Login
Glemt password Opret bruger

AS Roma - Plzen 23/10-2025

AS Roma - Plzen - 23-10-2025

Kategori: Optakt

Kilde: Sportsmole.co.uk

Skrevet d. 21/10/25 19:47 af geggeri

AS Roma tager imod Viktoria Plzen på Stadio Olimpico torsdag aften i Europa League. Efter et nederlag til Lille, er det tid til at komme tilbage på sporet.

Viktoria Plzen har fået en god start på Europa League med fire point. Historien taler dog stærkt for en hjemmesejr, da Roma ikke har tabt to europæiske kampe i træk på Olimpico siden 2014, og aldrig i Europa League. Plzen har desuden en svag udebanestatistik i turneringen. Tidligere opgør har også vist Romas dominans med sejre på 4-1 og 5-0. Roma sigter mod sin 99. sejr i turneringen, hvilket vil være en ny rekord.

🕕 21:00 23/10/2025
📺 Disney+
🏟️ Stadio Olimpico, Rom

Efter skuffelsen mod Lille, hvor både Artem Dovbyk og Matias Soule brændte straffespark, skal Roma rejse sig. Roma har i mellemtiden i Serie A slået Fiorentina og tabt til Inter, hvilket har resulteret i en femteplads. Dog er forsvaret solidt med kun tre indkasserede mål i Serie A. Træner Gian Piero Gasperini eksperimenterer med Paulo Dybala som 'falsk nier', da angriberne har haft det svært.

Et lyspunkt kan være Leon Bailey, som er tilbage fra skade og forventes at kunne få sin første start for klubben. Kun Angelino er tvivlsom på grund af bronkitis, så truppen er stort set intakt og klar til at jagte de vigtige point.

Romas skader og karantæner:

  • Angelino
  • T. Baldanzi (ikke registeret)
  • D. S. Vasquez Llach (Ikke registreret)
  • R. Zelezny (Ikke registreret)
Romas seneste 5 kampe:
🔴 0-1 AS Roma - Inter, 18/10-2025, Serie A
🟢 1-2 Fiorentina - AS Roma, 05/10-2025, Serie A
🔴 0-1 AS Roma - Lille, 02/10-2025, UEFA Europa League
🟢 2-0 AS Roma - Verona, 28/09-2025, Serie A
🟢 1-2 Nice - AS Roma, 24/09-2025, UEFA Europa League

Viktoria Plzen kommer til Rom med selvtillid efter en ubesejret start i Europa League med fire point. De spillede uafgjort 1-1 mod Ferencvaros og vandt imponerende 3-0 over Malmø, hvor Rafiu Durosinmi var involveret i sit sjette mål på fem UEL-starter.

Tjekkerne har for nylig skiftet træner til Martin Hysky, og under ham har holdet spillet en dramatisk 3-3 kamp og vundet 1-0 mod Bohemians, hvor Durosinmi igen viste sin målfarlighed. De vil dog mangle den karantæneramte forsvarsspiller Merchas Doski, samt Jan Kopic og Jiri Panos. Holdet har en række farlige spillere, herunder Matej Vydra og den målfarlige Durosinmi, men deres udebaneform i Europa League er historisk set svag.

Skader og karantæner for Plzen:
  • M. Doski
  • L. Hejda
  • J. Kopic
  • D. Visinsky
  • F. Wiegele
  • R. Durosinmi (Tvivlsom)
  • J. Panos (Tvivlsom)
Seneste 5 kampe - Plzen:
🟢 0-1 Bohemians 1905 - Plzen, 18/10-2025, Czech Liga
🟡 3-3 Plzen - Hradec Králové, 5/10-2025, Czech Liga
🟢 3-0 Plzen - Malmo FF, 2/10-2025, UEFA Europa League
🔴 0-1 Plzen - Zlin, 28/9-2025, Czech Liga
🟡 1-1 Ferencvarosi TC - Plzen, 25/9-2025, UEFA Europa League

Forventede startopstillinger:
Roma
Svilar; Celik, Mancini, Ndicka; Rensch, Cristante, El Aynaoui, Tsimikas; Bailey, Soulé; Dovbyk

Plzen
Jedlicka; Jemelka, Dweh, Spacil; Valenta, Souare, Cerv, Havel; Memic, Vydra; Durosinmi

Forza Roma!






41 kommentarer


DanieleTotti
953 indlæg.
d. 23/10/25 19:58

Der bliver kørt for hårdt på truppen. I sådan en kamp skal der roteres mere. Enten Soule eller Dybala skal starte på bænken. Tsimikas og Rensch burde også spille. Specielt Rensch har jo ikke spillet sig af.

El Sharawyy eller Baldanzi bær også være med på det niveau



asroma87
3627 indlæg.
d. 23/10/25 20:02

Helt enig!!! Og hvorfor nu Celik på højre wingback igen??? Stop nu det vanvid.

Havde håbet at se lidt til reserverne. Ghilardi og Pisilli for at eksempel


asromadk
3856 indlæg.
d. 23/10/25 20:41

Tre på stribe.
Måske vinder man 4-0 og så er det naturligvis svært at beklage sig.

Men synes godt nok Gasp svigter hvad angår "projektet". Altså det virker mere og mere som Mourinho og ikke Atalanta-Gasp.

Og tænk at man er i gang med at lave endnu en Roma-classic med Pisilli. Så skifter han til et midterhold næste sommer og efter 2 sæsoner der ryger han til en stor klub for et stort beløb og brænder hele lortet af. Talenter skal bare ikke være i Roma, desværre. Hvis sådan en som Froholdt var skiftet til AS Roma, så havde han vel fået 2 indhop á 5 minutter på det her tidspunkt i sæsonen.

Det er for mig personligt enormt skuffende det som foregår pt. Spillet er der ikke. Start 11'er skuffer lidt for ofte. Ingen unge fra egne rækker i spil, men det er åbenbart sådan at alle træner der kommer til AS Roma føler sig forpligtiget til at sørge for at Roma mister et stort talent.

Ghilardi burde man ikke have hentet hvis han ikke kommer i spil inden for et par måneder - det er vel nu ?

Lad os håbe man ikke taber i dag, for så er det jo bare endnu mere håbløst at Gasperini på den måde proaktivt holder truppen snæver. Enig i at det er latterligt at Dybala og Soule begge skal starte. Det var da en oplagt kamp at forsøge noget andet; evt. en opstilling der tillod to angribere, spilletid til Pisilli og LP7 i en rolle der ikke bringer ham frem som angriber..


Romaneren
1868 indlæg.
d. 23/10/25 20:52

Dovbyk laver to i dag.

Enig i, at man savner at se Pisilli i sådan en kamp her - men jeg kan også godt se meningen i, at man starter super stærkt for måske rent faktisk at score 2-3 mål i første halvleg og reelt set lukke kampen, så man kan give nogle minutter til Pisilli og måske endda Ghilardi. Nu får vi jo allerede Ziolkowski og El Aynaoui at se fra start i dag, hvilket heller ikke er hverdagskost, så lidt rotation er der da allerede.

At Rensch ikke får højre wingback forstår jeg til gengæld ikke noget som helst af. Han har været super indtil videre, så der må næsten være sygdom i vejen, tænker jeg. Han har nærmest set bedre ud end Wesley.


asromadk
3856 indlæg.
d. 23/10/25 21:04

Ja, det er også det jeg skriver. Hvis man vinder 5-0 og er 3-0 ved pausen på et Dovbyk hattrick, så er jeg naturligvis klar til at tage det i mig hvad angår opstilling.

Der er stadig noget der skurer for mig dog. Især Pisilli. Godt nok ærgerligt. Bygget så fint op af Mourinho, egentlig også Ranieri, synes jeg, og så falder det bare sammen nu.


asroma87
3627 indlæg.
d. 23/10/25 21:23

Haha hva så Gasp…
Ziolkowski er helt væk! Det kunne man se allerede i Inter kampen. Hvorfor starter han overhoved inde, foran Ghilardi, som var fast mand i Verona sidste år. Så hellere spille med en spiller fra den position polske liga


Tottithorsen
4792 indlæg.
d. 23/10/25 21:25

Godt at Pilzen lukker kampen tidligt så vi kan spare nogen til på søndag! Pisilli er sgu ikke dårligere end ham el anoui
Juric retur?

[Rettet af: Tottithorsen - 23/10/2025 - 21:25]



asromadk
3856 indlæg.
d. 23/10/25 21:26

Jeg ved godt at chancen for at jeg er en klassisk “sofa træner” er enorm

Men har bare så utrolig svært ved at se hvad det er Gasperini ser som han godt kan lide

Celik wb nej
Wesley omvendt back nej
Dovbyk nej, sammen med Soule og Dybala overhovedet ikke
Soule og Dybala på samme tid nej
Pisilli, Baldanzi, Ghilardi ikke med , hvorfor dog ikke?

Helt ærligt, jeg føler bare han ser noget jeg ikke kan få øje på. Det er Gasperini som skaber den her situation - og den har været undervejs hele sæsonen og man har været HELDIG med point


tbroma10
1023 indlæg.
d. 23/10/25 21:27

Vi ser hele den romerske syge udfolde sig lige nu.

Det er simpelthen helt fantastisk at man stadig skal se Celik på den wingback. Ikke at det i sig selv kan forklare at man er igang med at gøre sig selv til grin, men der kommer bare intet offensivt fra vores wingbscks når han er den ene og den anden er ude af sin position.


asromadk
3856 indlæg.
d. 23/10/25 21:28

Dovbyk alle tiders fejlkøb. Kamp efter kamp bliver jeg bekræftet. Tjek lige hans førsteberøringer!!! Det er jo absurd, det er sådan noget der ikke engang rækker til danmarksserien, for du får bare ikke så meget tid til at du kan tillade dig at have to venstreben som højrebenet


asroma87
3627 indlæg.
d. 23/10/25 21:29

Skræmmende så ringe vi er! Det helt vildt

Nu kommer El Shaarawy ind, så er dagen reddet.

Spillerne aner ikke hvad de laver

Ps. Den Scout som har fundet Ziolkowski skal fyres øjeblikkeligt

[Rettet af: asroma87 - 23/10/2025 - 21:30]


tbroma10
1023 indlæg.
d. 23/10/25 21:32

Jeg synes faktisk at det værste (og der er megrt skidt) ved Dovbyk er hans elendige positionering. Han ligner simpelthen ofte en mand der ikke aner hvor han er. Det betyder også at han sjældent vinder en duel for timingen er ikke til stede.


Tottithorsen
4792 indlæg.
d. 23/10/25 21:33

Stevie Wonder er hermed fyret



asromadk
3856 indlæg.
d. 23/10/25 21:34

Og så smider han Ziolkowski under bussen efter en halv time

Som om han var “Problemet”

Skuffende

Ingen unge spillere bør tage til Roma..

[Rettet af: asromadk - 23/10/2025 - 21:37]


asroma87
3627 indlæg.
d. 23/10/25 21:37

Gasperinis Roma taktik går ud på at forsøge at få 0 skud på mål i 90 min.

Det derfor Dovbyk blandt andet starter inde


Tottithorsen
4792 indlæg.
d. 23/10/25 21:39

Kronebakken? Er det erstatning for Dovbyk? Han lyder god.


tbroma10
1023 indlæg.
d. 23/10/25 21:41

Ziolkowski var ikke klar til at starte inde. Det synes jeg var ret tydeligt selvom han langt fra er problemet.


Tottithorsen
4792 indlæg.
d. 23/10/25 21:43

Glæder mig allerede til at se midtjylland slå os i egen hule. Ydmygende


tbroma10
1023 indlæg.
d. 23/10/25 21:48

Aftenens bedste har indtil videre været den velfortjente pibekoncert ved pausen



asroma87
3627 indlæg.
d. 23/10/25 21:50

Pinligt… Gasperini er helt væk! Manden må seriøst være skør i hovedet, siden han lader Dovbyk starte hele tiden.


tbroma10
1023 indlæg.
d. 23/10/25 21:57

Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg anser Dovbyk som hovedproblemet. Han er indkøbt til en pris der gør at man må spille ham mere end rimeligt er. Men faktum er at vi hsr en angriber som:

- ikke kan gå i pres
- ikke kan positionere sig
- taber 90% af sine dueller
- pt ikke kan score mål trods ok forsøg (en hæderlig angriber sparker den ind fra kanten af feltet i en upresset situation)

Det er et kæmpe handicap at have sådan en mand til 35 mio euro på banen.

Så er der alt det andet. Celik kan ikke spille wingbsck. Wesley skal ikke være i venstre side. El Aynaoui er i bedste fald helt ordinær. Kone er ringe til aften. Dybala og Soule er blevet ivrige men også for ivrige. Hermoso ser også ud til at have en af de aftener hvor det ikke helt spiller.

Det er jo træls at indrømme men det virker faktisk som om især Ndicka men egentlig også Cristante er meget mere stabiliserende faktorer end godt er.


Tottithorsen
4792 indlæg.
d. 23/10/25 22:01

Spændende at se hvad der sker hvis vi får et straffespark efter Dybala er skiftet ud?


tbroma10
1023 indlæg.
d. 23/10/25 22:02

Det er Kone som er røget ud. Han havde også en ualmindelig skidt aften for hans standard

[Rettet af: tbroma10 - 23/10/2025 - 22:04]


asroma87
3627 indlæg.
d. 23/10/25 22:04

Hvor er det sindssygt at Dovbyk ikke skiftes ud!!! Jeg er fuldstændig chokeret.

Enig med tbroma10. Pengene for ham Neil kunne være sparet og så brugt Pisilli. Neil= Le Fee 2.0


tbroma10
1023 indlæg.
d. 23/10/25 22:09

Man bliver jo bare ikke chokeret længere over at Dovbyk får den lange line. Sådan er det bare. Ligesom at man stadig ofte forsøger med Celik på en wingback selvom det er ligeså håbløst.

Dovbyk er konstant fejlplaceret. Det handler ikke om hvordan han bliver spillet. Det handler om at man ikke kan spille ham rigtigt for han står forkert det meste af tiden.

[Rettet af: tbroma10 - 23/10/2025 - 22:11]



asroma87
3627 indlæg.
d. 23/10/25 22:18

Wesley ryger over på højre wingback(hvor han hører hjemme) og begynder at ligne en ny Cafu

1

tbroma10
1023 indlæg.
d. 23/10/25 22:35

Målt på kampens aktuelle statistiske faktum er vel heller iike urimeligt at konkludere at vi først og fremmest har et angriberproblem. Der er bare ikke profit af overtag og chancer.


ASRMichael
415 indlæg.
d. 23/10/25 22:36

Fergus kommer ind og fortsætter umiddelbart hvor Dovbyk slap - de minder simpelthen alt for meget om hinanden de to.

Bailey tror jeg tilgengæld vi kan få noget glæde af :)

[Rettet af: ASRMichael - 23/10/2025 - 22:37]


tbroma10
1023 indlæg.
d. 23/10/25 22:38

Ja Ferguson har indtil videre stået mere i vejen end godt er. Men igen. Vi hænger ikke på ham og man kan ikke afvise en eller anden forløsning inden sommeren 2026. Det kan man til gengæld med den anden.


ASRMichael
415 indlæg.
d. 23/10/25 22:46

Det er bare tydeligt at selvtilliden er helt væk for både Dovbyk og Fergus - det smitter af på hele holdet..... Der skal gøres et eller andet snarest.


Tottithorsen
4792 indlæg.
d. 23/10/25 22:48

Ranieri må tage over igen



tbroma10
1023 indlæg.
d. 23/10/25 22:55

Det er bare for lidt kvalitet for mange steder på det hold.

Hermoso, Elsha, El Aynaoui, Dovbyk og Celik. Hvilken top fem klub i en af de fem største ligaer ville de spille sig i truppen på? Det er alle spillere i en eller anden fodboldslder hvor de skal være på toppen. Måske ikke Aynaoui med sine 24 år men der er der intet der indikerer vi har købt en som kan mere end det vi havde. Flere af dem spiller meget for os. For meget.

Ferguson er ung og kommer fra en svær sæson. Det kan man ikke forvente noget af før efter lang tid og lidt held.

Jeg må sige at jeg synes vi skal være alvorligt bekymrede lige nu. Der er ingen mål i dette hold og det ser ikke ud til at komme med de nuværende angribere.

[Rettet af: tbroma10 - 23/10/2025 - 23:08]


asroma87
3627 indlæg.
d. 23/10/25 22:55

Hva så Gasperini????

PINLIGT!!!


JonasS
229 indlæg.
d. 23/10/25 23:01

#gaspout
Roma har vel aldrig været så tamme i angrebet tidligere?
Nok er vi med i toppen i Serie A, men det skulle undre mig hvis det blev ved sådan, men få uengageret, idéforlagt og slattent angreb.


Tottithorsen
4792 indlæg.
d. 23/10/25 23:04

Ja nederlag søndag mod Sassuolo og sædet brænder under Gasperini


ASRMichael
415 indlæg.
d. 23/10/25 23:09

Der er bare et eller andet bund rådent i den her klub! Vi sidder og skriver det samme uge efter uge!
Uanset hvem der er træner, så er det bare de samme problemer der hober sig op! Ja det gik godt under Ranierei, men det var jo stadig kedeligt og med sejre på 1 mål i stort set alle kampe.

1

Arsi
740 indlæg.
d. 23/10/25 23:10

Jeg hverken tror eller håber der kommer til at være noget trænerskift. Gasp skal have tid!

Meeeeeeen hvis nu vi ville skifte, så er der altså en Spalletti som godt måtte på 3. Tørn i klubben. Jeg synes han var vanvittig god sidste sæson. At alt det med Totti går udover ham fordi ledelsen ikke vil have han fortsætter i klubben (han er ofc medskyldig da Totti ik fik spilletid).

Men det synes jeg kunne være sindssygt spændende



asromadk
3856 indlæg.
d. 23/10/25 23:10

Jeg synes faktisk ikke engang det er dét værd at skyde på den enkelte spiller.

Den her er på Gasperini.

Der ligger en krise og lurer som potentiel blotlægger at Gasperini kun fungerede i Atalanta under bestemte forhold i x antal år og med et absolut max på hvad han kunne drive det til.

Kæmpe skuffelse de valg han træffer. Det er helt vild, jeg er målløs.

Føler sku lidt med spillerne.
- En håndfuld startere køres helt og aldeles død uden reel grund i jagten på 2-2 hjemme mod Plzen.
- Celik-situationen er uholdbar. Det er på en eller anden måde løftestangen for HVOR dårligt Gasperini gør det. Celik har nærmest været MoM flere gange i bagkæden. Wingbacken er han ikke god i, med mindre han spiller på et bundhold måske..

- Ziolkowski. Der røg den karriere i Roma. Han er videre til vinter og så genfinder han vel karrieren inden for 1,5 år. Og man forstår ikke lige hvad der skete dengang i AS Roma. Gasperini skete... I den manglende formåen i at køre ham ind.

- Pisilli. Bringer alt det han skal - det er den kommende løftestang for om Gasperini overhovedet kommer til at finde melodien. For det er tydeligt, at Manu K bare ikke har det der Boks til boks i sig hvad angår målet. Manu K er vel i bund og grund mere en Ngolo Kante type end egentlig målfarlig boks til boks. Og det er super godt - for han er vel nærmest verdensklasse til det han laver. Men han skal bare ikke betragtes som en målfarlig boks til boks spiller. Pisilli derimod besidder kvaliteterne til at komme helt med frem og gøre en forskel deroppe.

- Gasperini evner ikke at få en eneste til at blomstre. det er satme dårligt træner-arbejde. Man har to angribere som ikke kan finde målet. Soule, Dybala og nu også Bailey prøver, men det handler i for høj grad om deres individuelle kvaliteter og ikke holdet som helhed hvori de kan blomstre.

- El aynaouoi er bare vild. Det er en bedrift i sig selv at kunne hente Le Fee - nærmest ikke bruge ham fordi han ikke var god nok til start 11'er - slippe af med Le Fee med nød og næppe uden det store tab - sleep eat repeat ny mand ind fra Frankrig Mr. El Aynaoiu som bestemt ikke er en dårlig fodboldspiller - men man bruger bare ikke så mange penge på en mand der ikke er fast starter, det er sku en ommer. Jeg kan godt lide ham, det er bare et fjollet sted at have brugt så mange penge, når man så tydeligt mangler eksplosive, offensive typer.

Fiaskoen er ikke at man taber 1-2. Ikke for mig i hvertfald. Det er måden man taber det på. Gasperini virker nærmest ikke dygtig nok til at udfylde de sko som Ranieri efterlod. og ja, man har fået point i Serie A - men jeg mindes nærmest heller ikke at så mange marginaler er gået vores vej i det seneste årti. Kæmpe pointtørke, hvis vinden pludselig blæser den modsatte vej


Tottithorsen
4792 indlæg.
d. 23/10/25 23:17

Enig. Spillet er MEGET bekymrende.
Vi skaber ikke en skid. Begge angribere tåger rundt. Ferguson med et virkelig elendigt indhop. Var værre end Dovbyk.
For meget boldflytteri. For lidt fart.
Wesley og Bailey gjorde det godt sammen i højre side.

Deprimerende aften igen


asromadk
3856 indlæg.
d. 23/10/25 23:37

Meget bekymrende. Største hurdle lige nu er om Gasperini kan tage sig sammen og finde ideerne (og undgå de åbenlyse fejlcasts).

Truppen er fin, synes jeg. Gasperini ligner derimod en træner som er i gang med at grave sin egen grav. A la Juric. og det er jo egentlig sjovt - for de er jo begge "dygtige" træner der har fået meget ud af lidt. De er nærmest samme person bare nogle årtier forskudt. Så det er en smule bekymrende det der sker nu. Juric og hans ideer fungerede ikke. Så har man valgt Juric senior og tror at det bliver bedre - men glemmer at Juric netop var sådan en Gasperini light model.

Gasperini kommer kun videre fra frit fald mod fyring hvis han:
- helt stopper med at spille Celik som wingback
- Helt stopper med at spille Wesley ude af position

- Indser at han kvajer sig på midtbanen. han er nødt til at have en central midtbane som kan komme i feltet og gøre en forskel. Pisilli bør nærmest være fast starter for tiden hvis han vil have skabt noget pres i modstanderens felt.

- han skal træffe et valg hvad angår Ferguson/Dovbyk - og så er det dét bjerg han dør på. Den spiller han går med og tror mest på, han skal så lang snor at man tror det er løgn. Den af de to han vælger er nødt til at vide, at han har hele sæsonen til at score de 15 mål der på en eller anden måde dulmer kritikken. og spilletiden vil være der.

- han skal finde 1-2 unge spillere fra Primavera og gøre det til sin bundne opgave at give dem chancen. ikke sådan 2 minutter i slutningen af en kamp man er foran 3-0. Men en reel chancen. For så giver man klubben chancen for at spare penge sommeren 2026. Alle vil hellere se de her kampe gå galt hvis det også er fordi man har givet to 17-årige chancen...

Drømmer stadig om et "mini red bull" scenarie i AS Roma. ikke at jeg er glad for Red bull. overhovedet. men der er nogle tankegange i de projekter de har sat i søen som jeg godt kan lide. det er nutidigt, det er ungt, det er med fokus på talent og det er i en konstant accept at at man ikke er en historisk vindende klub. Ikke at jeg drømmer om at AS Roma bliver en sælgende klub, men en klub som Dortmund har også vist, at man kan komme langt med samme principper. Jeg ville så inderligt ønske at AS Roma kunne blive italiens ditto. en klub der havde en stærk kultur, klar taktisk identitet, var i stand til at give en masse unge talenter deres gennembrud. Det gør sku lidt ondt at se Dybala rende rundt som pisket i genpres og tabe sine løbedueller fordi han sendes i dybden. I hvilken verden er det taktisk holdbart at det sker.. Dybala skal støbe kuglerne og sende dem til unge 20-årige der kan løbe fra deres modstander (i dag ser man nærmest det omvendte ske et par gange).



skuffende, kæmpe skuffelse. Hvis status er det her med juletid så er jeg der hvor jeg bare ønsker klubben solgt nærmest. Så har friedkin simpelthen spillet fallit i deres valg af sportslige ledelse samt trænere. Så er der behov for en decideret revolution for at skabe noget nyt.


tbroma10
1023 indlæg.
d. 24/10/25 00:45

Det er så også imponerende at score to mål med en samlet xg over hele kampen på 0,16. Det vidner om eklatant mangel på fokus og koncentration fra vores side.


Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma