Kategori: Optakt
Kilde: Sportsmole.co.uk
Skrevet d. 05/03/25 14:27 af geggeri
Roma tager imod Athletic Club i den første af to kampe i Europa League's knockout-fase. Det er et opgør mellem to hold i god form, der begge har ambitioner om at gå langt i turneringen.
🕕 21:00 06/03/2025
📺 Disney plus
🏟️ Stadio Olimpico, Roma
Roma er ubesejret i Serie A i år og har vundet syv af de seneste 11 ligakampe. De kommer ind til kampen mod Athletic Club med selvtillid og vil forsøge at udnytte deres stærke hjemmebaneform. Dovbyk er tilbage fra skade og kan starte i angrebet.
Romas skader og karantæner:
Kæmpe kamp i aften - som bestemt ikke bliver mindre interessant af, at Alkmaar slår Tottenham og ManU ikke kan slå Sociedad.
Vildt at Rensch tager startpladsen foran Saelemakers, så vores mest effektive spiller pt sidder på bænken. Og noget af en europæisk ilddåb for unge Rensch.
… Samme kan også siges om Baldanzi, det er noget af en chance han får!
Ingen tvivl om at Koné godt kan bruge et hvil - han har set udkørt ud - men at hvilet skal komme mod Bilbao og ikke mod Como i weekenden er for mig lidt af et mysterie.
Men Ranieri plejer at se rigtigt, så der er ro i maven. Tydeligt at vi som udgangspunkt skal forsvare og se Athletic lidt an, inden vi skal frem ad banen - og der har vi Saele, Soulé, ElSha og Shomu at skyde med fra bænken. Pellegrini skal da også være velkommen til at byde ind, men man forventer det ikke rigtig her for tiden.
God kamp og forza Roma!
Hvor er det vildt at Dybala spiller for os 💛♥️
En lige kamp indtil videre set ud fra chancerne.
Vi spiller ikke dårligt men mangler lige det sidste.
Kone og Salemeakers ville pynte på det, selvom Rensch har gjort det fornuftigt
[Rettet af: Sund - 06/03/2025 - 22:00]
Ndicka sover og følger ikke manden.
Nu skal de lige vågne op
Brutal afbrænder, Baldanzi
ANGELINOOOOOO
Flot mål og flot assist af Celik
Det er vildt, hvad lidt selvtillid har gjort ved Celik. Han er simpelthen inde i en fremragende stime for første gang i sin Roma-karriere.
Lad os få Saelemakers ind og skabe en fest på Olimpico
Stærkt med Saele ind nu!
Er lyden hos Disney også helt skidt hos jer?
Smart af Shomu. Så skal der bombes i syv minutter!!
JJJJAAAAAAA ELDOORRRRRRRRRRR
Hvor er det mål bare vigtigt!
Den Usbekiske Messi slår til i sidste sekund ;) Uafgjort burde vi kunne kæmpe hjem i Bilbao selvom det stadig bliver en svær opgave.
Grazie Roma. Bliver stadig mere end svært.
Fed kamp i går mellem to nogenlunde lige hold i min optik.
Athl. Club har jeg bare en eller en sympati for, måske pga. Baskerlandet.
Skal Roma ikke tage trofæet håber jeg det bliver Athl. Club.
Tilbage til kampen i går:
Flot indsats stort set over hele linjen mod en svær modstander.
Celik har spillet sig op på det seneste, og det klæder ham med en fri Libero rolle, hvor han støder med frem ofte.
Rensch begynder også at falde til, hvilket man kan mærke på hans spil og kendskab til medspillerne.
Angelino med en kongeindsats og MoM i min optik. Den mand løber solen sort, er god i både defensiv og offensiv, vinder hovedstødsdueller på trods af hans højde, scorer mål osv osv.
Dybala viser også at han lige er en hylde over resten af truppen. Han er en af de absolutte bedste spillere i Serie a, og så spiller han i vores klub.
Pisilli og Cristante med godkendte indsatser.
Dovbyk lykkedes bedre med at være opspilsstation, men mangler virkelig noget teknik og koldblodighed. Den han brænder med højreskøjten symboliserer det meget godt.
Baldanzi med en god energi og han vokser på banen stille og roligt.
SUBS:
Var lidt skuffet over vores usually super-subs: Shaarawy og Salemaekers. Havde forventet et større impact fra dem. Kone bidrog hellere ikke med meget.
Overordnet en positiv kamp og en fremragende kulisse på Olympico.
Dog havde vi svært ved at spille bolden frem, hvor til sidst det ofte endte med en lang bold.
Det er tydeligt at se, når modstanderen med vilje giver Ndicka plads, så det er ham der skal fører bolden frem - hvilket ikke er hans stærke side.
En svær men FED udekamp venter i returen.
Lige for tiden er det skønt at være roma fan!
[Rettet af: Sund - 07/03/2025 - 08:18]
Virkelig fed og velspillet kamp, især da der først kom hul på bylden. Der var to lige gode hold på banen, men med de afbrændere vi havde (Dybala på overliggeren, Dovbyk der glider, Baldanzis kæmpeafbrænder), så ville det også have været ærgerligt ikke at vinde. Vi havde chancerne til det.
Rensch og Angelino var fremragende på hver sin side (hvor var Nico Williams????), Dybala var magisk i første halvleg, og så er det vildt, hvordan Celik er blomstret op. Sikke en kamp fra ham.
Dovbyk lykkes rigtig godt som aflægger i anden halvleg, hvor han får skabt nogle rigtig gode chancer med få berøringer - og så er det jo perfekt timing, at Shomu kommer ind og hiver et rødt kort og scorer et fremragende angribermål på 20 minutter. Hverken Shomu eller Dovbyk ser jeg og tænker ‘dér er vores brandvarme angriber’, men i det mindste komplimenterer de hinanden ret godt. I Como-kampen er det Shomu der starter inde, bliver skiftet ud, og så scorer Dovbyk. Og i går er det så omvendt. Så tilsammen udgør de jo på en måde næsten én fuldgod angriber, der scorer i næsten hver kamp, og det tror jeg faktisk godt, at vi kan arbejde med i resten af sæsonen.
Soulé kommer ind med fantastisk angrebsiver og klikkede rigtig godt med Saele - og sidste mål hedder jo Soulé, Saelemakers, Shomurodov. Alle tre indskiftede spillere, og det fører jo naturligt rosen hen mod…
Claudio Ranieri. De små mirakler fortsætter, marginalspillerne stepper op, folk holder deres aftaler, vi vinder ENDNU en gang efter at være kommet bagud, og indskifterne er perfekt doseret og vinder kampen for os. Og på mærkværdig vis får han hvilet Koné, ikke nedslidt Dybala helt, slipper afsted med at starte Cristante og præsenterer en start-11’er med purunge gutter som Rensch, Baldanzi og Pisilli, der alle ser trygge ud og spiller med på niveauet. Så kan det godt være, at vi ikke spiller gudesmuk systemfodbold, men der er mandskabspleje på højeste niveau, truppen ser usædvanligt bred ud, og kimen til fremtidens Roma bliver lagt imens man rent faktisk bliver ved med at vinde kampe.
Jeg tror helt bestemt på en uafgjort i Bilbao - igen, begge hold var lige gode, så kan ikke se hvordan en uafgjort skulle være et mirakel. Og med en frisk Koné og shithousery-kongen Paredes tilbage på midten, så har vi også noget at skyde med.
Alle vigtige mand skal hviles på søndag, og så skal vi fandme videre i EL endnu engang!
AS Roma - AC Milan 18/5-2025
(17/05/25) 50
0
Atalanta - AS Roma 12/5-2025
(11/05/25) 32
0
AS Roma - Fiorentina 4/5-2025
(03/05/25) 26
0
Inter - AS Roma 27/4-2025
(25/04/25) 8
0
AS Roma - Verona 19/4-2025
(18/04/25) 16
0
Kommer Roma i Europa? 6 kampe tilbage
(15/04/25) 0
0
Lazio - AS Roma 13/4-2025
(11/04/25) 34
0
Eldor forlænger til 2027
(09/04/25) 1
0
AS Roma - Juventus 6/4-2025
(05/04/25) 42
0
Lecce - AS Roma 29/3-2025
(27/03/25) 9
0