa-fyn
Odds fra Bet365
Juventus: 1.44
Uafgjort: 4.33
Roma: 7.00
Point til Roma: 2.62
---
Det bliver en hård kamp og en stor udfordring for Luis Enrique, når de møder ubesejrede Juventus. Det er to uger siden sidste kampe mod Udinese, hvor Roma trak sig sejrrigt ud. Sidste runde blev som bekendt aflyst efter Morosini tragiske dødsfald. Det var kun naturligt og den rigtige beslutning at aflyse runden. Roma kunne dog godt have brugt en kamp mod Fiorentina og forhåbentligt endnu et selvtillidsbust, før denne weekends kamp.
Roma kæmper stadig for at komme i Champions League med fire point op til Lazio. Det bliver uden tvivl en svær kamp ude mod Juventus, Roma har langt fra været imponerende på udebane og en kamp mod ligaens førerhold gør det bestemt ikke nemmere. Men som vi alle ved kan alting ske når Roma spiller og ville det ikke være dejligt hvis vi kunne blive det første hold der slår Juventus denne sæson.
Burdisso, Juan, Cassetti og Lobont er stadig skadet. Stek var i går syg og ikke med på træningsbanen, men forventes at blive klar. Borini er tilbage og kan starte inde. Derudover er aviserne meget uenige omkring Enriques start opstilling.
Forventet opstilling:
Corriere dello Sport (4-3-1-2):
Stek; Rosi, Kjær, Heinze, Angel; De Rossi, Pjanic, Marquinho; Totti; Lamela, Osvaldo
Gazzetta dello Sport (4-3-1-2):
Stek; Taddei, Kjær, De Rossi, Angel; Pjanic, Gago, Marquinho; Totti; Borini, Osvaldo
Husk at kampen vises både på Krølben i København og Tir Na Nóg i Århus. Jeg vil også opfordre alle Roma fans i Odense til at tage på Kick Off.
[Rettet af: geggeri - 22/04/12 - 16:22]
Lad nu vær med at hænge kampe op på dommeren og evt. Calcio Mafioso fra Nord.
Hvis drengene havde været klar fra start af, kunne det have været anderledes.
L.E og drengene må tage ansvaret for nederlaget, og ikke dommeren. Han kan ikke gøre for at følge reglerne. For enegangs skyld. Hvis han vælger at dømme straffe, så skal det røde kort også falde. Uanset, hvor meget vi synes er uretfærdig, sådan er reglerne.
Desuden, hvad jeg talte mig frem til, var vi kun en mand i undertal. Men spillerne virkede, som om vi var flere i undertal. Jeg tror ikke Buffon reddede en bold i anden halvleg. Stort set intet boldbesiddelse eller angreb i anden halvleg. Hvis Juve ville, kunne have ydmyget os voldsomt, af respekt valgte de dog at spare på energien. Hvilket vi skal være glad for. For vores spil var slet ikke tilstede til, vi kunne afvise dem.
Uanset, hvormeget jeg prøver at rationalisere nederlaget, så gør det bare vanvittig ondt. Det er ikke selve nederlaget, der gør ondt. Men måden det skete på. Det er ikke til at bære, Roma kan være så svingende.
Er det forkert at drikke sig i hegnet, en søndag sen aften ?
@Lamela
Jeg er sådan set enig.
Men lige omkring det røde kort. Straffesparket er ikke nødvendigvis lig et rødt kort. Det afhænger af vurderingen om han er sidste mand. I det her tilfælde rammer Stek. spilleren og der kan gives straffe. Tilgengæld må man også sige, at der var to Roma spillere i ved siden af og ingen måde han kunne have nået den bold igen, altså er et rødt kort en hård kendelse :)
WTF for mig at se lavede kjær ingen fejl idag, han vandt sine dueller og var god i pasningsspillet. at han er blevet kåret som flop of the match er mig en gåde????
Ikke at det har den store betydning, men jeg er noget så sikker på at man ikke kan forsvare at give et rødt kort, da det aldrig bliver en oplagt målchance til Marchisio, eller Juve.
Det er en Roma mand der er nærmest bolden - Ergo bliver Juve ikke frataget en oplagt målchance, dermed intet rødt kort.
De Rossi var forfærdelig i dag, det han laver ved 2-0 målet er pinligt og åndsvagt, forsøger at få et frispark på et skulderskub, hvor han kan blive stående og kæmpe for bolden.
Ps. Curci er the shit!
[Rettet af: Giallorossi - 22/04/12 - 23:33]
det lige før kjær var vores bedste idag. man så absolut intet til osvaldo eksempelvis. rosi spillede en skræmmende dårlig kamp, blev fanget ude af position utallige gange. vores midtbane vandt intet centralt, marquinho og pjanic var ikke tilstede på banen. ved godt borini blev skiftet ude efter 30 min, men han havde mig bekendt ikke en eneste god aktion, tilmed mistede han nemme bold i opbygningsspillet. Så at de alle har fået bedre karakter end kjær virker for mig som om den der giver karakter bare vil have at kjær skal være syndebuk. kjær var klart den bedste af de 4 bagi idag.
Jeg syntes man skal til at overveje Enriques position som cheftræner. Det blik han havde i øjnene i aften var det samme som Spalletti havde - opgivelse og magtesløshed. Spørgsmålet er om man ikke med fordel kunne Skifte Enrique ud nu. Hvis en ny træner bliver sat ind nu, vil han kunne få de sidste kampe med holdet. Dermed vil han kunne få indblik i holdet samtidig med at han får set hvad og hvilke typer han evt. mangler på holdet. Det vil jo være at foretrække forud for et kommende transfermarked.
Først og fremmest, hej igen. For et par år siden havde jeg en bruger herinde, Dette i forbindelse med jeres fantastiske sæson under Ranieri hvor i, i den grad fortjente et mesterskab og gav alle italienske fodbold fans en uforglemmelig oplevelse, selvom Inter endte med at tage det sidste stik.
Som jeg også skrev dengang, er jeg selv Juventus fan, har været det så længe jeg kan huske, Roma har dog altid haft en stor stjerne mig. Derfor følger jeg også med her på siden ofte.
Grunden til at jeg nu skriver igen, er egentlig vemod. Endelig, efter så forfærdelig år, er vi nu tilbage på toppen af serie A, dette endda med det bedste fodbold jeg kan mindes vi har spillet. Alligevel går det mig på, at der er folk der tager denne sæsons ære fra os, ved at anklage Juventus for at bestikke dommere. Det har vi jo været igennem en gang før, og selv om der sidder mange fans og føler sig snydt fra dengang af, tror jeg ingen følte sig mere snydt end Juventus fansene. Vi elsker vores hold og finder ud af at vi har snydt os til resultater.
Nu er vi en ny klub, en klub der spiller flot fodbold og er på vej til det først mesterskab efter meget magre år. Jeg håber egentlig bare at vi kan nyde mesterskabet og at det vil blive respekteret, uden at vi skal leve med fortidens skygge hængende over os, hver eneste gang en dommer dømmer fejlagtigt i vores kampe.
Et andet lille håb er at i kommer med os i CHL, jeg tror vitterligt at Roma og Juventus kan ende som de helt store klubber i italien i den nære fremtid. Begge klubber har gang i usædvanligt spændende projekter.
Held og lykke i hvertfald.
Skidt kamp af drengene. Alt foregår på juves præmisser. Svært når Vidal vælger at banke 2 pinde ind på 10 min. Og dommeren endnu engang smider stek. ud. Hvilker overhovedet ikke var berettiget..
Må også indrømme at det er første gang jeg for alvor stiller spørgsmåltegn ved LE. Hvad laver han dog med den opstilling??
Skidt kamp, som vi skal have hurtigt ud af hovedet. Vi kan være glade for at de andre resultater også gik vores vej, da det her uden tvivl var den sværeste kamp i denne sæson.
BTW: var jeg den eneste der så Lamela spytte på Lichtsteiner?? håber ikke den kommer til at koste.
Hvad er der med Lamela når han spiller mod Juve. ? Så er han bare mega overtændt.
@DaleCooper
Jeg er ked af at skulle virke så kynisk som nu.
..Men sådan er det nok engang når nogen vinder noget, det er altså ikke værre rettet mod Juventus end for de fleste andre, at Juventus bare er et lidt nemmere offer i den sammenhæng giver jo så sig selv.
Fra Juventus fans side hører man ofte det mindst lige så kliché "Hånden bliver holdt over Milan" - Det bl.a. med reference til den milde dom i calciopoli sagen.
Det jeg prøver på at komme frem til er at Juventus altså ikke er et større offer end hvad naturligt er. - Jeg er ikke selv tilhænger af at "råbe Calciopoli" Eller lign.- Om det er, er det med et smil på læben.
- En sådan plet som Juventus fik på tøjet med Calciopoli er ikke lige sådan at vaske af, det er noget tiden må slide af.
- Jeg forstår derimod rigtigt godt din frustration. Ingen af jer fans kan gøre for det og alle fans ville ønske det ikke var sket, men det er sket og det må man altså med al sandsynlighed ha' hængende over hovedet i nogle år endnu. Desværre.
Jeg håber du forstår der ingen ond intention er i dette, men blot hvad jeg synes er et realistisk syn på tingene. - Det er nok engang bare ikke nemt at ha' ondt af Juventus, når folk slynger "smæden Calciopoli" ud. - Da det er en skamplet. At jeg har ondt af jer fans for at lide under det, er der ingen tvivl om.
Jeg forstår virkelig hvad du siger, men kan du samtidigt følge min logik?
Jeg håber derudover at du forstår hvordan vi betragter det "på den anden side" - Om ikke andet bare hvad mit syn på sagen er.
[Rettet af: Giallorossi - 23/04/12 - 11:49]
Jeg er enig i ovenstående! Juventus har klart været det bedste hold set over hele sæsonen. Flot fodbold og en fantastisk dygtig træner. Synes dog både straffesparket og det røde kort var tyndt, men altså det samme er sket i de andre kampe mod skodholdene så det var ikke pga juventus!
Forstår faktisk heller ikke hvorfor så mange beskylder juve for snyd! Kan godt være dommeren ikke dømte mål til milan mod juve, men det jo ikke første gang i fodboldens historie det sker! Derimod har jeg altid hadet milan og berlusconi, de har f.eks fået tildelt 12 straffe i år, wtf, 12 straffe, eneste grund til at zlatan har scoret så mange mål! Milan spiller kedeligt defensivt afvendende fodbold, juve spiller offensiv pasningsfodbold og spiller generelt meget bedre end milan.
Milan har berlusconi i ryggen, den mest korrupte mand i italien, har selv fornøjelsen at have en bekendt som har spillet i milan og der er mange ting som de har "snydt" med... Milan har f.eks verdens bedste medicinske "doping" lab.
Milan har ikke betalt barcelona for zlatan, zlatan forblev dog i milan da barca ike ønskede ham tilbage og i håb om at milan vil sende thiago silva til barca den kommende sommer.
Hvorfor hater folk ikke mere på milan end juvetus, hvorfor skulle juventus være de eneste der benyttede sig af doping for 10 år siden? Alle snyder mere eller mindre, det bare ikke alle der bliver opdaget! Alle ved italien er et korrupt land. Alle ved at samtlige rytter i tour de france er dopet, dog ikke alle der igen bliver opdaget. Hvorfor mon der er strengt forbudt til milans medicinske lab?? Jeg har en formodning herom! Kan godt være de siger spillerne har hver deres kostplan osv, men hvorfor skulle de være så meget bedre end alle andre klubber i verden til at lave kostplaner? Hmm måske forsi de putter lidt ekstra "pulver" på havregrynen.
Tilbage til min pointe!
Juve er og bliver det bedste hold i serie a i år, de kampe jeg har set har se faktisk spillet så godt så jeg nåste år ar dem blandt favoritterne til CL.
De er ubesejret hvilket i sig selv er fantastisk lige meget hvordan man spiller.
Så lad være med at hate, mesterskabet er fortjent hvos det ender hos juve.
@P.Totti
"Statistikken" du hiver frem omkring straffespark er desværre intetsigende. At kigge på situationerne enkeltvis er en anden snak.
- Den statistik enestående maler altså bare det billede du ønsker at male. :)
Eksempelvis mener jeg at Roma fik 14 straffespark sidste sæson, hvilket Lazio fans klagede en del over, men vi fik ligeledes et hav af røde kort, som det også er tilfældet i denne sæson.
[Rettet af: Giallorossi - 23/04/12 - 11:45]
Selvfølgelig bliver calciopoli ofte hevet frem. Også selvom jeg ikke selv tror på, at Juventus snyder mere. Men det er jeres egen skyld, at tvivler altid vil klistre sig til jer. Det er også jeres egen skyld at alle (som ikke holder med Juve selvfølgelig hader Den Gamle Dame.
Det Moggi og sine medsammensvorne gjorde var så ekstremt, og så altødelæggende for sjælen i fodbold, at Juventus ikke kan tilgives.
Og så fik i endda en alt for mild straf. Først skulle i jo rykkes 3-4 rækker ned, hvad kunne havde været fair. Men pga. et par bange mænd i jakkesæt (som sikkert blev godt betalt), så fik i lov til at rykke en enkelt række ned. Derfor burde i slet ikke være i toppen lige nu. Juventus burde være fortid, og ikke en kommende scudetto vinder. Det har i simpelthen ikke fortjent.
Hvis nogen synes jeg er for hård nu, så vil jeg gerne bede jer om, at sætte jer grundigt ind i sagerne først. Moggi og Juves handlinger er simpelthen så usmagelige, at Juventus aldrig bør blive tilgivet.
[Rettet af: Liam Gallagher - 23/04/12 - 11:31]
Jeg er fint inde i sagerne Liam, men jeg mener du er lidt hård. :)
"Også selvom jeg ikke tror på Juventus snyder mere.",
"Aldrig bør tilgives"
-Aargh, den er vist lige til den gode side. Der er ingen snyd længere, det er der vel ingen af dem der stadig skriger op om Calciopoli der reelt set selv tror på. De fleste siger det vel med et smil på læben.
Desuden, som jeg sagde er det svært, dog vigtigt at skelne mellem fansene og dem der rent faktisk har været skyld i selve sagerne.
Når du i denne tråd skriver "Det er jeres egen skyld" - Skriver du jo direkte til en fan der absolut ingen skyld har I det.
Jeg ved godt du selvfølgelig ikke mener at fansene har nogen skyld i det, men den lille ting er bare vigtig at pointere, ellers ender det op i mudderkast.
Ps. Med hensyn til det emnen er jeg nu ret enig med dig, at sagen er blevet håndteret vattet fra fodboldforbundets side. Dette er dog ikke blot med hensyn til Juventus. Ligeledes synes jeg det virker forkert af Juventus fans når de fokuserer på de for milde straffe til andre hold, når man ligeledes selv er blevet alt for mildt straffet.
ps.
@DaleCooper
- Jeg håber ikke vi har skræmt dig væk med det sidespor vi er endt på og med ting der ihvertfald for mit vedkommende kommer til at lyde lidt hårdere på skrift end de er tænkt.
[Rettet af: Giallorossi - 23/04/12 - 11:54]
@P.Totti
- Helt enig!!
@Giallorossi
- Jeg læste en artikel for et stykke tid siden om netop de straffespark Milan har fået.. og ifølge goal.com var der flere af dem der ikke burde havde været der..
Juve vs. Milan
- Da Roma ikke kan vinde mesterskabet, så vil jeg LANGT hellere se Juve gør det, end Milan!
Tak for responsen. Det har været yderst interessant at læse jeres svar.
Jeg forstår også godt arrigskaben overfor et hold der har snydt. Det er en bitter pille at sluge. Jeg føler for eksempel at Inter var dybt involveret i calciopoli, uden dog at blive straffet det mindste.
Men nok om det. Jeg takker for svarene og endnu engang held og lykke sæsonen ud.
Calciomercato estivo 2026
125
0
Sæsonen 2026/27
6
0
Sæsonen 2024/25
118
0
Salg af tøj
4
0
Transfers 2025/26
123
1
Transfers 24/25
295
0
Salg af billetter til Roma vs AC Milan 18/5
2
0
Hotel i Rom
2
0
Sæson 2021-2022
210
1