Login
Glemt password Opret bruger

Cagliari - AS Roma 7/12-2025

Cagliari - AS Roma - 07-12-2025

Kategori: Optakt

Kilde: sportsmole.co.uk

Skrevet d. 06/12/25 17:46 af geggeri

Roma skal forsøge at finde tilbage på sejrssporet, når turen går til Sardinien for at møde et formsvagt Cagliari. Efter at have mistet førstepladsen i Serie A i sidste uge mod Napoli, vil Giallorossi jagte en sejr, der kan bringe dem op på 30 point efter 14 kampe, noget de ikke har opnået i otte år.

Historien taler for Roma, der kun har tabt én af de seneste 20 ligakampe mod Cagliari og har holdt nullet i de seneste tre opgør. Cagliari har til gengæld ikke vundet en ligakamp siden september og kæmper i bunden.

🕕 15:00 07/12/2025
📺 TV?
🏟️ Unipol Domus, Cagliari

Roma kommer ind til kampen efter et skuffende hjemmebanenederlag til Napoli, hvor de kortvarigt smagte toppen af Serie A. Selvom nederlaget var en pille at sluge, har holdet vist stor fremgang i denne sæson og har samlet 14 flere point end på samme tid sidste år. Målet om Champions League-fodbold lever i bedste velgående. Dog venter der et hårdt program med ni kampe på 35 dage, og den relativt tynde trup vil blive testet.

Romas skader og karantæner:

  • A. Dovbyk
  • Angelino (Tvivlsom)


Romas seneste 5 kampe:
🔴 0-1 AS Roma - Napoli, 30/11-2025, Serie A
🟢 2-1 AS Roma - FC Midtjylland, 27/11-2025, UEFA Europa League
🟢 1-3 Cremonese - AS Roma, 23/11-2025, Serie A
🟢 2-0 AS Roma - Udinese, 09/11-2025, Serie A
🟢 0-2 Rangers - AS Roma, 06/11-2025, UEFA Europa League


Cagliari befinder sig i en dyb krise. Holdet har ikke vundet en ligakamp siden september og har kun hentet fire point i de seneste ni Serie A-kampe. Midtugen bød på yderligere skuffelse, da de blev slået ud af Coppa Italia efter straffesparkskonkurrence mod Napoli, trods en udligning fra Esposito. Med fokus nu udelukkende på overlevelse i Serie A, er deres afstand til nedrykningsstregen skrumpet ind. Angriberne Borrelli og Esposito har dog vist glimt af form med to mål hver i de seneste to ligakampe, men holdet er ramt af skader, herunder en alvorlig knæskade til winger Felici og fravær af tidligere Roma-spiller Andrea Belotti.

Skader og karantæner for Cagliari:
  • A. Belotti
  • J. Pedro
  • M. Felici (Tvivlsom)
  • L. Mazzitelli (Tvivlsom)
  • Y. Mina (Tvivlsom)


Seneste 5 kampe - Cagliari:
🔴 1-1 Napoli - Cagliari, 3/12-2025, Coppa Italia
🔴 2-1 Juventus - Cagliari, 29/11-2025, Serie A
🟡 3-3 Cagliari - Genoa, 22/11-2025, Serie A
🟡 0-0 Como - Cagliari, 8/11-2025, Serie A
🔴 2-0 Lazio - Cagliari, 3/11-2025, Serie A


Forventede startopstillinger:
Roma
Svilar; Mancini, Ndicka, Hermoso; Celik, Cristante, Kone, Wesley; Soule, Pellegrini; Dybala

Cagliari
Caprile; Zappa, Mina, Luperto; Palestra, Deiola, Prati, Folorunsho, Obert; Esposito, Borrelli

Forza Roma!






23 kommentarer


Romaneren
1903 indlæg.
d. 07/12/25 11:39

Kæmpe vigtig kamp for top 4, særligt med de øvrige resultater - Como med nederlag, Bologna med mulighed for pointtab mod Lazio og Juve sætter forhåbentlig også mindst to point til mod Napoli senere. Reel mulighed for at spille sig 6 point foran Como og Juve før vores december-opgør mod dem, hvilket vil gøre utroligt meget godt.

Den SKAL vindes i dag. Tror Baldanzi stempler ind!



Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 07/12/25 15:25

Hvordan kan Pellegrini starte inde hver gang? Bidrager ikke med noget som helst.
Synes godt nok vi er lidt sløve i dag.


tbroma10
1072 indlæg.
d. 07/12/25 15:26

Vi har ikke styr på noget som helst i den kamp indtil videre.

Midtbanen sejler. Wingbacks skaber intet.

1

[Rettet af: tbroma10 - 07/12/2025 - 15:30]


asroma87
3668 indlæg.
d. 07/12/25 15:34

Er Pellegrini overhoved med i kampen? Han er helt usynlig


Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 07/12/25 15:43

De vil gerne forlænge med Pellegrini håbløst


asroma87
3668 indlæg.
d. 07/12/25 15:51

Dejligt med lidt Juric bold igen, det har jeg sgu savnet…
Som jeg har skrevet så mange gange før, så længe spillere som Pellegrini og Cristante spiller og starter inde for klubben, så rykker vi os ikke til næste niveau. De kan have et par gode perioder og kampe men de er bare ikke gode nok i længden.


asromadk
3879 indlæg.
d. 07/12/25 15:53

Ja, det er ikke det gode spil. For meget af det som aldrig fungerer.

- Midtbanen
gør ikke fra og til - og står alt for lang tilbage på banen. Cristante og Manu K hele tiden ned og hente bolden, gerne hånd i hånd. Manu K med et generelt formdyk af den helt store kaliber.
- Offensiven
ikke mødt op. LP7 kunne godt vinde en kategori som verdens bedste brokkende OK habile boldflytter. Der er derfor jeg aldrig har forstået han ikke har kunne omskoles til en mere holdende defensiv midtbanespiller. Fatter simpelthen ikke, at han aldrig er blevet forsøgt som dyb playmaker der har fysikken til at bryde modstanderes spil + stærk i pasningsspillet (flytter bolden rundt og rundt og rundt uden at komme nogen vegne - men det er så heller ikke hans opgave dernede... perfekt.

Defensivt godkendt og det må man bare være fortrøstningsfuld med. Baldanzi synes jeg også gør hvad han kan - men altså.. han bliver ½delen af tiden brugt som targetmand og hverken midtbanen eller kanterne kommer op omkring ham og gør tingene farligt. Baldanzi er svær ikke at holde af, også i dag. Ønsker bare han finder en vej ind på det her hold og bliver i klubben. I basket ville man kalde det "hustle", den skill han er stærkest i, han er 100 ud af 100 på hustle, han er en fornøjelse at se på; giver den fuld gas.

Man må bare krydse fingre for at man kan få sejren hjem igen. igen igen. På middelmådigt spil og alt for mange der ikke slår til.



Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 07/12/25 16:11

Milan havde fået gult kort på den.


tbroma10
1072 indlæg.
d. 07/12/25 16:11

Celik, Celik, Celik.

Han har haft problemer i hele kampen


tbroma10
1072 indlæg.
d. 07/12/25 16:12

Uanset hvor mange point vi har fået mod forventning, på noget som helst tidspunkt i denne sæson, hader jeg alt ved at Celik spiller wingbsck hver evig eneste gang. Nu slipper vi så for det k kommende serie a kamp

[Rettet af: tbroma10 - 07/12/2025 - 16:13]


asroma87
3668 indlæg.
d. 07/12/25 16:21

Hvor var det dog dejligt at se Cristante og Pellegrini forlade banen, hold kæft de har været dårlige.

1

tbroma10
1072 indlæg.
d. 07/12/25 16:39

Lige præcis som det kampbillede har udviklet sig, kan jeg ikke forstå man sætter Dybala ind. Det havde vel været bedre med en Bailey, der som en af de få Roma spillere har noget fart at true med man nu skal bed og stå bag bolden

[Rettet af: tbroma10 - 07/12/2025 - 16:42]


tbroma10
1072 indlæg.
d. 07/12/25 16:41

Patetisk!



Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 07/12/25 16:42

Meget patetisk. Godt vi snart går ind i januar måned. Håber vi går all in på kean.


tbroma10
1072 indlæg.
d. 07/12/25 16:52

Kollektiv offday. Elendigt pasningsspil, taber stort set alle andenbolde, en central midtbane som leger forsvarer i store dele af kampen, wingbacks som slet ikke er brugbare offensivt og som I øvrigt fejler flere gange defensivt.

En virkelig ynkelig og pinlig præstation.

Sådan noget her kan ikke reddes af et januarvindue, men guderne skal vide at vi desperat mangler en angriber.


asroma87
3668 indlæg.
d. 07/12/25 16:56

Det var sjovt at være lidt med i toppen men nu tilbage til virkeligheden og Europa League næste år… fuck et skod hold vi har


Tottithorsen
4859 indlæg.
d. 07/12/25 17:17

Pellegrini skal væk. Dybala ude af form kan vi ikke bruge til noget som helst. Enig at det skulle have været Bailey ind i dag for at have noget fart.
Mange underpræsterer lige nu. Sygdom i truppen.
Ghilardi med et elendigt indhop. Formår ikke at dække op ved målet.


tbroma10
1072 indlæg.
d. 07/12/25 17:44

Det er sjovt som man kan se forkeelligt på samme hold, spillere etc.

Jeg er enig i Pellegrini ikke var god idag - det var der jo ingen der var udover at Svilar som altid havde et par gode redninger. Men jeg synes slet ikke at han udgør hovedproblemet eller for den sags skyld nærmer sig det.

Hovedproblemet, som jeg ser det, er (i den nævnte rækkefølge);

Angriberproblem, som er der største og mest nødvendige at gøre noget ved. Det fungerer hverken med Dovbyk eller Ferguson, desværre.

Wingback problemet; Wesley er den eneste wingback der er holdbar når man vil spille top 4. Celik derude er til grin offensivt. Tsimikas har vist sig for ringe defensivt og han har vel heller ikke ligefrem vist stpre evner fremme i banen. Resnch syntes heller ikke at kunne udvikle sig en klassespiller. Det system vi spiller kræver gode, "ADHD agtige" wingbacks som kan i begge ender. Det er kun Wesley der er svaret lige nu.

Kantspillere; vi mangler naturlige kanter / offensive midt med fart i fødderne. Hvis de to andre problemer løses er dette nok kkke så relevant, mem som det ser ud nu mangler vi fart og udfordringer oppe foran.


Galehus
40 indlæg.
d. 07/12/25 17:58

Hvor skal man dog næsten starte? Det ville være nemt at rette sin kritik mod spillerne - og sågar også Gasperini, men for mig er den helt store synder: Frederic Massara. Hvorfor er det at vi transfervindue efter transfervindue skal se 6-8 ud- og indskiftninger i truppen når det kun er Wesley som er gået ind i start-11? Det er logik for burhøns: Hvis du henter middelmådige spillere, så får du et middelmådigt hold. Massara valgte at bruge 350 mio på El Aynaoui, Ghilardi og Ziolkowski og ingen af dem har sat deres præg endnu. Derudover valgte man at hente Bailey, så man nu har Dybala, Soule, Baldanzi og Bailey til at kæmpe om samme position alt imens vi desværre gang på gang må tage til takke med Pellegrini på venstrekanten simpelthen fordi at, ja, konkurrenterne er ikke gode nok. Og vender vi så tilbage til dagens kamp, så kan man retorisk spørge: Hvad skal vi forvente med Pellegrini og Tsimikas? Alt står ganske klart: Vi mangler en angriber som rent faktisk har autoritet til at holde på bolden, men som samtidig også laver 15-20 mål over en hel sæson, samt en venstre kant med fart og kreativitet til at afgøre kampene på egen hånd.

[Rettet af: Galehus - 07/12/2025 - 18:04]



DanieleTotti
982 indlæg.
d. 07/12/25 18:58

Enig i at Massara helt bestemt har fejlet. Shomurodov ville absolut ikke have bidraget med mindre end Ferguson og Bailey til sammen. Bare det st overveje at handle med Monchi....

Det er ærgerligt at Friedkins har været så dårlige til at finde den rigtige sportsdirektør. Jeg tror vi har ramt forkert denne gang igen fordi det skulle gå for hurtigt..

Når det er sagt så er det jo egentlig bare holdets reelle niveau vi ser. Uden tilføjelser var det jo optimistisk at tro at vi kan køre med tre turneringer i denne sæson..

Der er stadig store mangler. Mest offensiven men det er der jo ingen tvivl om. At Gasperini ikke kan få flere mål ud af disse spillere siger jo alt om hvor grelt det står til.

Vi skal have fokus på atletiske spillere der ikke bruger halve sæsoner på at være skadet. Dvs. Pellegrini skal på ingen måde forlænges


asromadk
3879 indlæg.
d. 07/12/25 19:23

Man er også nødt til at forstå, at den her kamp ligner 7 ud af 10 kampe man har spillet i Serie A i denne sæson. Eneste forskel var, at lige den her gang faldt marginalerne ikke ud til AS Roma. Det har det gjort usandsynlig mange gange, hvorfor jeg mener massiv kritik mod trænerstab og sportschef godt kan retfærdiggøres.

Taktisk kan det ikke være rigtigt, at man ikke kan få mere ud af den trup man så har til rådighed offensivt. Det er næsten som om, at Gasperini kun føler at fokus har kunne være ét sted, og det er så i defensiven.

Men, som andre er inde på - det her transfervindue tangerer vel til top 3 over de sidste 10 år. Intet, som i intet, har man reelt forbedret. Wesley er præsterer ikke markant bedre end Angelino sidste sæson, så her er man "nulstillet".

Hvordan er det at man ikke er i stand til at finde bedre spillere som man ikke behøver springe boksen for? Og samtidig, hvorfor er det, at man er en klub hvor yngre spillere bare ikke kan finde ro til at skabe deres gennembrud. Det er sådan en følelse, som jeg synes, man lever permanent med i AS Roma. Nogen gange føles det som om at man havde kunne formøble selv Lamine Yamal... Havde han været ungdomsspillere i Rom, havde han vel været på 2 eller 3 udlån i serie D på det her tidspunkt.

For man er lidt tilbage til det faktum at man hellere vil se holdet tabe i dag fordi man netop forsøger at skabe en forandring. Give unge spillere chancen. Nu har man hentet Ziolkowski, så lad ham dog for helvede spille mere end 2-3 kampe på et halvår hvorefter man sikkert konkluderer han ikke er god nok. Ghilardi kommer ind i dag i en svær kamp og er årsag til målet... det er jo op ad bakke. Pisilli.. Don't get me started.

Det undrer mig meget. Måske det er presset, for havde troet, at Gasperini kunne være manden der var modig og fik skabt 1-2-3 unge spilleres gennembrud per sæson. Lige pt. er det vel... 0 ?


asroma87
3668 indlæg.
d. 07/12/25 19:53

Vi skal bare sende Ferguson af helvedes til, tilbage til England her til januar og gå All in på Kean!!!
Evt forsøg også at hente Wilfried Gnonto til den venstre offensive midt.


C. Panucci
239 indlæg.
d. 08/12/25 06:40

Offensiven er, hvad offensiven er. Men både Cristante og Kone ser trætte ud og har gjort det de sidste par kampe. Og Ndicka ligeså. Så begynder det altså at være op ad bakke.

På den gode side, så er Angelino stærkt på vej tilbage, så bliver det ligesom i de gode gamle dage, med Candela og Cafu, når Wesley kan komme "hjem" til højrekanten.

Pisilli er klar. El Aynoui synes jeg altså virkelig er på vej til at spille sig op. Ghilardi har absolut overbevist indtil videre, synes jeg. Der skal til at komme en rotation igang. En klar, klar prioritering af Serie A.


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma