Login
Glemt password Opret bruger

Stor optakt: Roma - Lazio

Derby della Capitale

Kategori: Roma Club Danimarca

Kilde: AS-Roma.dk

Skrevet d. 06/12/09 00:14 af Julii Caesares

Derby della Capitale. Glem alt om Champions League, Europa League, medaljer og andet hæder. Kampen mod ærkefjenden, Lazio er den kamp der betyder mest af alle. Glem alt om svingende præstationer, tabelplaceringer og andet nonsens. Det kan ikke bruges i dette opgør. Velkommen til Derby della Capitale.

Normalt forsøger jeg at være objektiv når jeg skriver mine optakter, men det er kastet bort her til aften.
Jeg kunne snakke op og ned om vores nuværende placering i ligaen, vores økonomiske situation og så videre, men nej. Som jeg skrev er det fuldstændig ubrugeligt! Alt kan ske når Roma og Lazio møder hinanden. Det her er rivalopgør når det er bedst. Men alligevel kan jeg ikke dy mig for at sige: Vi ligger foran Lazio som befinder sig på 15. pladsen!

Vi kræver en sejr i morgen - kommer den i hus er jeg villig til at tilgive alt det skidt og møg vi hidtil har præsteret i sæsonen. Totti er stærkt tilbage efter sit knæproblem og med en målscorer på 20 mål i 15 kampe, ligner han en oplagt målscorer i morgen, som så mange gange før.

Men Totti er ikke den eneste der vil kæmpe til den bitre ende for at sejre mod Lazio. De Rossi har heller ikke kærlighed til overs overfor Lazio og midtbanegeneralen vil gøre alt i sin magt for at vi får 3 point i morgen. Også Mexes har før vist hvor alvorligt han tager disse kampe og vil forhåbentlig være stensolid i forsvarskæden.

Sidste kamp mod Lazio endte 1-0 til os, med Baptista som match vinder. Så lad os nu gentage succesen!

Angående selve Derbyet, så er det utvivlsomt anset som et af de mest barske i Europa og det mest kendte i Italien. Hvis du spørger de lokale om Derbyet, vil de fortælle dig at det er langt mere end blot en kamp. Det handler om ære og stolthed.

På den statistiske side kan vi altid lige nævne at vi har vundet 58 af vores opgør mod Lazio, imens de har vundet 44. Vores største sejr lyder på 5-0, deres på 3-0, vi har rekorden for flest mål scoret af en enkelt spiller i en kamp, nemlig Montellas 4 mål i 5-1 sejren, og til sidst er Totti den spiller der har optrådt i flest Derbyer, nemlig hele 27 gange.

De forventede startopstillinger i morgen ser således ud:

Roma: Julio Sergio; Motta, Mexes, Juan, Riise; De Rossi, Pizarro; Perrotta, Menez, Vucinic; Totti

Lazio: Muslera; Cribari, Stendardo, Radu; Lichsteiner, Baronio, Matuzalem, Kolarov; Foggia, Zarate; Rocchi

Læs mere om kampen: Derby della Capitale på søndag

Følg med i forummet: Derby: Roma mod Lazio

Se en optakts video til Derby delle Capitale

Kampen sendes på
Canal+ sport 1
Bet365

Lad os så få en sejr i morgen!

GOD KAMP OG FORZA ROMA






3 kommentarer

AndersRoma
1017 indlæg.
d. 06/12/09 03:46

Super nice og godt skrevet optakt! Altid dejligt med nogen fine oplæg før de store (i dette tilfælde største) kampe. Men vil lige rette dig og sige at Lazio desværre vandt sidste kamp 4-2 og det er derfor sidste kamp igen vi vandt 1-0. Men alt være med det, vi har alle muligheder hvis vi vinder imorgen. Kom så!



mexes
2516 indlæg.
d. 06/12/09 11:32

ja super oplæg ! og ja vi fik desværre tæv i foråret af lazio, vi skal ha hævn!
DERBY DELLA CAPITALE IDAG!!!!!


totti er gud
1115 indlæg.
d. 06/12/09 20:42

så det nu drenge......Forza As-Roma det bliver en sejr kan jeg mærke


Seneste Nyheder

Parma - Roma 16/2-2025
(16/02/25) 18 0


FC Porto - AS Roma 13/2-2025
(12/02/25) 45 0


Venezia - AS Roma 9/2-2025
(07/02/25) 35 0


AC Milan - AS Roma
(05/02/25) 42 0


AS Roma - Napoli 2/2-2025
(01/02/25) 25 0


AS Roma - Eintracht Frankfurt 30/1-2025
(29/01/25) 31 1


Udinese - AS Roma 26/1-2025
(25/01/25) 35 0


AZ Alkmaar - AS Roma 23/1-2025
(22/01/25) 38 0


AS Roma - Genoa 17/1-2025
(17/01/25) 35 0


Lazios ørnefører fyret efter penis-skandale
(15/01/25) 1


Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma