Login
Glemt password Opret bruger

Mexes: Jeg forlader Roma

Mexes til nyheder

Kategori: Spillere

Kilde: football-italia.net

Skrevet d. 06/04/11 18:19 af Jonas

Romas Phillippe Mexes offentliggjorde i dag at han forlader AS Roma efter denne sæson.

”Jeg forlader Roma efter syv uforglemmelige år. Det er et valg jeg har truffet. Jeg forlader Roma efter denne sæson.”

Mexes blev skadet da Roma tabte 0-2 til Juventus, og er ude resten af sæsonen. Dermed har franskmanden spillet sin sidste kamp for Roma.

”Jeg har været utrolig glad for at være i Rom og har et tæt bånd til klubben. Men nogle gange må du bare træffe en beslutning og jeg vil altså gerne prøve noget andet.”

”Den nye træner har intet med mit valg at gøre, jeg har det fint med Vincenzo Montella.”

Mexes har været rygtet til Milan længe, men omkring det skifte ville Mexes ikke udtale sig helt præcist, men gav en hentydning.

”Milan? Jeg har ikke besluttet mig endnu. Der har været mange rygter om det og det kunne ske. Jeg ved dog at jeg vil finde en klub som Roma enten i Italien eller et andet sted.”

”Dette er fodbold, og nogle gange leder livet dig i en anden retning,” fortalte Mexes.

Mexes nåede at spille 258 kampe for Roma, og var i denne sæson en vigtig brik i Romas forsvar. Dermed skal Thomas DiBenedetto på jagt efter en ny forsvarsspiller til sommer.






22 kommentarer


TottiTheBest
1460 indlæg.
d. 06/04/11 18:24

Det rør mig ikke det mindste hvad Mexes har og sige af "flotte" ord om klubben.. Den eneste måde på jeg ikke vil hade ham resten af den tid han vil spille, er han vælger og skifte til en klub i udlandet.. alt andet = FORRÆDER!



Jonas
4091 indlæg.
d. 06/04/11 18:24

Hmm - Trist.. Farvel Mexes..


Andreas
789 indlæg.
d. 06/04/11 18:46

@TottiTheBest
Jeg elsker at du altid lige slår koldt vand i blodet inden du skriver kommentarer... :)

Til sagen.
Det kommer vist ikke som den store overraskelse for nogen, vel? Hele sagaen om Mexes' kontrakt forhandlinger har båret præg af at Mexes på ingen måde har været interesseret i at forlænge aftalen med Roma.
Jag synes egentlig at det er fair nok at Mexes gerne vil prøve noget nyt. Ja, Mexes har været syv år i klubben - og så lang tid bliver man kun hvis man har det godt med sine omgivelse - men derfra og så til at han skulle blive i Roma hele sin karriere er der lang vej. Fodboldspillere er utrolig egoistiske og meget optaget af at forbedre sin situation hele tiden, så derfor er det logisk at Mexes vælger at afprøve sit talent andensteds.

Jeg syens at Mexes har været fantastisk for klubben i den tid han har været her. Han har altid givet sig 110% for holdet og vist sin kærlighed til klubben. Jeg er meget modstander af at spillere bliver lagt for had hvis de skifter til en anden klub - den slags hører med i fodboldverden.

Fra min side skal han, næsten, have en Baggio-afsked! (Jeg får gåsehud af det klip...)

Grazie Philippe.


Julii Caesares
1297 indlæg.
d. 06/04/11 18:50

Det er jeg sådan set enig i, Andreas.

Han fortjener bestemt en værdig afsked. Bare ærgerligt, at han ikke får mulighed for selv at spille i tilfældet.


Liam Gallagher
808 indlæg.
d. 06/04/11 19:00

Fatter ikke at han skrider nu. Altså klubben har endelig fået nye ejere og han kan formentlig sagtens få en seriøs lønforhøjelse. Hvorfor ikke blive og være en del af det nye Roma hold der skal til at skabes??

Jeg vil håbe til det sidste på at han ombestemmer sig. Intet er afgjort før han har underskrevet med en ny klub, husk det!

Men ender han med at smutte, hvilket han jo har annonceret, så er det et kæmpe tab for klubben og han vil i den grad være savnet!


S.P.Q.R martin
518 indlæg.
d. 06/04/11 19:17

Jeg har ikke noget imod at Mexes forlader klubben, selvom han nok er vores bedste forsvarspiller i klubben, men synes ligesom mange af jer andre at han skalhave en værdig afsked.

Grazie Mexes


MEXESERGUD
30 indlæg.
d. 06/04/11 19:19

mit hjerte græder



Skytt0
1534 indlæg.
d. 06/04/11 19:30

Hvor mange rygter har der ikke været omkring Roma?

Det kan godt være at han forlader klubben til sommer, men jeg vil se et klip hvor han selv meddeler hans afgang. Helt seriøst, hvor skal han dog ellers spille? Han er skadet i omkring 6 måneder, og der går måske endnu længere tid, før han finder formen og niveauet igen. Tror ikke han får så meget spilletid, hvis han skifter til Milan, så efter min mening ville han gøre klogest i at forlænge med Roma.

Når det så er sagt, så kan jeg også godt forstå, hvis han vil prøve noget nyt. Han er ikke bundet til klubben på nogen måde, og i sidste ende skal han nok selv bestemme, om hans fremtid ligger hos Roma, eller ej.

Ihvertfald har Mexes i de knap 2 år jeg har holdt med Roma, været en af de mest hårdtarbejdende spillere, og har altid givet sig 100% overfor klubben. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke brød mig om ham i starten, men efter Sampdoria kampen i sidste sæson hvor han begyndte at græde, begyndte jeg sgu at kunne lide ham. Han viste at han var en ægte Romanista, og at hanville gøre alt for klubben. Efter det synes jeg han har været holdets arbejdshest. Det er som om han giver spillerne motivation og troen på sig selv(mere end Totti efter min mening). Han var både med fremme og angribe, og alligevel med hjemme og holde styr på forsvaret. Han er en topklasse spiller og en spiller vi kan være stolte af at have i klubben. Og uanset hvad han vælger, så vil jeg ønske ham det bedste, og håbe han får en god karrierre.

Hvis han så nu forlader klubben, bliver det spændene og se, hvem der bliver hans afløser. Med de rygter der har været, kan man da bare drømme om alle de store navne, vi måske kan hente til klubben.


TottiErMejo
1136 indlæg.
d. 06/04/11 19:53

Det det gør mest ondt er hvis han skifter til Milan eller en anden italiensk klub...... hvis han skiftede til udlandet ville det være bedre. tak for alt angelo biondo vi vil sane dig.
håber ikke at manden bliver buet ud. han skal have en værdig afsked some mange herinde skriver.


suttenkaj
91 indlæg.
d. 06/04/11 20:31

Det er virkelig virkelig nedern! han er jo et ikon for Roma. nedern!!


sebbews
270 indlæg.
d. 06/04/11 20:31

tak for alt mexes :)


Sofus
3107 indlæg.
d. 06/04/11 20:32

Ærgeligt :'(

En verdensklasse forsvarer, en stor personlig og et Roma ikon. Er ved at græde.


asromadk
3859 indlæg.
d. 06/04/11 21:12

Utroligt mærkeligt uforståeligt tidspunkt at komme med denne udmelding på. Det kan kun betyde at han har vidst at han ikke ville forlænge i lang tid

Og så skal han ikke blive. En utilfreds spiller kan bare smutte.

Som regel er jeg heller ikke meget for det her had til spillere der smutter, og at der er bestemte klubber jeg ikke kan lige de smutter til

- MEN

i det her tilfælde bliver jeg meget skuffet hvis han tager til milan (eller en anden serie a klub)..

Jeg kan forstå hvis han godt kunne tænke sig at tage til City og tjene boksen, og prøve sig af i en anden liga - det vil jeg respekterer fuldt ud, og jeg vil bevare stor respekt for ham.

---- MEN

vælger han Milan fx. Så tror jeg at lige i DET her tilfælde at det vil dræbe min respekt for Mexes. af flere grunde.

1. milan er ikke hvad de har været. - over de næste 2-3-4 år, vil milan på ingen måde kunne tilbyde mexes MEGET hverken anderledes eller bedre sportsligt en Roma ville kunne..

2. tror næppe han ville tjene et hjernedødt højere beløb end i Roma (med ejerskiftet og en ny ejer der forhåbenlig vil beholde Mexes)

3. det vil fjerne noget af min optimisme jeg har opbygget omkring fremtiden. der er andre gode spillere at hente, og mexes er bestemt ikke en spiller der ikk kan erstattes. MEN ... det bringer minder frem om tiden hvor det hele begyndte at gå ned af bakke for Roma..

nu troede man endelig det var slut med at være i "2.række" efter milan, inter, juventus. noget helt skelsættende for mig, var dengang Cafù han smuttede (også GRATIS så vidt jeg husker) til Milan - hvor han efterfølgende spillede fantastisk. Hvis mexes tager til milan vil han vække minder om dette virvar, af spillere der de seneste 5 år har DITCHED roma (det fair at ville prøve noget andet, men så ta dog til en anden liga)... cafu, chivu, mancini tænker jeg især på.



Philippe Mexes. Jeg er SKUFFET!.



59971Cools
691 indlæg.
d. 06/04/11 21:30

Åeh du gode gud! Så er verden af lave!
Min yndlingsspiller i Roma! Har elsket den mand siden år 2000 ca. hvor jeg oplevede ham i Auxerre for første gang. En mand der tager chancerne, spiller risikobetonet og alligevel stensikkert i forsvaret. En bedre klippe findes ikke!
Jeg magter det ikke, en aldrende Totti, en De Rossi der slet ikke præstere og den franske romer i milan.. Ak og ve. Den lyse fremtiden blegner lidt i min slukkede verden pt.
Tak for alt Mexes! Jeg vil elske dig indtil 30. juni eller hvornår din kontrakt nu udløber!
90% sikkert skifter han til Milan, han vil jo blive i Italien. Og noget værre kan han ikke gøre mod mig!

Ak og ve...


TottiErMejo
1136 indlæg.
d. 06/04/11 21:37

Det værste er at de for ham gratis.... klamt klamt... og ikke en god afsked... hvis vi i det mindste havde fået penge for ham... det her er bare sørgeligt...


Jonas
4091 indlæg.
d. 06/04/11 21:41

Mexes Mexes Mexes.. hvor skal man begynde..

Jeg har altid godt kunne lide ham og han var vel det tætteste man kom på en ægte Romer udover Totti og De Rossi.. Fantastisk spiller der altid gav alt for Roma og tydligt viste sine følelser for holdet, og jeg glemmer aldrig Mexes grædende siddende på bænken - sidste sæson da Roma smed mesterskabet til Sampdoria.. Og Ja et billede siger mere end tusinde ord: Link

7 fantastiske sæsoner hvor den franske forsvar med de gyldnelokker altid har været elsket af alle Romanistas - og især i denne sæson stod Mexes frem som vores klart stærkeste defensiv kort i en meget skidt tid.. Og hvor er det derfor ærgeligt han vælger at forlade Roma..

Jeg accepterer hans ønske om at der skal ske noget nyt - men dertil kan jeg ikke forstå hvorfor han i så fald vælger Milan og ikke en anden liga? I såfald kunne han jo ligeså godt blive.. Jeg forstår heller ikke hvorfor han ikke venter og ser hvad DiBenedetto har at byde på og vil med Roma - for med hans udtalelser kan Roma vel lige så godt vinde Scudettoen som Milan, kan næste sæson.. Mexes kan selvfølgelig have sin tvivl på at få spilletid næste sæson og om hvorvidt Benedetto vil spendere helt vildt.. Men hvis Mexes virkelig havde elsket Roma og ville have givet alt for klubben, forstår jeg ikke, han ikke forlænger med Roma - bare en sæson, og så lader sig sælge og på den måde giver lidt tilbage til Roma..

Jeg vil dog stadig gerne takke Mexes for alt - da han har været et af de mest lysende spillere og ansigter på Romas hold mellem de sidste 7 år.. Dog ærger det mig hans måde at forlade klubben på..

[Rettet af: Jonas - 06/04/11 - 21:44]


Xedem
551 indlæg.
d. 06/04/11 23:03

Det er sgu svært at forstå det her, den mand var grunden til jeg blev Roma fan, og se nu?
Nu smutter min favorit spiller, som han har været igennem 5-6 år, til en anden klub pga. penge og fordi han vil ud og prøve noget nyt?

Det ikke det fedeste at få afvide når man sidder og koger over en matematik opgave!

Dog har jeg en masse ros til manden, han har altid været Roma mand, han gik 100% til den, i næsten hver evig eneste kamp. Hvis Totti og De Rossi ikke var der til at gå med panden forrest, så var det Mexès. Han elsker klubben, det er jeg sikker på, han elsker også fansene, og vi elsker ham! Han forlader et kæmpe rum i hele klubben! Om Burdisso kan fylde det tomrum ud i defensiven vil vi finde ud af. Men et ting er sikkert, der bliver ingen som Mexès!

Takker dig for alt du har gjort, alle dine beslutninger, mål og tab som du har måttet gå igennem for os, for klubben og for fansene!
Håber han får succes i sin næste klub (Undtagen italienske) og at han får muligheden for at vinde trofæer på stribe!

Philippe Mexès il Mio Amoré! (L)

Tilslut vil jeg slutte af med den video jeg har lavet, som tribute til Philippe Mexès, jeg lavede videon for 2 år siden. Fifa10 mener jeg det var!

Link-tekst

Det skal lige siges at videon er ret slidt!

[Rettet af: Xedem - 06/04/11 - 23:18]


59971Cools
691 indlæg.
d. 06/04/11 23:11

Xedem, det sidste siger vi nej tak til når han har udtalt han bliver i Italien ;-) Så med mindre han ændre holdning og tager til et andet land, så må han få al den succés man kan tænke sig, undtagen trofæer da vi napper dem! ;-)


Xedem
551 indlæg.
d. 06/04/11 23:12

@59971Cools
Det var det jeg mente ;-)



TottiTheBest
1460 indlæg.
d. 07/04/11 00:13

Kom vidst til og lyde alt for negativ i min første kommentar om sagen :)
Det jeg mente, er det samme som Asromadk skrev, jeg var bare for nede pga. af nyheden til og skrive et langt indlæg og forklare..

Jeg elsker Mexes.. Ham og Totti har altid været mine store idoler.. Hvis han vælger og skifte til en udenlandsk klub, fordi han vil prøve noget nyt, så har jeg fuld forståelse for det og vil stadig være storfan af ham (især eftersom vores ledelse ikke har vist, at de virkelig vil beholde ham).. Men det at han vil skifte til en anden italiensk klub, det kan jeg simpelthen ikke klare! Det er jo rent ud forræderi af ens hold, når man skifter til en af klubben største rivaler.. Ægte kærlighed = større had når man bliver forrådt! :'(

PS: Bliv nu hos os Mexes! Roma kan aldrig få en bedre forsvarsspiller - efter min mening :(

[Rettet af: tottithebest - 07/04/11 - 00:35]


Sofus
3107 indlæg.
d. 07/04/11 09:00

Erstatning: Brede Hangeland, er ligeså sej(efter min mening, er nu også FCK og Fulham fan) og bedre fodboldspiller. Hent Brede og jeg bliver glad igen! :D


La Magica
27 indlæg.
d. 07/04/11 13:17

sjovt du nævner hangeland. i weekenden var jeg på besøg hos en ven i london og vi endte med kæmpe tømmermænd til fulham-blackpool (3-0) på craven cottage.
Brede Hangeland var klart banens bedste spiller og var i mine beduggede øjne helt sikkert af format til serie a. tror dog ikke lige de har ham i kikkerten...

Når det så er sagt var jeg eddermame skuffet over niveauet i midten/bunden af premier league. kedeligt tempo, ingen (!!!) stemning på stadion og både røg og alkoholforbud på tilskuerpladserne.

OT.
Mexes er en hård en at miste og hvis menez også smutter... puh.
Perrotta udtaler i dagens corriere at han også ser frem til at se hvad i alverden de vil de amerikanere... Corriere dello Sport

[Rettet af: geggeri - 07/04/11 - 13:26]


Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma