Login
Glemt password Opret bruger

Roma jagter VM-målmand

Marchetti_Cagliari1

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: Il Corriere dello Sport

Skrevet d. 30/08/10 12:53 af Julii Caesares

Det sidste års tid har været præget af tumult og en anelse stabilitet på målmandsposten hos Roma. Den tidligere førsteholdsmålmand Doni, blev vippet af pinden af landsmanden Julio Sergio, der imponerede alle Roma-fans med sine fantomredninger, heriblandt en livsredder mod ærkerivalerne Lazio.

Julio Sergio har desværre været tilbøjelig til at døje med skader og Roma er ikke tilfredse med kvaliteten hos reservemålmændene Doni og Lobont. De seneste rapporter fra italienske medier beretter nu om, at Roma jagter Cagliaris italienske målmand Federico Marchetti, der blandt andet repræsenterede Italien ved VM i Sydafrika. Marchetti har nydt stor anseelse hos Cagliari og efter en uoverenstemmelse med klubpræsidenten Massimo Cellino, synes et skifte at være tættere på end nogensinde.

Den 27 år gamle målmand har udtrykt ønske om, at prøve kræfter med en større klub, hvilket angiveligt var hvad der skabte utilfredshed hos Cellino.

Il Corriere dello Sport mener, at Roma vil bringe Marchetti til klubben på en lejekontrakt frem til næste sommer. Roma og Cagliari har et godt forhold og en handel er bestemt ikke umulig.

Roma vil desuden forsøge at sælge Doni før slutningen på transfervinduet og er ikke klar til at bruge Lobont som reservemålmand da han i den grad mangler evnerne til at kunne udfordre Julio Sergio.

Skulle Romas forsøg på at hente Marchetti slå fejl, beretter avisen om at man i stedet vil vendet blikket på Rubinho, der i øjeblikket er i unåde hos Palermo.






8 kommentarer

asromadk
3928 indlæg.
d. 30/08/10 14:16

kunne være en god handel. han kunne bringe roma stabilitet på den post de næste 10 år



TottiTheBest
1460 indlæg.
d. 30/08/10 15:13

Det vil virkelig være godt, hvis de kunne nå og få solgt Doni også få Marchetti ind.. Så vil der ikke være nogen bekymringer ang. Målmænd i fremtiden..


Jonas
4091 indlæg.
d. 30/08/10 18:30

Ja jeg mener jo bare at vi skulle have beholdt Curci!

Men ellers ser denne handel da gansge fornuftig ud..


TottiTheBest
1460 indlæg.
d. 30/08/10 19:14

Ejer vi ikke stadig 50% af Curci? :S


Montella
136 indlæg.
d. 30/08/10 20:58

igen - HVORFOR skrev vi ny kontrakt med Lobont!!
jeg forstår det sku ikke.. Vi er helt væk på vores talent arbejde, vi har ingen penge til indkøb - det er da klart når vi sælger vores unge talenter for småpenge inden de når at udvikle sig og derved stige i pris...


TottiTheBest
1460 indlæg.
d. 31/08/10 15:09

Det ser desværre ikke ud til og blive til noget.. de har afslået vores bud :(


StefanO
1 indlæg.
d. 31/08/10 18:00

Jeg har læst på Gazzetta at borriello er på vej til Roma?



totti er gud
1115 indlæg.
d. 31/08/10 18:33

ja stefano men hvis de vil have Mexes i handlen mener jeg ikke vi skal gå med til det


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma