Login
Glemt password Opret bruger

Genoa - AS Roma 8/3-2026

Genoa - AS Roma - 08-03-2026

Kategori: Optakt

Kilde: Sportsmole

Skrevet d. 07/03/26 11:06 af geggeri

I en vigtig Serie A-kamp mødes Genoa og AS Roma på Stadio Ferraris på søndag. Mens Roma kæmper for en top-fire placering og Champions League-kvalifikation, er Genoa truet af nedrykning. Begge hold har brug for pointene.

Roma spillede senest en dramatisk 3-3 uafgjort mod Juventus, hvor de smed en 3-1 føring væk.

Statistisk set har Roma haft det godt mod Genoa på udebane, hvor de har scoret i deres seneste 10 udekampe, og kun tabt én af de seneste 21 ligakampe. Dog har Genoa hentet fire point i deres seneste to hjemmekampe mod Roma, inklusiv en overraskende 4-1 sejr i september 2023.

🕕 d. 8/3 2026 kl. 18:00
📺 TV 2 Play
🏟️ Stadio Luigi Ferraris, Genoa
🍻 HOP House i København (Roma Club Copenhagen)

AS Roma kommer til kampen efter en skuffende 3-3 uafgjort mod Juventus, hvor de tabte en komfortabel føring. Selvom Wesley, Evan N'Dicka og Donyell Malen scorede, måtte holdet nøjes med et point.

Roma ligger dog stadig fire point foran 6.-pladsen Juventus i kampen om Champions League-fodbold. Holdet er også med i Europa League.'

Desværre er Roma ramt af skader, da Paulo Dybala er ude med en knæoperation, og Evan Ferguson samt Artem Dovbyk stadig er på sidelinjen. Soulé og Hermoso er heller ikke blevet klar til kampen.

Donyell Malen, der kom til i januar, har vist sig at være en vigtig angriber med seks ligamål og blev kåret til månedens spiller i Serie A.

Romas skader og karantæner:

  • A. Dovbyk
  • P. Dybala
  • E. Ferguson
  • M. Hermoso
  • M. Soule
  • Wesley Franca (karantæne)
Romas seneste 5 kampe:
🟡 3-3 AS Roma - Juventus, 01/03-2026, Serie A
🟢 3-0 AS Roma - Cremonese, 22/02-2026, Serie A
🟡 2-2 Napoli - AS Roma, 15/02-2026, Serie A
🟢 2-0 AS Roma - Cagliari, 09/02-2026, Serie A
🔴 1-0 Udinese - AS Roma, 02/02-2026, Serie A

Genoa, med Daniele De Rossi ved roret, befinder sig tre point over nedrykningsstregen og kæmper for at undgå Serie B. De Rossis mission er klar: at holde Grifone i den bedste række.

Holdets form har været svingende med kun én sejr i de seneste fem kampe, og de tabte senest 2-0 til Inter. På hjemmebane har Genoa dog vist styrke og vundet tre af deres seneste fire kampe, samt scoret imponerende 12 mål i seneste fem hjemmekampe.

Genoa mangler kun den tidligere Romaspiller Baldanzi til kampen. Angriberen Lorenzo Colombo, som har scoret seks Serie A-mål siden De Rossis ankomst, forventes at lede angrebet.

Skader og karantæner for Genoa:
  • T. Baldanzi
  • B. Norton-Cuffy (Tvivlsom)
  • S. Otoa (Tvivlsom)
Seneste 5 kampe - Genoa:
🔴 2-0 Inter - Genoa, 28/2-2026, Serie A
🟢 3-0 Genoa - Torino, 22/2-2026, Serie A
🟡 0-0 Cremonese - Genoa, 15/2-2026, Serie A
🔴 2-3 Genoa - Napoli, 7/2-2026, Serie A
🔴 3-2 Lazio - Genoa, 30/1-2026, Serie A

Forventede startopstillinger:
Roma:
Svilar; Mancini, Ndicka, Ghilardi; Celik, Cristante, Kone, Rensch; Pisilli, Pellegrini; Malen

Genoa
Bijlow; Marcandalli, Ostigard, Vasquez; Norton-Cuffy, Ellertsson, Frendrup, Malinovskyi, Martin; Vitinha, Colombo

Forza Roma!






26 kommentarer


Tottithorsen
4946 indlæg.
d. 08/03/26 18:08

Ingen Cristante. Gasperini tænker slllgevel lidt på Europa.



Tottithorsen
4946 indlæg.
d. 08/03/26 18:17

Ndicka karantæne mod Como av av


JonasS
235 indlæg.
d. 08/03/26 18:33

F*ck det kunne være nice med en afslutning...


tbroma10
1164 indlæg.
d. 08/03/26 18:40

Den offensive præstation indtil videre er helt og aldeles uacceptabel ringe. Det er faktisk imponerende at man kan få så lidt ud af det mod Genoa.


Galehus
58 indlæg.
d. 08/03/26 18:44

Hvor er det bare godt at vi har Pellegrini. Så slipper vi da for at spiller 10 mod 11.

Pinlig kamp.


Tottithorsen
4946 indlæg.
d. 08/03/26 18:44

0 skud på mål. Det er også et halvt B hold vi har startet med.
Elendig første halvleg. Må være sæsonens lavpunkt

[Rettet af: Tottithorsen - 08/03/2026 - 18:54]


Sund
1423 indlæg.
d. 08/03/26 18:55

Virkelig en tam første halvleg.
Svært at se hvor chancerne skal komme fra?

Lad os håbe på en reaktion fra Gasp, der skal rystes pose



tbroma10
1164 indlæg.
d. 08/03/26 19:06

Synd for unge Venturino, men der kom heller intet derfra. Han er dog langt fra alene om den manglende præstation efter de første 45


tbroma10
1164 indlæg.
d. 08/03/26 19:12

Ualmindeligt ubegavet af Pellegrini som jo også har været ringe indtil nu. Nu er han så skandaløst ringe. Flot


DanieleTotti
1015 indlæg.
d. 08/03/26 19:17

Og så skal vi jo tænke på at Pellegrini burde være en leder og gå forrest...


Tottithorsen
4946 indlæg.
d. 08/03/26 19:17

Ndicka på tavlen for tredje kamp i træk.
Imponerende. Sjældent at se et hovedstød som dette gå i mål. Header den op i luften


DanieleTotti
1015 indlæg.
d. 08/03/26 19:42

Mancini igen højresiden der fejler ligesom i sidste uge.. det er altså kaptajnerne der svigter holdet i denne kritiske periode igen igen igen igen. Dybala skadet. Alle forlængelser til Cristante, Mancini og Pellegrini skal pakkes langt væk indtil sæsonen er ovre


Tottithorsen
4946 indlæg.
d. 08/03/26 19:43

Alligevel imponerende at stå så dårligt defensivt ved et indkast. Hvor er det latterligt ringe.
Må håbe vi vinder Europa League for vi bliver højst nummer 6 i serie A med det spil og de mange skader.



tbroma10
1164 indlæg.
d. 08/03/26 19:43

Mam har haft det på fornemmelsen siden den kamp var 5 min gammel. De der klassiske Roma skuffelser kan bare fornemmes hurtigt efter kampstart.

1

Tottithorsen
4946 indlæg.
d. 08/03/26 19:44

Como næste uge. Ser ikke godt ud især ikke efter vi også spiller torsdag


DanieleTotti
1015 indlæg.
d. 08/03/26 19:50

Og sidste af de 3 kaptajner, Cristante laver 2 dumme frispark hvor Genoa kan trække tiden i slutminutterne. Det er decideret uprofessionelt og uintelligent


tbroma10
1164 indlæg.
d. 08/03/26 19:53

Ham der Vaz. Han kan jo ingenting!

Hvordan fanden kan man man smide mere end 100 mio for ham ?


[Rettet af: tbroma10 - 08/03/2026 - 19:56]


DanieleTotti
1015 indlæg.
d. 08/03/26 19:57

Ham Vaz ser godt nok elendig ud indtil videre. Ham får vi vist ikke meget ud af den her sæson..

Nå men så må vi jo gå efter en sejr i Europa League. Toget er vist ved st køre for top 4 i Serie A og vi står vist ikke på endnu


Sund
1423 indlæg.
d. 08/03/26 19:57

Så blev det søndag igen og klassisk Roma.

Flot af De Rossi og Genoa, en fortjent arbejdssejr til dem.

Ringe over hele linjen fra os, og endnu en kamp hvor LP bliver hevet ud kort tid inde i anden halvleg.

Ingen spil over vores kanter i dag og ligner slet ikke et hold der vil vinde.

Vi bliver mast af Como i næste runde der virkelig lugter blod efter den top 4



JonasS
235 indlæg.
d. 08/03/26 19:58

Ufatteligt ringe - Gasp effekten gone, synes hans manglende evne til at løfte holdet er væk, bundniveauet er for lavt, han burde fyres.


tbroma10
1164 indlæg.
d. 08/03/26 20:00

Bundniveauet er fornærmende ringe på det her hold. Så kan man sige, at ja vi gerne i CL for pengene er vigtige og det forjættede land hsr været lukkrt for længe. Men med dette frie fald i niveau en tidlig søndag aften i Genova, der fortjener man ikke at spille i den fineste europæiske turnering.

Patetisk !


tbroma10
1164 indlæg.
d. 08/03/26 20:06

Como er allerede på 4. pladsen nu. Så den kan de manifestere om en uge.

Det var en fuldt ud fortjent sejr til Genoa.

[Rettet af: tbroma10 - 08/03/2026 - 20:07]


DanieleTotti
1015 indlæg.
d. 08/03/26 20:07

Gasperini præsterer godt som træner. Det er kvaliteten på spillerne der mangler. Ci har en angriber og 0 offensive midtbanespillere klar..


Galehus
58 indlæg.
d. 08/03/26 20:08

Hovedrystende ringe. Over hele linjen.

Gasperini må tage sin del af nederlaget. Der var ikke spillet mange minutter før man kunne se at den start-11 var skudt helt ved siden af.

Pellegrini beviser endnu engang at han intet bidrager med på den offensive position. Det er pinligt at se ham med anførerbindet. Der kommer absolut ingen gejst fra ham.

Massara bliver fyret når sæsonen er ovre. Han har et helt transfervindue til at hente offensive spillere ind og ender med i panik at hente Zaragoza på transfervinduets sidste dag. En spiller som ikke engang får spilletid i dag i en kamp hvor vores offensive sejler rundt. Og at man smider 180 mio efter Vaz har jeg simpelthen ikke ord for.


Tottithorsen
4946 indlæg.
d. 08/03/26 20:13

Især med tanke på vi har Arena løbende rundt på Primavera holdet. Han er da mindst lige så god som ham Vaz!!

Hent Fabregas til sommer. Eller Ranieri :)



asroma87
3700 indlæg.
d. 08/03/26 21:18

Jeg kunne ikke nå at se kampen selv(hvilket måske var meget godt)
Men ved nogen hvad der sker med Angelino?


Seneste Nyheder

AS Roma - Atalanta 18/4-2026
(17/04/26) 36 0


AS Roma - Pisa 10/4-2026
(10/04/26) 16 0


Inter - AS Roma 5/4-2026
(04/04/26) 41 0


AS Roma - Lecce 22/3-2026
(21/03/26) 18 0


AS Roma - Bologna 19/3-2026
(18/03/26) 34 1


Como - AS Roma 15/3-2026
(14/03/26) 29 0


Bologna - AS Roma 12/3-2026
(11/03/26) 1


Skader og karantæner før Bologna og Como kampene
(09/03/26) 1


Genoa - AS Roma 8/3-2026
(07/03/26) 26 0


AS Roma - Juventus 1/3-2026
(27/02/26) 39 0


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma