Login
Glemt password Opret bruger

AS Roma - AC Milan 18/5-2025

AS Roma - AC Milan - 18-05-2025

Kategori: Optakt

Kilde: Sportsmole.co.uk

Skrevet d. 17/05/25 08:01 af geggeri

AS Roma tager imod AC Milan på Stadio Olimpico i en vigtig kamp i Serie A, hvor begge hold er ude efter at revanchere skuffende resultater. Roma kæmper for Champions League kvalifikation, mens Milan forsøger at sikre sig europæisk fodbold.

🕕 20:45 18/05/2025
📺 TV 2 Play
🏟️ Stadio Olimpico, Roma

Roma's imponerende stime på 19 kampe uden nederlag sluttede mod Atalanta, men de er stadig med i kampen om en top-fire placering. Claudio Ranieri nærmer sig afslutningen på sin tid i klubben, og vil gerne slutte af med at sende Roma tilbage til Europa. Roma har dog ikke vundet i deres seneste 10 ligakampe mod Milan.

Romas skader og karantæner:

  • Buba Aboubacar
  • L. Pellegrini
  • A. Dovbyk (tvivlsom
  • Dybala

Romas seneste 5 kampe:
🔴 2-1 Atalanta - AS Roma , 12/05-2025, Serie A
🟢 1-0 AS Roma - Fiorentina , 04/05-2025, Serie A
🟢 0-1 Inter - AS Roma , 27/04-2025, Serie A
🟢 1-0 AS Roma - Verona , 19/04-2025, Serie A
🟡 1-1 Lazio - AS Roma , 13/04-2025, Serie A

AC Milan tabte Coppa Italia finalen til Bologna og er i øjeblikket nummer otte i Serie A, tre point efter Roma. Milan har vundet deres seneste tre ligakampe, men har haft svært ved at opretholde en stabil form. De har brug for en sejr for at holde deres europæiske drømme i live.

Skader og karantæner for AC Milan:
  • W. Bondo
  • R. Sottil (Tvivlsom)

Seneste 5 kampe - AC Milan:
🔴 0-1 AC Milan - Bologna, 14/5-2025, Coppa Italia
🟢 3-1 AC Milan - Bologna, 9/5-2025, Serie A
🟢 1-2 Genoa - AC Milan, 5/5-2025, Serie A
🟢 0-2 Venezia - AC Milan, 27/4-2025, Serie A
🟢 0-3 Inter - AC Milan, 23/4-2025, Coppa Italia

Forventede startopstillinger:
Roma
Svilar; Celik, Mancini, Ndicka; Saelemaekers, Cristante, Kone, Angelino; Soule; Shomurodov, Dovbyk

AC Milan
Maignan; Tomori, Gabbia, Pavlovic; Jimenez, Fofana, Reijnders, Hernandez; Pulisic, Leao; Gimenez

Forza Roma!






50 kommentarer


asroma87
3706 indlæg.
d. 18/05/25 19:52

Dovbik skadet! Så kan Eldor folde sig ud :-)



Tottithorsen
4983 indlæg.
d. 18/05/25 20:00

Paredes med fra start…


Romaneren
1954 indlæg.
d. 18/05/25 20:38

Paredes må skylde en kongekamp - en CL-kval kan jo hurtigt indtjene de 2 mio euro, vi skal betale for at han spiller denne kamp!

Det bliver utvivlsomt konge svært i aften. Håber mest af alt, at spillerne giver alt for at få sendt Claudio godt afsted i sin sidste kamp på Olimpico nogensinde.

Det hjælper os, at Theo Hernandez er ude - han plejer altid at spille som død og torden mod os. Generelt er det et Milan, der er svagt på kanterne, og Rafa Leao sidder kun på bænken.

Ingen af de andre Serie A-resultater er relevante at kigge på, før vi selv har fundet ud af, om vi vinder i aften - så livescore bliver lagt til siden, og så håber jeg at Ranieri får den hyldest, han fortjener.

Forza Roma - forza Ranieri! God kamp

1

Romaneren
1954 indlæg.
d. 18/05/25 20:52

SÅDAN Mancio!!!!!


asroma87
3706 indlæg.
d. 18/05/25 20:54

BUM!!!!! Game on Milan! Nu skal de bare smadres fuldstændig!

FOR CLAUDIO!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


DanieleTotti
1041 indlæg.
d. 18/05/25 20:54

Sådan! Det er sådan en kaptajn skal bære sig ad. Pellegrini havde nok lagt sig på jorden og forlangt straffespark!

Endnu en assist for Soulé. Han har virkelig fået transfomeret sit spil til Roma i anden halvdel af sæsonen..


DanieleTotti
1041 indlæg.
d. 18/05/25 20:57

1-0 er Ranieris "smadre fuldstændig" ;)

1


Tottithorsen
4983 indlæg.
d. 18/05/25 21:08

Rødt kort


asroma87
3706 indlæg.
d. 18/05/25 21:08

Ja der er rødt kort!!! Kom nu VAR


tbroma10
1194 indlæg.
d. 18/05/25 21:08

Han skal da bare ud!


Romaneren
1954 indlæg.
d. 18/05/25 21:09

Ud med ham, kom så


asroma87
3706 indlæg.
d. 18/05/25 21:10

Her kommer VAR til sin ret… hvad laver Giménez også???


DanieleTotti
1041 indlæg.
d. 18/05/25 21:11

Sådan! Sikke en tosse.. Velfortjent rødt kort. Han burde endda få et gult et oveni det røde for film for at tage sig til hovedet efterfølgende - medmindre Mancinis hånd rammer ham ? Det kunne han sagtens finde på, han er en snedig rad ham Mancini..



Romaneren
1954 indlæg.
d. 18/05/25 21:12

Ja tak, sådan.

Av, av, av, nu står vi efterhånden med kortene på hånden - foran med 1 og en mand overtal i 70 minutter.

Klø nu på!!!


tbroma10
1194 indlæg.
d. 18/05/25 21:12

Det virker som om at der bare er nogle spillere som er for dumme til at forstå at der er kameraer på fra alle vinkler og at der ved mistanke om rød, kan ske videogennemgang.


Sund
1445 indlæg.
d. 18/05/25 21:13

Nu skal vi op og jagte et mål. Orker ikke at køre en 1-0 hjem på et fyldt Olympico i næsten en hel kamp i overtal.

Rigtig god start


Romaneren
1954 indlæg.
d. 18/05/25 21:26

Vigtigt at vi jagter det andet mål, helst før pausen, så vi ikke giver Milan mulighed for at udtænke en eller anden plan for at komme tilbage i kampen - der er stadig en Leao på bænken osv.


Sund
1445 indlæg.
d. 18/05/25 21:29

Shit hvor var det dårligt. Alt andet end en sejr er en skændsel


Romaneren
1954 indlæg.
d. 18/05/25 21:29

Horribelt forsvarsspil.

Nu må vi fandme vågne op!!!



asroma87
3706 indlæg.
d. 18/05/25 21:30

Haha typisk Roma… får altid gummi ben når det virkelig gælder


Tottithorsen
4983 indlæg.
d. 18/05/25 21:32

Vi kan kun score et mål…
Daje


tbroma10
1194 indlæg.
d. 18/05/25 21:32

Vi spiller som et old boys hold efter det røde kort og så kikser offside fælden fuldstændigt. Hvorfor er det lige Celik skal blive liggende efter den tackling fremfor at komme på benene i en fart og være klar på returen?

Alt ved det udlignende mål er skandaløst ringe. Lige fra han får mængder af tid til at slå den, ingen følger med løbet osv.

[Rettet af: tbroma10 - 18/05/2025 - 21:33]


tbroma10
1194 indlæg.
d. 18/05/25 21:34

Systemskifte i pausen. Der er ingen grund til at have tre mand i bagkæden.


asroma87
3706 indlæg.
d. 18/05/25 21:35

Cristante ud - Baldanzi ind… Cristante sælges meget gerne til sommer tak


Romaneren
1954 indlæg.
d. 18/05/25 21:38

Der er CL-bold på linjen og vi får en gigantisk matchbold med en 1-måls-føring og en mand i overtal. Ranieris sidste kamp på et udsolgt Olimpico. Hvorfor i alverden er det, at nærmest alle 11 mand bare trisser rundt??? Hvorfor lugter vi ikke blod og går all in på at få scoret det andet mål, så Milan ikke får chancen for at regruppere i pausen? Nu kan de endda få lov til at lægge en plan for at forsøge at VINDE kampen, ikke engang bare få udlignet.

Der mangler sgu vildskab og ild i øjnene, saft og kraft i tacklingerne og sved på panden.

Grib nu den gyldne chance, I bliver tilbudt!

Skuffende lige siden Gimenez blev udvist.

1


asroma87
3706 indlæg.
d. 18/05/25 21:39

Det kører ikke for Cristante og Gummi drengene… Milan kan snildt score et mål mere, hvis ikke der sker noget drastisk!

Men det her er SÅ typisk Roma! Gang på gang, år efter år, fejler mentaliteten. Roma Classic

[Rettet af: asroma87 - 18/05/2025 - 21:40]


tbroma10
1194 indlæg.
d. 18/05/25 21:39

Det går så langsomt og er så stillestående. Jeg håber de får en ualmindelig motiverende snak i pausen.


Tottithorsen
4983 indlæg.
d. 18/05/25 21:41

Milan spillede i onsdags, er 10 mand og alligevel løber de mere end os??
Vildt der ikke er mere tænding på!!


DanieleTotti
1041 indlæg.
d. 18/05/25 21:43

Det er sgu røv! Men vi har en halvleg endnu. Og så mangler den der stabile angriber der kan trække opmærksomhed eller man kan kigge mod for at score mål virkelig. Ud med Cristante og ind med Pisilli.


Romaneren
1954 indlæg.
d. 18/05/25 21:46

Vi har heldigvis 45 minutter endnu med en ekstra mand på banen.

Men de første 25 fik vi godt nok helt og aldeles forspildt.

... Og for at gøre det hele meget værre tjekkede jeg lige de andre kampe - Lazio er planmæssigt bagud, og Juve har endnu ikke fået hul på Udinese.

Enig i at det ville klæde os med Pisilli, Gourna-Douath eller Baldanzi på midten.

[Rettet af: Romaneren - 18/05/2025 - 21:47]


tbroma10
1194 indlæg.
d. 18/05/25 21:55

Jeg har til gode at se noget i ham Gourna-Douath - han er ung og der er sikkert udviklingsperspektiver, men han har jo ikke ligefrem været overbevisende i de få minutter han har fået.

Pisilli og Baldanzi giver noget energi. Ind med dem. Cristante med gult kort er farligt men han tilfører altså noget luftwaffe. Celik ud - han har ingen berettigelse i en kamp man skal op og vinde.

Kom nu! Kulissen kan ikke være bedre, forudsætningerne er optimale som det går i Milano og Torino lige nu.



Romaneren
1954 indlæg.
d. 18/05/25 22:10

PAREDES!!!!!!!!!!!!!


asroma87
3706 indlæg.
d. 18/05/25 22:10

Legende!!! Og legendarisk mål!!! Alle 2 mio euro værd


tbroma10
1194 indlæg.
d. 18/05/25 22:10

Det mål kan blive meget mere end 2 mio. euro værd! Sådan!!!


DanieleTotti
1041 indlæg.
d. 18/05/25 22:11

HOly shit. Sikke en måde at stemple ud på Olimpico! Et hjørnespark og et direkte frispark er hvad vi kan score på.. :)


tbroma10
1194 indlæg.
d. 18/05/25 22:11

Vi skal fortsætte det aggressive spil og få den kamp lukket. Det er alt for farligt at stille os ned og afvente. Dertil har Milan bare for mange små teknikere som kan sætte en mand.


Sund
1445 indlæg.
d. 18/05/25 22:12

Lad os nu få lukket den kamp!



DanieleTotti
1041 indlæg.
d. 18/05/25 22:12

Vi spiller noget der minder om 4-3-3 nu. Salaemakers venstre kant og Soule højre kant..


Sund
1445 indlæg.
d. 18/05/25 22:18

Satans der scorede juve


DanieleTotti
1041 indlæg.
d. 18/05/25 22:25

Der er sgu heller ikke meget krudt i ham Shomurodov når modstanderens kvalitet spidser til..


asroma87
3706 indlæg.
d. 18/05/25 22:31

Helt enig! Dovbyk og Eldor er slet ikke gode nok til en top klub. Skal vi udfordre top 4, skal vi have en ny 9er.
Apropos 9er, så får vi Tammy retur


DanieleTotti
1041 indlæg.
d. 18/05/25 22:35

Ja når Abraham kommer tilbage har vi tre angribere der sandsynligvis ikke er gode nok. Vi kan lige leje Schick i Leverkusen, så er angriber-flopsene samlet.. Jeg har dog stadig et håb for at Dovbyk kan brilliere på et hold med et velfungerende angreb.


tbroma10
1194 indlæg.
d. 18/05/25 22:36

Eldor er ikke nogen stjerne. Han arbejder dog hårdt for hver en meter modsat en Dovbyk som, når han ikke scorer mål eller assisterer, er en stor klods om benet.

Men enig - der skal en ny angriber til og gerne en med en alder hvor der er nogle udviklingsperspektiver.



Tottithorsen
4983 indlæg.
d. 18/05/25 22:38

Tammy skal ekspederes videre med det samme


Romaneren
1954 indlæg.
d. 18/05/25 22:39

Cristanteeeeee ja tak!!!


asroma87
3706 indlæg.
d. 18/05/25 22:41

Game over!!! Tænk at overtale Ranieri til at træne Roma næste sæson også og at han så vinder serie A med Roma


tbroma10
1194 indlæg.
d. 18/05/25 22:43

Jeg synes Cristante har været genstand for en til tider for hård kritik. Der er ingen tvivl om at der har været en vis berettigelse til dele af denne, ikke mindst i efteråret, men han har kvaliteter. Jeg under ham i meget høj grad det mål han lige lavede der.

Mourinho er angiveligt interesseret i at blive genforenet med Abraham. Lad det endelig ske.

Girona er angiveligt interesseret i at få Dovbyk tilbage. Lad det også ske.

1

asroma87
3706 indlæg.
d. 18/05/25 22:46

Inter smider også mesterskabet imod svinene


Romaneren
1954 indlæg.
d. 18/05/25 22:50

Dejlig anden halvleg, og det gør mig inderligt glad, at Raneri får den afsked, han fortjener. Det er virkelig ikke tit, vi har slået Milan i Serie A, så flot at det lod sig gøre! Og så endda med noget andet end 1-0!

Juve fik det resultat, de skulle bruge i aften, så det hele kommer ned til sidste spillerunde, og det er ikke i vores hænder. Det ville næsten også være for meget at forvente efter denne sæson. Jeg vil nøjes med at gentage, hvad jeg skrev om Juve-Venezia sidste gang:

Juve møder i det mindste et sultent Venezia med ALT at spille for ift at blive oppe i Serie A. Og lad os bare lige tage den - Venezia spillede uafgjort ude mod Juve i december, og i år har Venezia også pillet point fra Lazio, Atalanta, Napoli og Fiorentina.

Det ville helt bestemt være en overraskelse, om Juve taber ude mod Venezia - sågar bare om de sætter point til. Men det er ikke umuligt.

Vildt at vi er kommet ud af Inter-Fiorentina-Atalanta-Milan-stimen med 3 sejre ud af 4 mulige. Det er uanset hvad helt ekstremt flot.

Og skønt at se, at Santi Gimenez var enormt interesseret i at give Ranieri den bedste afsked med Olimpico her til aften.

Der er stadig en lille chance for et sensationelt udkom af en enormt turbulent sæson - lad os krydse alt, hvad krydses kan - og så selvfølgelig først og fremmest selv slå Torino.

Grazie Roma - grazie Ranieri



tbroma10
1194 indlæg.
d. 18/05/25 23:06

Du har ret. Vi skal huske hvor vi kom fra i det mørke efterår. Det blev ikke et forsømt forår og man smiler mere søndag aften


Seneste Nyheder

Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26) 0


Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26) 0


Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26) 43 0


AS Roma - Lazio 17/5-2026
(16/05/26) 21 0


Parma - AS Roma 10/5-2026
(08/05/26) 19 0


Kommer Roma i Champions League?
(05/05/26) 0


AS Roma - Fiorentina 4/5-2026
(04/05/26) 11 0


Bologna - AS Roma 25/4-2026
(24/04/26) 19 0


AS Roma - Atalanta 18/4-2026
(17/04/26) 36 0


AS Roma - Pisa 10/4-2026
(10/04/26) 16 0


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma