Login
Glemt password Opret bruger

AS Roma - Como 15/12-2025

AS Roma - Como - 15-12-2025

Kategori: Optakt

Kilde: sportsmole

Skrevet d. 14/12/25 12:17 af geggeri

To hold der begge kæmper om top-fire placeringer i Serie A mødes på Stadio Olimpico på mandag, når Roma tager imod Como.

Roma er blot tre point foran deres gæster i kampen om Champions League-kvalifikation. Como har historisk set haft svært ved at vinde på udebane mod Roma, med kun én sejr i 13 opgør, tilbage i 1950. Seneste kamp mellem de to endte med en 2-1 sejr til Roma.

Fun fact: Roma har ikke spillet uafgjort i deres seneste 20 Serie A-kampe.

🕕 20:45 15/12/2025
📺 TV 2 Soort X + TV 2 Play
🏟️ Stadio Olimpico, Rom
🍻 HOP House i København (Roma Club Copenhagen)

Roma kommer ind til kampen efter to skuffende 1-0 nederlag i ligaen, mod henholdsvis Napoli og Cagliari. Holdet fik dog oprejsning med 3-0 sejr over Celtic i Europa League, hvor Ferguson scorede to gange.

Roma har ligaens stærkeste forsvar, med kun 8 indkasserede mål. Omvendt har holdet haft svært ved at score fra specielt angriberpositionen, Ferguson fik dog scoret 2 gange mod Celtic, så måske er der håb for flere angribermål. Romas topscorer er Matias Soule med 4 mål.

Celik er suspenderet, og Ndicka og El Aynaoui kan være på vej til AFCON.

Romas skader og karantæner:

  • E. Bove
  • Z. Celik
  • A. Dovbyk
Romas seneste 5 kampe:
🟢 0-3 Celtic - AS Roma, 11/12-2025, UEFA Europa League
🔴 1-0 Cagliari - AS Roma, 07/12-2025, Serie A
🔴 0-1 AS Roma - Napoli, 30/11-2025, Serie A
🟢 2-1 AS Roma - FC Midtjylland, 27/11-2025, UEFA Europa League
🟢 1-3 Cremonese - AS Roma, 23/11-2025, Serie A

Como har haft en imponerende start på sæsonen, med 24 point i 14 kampe, og ligger over både Lazio og Juventus. De var ubesejrede siden august, indtil de tabte 4-0 til Inter i sidste uge. Dette var første gang i denne sæson, at de lukkede mere end et mål ind.

Nederlaget betyder, at de nu er tre point efter Roma. Under træner Cesc Fabregas er Como kendt for at have meget boldbesiddelse. Holdet store stjerne er Nico Paz, som har scoret 5 mål og lavet 5 assists, og han har også haft flest skud på mål i Serie A.

Skader og karantæner for Como:
  • A. Dossena
  • E. Goldaniga
  • A. Morata
  • M. Perrone
  • S. Roberto (Tvivlsom)
Seneste 5 kampe - Como:
🔴 4-0 Inter - Como, 6/12-2025, Serie A
🟢 2-0 Como - Sassuolo, 28/11-2025, Serie A
🟢 1-5 Torino - Como, 24/11-2025, Serie A
🟡 0-0 Como - Cagliari, 8/11-2025, Serie A
🟡 0-0 Napoli - Como, 1/11-2025, Serie A

Forventede startopstillinger:
Roma:
Svilar; Mancini, Ndicka, Hermoso; Wesley, Kone, Cristante, Tsimikas; Soule, Pellegrini; Dybala

Como
Butez; Smolcic, Ramon, Carlos, Valle; Da Cunha, Caqueret; Addai, Paz, Rodriguez; Douvikas

Forza Roma!






17 kommentarer


Sund
1379 indlæg.
d. 15/12/25 11:37

Tak for god optakt som altid (det glemmer vi tit at sige..)

Det tyder på Rensch og Wesley på backs og Ferguson fra start.

Det er i aften vi skal bevise vores værd.
Hjemme mod Como skal der komme et fornuftigt resultat ud af.
Selvom Como er farlige.

Nico Paz skal pakkes ind.

Forventer en FED kamp :-)



Romaneren
1903 indlæg.
d. 15/12/25 16:04

Kæmpe vigtig kamp i aften og endnu en mulighed for at få vind i top 4-ræset - specielt med de dårlige resultater til Milan, Bologna og forhåbentlig også til Como ;-)

Skrev det også efter Celtic-kampen. Men det er på tide for Gasperini at markere sig i sådan en kamp her ved rent faktisk at spille hans type fodbold med de spillere, der fungerer til det. Han har spillet konservativt mod Napoli, Inter, til dels også Milan (og på forunderlig vis også mod Cagliari?!) og det har ført til tætte kampe med et-måls-nederlag. Men ultimativt også til 0 point og 0 mål scoret.

Sidst spillede vi med en levende central midtbane, fart på kanterne - og pludselig var der tre mål, selvom modstanden ikke var prangende. Men så er det sgu også op til mister at lave nogle genvalg.

Celik har karantæne, så chancen for Wesley til højre og Rensch til venstre er høj. Det er en god start.

Neil ude til AFCON er uheldigt (og derudover helt latterligt) - men også en mulighed for, at Pisilli som minimum kan få noget spilletid og bryde med metaltrætte Koné og Cristante.

Og så må Ferguson selvfølgelig få chancen igen, nu hvor der er den mindste antydning af mål i støvlerne.

Tror på andre takter i dag - men måske er det fordi, man håber så meget…

Uanset hvad vil tre point gøre alverdens godt, ligemeget hvordan de kommer i stand.

Forza Roma!!!


asroma87
3668 indlæg.
d. 15/12/25 18:35

Jeg håber Pisilli for chancen igen, sammen med Kone. Cristante er alt for langsom og det går ikke, med kun 2 centrale midtbanespillere


Romaneren
1903 indlæg.
d. 15/12/25 20:00

Nå, vi fik i det mindste Rensch til venstre og dermed Wesley til højre. Det bør i sig selv være en opgradering.

Og så er det ellers at håbe på, at et hvil har gjort godt for Cristante og især Koné.

Kan lide hvad der er på banen, og også hvad der er på bænken - Dybala, ElSha og Pisilli giver os noget at spille ind med!

Kom så med det clean sheet i aften - og en lille pind fra målræven Ferguson!!!


asroma87
3668 indlæg.
d. 15/12/25 20:11

Pellegrini og Cristante med fra start… total fallit erklæring af Gasperini! Bare vent at se, de kommer til at sejle rundt! Utroligt at de bliver ved og ved med at starte inde. Tag nu en chance engang imellem og lad Pisilli starte inde. Og hvorfor får Bailey ikke også en start plads? Pellegrini for Bailey giver ingen mening overhoved

1

[Rettet af: asroma87 - 15/12/2025 - 20:13]


Romaneren
1903 indlæg.
d. 15/12/25 21:03

Godt første kvarter


Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 15/12/25 21:10

Ja hvis vi går efter 0-0



Romaneren
1903 indlæg.
d. 15/12/25 21:22

Vi gør alt rigtigt indtil sidste aflevering/afslutning - minder til forveksling om Milan-kampen. Denne gang skal det bare være os der scorer og ikke dem.

Vi spiller intenst og aggressivt. Meget godt at se - mangler ‘kun’ den ene ting, der tæller, nemlig målet


asroma87
3668 indlæg.
d. 15/12/25 21:38

Utroligt at vi ikke kan score et fucking mål… Svilar redder os til sidst, verdensklasse keeper!!!
Men den skarphed foran målet, har manglet i mange år. Hav den lidt is i maven og scor det mål. Como er helt væk


DanieleTotti
982 indlæg.
d. 15/12/25 21:39

Fin halvleg. Vi har meget godt styr på dem. Wesley er meget bedre på din rigtige position hvir han kan udnytte din fart til fulde.

Jeg kommer aldrig til at begribe hvad Pellegrini laver på holdkortet. Jeg forstår ikke hvad han giver som Baldanzi eller en primavera spiller ikke kan give..


Romaneren
1903 indlæg.
d. 15/12/25 21:49

Synes faktisk det ligner, at Wesley har spillet til venstre i lang tid. Han træffer 2-3 dumme beslutninger på sidste banehalvdel - måske fordi han har skullet se hele spillet 'spejlvendt' de seneste par måneder? Men han kommer jo frem til alt det rigtige. Og hold op, hvor er han meget federe end Celik på en wingback - hvilket også gælder Rensch, der jo ser fremragende ud. En rigtig Gasperini-wingback-maskine!

Hvis Como bliver ved med at stå så højt, så skal vi ha' Bailey ind i stedet for Pelle.

Flot at vi dominerer Como i den grad! Der skal bare mål ud af det, hvilket desværre er vores største udfordring i hele sæsonen.

Men der er god platform for, at vi kan indsætte nogle af de mere dynamiske spillere, som kampen skrider frem.


tbroma10
1072 indlæg.
d. 15/12/25 21:54

Det er et helt andet udtryk når begge wingbacks tænker fremad og kan noget offensivt.

Der mangler kun et par mål lige nu.


Romaneren
1903 indlæg.
d. 15/12/25 22:08

Ja taaaaaaaak Wesley!!!

Flot af Rensch og Soulé



Romaneren
1903 indlæg.
d. 15/12/25 22:43

Fremragende sejr - dejligt at se os spille i dag. Mange positive takter. Rensch, Hermoso, Ndicka, Koné, Soulé og selvfølgelig Wesley med en virkelig god kamp. Kan vi blive enige om at smide Rensch ind på en wingback før Celik næste gang???

Så skal det 'bare' gentages mod Italiens mest korrupte klub i weekenden, og så kan der være slået et reelt hul ned til de andre CL-kandidater.

Forza Roma!


Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 15/12/25 22:45

Ingen Ndicka mod Juve. Det bliver vel Celik der tager den plads. Daje.


asromadk
3879 indlæg.
d. 15/12/25 22:58

Endnu en 1-0 til samlingen.
Men en af de kønnere af slagsen. Utroligt, man ikke vinder større. Man skal bare have hul på bylden, så tror jeg målene kommer.

Ferguson har jeg bare stadig større fidus til end Dovbyk. For mig er det tydeligt at potentialet i Evan Ferguson er der. Men det er klart, at det er ved at være nu hvis han skal forløbe talentet. Synes bare det er mærkbart hvor meget bedre end fodboldsspiller han er end hans stats gør han til. Håber inderligt man beholder ham sæsonen ud istedet for at starte fra 0 med en ny fyr som vil have det akkurat ligeså svært som både han og Artem.. synes man skal give dem begge sæsonen ud


tbroma10
1072 indlæg.
d. 15/12/25 23:03

Ferguson har masser af potentiale. En god presangriber med allround egenskaber i øvrigt. Det kan blive godt.

Vigtig sejr. Et mål eller to for lille men sejren kom og det trumfer alt andet.

Jeg håber til gengæld man en gsng for alle får solgt Dovbyk og frigjort midler til en kant /angriber. Han skal væk før eller siden indenfor den nærmeste fremtid. Em angriber der ikke evner at lægge et pres kan ikke bruges på Gasperinis hold.

[Rettet af: tbroma10 - 15/12/2025 - 23:04]


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma