Login
Glemt password Opret bruger

AS Roma - AC Milan 25/1-2026

AS Roma - AC Milan - 25-01-2026

Kategori: Optakt

Kilde: Sportsmole

Skrevet d. 24/01/26 20:37 af geggeri

Revanche og topbrag på Olimpico! Søndag aften brager to af Italiens tophold sammen, når AS Roma tager imod AC Milan i Serie A på et forventet fyldt Stadio Olimpico.

Giallorossis mpl om en topplacering lever stadig efter tre sejre i træk, mens Milan på andenpladsen jagter Inter i den absolutte top.

Statistisk set er kampen en udfordring for Roma, der har tabt ni af de seneste 16 ligaopgør mod Milan, herunder efterårets opgør. Dog har Roma gode minder fra sidste maj, hvor man vandt 3-1 på hjemmebane mod Milan.

En sejr til Rossoneri kan potentielt knuse Romas titelchancer og samtidig øge presset på ligaens førerhold.

🕕 20:45 25/01/2026
📺 TV 2 Play
🏟️ Stadio Olimpico, Roma
🍻 HOP House i København (Roma Club Copenhagen)

Roma i fantastisk form og med fornyet selvtillid. Efter en svingende periode omkring årsskiftet er Roma for alvor kommet i omdrejninger. Holdet har vundet de seneste tre Serie A-kampe uden at indkassere mål og viste senest styrke ved at slå Torino komfortabelt.

I Europa League sikrede man torsdag aften en solid 2-0 sejr over Stuttgart.

På hjemmebane er Roma stærke med syv sejre i de seneste ni kampe i alle turneringer.

Roma må undvære Mario Hermoso, Artem Dovbyk og muligvis den tidligere Milan-mand Stephan El Shaarawy grundet skader, ligesom Gianluca Mancini og Evan Ferguson fik små slag i midtugen.

Dybala har gode minder mod Milan med 13 mål eller assists i karrieren, men har dog en lang tørkeperiode på Olimpico med næsten 400 dage uden et ligamål.

Romas skader og karantæner:

  • A. Dovbyk
  • M. Hermoso
  • Angelino (Tvivlsom)
  • S. El Shaarawy (Tvivlsom)
Romas seneste 5 kampe:
🟢 2-0 AS Roma - VfB Stuttgart, 22/01-2026, UEFA Europa League
🟢 0-2 Torino - AS Roma, 18/01-2026, Serie A
🔴 2-3 AS Roma - Torino, 13/01-2026, Coppa Italia
🟢 2-0 AS Roma - Sassuolo, 10/01-2026, Serie A
🟢 0-2 Lecce - AS Roma, 06/01-2026, Serie A

AC Milan indtager en solid andenplads i Serie A og jagter intenst Inter i toppen. Rossoneri har vist sig ekstremt svære at slå i ligaen og har kun lidt nederlag i Supercoppa Italiana og Coppa Italia siden seneste opgør mod Roma.

Senest sikrede de en sejr over Lecce med en sen scoring. En af Milans største offensive trusler er uden tvivl Rafael Leao, som har været involveret i hele otte mål mod Roma i karrieren og forventes at starte i angrebet.

Skader og karantæner for AC Milan:
  • S. Gimenez
Seneste 5 kampe - AC Milan:
🟢 1-0 AC Milan - Lecce, 18/1-2026, Serie A
🟡 1-1 Fiorentina - AC Milan, 11/1-2026, Serie A
🟡 1-1 AC Milan - Genoa, 8/1-2026, Serie A
🟢 0-1 Cagliari - AC Milan, 2/1-2026, Serie A
🟢 3-0 AC Milan - Verona, 28/12-2025, Serie A

Forventede startopstillinger:
Roma:
Svilar; Mancini, Ndicka, Ghilardi; Celik, Cristante, Kone, Wesley; Soule, Dybala; Malen

AC Milan
Maignan; Tomori, Gabbia, Pavlovic; Saelemaekers, Fofana, Modric, Rabiot, Bartesaghi; Pulisic, Leao

Forza Roma!






29 kommentarer


Tottithorsen
4885 indlæg.
d. 25/01/26 21:30

Ligner det første møde hvor vi brændte en del og Milan vandt 1-0… frygter en gentagelse.
Vi spiller godt og er bedre end Milan men brænder for meget



asroma87
3672 indlæg.
d. 25/01/26 21:35

Det helt vildt at vi ikke har scoret et mål eller 2 eller 3!!!


ASRMichael
431 indlæg.
d. 25/01/26 21:35

Vi spiller sku godt!
Synd afslutningerne bare ikke sidder der...


Sund
1383 indlæg.
d. 25/01/26 21:36

Vi skal simpelthen kende vores besøgstid.

Tror ikke på vi bliver ved med at holde det her tempo og så kommer der en træls Rabiot og prikker den ind i anden halvleg.

Men vi spiller godt med gnist.
Ghilardi er fremragende

1

DanieleTotti
988 indlæg.
d. 25/01/26 21:37

Vi bliver ikke spillet ud af banen af alle topholdene. Vi dominerer ofte. Stadig uskarpt. Lad id se om vi bryder den dårlige stime eller taber på en fejl igen igen igen..

Ghilardi har godt nok spillet sig varm pt...


Romaneren
1909 indlæg.
d. 25/01/26 21:37

Det positive er jo, at vi er ligeså suveræne som sidst mod Milan, men denne gang er vi ikke bagud ved pausen.

Sindssygt at vi ikke er foran med mindst én og egentlig også to. Det skal nok blive godt, det her, men der mangler satme noget skarphed. Koné og Malen skylder - og Maignans absurde refleksredning her på Celik er jo også vild.

Pisilli ville have en fest i anden halvleg af sådan en kamp her! Og ellers er der jo de to helt friske Vaz og Venturino at skyde ind med fra bænken.


Sund
1383 indlæg.
d. 25/01/26 21:43

Os med en xg på 1,80 og Milan 0,02.
Det skal bare lykkes den her gang, op og få det mål hurtigt inden vi bliver nervøse



asromadk
3889 indlæg.
d. 25/01/26 21:51

Hvis i aften ikke giver en sejr, så tror jeg, at jeg er klar til at hakke til på at væddemål der hedder: kommer Roma til at vinde et mesterskab de næste 100 år? Vil næsten tage alle odds.

Vi snakker next level hekserier. Det er helt vildt, at man ikke har scoret, men det er jo bare sådan det også er. Man taber til tophold om man spiller godt eller dårligt.

3 point i dag ville være så usandsynlig vigtigt for hele det her kompleks man har kørende. Men mon ikke Milan kommer fra i dag med minimum 1 point, hvilket indtil videre er langt mere end de fortjener.


tbroma10
1100 indlæg.
d. 25/01/26 22:08

Its just the same old story...


Tottithorsen
4885 indlæg.
d. 25/01/26 22:11

Film vi har set før


Romaneren
1909 indlæg.
d. 25/01/26 22:13

Man er jo selv ude om det altså. Du kan ikke spille sådan en første halvleg mod et Allegri-hold og misse de chancer og tro på, at du får noget med hjem.


tbroma10
1100 indlæg.
d. 25/01/26 22:13

Og så mod Allegris ultra defensive stil. Fodbold når det er værst, det er hvad der udspiller sig på Olimpico lige nu.

[Rettet af: tbroma10 - 25/01/2026 - 22:14]


tbroma10
1100 indlæg.
d. 25/01/26 22:14

Ja, vi er da helt selv ude om det. Sådan er det. Men det gør det ikke mindre frastødende at se på.



Tottithorsen
4885 indlæg.
d. 25/01/26 22:16

Virkelig også et skidt hjørne at give væk.
Men ja ikke overraskende at forløbet er som nu.
Sørgeligt. Milan er næsten mere klamme end Lazio i min verden. Hader dem lige så meget.


tbroma10
1100 indlæg.
d. 25/01/26 22:19

Jeg hader Milan mere end Lazio. Helt indiskutabelt. De er selve definitionen på at være ucharmerende


Romaneren
1909 indlæg.
d. 25/01/26 22:20

Grazie Lorenzo!!!


Tottithorsen
4885 indlæg.
d. 25/01/26 22:23

Fuck hvor er det vigtigt. Kom så med en 2-1


Romaneren
1909 indlæg.
d. 25/01/26 22:40

Ét point må jo ses som gevaldigt fremskridt, vores resultater mod de øvrige storhold taget i betragtning.

Føles dog klart mere som to tabte point end ét vundet.

Vi spiller forrygende og slutter med to-tre teenagere på banen. Det skal nok blive godt engang - håber det bliver i denne sæson. Noget skidt at Juve er kommet godt i gang - og nu er det næsten en Conte-nedsmeltning hos Napoli, man skal håbe på, hvis vi skal ende i top 4.


tbroma10
1100 indlæg.
d. 25/01/26 22:42

Den skulle have givet tre point, men der tæller selvfølgelig op at katastrofen blev afværget.

Jeg skal da i øvrigt love for at Gasperini nu spiller de unge. Det er godt.

Ghilardi var vel bedste mand idag. Ham skal vi holde på.

[Rettet af: tbroma10 - 25/01/2026 - 22:43]



ASRMichael
431 indlæg.
d. 25/01/26 22:44

Øv øv øv - det skulle have været 3 point!
Men syntes virkelig at pilen peger op - det her var jo isoleret set en fantastisk præsentation!
Jeg må altså sige at jeg er positiv! Malen og Vaz virker som en kæmpe opgradering trods alt.

Og få nu forhelvede Wesley over til højre - hvad er det lige der sker med Angelino? Celik skal dog have ros for at han er blevet langt bedre end vi tidligere har set.


Tottithorsen
4885 indlæg.
d. 25/01/26 22:45

Ghilardi er helt suveræn. God fart.
Fed kamp og ja det føles som et mindre nederlag. Milan er virkelig et grimt hold.
Napoli er godt i gang med en mindre nedsmeltning. Milan skal nok smide point.


TheGladiator
262 indlæg.
d. 25/01/26 22:46

Enig vi spillede godt og Ghilardi Man of the match.
Av hvor er det i øvrigt surt at se stjerner som leao, modric og Pulisic stå og forsvare helt nede i eget felt. Håber ALDRIG allegri kommer til roma. De vil overhovedet ikke spille fodbold. Afskyeligt at se på…


asromadk
3889 indlæg.
d. 25/01/26 22:52

To tabte point, det kan der ikke være tvivl om.

Men ja, enig. Det er enormt positivt med de unge.
Ventu +1 på kropsfinter og selvtillid, spændende om han kan vise sig leveringsdygtig i at kreere chancer. Så fint ud.
Vaz +1 på energi, men derudover synes jeg han ser meget spøjs ud. Troede han var mere kant end falsk 9'er, for at være ærlig. Tænker også det havde være nemmere for ham at komme i gang, hvis han ikke skulle ind og agere spids fra starten.
Pissili håber man stadig klubben tænker sig en ekstra godt om inden man får sendt ham videre. hvad han måske mangler i 'verdensklasse' potentiale har han i home-grown romantik og hjerte.

Ghilardi (og Ziolk for den sags skyld ) - ser sku fornuftigt ud. Gode folk der vokser.

Soule er stadig et problem mindst ligeså mange kampe som han er løsningen. Den mand svinger mere end Iturbe når det var værst. Synes godt man kan spore de forskellige ting som gjorde der sad nogle i Juventus og vejede ham for let til at kunne træde ind på den helt store scene som den største selvfølge. Han har alle "top" kvaliteterne, men synes hans mangler er tunge at danse med nogle gange. Han er absurd et-benet af en kampafgørende spiller at være og derudover virker han 80% af tiden som mangelfuld som holdspiller. Han lugter af visioner og mange assists, men han er først og fremmest sådan en Iturbe type som kan afgøre noget selv. Dybala gør folk omkring sig bedre, det synes jeg sjældent sådan en som Soule gør.


slutteligt - utrolig ufortjent, det er sku grimt at se på. Absurd. N'dicka plejer 99 ud af 100 gange at losse bolden ud på tribunen, selv når han egentlig har vundet bolden. Han plejer at være sådan en safety first kind of guy. Selvfølgelig er det her i dag den 1 ud af 100 hvor han ikke gør det... skørt.


Tottithorsen
4885 indlæg.
d. 25/01/26 22:54

Allegri bold er langt værre end Mourinho bold

Godkendt indsats og hallo vi ligger nummer tre.
Vi må nok indse at Inter løber med titlen men top 4 kan også redde min sæson. Ellers må vi vinde Europa League. Vi har holdet til det.
Hiv Carrasco inden vinduet lukker


C. Panucci
244 indlæg.
d. 26/01/26 12:00

Så ser vi da hvad, der sker når Gasperini får de spillere han vil have. Malen har allerede leveret mere i 2x60 minutter end Dovbyk og Ferguson tilsammen har leveret hele sæsonen! Det er vildt.
Til gengældt også lidt vildt, at Gasperini satser på Vaz fremfor Ferguson i de sidste 20 minutter, hvor vi reelt bør kunne tage sejren. Det er altså et statement ift Ferguson, medmindre han er skidtmads.

Ghilardi er virkelig ved at spille sig op. En smuk kombiniation af Nestas elegance og Cannavaros grinta!. Det samme er Pisilli, som jo nok får noget spilletid nu hvor Kone desværre hiver en fiber. Men hvor drømmer jeg dog om, at vi kunne hente Frattesi ind til den rotation. I min bog er han altså nok det bedste (tilgængelige bud) på en italiensk spiller, der kan aflaste og "konkurrere" med Kone.

Altså, Hvis vi kunne hente Frattesi og Fortini ind, jamen du milde.. Så er der altså et virkelig stærkt og komplet hold med mange år i sig. Hvad det dog ikke vil kunne blive til i næste sæson - og de næste mange - med Venturino, Vaz, Fortini, Wesley, Ziolkowski, Ghilardi, Pisilli og Svilar, hvis vi samtidig kan holde nogenlunde på grundstammen af rutinerede kræfter. Det er mange år siden jeg har været så optimistisk!



Tottithorsen
4885 indlæg.
d. 26/01/26 19:41

Er også mere optimistisk pt dog tror jeg desværre at Wesley bliver solgt til sommer
Han er satme det tætteste vi har været på gode gamle Cafu.


C. Panucci
244 indlæg.
d. 27/01/26 08:08

TottiThorsen, jeg tror, der skal et MONSTER-bud ind, hvis vi skal sælge Wesley. Jeg tror Gasperini vvil være langt mere tilbøjelig til at sige ja til et salg af fx Ndicka eller Kone. Det sagt, så hpber jeg egentlig vi står et sted, hvor vi ved frasalg af Baldanzi, Tammy, Dovbyk, samt naturlige afgange(eller som jeg håber lønnedgangsforlængelser) ElSha, Pellegrini, Dybala. Så burde det sgu nogenlunde kunne balancere et eller andet.


asromadk
3889 indlæg.
d. 27/01/26 19:31

Problemet er at 60-70 mio euro hurtigt, som det har været de sidste mange år, vil blive betragtet som et monsterbud.. Det ville være det skuffende. Det er nærmest det som en bænkevarmer handles til mellem to midterklubber i Premier League.

Det kilder sku lidt pt. Det med ungdommen kan noget. Jeg er helt OK med svingende præstationer, hvis det er fordi man henter de her unge typer - og så rent faktisk giver dem spilletid. Det er en opskrift, som jeg godt kan lide. Med sine 22 år er Wesley mere eller mindre så også i den kategori, vil jeg sige. Henter dyrt, men ikke så dyrt at det gør noget, og så er han bare en stjerne allerede. Smukt.

Problemet bliver, hvis man så lader truppen ryge fra hinanden til sommer, så kan det være ligegyldigt. Et bud kan, naturligvis, blive så stort, at man er nødt til at takke nej - men det ville klæde klubben at træde ind på den største scene hvad dét angår - og så er det svært at se, hvordan en som Wesley ikke skal koste 90-100 mio euro før mailen overhovedet bliver åbnet. Alt under bør jo bare ryge i SPAM filteret...


tbroma10
1100 indlæg.
d. 28/01/26 09:57

Jeg kan simpelthen ikke forstå at man ikke går all in på Chiesa. Der er tilsyneladende vilje og penge til ham. Han har selv en meget stor interesse i at komme væk og i form, så han kan komme tilbage på landsholdet. Hvad er det dog der gør man ikke går den vej ? Han virker til at være det perfekte match for Gasperini og har den rette alder etc.


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma