Login
Glemt password Opret bruger

AS Roma - Sassuolo 10/1-2026

AS Roma - Sassuolo - 10-01-2026

Kategori: Optakt

Kilde: Sportsmole

Skrevet d. 09/01/26 20:03 af geggeri

Revanche står på menuen, når Roma lørdag aften tager imod Sassuolo på Stadio Olimpico.

Efter en tiltrængt 2-0 sejr over Lecce midtuge, møder Roma et Sassuolo-mandskab, der netop har lidt et tungt 3-0 nederlag til Juventus.

Sidste gang disse to hold mødtes på Olimpico var i december 2023, hvor Sassuolo vandt 4-3. Roma vandt det omvendte opgør tidligere på sæsonen med 1-0.

🕕 18:00 10/01/2026
📺 TV 2 Play
🏟️ Stadio Olimpico, Rome

Roma kommer ind til kampen med fornyet selvtillid efter den første sejr i 2026. Evan Ferguson og Artem Dovbyk scorede målene i Lecce.

Holdet ligger med 36 point efter halvdelen af sæsonen, hvilket er hele 13 point mere end sidste år på samme tidspunkt, og Champions League-håbet lever i bedste velgående.

Dovbyk er ude med en lyskeskade i de kommende på måneder, mens Lorenzo Pellegrini også kæmper med em skade, og Bryan Cristante er suspenderet. Til gengæld er Gianluca Mancini og Mario Hermoso tilbage fra karantæne. Ferguson forventes at føre angrebet an, muligvis med Matias Soule tilbage i startopstillingen.

Romas skader og karantæner:

  • L. Pellegrini
  • B. Cristante
  • A. Dovbyk
  • N. El Aynaoui (AFCON)
  • P. Gollini
  • E. Ndicka (AFCON)
Romas seneste 5 kampe:
🟢 0-2 Lecce - AS Roma, 06/01-2026, Serie A
🔴 1-0 Atalanta - AS Roma, 03/01-2026, Serie A
🟢 3-1 AS Roma - Genoa, 29/12-2025, Serie A
🔴 2-1 Juventus - AS Roma, 20/12-2025, Serie A
🟢 1-0 AS Roma - Como, 15/12-2025, Serie A

Sassuolo, der netop er vendt tilbage til Serie A efter en kort tur i Serie B, startede sæsonen imponerende, men har for nylig mistet pusten.

Holdet ligger nu nummer 12 i ligaen efter to nederlag (mod Torino og Juventus) og to uafgjorte kampe (mod Parma og Bologna). I midtugen tabte de 3-0 til Juventus.

Deres eneste sejr siden sidste landskampspausen i november var en 3-1 sejr over kriseramte Fiorentina. Sassuolo har haft svært ved at holde nullet og har ikke formået det i deres seneste otte kampe. Derudover er de ramt af flere skader, herunder klublegenden Domenico Berardi, og må undvære Woyo Coulibaly, der er til AFCON. Andrea Pinamonti, som tidligere har scoret fem Serie A-mål mod Roma, forventes at starte i angrebet.

Sassuolos skader og karantæner:
  • D. Berardi
  • D. Boloca
  • F. Cande
  • W. Coulibaly (AFCON)
  • E. Pieragnolo
  • F. Romagna
  • L Thorstvedt
  • C. Volpato
Seneste 5 kampe - Sassuolo:
🔴 0-3 Sassuolo - Juventus, 6/1-2026, Serie A
🟡 1-1 Sassuolo - Parma, 3/1-2026, Serie A
🟡 1-1 Bologna - Sassuolo, 28/12-2025, Serie A
🔴 0-1 Sassuolo - Torino, 21/12-2025, Serie A
🟡 2-2 AC Milan - Sassuolo, 14/12-2025, Serie A

Forventede startopstillinger:
Roma:
Svilar; Mancini, Ziolkowski, Hermoso; Celik, Kone, Pisilli, Wesley; Soule, Dybala; Ferguson

Sassuolo
Muric; Walukiewicz, Idzes, Muharemovic, Doig; Thorstvedt, Matic, Kone; Fadera, Pinamonti, Lauriente

Forza Roma!






18 kommentarer


asroma87
3668 indlæg.
d. 10/01/26 17:03

Pisilli er med fra start!! :)



Romaneren
1903 indlæg.
d. 10/01/26 17:50

Og Ghilardi også - hvilket er overraskende, når nu Ziolkowski har imponeret sådan.

… Denne start-11’er må fandme gerne spille en god kamp! Mange fede unge spillere og endda lidt unge italienere også.

Ærgerligt at lejesvend Tsimikas har overhalet Rensch til venstre, selvom han gjorde det helt strålende, da han fik chancen. Her kunne man godt ha ønsket sig at klubben investerede lidt mere i en ung, lovende spiller vi selv ejer kontra Tsimikas, som der ikke er mange perspektiver i på den lange bane.

Må Pisilli og Ghilardi spille brandkampe! Forza Roma


tbroma10
1072 indlæg.
d. 10/01/26 17:56

Ja, en brandkamp af de to unge italienere ville være skønt. Og Kone må også gerne prøve at spille en bare hæderlig kamp.

Men,

Jeg er træt. Træt til døden af se Celik på den wingback. Det er nærmest som om træner efter træner af et eller andet absurd princip skal køre med ham der. Man kunne måske forstå det ved Mous ikke-fodbold, men det er helt uforståeligt ift Gasperini. Lad dog Rensch få chancen derude.

Uanset, lad os få de tre point. Det ville lune navnlig nu hvor det står klart at vi er brændt inde med Dovbyk i endnu et halvt år. Hans værdiudvikling ligner efterhånden Vestas-aktier når en forstyrret og ustabil præsident proklamerer "drill baby drill".

[Rettet af: tbroma10 - 10/01/2026 - 17:59]


asromadk
3879 indlæg.
d. 10/01/26 18:19

Man kunne være nede 0-2 efter 17 minutter på to grumme fejl af Ghilardi. Han har godt nok ikke set overbevisende ud generelt - ligner ikke man har købt Italiensk nye forsvarsstjerne... Skidt brug af penge man ikke ligefrem vælter i.


tbroma10
1072 indlæg.
d. 10/01/26 18:31

Dybala og Soule er rigtigt glade for at varme bolden. De mister desværre ofte i akten.

Celik kan som forventet intet offensivt og har indtil nu selvstændigt skabt to omstillinger for Sasoulo pga elendige indlæg.

Ghilardi sejler ja. Det sker for unge spillere. Det er også sket for Ziolkowski en enkelt gang og der var kontant afregning med udskiftning.


DanieleTotti
982 indlæg.
d. 10/01/26 18:53

Det ser ud til at vi op mod halvlegen har 2 på toppen igen og Soulé som enlig offensiv midtbanespiller. Lad os håbe det giver pote


asroma87
3668 indlæg.
d. 10/01/26 18:56

Gaaaab vi spiller kedeligt og dårligt! Enig at Celik er forfærdelig at se på, på den højre wingback.
Kæft vi er ringe…
Dybala ligner også en færdig mand på topplan. Samtidig tjener han dobbelt så meget som nr 2 på lønnings listen.

[Rettet af: asroma87 - 10/01/2026 - 18:59]



tbroma10
1072 indlæg.
d. 10/01/26 19:17

Ghilardi har spillet sig op. Især I boldbesiddelse.

Man forstår jo hvorfor Gasperini er utilfreds med at der indtil nu er gået 10 dage af transfervinduet uden der er sket noget.

Pisilli skal vi simpelthen holde på. Det ville være helt forrykt at sende ham væk. Der er masser af potentiale i den knægt.

Det ville også være dumt at sælge Baldanzi. Vi har brug for at beholde vores unge offensive spillere.

1

[Rettet af: tbroma10 - 10/01/2026 - 19:21]


Sund
1379 indlæg.
d. 10/01/26 19:25

Jeg er virkelig træt af at se på Manu Koné.
Helt absurd ringe i lang tid nu..

Svært at se hvor målet skal komme fra.

I det mindste sidder Friedkins på stadion og kan se vores frustrationer


Sund
1379 indlæg.
d. 10/01/26 19:37

Det hjalp lidt


tbroma10
1072 indlæg.
d. 10/01/26 19:37

Den skyldte han sgu også!!!


Romaneren
1903 indlæg.
d. 10/01/26 19:38

Endelig!!!!


Romaneren
1903 indlæg.
d. 10/01/26 19:40

Fortjent Soulé! Så er der målfest



asromadk
3879 indlæg.
d. 10/01/26 19:42

Få nu sat Arena ind!!!!!!


DanieleTotti
982 indlæg.
d. 10/01/26 19:58

To solide sejre over Lecce og Sassuolo. Hvis bare vi ikke skulle møde top 6 hold ville vi jo klart vinde scoudettoen :)


DanieleTotti
982 indlæg.
d. 10/01/26 20:01

Og så må det være slut med at tro på Ferguson. Hans krop og Dovbyks krop er ikke egnet til den hårde træning der følger med Gasperini.. ud med skraldet sammen med Bailey og Pellegrini..

Romano ser fysisk ud til fint at kunne være med.. lad os håbe han bliver og får chancer af og til sammen med Pisilli


Romaneren
1903 indlæg.
d. 10/01/26 20:40

Forrygende anden halvleg og alt i alt en flot sejr i dag, synes jeg - Sassuolo løber tør for energi efter en time og vi fortsætter, og bum, så ender det stensikkert.

Nu er der blevet sagt en del negativt om Gasperini på det seneste (og det retfærdiggør fem nederlag og i alt ét mål i kampene mod Inter, Napoli, Juve, Milan og Atalanta også) - men jeg synes at han er kommet godt ud af to dumme kampe mod Lecce og Sassuolo i en skades/fraværs/karantæne-krise. Det er altså to kampe, der ingenlunde er garanterede sejre, og nu står man med to clean sheets mere og måske vigtigst af alt en masse god man management. Ghilardi med to hele kampe i streg og pil op - han spiller sig gevaldigt op i anden halvleg i dag, hvor det havde været nemt at flå ham ud i pausen - nu står han i stedet med 2x90, 2 clean sheets og en halv assist. Ziolkowski har også pil op, og Pisilli med to hele kampe i streg beviser præcis det, mange fans har råbt og skreget i en halv sæson: at han har niveauet. Jeg savner ikke Cristante i ét sekund i dag, og det var en fornøjelse at se en mere dynamisk midtbane med Pisilli og Koné, der virkelig også livede op i dag.

Udover den konditionen, så er der bare én ting, der fuldstændig rykker Sassuolo fra hinanden i dag - Wesley. Det er sindssygt, hvor meget bedre end influenzaramt Wesley ude af position spiller end Tsimikas på sin naturlige plads. Hold op hvor er han god. Der har været talt meget om vores svigtende angribere med skader sov, men jeg holder fast i, at den største ærgrelse denne sæson er Angelinos mystiske fravær. Wesley er jo en fremragende spiller (både til venstre og højre), og havde Angelino kunne fortsætte på venstre wingback med det niveau han havde sidste sæson (hvor han var blandt Serie A's allerbedste på positionen), så havde vi altså haft præcis de to Duracell-wingbacks, som Gasperinis system kræver. Og så havde vi ikke skullet døje med at se Celik på den højre wingback så meget. Vi bliver et MARKANT bedre hold af at have en god wingback i hver side.

Ærgerligt med Ferguson og en ny skade. Håber Raspadori går igennem i morgen.

CL-drømmen lever videre - og som DanieleTotti siger: hvis vi ikke skulle møde de andre tophold, så ville vi jo fandme vinde Scudettoen altså.


Romaneren
1903 indlæg.
d. 11/01/26 10:50

… og som sidste gode resultat på aftenen - lad os takke agent Salah for at sende Elfenbenskysten ud af AFCON, så vi kan få Ndicka hjem til forsvaret!


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma