Login
Glemt password Opret bruger

Juventus - AS Roma 20/12-2025

Juventus - AS Roma - 20-12-2025

Kategori: Optakt

Kilde: Sportsmole

Skrevet d. 19/12/25 09:54 af geggeri

To hold med ambitioner om en top-fire placering tørner sammen lørdag aften, når Roma tager til Torino for at møde Juventus.

Juventus har domineret hjemme mod Roma, med 11 sejre i de seneste 14 ligakampe i Torino og 10 clean sheets i samme periode. Roma har kun vundet én af de seneste 10 Serie A-kampe mod Juventus, men har dog spillet uafgjort i de seneste tre.

Ingen af holdene scorer meget, så et enkelt mål kan meget vel være nok til at afgøre et tæt opgør. Roma har vist gode takter, men har haft svært ved at score mod de andre tophold og er gået fra banen uden at score mod Napoli, Milan og Inter.

🕕 20:45 20/12/2025
📺 TV 2 Sport, TV 2 Play
🏟️ Allianz Stadium, Torino
🍻 HOP House i København (Roma Club Copenhagen)

Roma kommer ind til kampen med et forspring på fire point til lørdagens værter, efter at have fundet tilbage på sporet tidligere på ugen.

Roma toppede Serie A i slutningen af november, men efterfølgende tabte holdet to ligakampe uden at score. Roma har scoret færrest mål (16) blandt holdene i den øverste halvdel af Serie A og mandagens hjemmesejr over Como blev endnu en 1-0-sejr, hvor Wesley scorede sit tredje sæsonmål.

Giallorossi er faldet til fjerdepladsen, men er kun tre point efter førerholdet Inter, som ikke spiller i denne uge på grund af Supercoppa Italiana. En sejr over Juve ville sende Roma op på andenpladsen, foran Napoli og AC Milan, som også deltager i Supercuppen.

Roma har været gode på udebade i 2025 og har 12 sejre ud af 17 mulige.

Romas skader og karantæner:

  • N. El Aynaoui (AFCON)
  • E. Ndicka (AFCON)
  • A. Dovbyk (Tvivlsom)
Romas seneste 5 kampe:
🟢 1-0 AS Roma - Como, 15/12-2025, Serie A
🟢 0-3 Celtic - AS Roma, 11/12-2025, UEFA Europa League
🔴 1-0 Cagliari - AS Roma, 07/12-2025, Serie A
🔴 0-1 AS Roma - Napoli, 30/11-2025, Serie A
🟢 2-1 AS Roma - FC Midtjylland, 27/11-2025, UEFA Europa League

Juventus kommer med god form efter en sejr i Europa og en ligasejr over Bologna på udebane.

Efter to sejre i de seneste tre ligakampe ser Juventus ud til at have rystet en svær start på sæsonen af sig og ligger nu nummer fem i Serie A. Inden da havde Juve kun vundet 2 af de seneste 9 Serie A kampe.

Juventus er dog svære at slå på hjemmebane og er ubesejrede i 11 Serie A kampe i træk.

Juventus døjer dog med defensive skader. Federico Gatti er ude, mens Daniele Rugani og Bremer netop er vendt tilbage.

Det forventes at Kenan Yildiz skal støtte en enlig angriber. Vlahovic er ude, så enten Lois Openda eller Jonathan David skal udfylde pladsen.

Skader og karantæner for Juventus:
  • F. Gatti
  • T. Koopmeiners
  • A. Milik
  • C. Pinsoglio
  • D. Vlahovic
Seneste 5 kampe - Juventus:
🟢 0-1 Bologna - Juventus, 14/12-2025, Serie A
🟢 2-0 Juventus - Pafos, 10/12-2025, UEFA Champions League
🔴 2-1 Napoli - Juventus, 7/12-2025, Serie A
🟢 2-0 Juventus - Udinese, 2/12-2025, Coppa Italia
🟢 2-1 Juventus - Cagliari, 29/11-2025, Serie A

Forventede startopstillinger:
Roma:
Svilar; Celik, Mancini, Hermoso; Wesley, Kone, Cristante, Rensch; Soule, Pellegrini; Ferguson

Juventus
Di Gregorio; Kalulu, Bremer, Kelly; McKennie, Locatelli, Thuram, Cambiaso; Conceicao, Yildiz; David

Forza Roma!






34 kommentarer


Arsi
744 indlæg.
d. 20/12/25 20:03

Vi starter således:

Svilar
Mancini - Ziolkowski - Rensch
Celik - Koné - Cristante - Wesley
Soulé - Pellegrini
Dybala

Jeg er meeeeget uforstående overfor hvorfor vi ikke spiller med Celik i forsvaret og så kører Rensch på venstre wb og Wesley over på højre. Samtidig at Dybala starter inde som falsk 9'er fremfor Ferguson.

Forstår simpelthen ikke de valg især fordi vi virkelig spillede en god kamp sidst udover at vi ikke var skarpe nok. Men vores presspil var eminent! og det presspil kan vi ikke have på samme måde med Dybala på banen desværre.

Jeg håber min tvivl bliver gjort til skamme. Men ud fra opstillingen er jeg rimelig kritisk. Det ligner for mig ikke at man har sat et hold op for at vinde, men for at spille uafgjort.



asroma87
3668 indlæg.
d. 20/12/25 20:16

Cristante, Pellegrini og Ziolkowski med fra start… det bliver sgu en lang aften


tbroma10
1072 indlæg.
d. 20/12/25 20:22

Jeg kan ikke forestille mig andet end at Celik spiller i midterforsvaret og Rensch får wingbacken.

Man kan til gengæld frygte for offensiven hvis det igen ender med at der smadres den ene lange bold efter anden frem mod en sagesløs Dybala der hverken vinde på fart eller fysik.

Det lugter at en meget defensiv og forsigtig tilgang

[Rettet af: tbroma10 - 20/12/2025 - 20:25]


asroma87
3668 indlæg.
d. 20/12/25 20:31

Rensch spiller venstre wingback og Celik til højre i midterforsvaret. Hvorfor lejede vi mon Bailey? Mega løntung spiller, får vist 2. Højest løn, efter Dybalas monster løn, og så spiller han stort set aldrig

Endnu en Massara fejl

[Rettet af: asroma87 - 20/12/2025 - 20:31]


Romaneren
1903 indlæg.
d. 20/12/25 20:32

Tror bestemt at vi spiller med Ziolkowski-Mancini-Celik som de tre centerbacks.

Ikke at det i sig selv gør en specielt rolig. Hold op man kunne godt have brugt Hermoso i aften.

Stor kamp for fortællingen om sæsonen - vinder vi, så er vi Scudetto-konkurrenter og med et nederlag begynder stemmerne igen om, at selv top 4 er for meget forlangt.

Håber at vi spiller som mod Como, så er chancerne for point som minimum fornuftige.

God kamp og forza Roma!!!


Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 20/12/25 20:45

Håbløst at stille med Dybala fremfor Ferguson.
Intet presspil. Ja det lugter af vi kommer efter et point. Forventer ingenting i dag.
Forza Roma


DanieleTotti
982 indlæg.
d. 20/12/25 20:48

Nææ. Celik på højre wingbacken og Rensch i det centrale forsvar



tbroma10
1072 indlæg.
d. 20/12/25 20:50

Og allerede masser af lange bolde frem mod Dybala. Håbløst! Det bliver formentlig en lang aften


Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 20/12/25 21:09

Mancini er skadet.


DanieleTotti
982 indlæg.
d. 20/12/25 21:13

Pellegrini og Cristantes manglende evner udstilles fuldstændig mod tophold igen og igen...


DanieleTotti
982 indlæg.
d. 20/12/25 21:32

Business as usual. Flot spil, totalt ufarlig omkring boksen..

1

Sund
1379 indlæg.
d. 20/12/25 21:34

Cristante og Kone er alt for sløve på den midtbane. Og LP bidrager med ingenting.

Højdepunkterne er vores unge gut fra Polen og Wesley.

Men vi skaber alt for lidt igen.
Der skal ske noget nu og ikke først i 70. min


tbroma10
1072 indlæg.
d. 20/12/25 21:45

Det er også helt håbløst med Dybala som alene spids i sådan en kamp. Få nu Ferguson ind og sæt Dybala længere tilbage. Ud med Pellegrini eller Cristante. Og få så da for guds skyld Celik væk fra den wingback og wesley derud. Det er åbenbart sådan st Celik skal spille wingbsck for enhver pris og jeg begriber det ikke

[Rettet af: tbroma10 - 20/12/2025 - 21:45]



Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 20/12/25 21:48

Ind med Pisilli han er dynamisk. Det mangler vi på den centrale midt i dag. Koné med noget af et formdyk. Han styrede midtbanen totalt for nogle måneder siden. Hvad er der blevet af det?


tbroma10
1072 indlæg.
d. 20/12/25 21:55

Det forhold at Kone og Cristante aldrig formår at være dem der driver bolden frem er jo på alle måder alarmerende for den konstellation.

Han skal få Pellegrini ud. Han har hatt en rædsom aften.

[Rettet af: tbroma10 - 20/12/2025 - 21:56]


Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 20/12/25 22:09

Vi kan spille til juleaften uden at score


ASRMichael
424 indlæg.
d. 20/12/25 22:16

Gasperini er helt væk her til aften!


asroma87
3668 indlæg.
d. 20/12/25 22:17

Så er vi tilbage til Juric bold… Bologna og Juventus overhaler os stille og roligt nu tror jeg desværre. Især når Gasperini bruger Cristante, Pellegrini, Wesley på VWB, Celik på HWB, Dybala som angriber osv osv. enhver idiot kan se at det ikke fungerer.

Nu med endnu en hjerneblødning fra Gasp og så skiftes Bailey ud igen - hahahahaha

[Rettet af: asroma87 - 20/12/2025 - 22:18]


Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 20/12/25 22:17

Blev Bailey flået ud der?



tbroma10
1072 indlæg.
d. 20/12/25 22:17

Det sejler uden Ndicka. Det må man bare erkende.

Og så kan man ikke spiæle det system uden gode wingbakcs. Celik er fuldstændigt til grin derude. Kan intet brugbart offensivt og defensivt er han sat til vægs af Yildiz i alle dueller.

En forfærdelig kamp. Ganske enkelt forfærdeligt at se på.


JonasS
232 indlæg.
d. 20/12/25 22:19

I kommer nok til at hade det hér indslag, men det er venligt ment.
Jeg sætter konsekvent en tusse på Roma nederlag hver gang vi møder Napoli, Inter, Milan og Juventus. Det giver et solidt afkast. Desværre.


tbroma10
1072 indlæg.
d. 20/12/25 22:20

Ham under jeg til gengæld mere end nogen anden at score et mål, den unge Baldanzi.


ASRMichael
424 indlæg.
d. 20/12/25 22:21

Hahha jeg oddser også tit imod Roma Jonas ;) Tit 100 kr. som jeg gerne vil give for en Roma sejr - taber de, så er der lige et lille økonomisk plaster på såret :)


asroma87
3668 indlæg.
d. 20/12/25 22:41

Jamen vi tager da bare en tur i Europa League igen næste sæson!
Gasperini sejler rundt i dag, han bliver mere og mere tosset i hovedet.
Det bliver aldrig bedre, før Cristante, Pellegrini osv er væk fra klubben. Dybala ligner også en krøbling og skygge af sig selv. Han kan slet ikke løbe mere og tjener næsten dobbelt så meget som nr. 2.
Der skal renses godt ud i truppen


Sund
1379 indlæg.
d. 20/12/25 22:42

Var var Kone skuffende i dag.
Dumt at bruge 2x udskiftninger på 3 min så man ikke kunne skifte en Pisilli ind i slutningen af kampen hvor Kone var færdig.

Celik helt væk på backen i dag.

Dog flot kamp af Wesley, Ziw og Rensch.

Det bliver ikke ved med at gå at tabe mod de direkte konkurrenter.

Og det stråler ud af os hvor meget vi mangler den angriber og venstre wing.
Bliv nu bare januar



tbroma10
1072 indlæg.
d. 20/12/25 22:42

Dét nederlag er mest af alt Gasperinis. Forkert sat op fra starten af. Fejl at spille med Dybala helt fremme. En felt at køre med Celik (igen igen igen) på en wingback. Forkert at forsøge med Pellegrini på den ene 10er hvor han aldrig har spillet en god kamp. Forkert at tro på den Kone / Cristante midterakse igen.

Ros til den unge polak for en god kamp. Det samme med Wesley. Men det er op ad bakke med det her hold når man spiller mod topholdene. Elsha er heller ikke nogen nævneværdig spiller mere. Der kommer kntet fra ham i sådan en kamp.


Sund
1379 indlæg.
d. 20/12/25 22:49

Jeg tror godt nok ikke Dybala bliver forlænget, og det synes jeg hellere ikke man skal på trods af en lønnedgang.

Hvor kunne det være fedt med et hold der hed:

Pisilli og El Aynaoui på midten.
Wesley og Angelino backs
Soule og evt Raspadorri på wings
Zirkzee som ang (eller en anden)

Uanset hvad skal der bare ske noget stort i januar vinduet et tænker jeg også at Gasp forventer


asromadk
3879 indlæg.
d. 20/12/25 22:52

Gasperini Gasperini Gasperini. Man gentager sig selv, mange herinde ser de samme ting. Man undres ganske enkelt.

Mærkeligt, at Gasperini ikke kan se de ting her.

Frem for alt: Gasperini ønsker at spille en form for fodbold som alt andet kræver at man kan slå modstanderen på de individuelle dueller. Det kan man bare ikke, når så mange spillere ikke kan præstere. Årsagen til at de ikke kan præstere er tydeligvis ofte måden taktikken sættes op på. Det er højest besynderligt at Gasperini bliver ved med at presse spillerne ud i at præstere under niveau.

Celik som en der skal "skabe".
Manu K der spiller non-stop og aldrig får aflastning; det er efterhånden tydeligt at det har knækket ham - og hans formkurve er i et decideret kollaps. I dag ligner han knapt en der kunne være 20.mand til den centrale midtbane på det franske landshold.
En trip oppe foran med LP7-Dybala-Soule.. Altså hvordan kan man stadig føle det er en trio der er godt sat sammen. De udligner nærmest hinanden og gør hinanden dårligere når kampen så starter.
Rensch rammer solidt niveau i dag, men til ingen verdens nytte.

Alt i alt taber man til at bedre hold, så fair nok. Man er ikke bedre og indtil man for købt nogle bedre spillere så kommer Gasperini nok ikke til at gøre så meget andet. Man gad bare godt have en træner a la Ranieri som var i stand til at forme taktikken efter spillerne, da der er ganske mange spændende folk i truppen. Man behøver slet ikke læne sig så meget ind i Dybala og LP7 som nogen der kan "afgøre" kampene og skal spille. Tværtimod. Især med LP7 har man kunne se det gavner ham at han ikke er fast starter offensiv "stjerne"...


Skuffende måde man taber på. Man på selve kampen er det fair nok, man fortjente nok ikke engang at være så tæt på 1 point...


DanieleTotti
982 indlæg.
d. 21/12/25 07:00

Igen viser vi at vi er gode men uden tvivl dårligere end de bedste. Stammen med Cristante, z Pellegrini og Mancini fejler. Dårlige og ingen lederskab. Det siger jo alt at Mancini ikke kommer ind centralt som eneste rutinerede forsvarer.

Ranieri startede jo netop den gode stime da Pellegrini røg ud og Cristante var skadet.

Cristante snorksov i feltet på begge mål.


Gasperini ved det forhåbentlig godt men har ike noget bedre...


Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 21/12/25 08:14

Bailey i øvrigt skadet igen så ikke så dramatisk som jeg først troede.
Jeg håber vi henter Isasi, Kean og Zirkzee til januar. Kean er nok urealistisk så Raspadori ender det nok med. Det kan jeg også leve med.
Ferguson er elendig. Næsten lige så ringe teknisk som vores ven fra Ukraine.


DanieleTotti
982 indlæg.
d. 21/12/25 13:29

Ferguson skulle efter rygterne være ganske uprofessionel. Glad for mad, for lidt vægt på træningen. I samme stil skulle Tsimikas være udmattet og kan ikke holde til de hårde træningspas Gasperini har indført. Ud fra skaderne at dømme, kan Bailey heller ikke. Dvs. 3 spillere som Massara har skudt helt ved siden af... og så en mentalt svag stamme på holdet, der samtidig er for langsom til topfodbold udgør udfaldet.

Det taget i betragtning, præsterer Gasperini fortrinligt med truppen og ligger godt til lige under de bedste hold. De sidste syv års 6. Pladser med Cristante og Pellegrini er simpelthen bare standarden der ikke kan trækkes meget mere ud af...



asroma87
3668 indlæg.
d. 21/12/25 16:36

Roma er bare en sjov klub. En lige ved og næsten klub som desværre altid får gummi ben og aldrig kommer op i toppen af Serie A.
Grunden til dette, er endnu engang desværre klubbens helt egen skyld.
Kun hver 4. Eller 5 spiller indkøb bliver til noget, så der bruges mange ressourcer på at dels skaffe nye spillere men også at skaffe sig af med de dårlige spillere man henter hele tiden.
Man er hele tiden 2-3 skridt bag de andre topklubber.
Der skal satme ske noget i januar vinduet, hvis vi skal med i CL næste år. For Bologna og Juventus er virkelig kommet op i gear!


asromadk
3879 indlæg.
d. 21/12/25 20:02

På en eller anden måde føles summer 2025 bare som det ringeste vindue i mands minde. Det er helt uvirkeligt så ringe man har været til at finde emner som man har kunne hente + få noget ud af sportsligt indenfor en acceptabel tidshorisont.

Det værste er at Le Fee, Eldor, Dahl sikkert havde været fremragende under Gasperini.

Neil synes jeg stadig er mange penge, som kunne have været brugt på det som Gasperinis system mest kræver: offensiv power og individuel klasse fremad banen.

Ziw brugte man meget krudt på. Og er han virkelig god nok i bund og grund ?

Ghilardi er bag ham i køen - og hvad sker der for at man henter ham uden at føle han egentlig har niveauet til at spille liga-bold for AS Roma?...

Leon B er bare skidt set. Altså nogen må jo have sovet for vildt i timen her. Vildt at hente en spiller som er så skrøbelig til en træner som er så krævende.

Evan kan jeg godt lide - men bør nok alle dage være super sub og en lottokupon man ser om man kan forløse (uden at han skulle have været i start 11 fra begyndelsen af sæsonen).

Tsimikas.. what the hell.


og dem der forlod os

Le Fee, Dahl, Eldor - spillere der sikkert kunne have gjort det ok under Gasperini.



Jeg synes det er et niveau for transfers som jeg ikke mindes have set værre. Synes det er det samme hvert år . men sidder og forstår simpelthen ikke hvad klubbens Scouts og stab der har ansvaret for at finde interessante spillere til en god pris. Det er absurd.



asroma87
3668 indlæg.
d. 21/12/25 21:36

Enig enig enig!!! Klubben må snart fatte:
De kan ansætte Conte, Guardiola, Klopp osv MEN spillerne er bare IKKE GODE NOK!!!


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma