Login
Glemt password Opret bruger

Udinese - AS Roma 26/1-2025

udinese-roma-2025.png

Kategori: Optakt

Kilde: Romapress.net

Skrevet d. 25/01/25 13:27 af geggeri

Roma og Udinese mødes i en direkte kamp om 9. pladsen og muligheden for at kunne holde trit med holdene på de europæiske pladser.

🕕 15:00 26/01/2025
📺 TV 2 play
🏟️ Bluenergy Stadium, Udine

Roma kommer til kampen i typisk Romaform. På hjemmebane er holdet blandt Serie As bedste, mens det på udebane kun er blevet til 6 point og 0 sejre. Næstdårligst i Serie A.

Senest blev det til et 1-0 nederlag på udebane til AZ Alkmaar i Europa League

Roma har Cristante på skadeslisten som tvivlsom og der er også usikkerhed om nytilkomne Rensch vil være klar.

Romas skader og karantæner:

  • B. Cristante
  • D. Rensch (tvivlsom, ikke skadet

Romas seneste 5 kampe:
🔴 1-0 AZ Alkmaar - AS Roma , 23/01-2025, UEFA Europa League
🟢 3-1 AS Roma - Genoa , 17/01-2025, Serie A
🟡 2-2 Bologna - AS Roma , 12/01-2025, Serie A
🟢 2-0 AS Roma - Lazio , 05/01-2025, Serie A
🟡 1-1 AC Milan - AS Roma , 29/12-2024, Serie A
Udinese ligger nr. 10 i Serie A og startede sæsonen stærkt med 10 point i de første 4 kampe.

Siden er det gået mere op og ned, med flere nederlag mod specielt de gode hold i Serie A. Det er dog også blevet til gode præstationer mod Atalanta og en sejr over Fiorentina.

Senest blev det dog til et stort nederlag på 4-1 mod “mægtige” Como.

Skader og karantæner for Udinese:
  • K. Ehizibue
  • L. Giannetti
  • M. Okoye
  • O. Solet
  • O. Zarraga
  • K. Davis

Seneste 5 kampe - Udinese:
🔴 4-1 Como - Udinese, 20/1-2025, Serie A
🟡 0-0 Udinese - Atalanta, 11/1-2025, Serie A
🟡 0-0 Verona - Udinese, 4/1-2025, Serie A
🟡 2-2 Udinese - Torino, 29/12-2024, Serie A
🟢 1-2 Fiorentina - Udinese, 23/12-2024, Serie A

Forventede startopstillinger:
Roma (3-4-2-1)
Svilar; Mancini, Hummels, Ndicka; Saelemaekers, Kone, Paredes, Angelino; Pellegrini, Dybala; Dovbyk

Udinese (3-5-2)
Sava; Kristensen, Bijol, Toure; Modesto, Lovric, Karlstrom, Payero, Kamara; Thauvin, Lucca

Forza Roma!






35 kommentarer


tbroma10
847 indlæg.
d. 25/01/25 19:36

Man orker jo næsten ikke udebanekampe længere.

Det lyder til gengæld rigtigt spændende med en Lorenzo Lucca som transfermål. Det kunne være interessant at give Dovbyk lidt konkurrence med en sådan profil.

Når man sidder og ser Napoli med Lukaku mod Juventus, nej hvor man savner den store belgier. Han er jo flere niveauer over Dovbyk og så fik de ham endda lidt billigere.

[Rettet af: tbroma10 - 25/01/2025 - 19:41]



asroma87
3425 indlæg.
d. 25/01/25 22:04

Dybalas kontrakt er automatisk fornyet nu, til 2026.
Farvel til Baldanzi…


Tottithorsen
4602 indlæg.
d. 26/01/25 14:15

Baldanzi starter inde i dag.
Det samme gør Rensch. Godt nok en lyn debut
Celik….. gab

[Rettet af: Tottithorsen - 26/01/2025 - 14:15]


tbroma10
847 indlæg.
d. 26/01/25 14:20

Spændende start elever, men Celik... Hvorfor!?


asroma87
3425 indlæg.
d. 26/01/25 14:31

At Pellegrini og Celik kan starte inde, giver absolut ingen mening… INGEN mening!

Alle med bare en smule fodbold viden kan se at de 2 spillere ødelægger mere end de gavner.

For helvede mand…

Og hvorfor spiller Saelemakers og Hummels pludselig ikke?

Glæder mig sku til at den nye træner kommer til og der kommer en, forhåbentlig, rød tråd i det her cirkus

MEN… min Golden boy Baldanzi starter inde! Endelig lidt at glæde sig over.


Sund
1260 indlæg.
d. 26/01/25 14:51

Lad os så få brudt den udebane forbandelse.

Spændende med en lidt mere dynamisk midtbane når Parades ikke er med.

Og som i andre nævner herinde ville Lucca være en super signing i min optik som konkurrent til Dovbyk


Tottithorsen
4602 indlæg.
d. 26/01/25 15:21

Ranieri sparer ift Europa league på torsdag



Sund
1260 indlæg.
d. 26/01/25 15:39

Sikke en søvnig gang fodbold vi leverer igen.
Uden idé og vilje.

Ventede bare på den scoring


Tottithorsen
4602 indlæg.
d. 26/01/25 15:41

Der var jo absolut ingen grund til at begå det frispark som vores dygtige anfører synes han skulle hvor de var 2 mod 7.


Sund
1260 indlæg.
d. 26/01/25 15:43

Og hvor er Lucca bare en MEGET bedre spiller end Dovbyk i alle facetter af spillet.

I øvrigt Dovbyk der totalt mister markeringen ved målet


tbroma10
847 indlæg.
d. 26/01/25 15:45

Det er jo på alle parametre elendigt forsvarsspil på det mål. Pellegrini falder - Dovbyk sover.

Det bliver præmaturt og det sædvanlige, men hvor har vi da godt nok problemer med Dovbyk. Han er jo helt væk i opspillet og smider slt væk. Han sætter simpelthen ikke en fod rigtigt.

Jeg synes faktisk ikke det er urimeligt eller usaglig at konstatere at 50% af denne sæsons store problemer er mangel på en ordentlig angriber.

[Rettet af: tbroma10 - 26/01/2025 - 15:47]


Sund
1260 indlæg.
d. 26/01/25 15:58

Pellegrini er skræmmende dårlig og det må Ranieri snart indse. Desuden har Kone også været virkelig ringe. Ja, vi har faktisk en ikke-eksisterende midtbane hvor unge Pisilli også er meget anonym.

Ind med det tunge skyts og få nu hentet den nye angriber, jeg er ved at flå håret af mig selv over Dovbyk


Tottithorsen
4602 indlæg.
d. 26/01/25 16:06

Nu kommer vores bomber på banen



tbroma10
847 indlæg.
d. 26/01/25 16:08

Mon Ranieri, og den der måtte afløse ham, efterhånden har fundet ud af at Celik ikke skal spille...


Romaneren
1690 indlæg.
d. 26/01/25 16:13

Sådan Pellegrini, så er skaden i det mindste gjort god igen!


Tottithorsen
4602 indlæg.
d. 26/01/25 16:15

Så kan vi igen stille spørgsmålet om hvorfor det ikke er Dovbyk der tanker selvtillid på de straffespark?


Romaneren
1690 indlæg.
d. 26/01/25 16:17

Det har jeg også svær ved at forstå - men omvendt kan Pellegrini sikkert også godt bruge lidt til selvtillidstanken. Og ultimativt må det være det vigtigste, at Roma scorer på sine straffespark!


asroma87
3425 indlæg.
d. 26/01/25 16:22

Enig med jer… lad dog Dovbyk sparke

Skulle han ikke være vores nye super 9er??!!


asroma87
3425 indlæg.
d. 26/01/25 16:27

Jaaaaaa Dovbik



Romaneren
1690 indlæg.
d. 26/01/25 16:27

Godt at Ranieri læser med herinde!

1

Tottithorsen
4602 indlæg.
d. 26/01/25 16:28

Og lidt jubel og attitude fra Dovbyk efter målet. Stærkt.

1

AndersRoma
1017 indlæg.
d. 26/01/25 16:29

En lille sød stikpille til de mest aktive i dette forum: "Shhhh"

Forza Roma!


tbroma10
847 indlæg.
d. 26/01/25 16:34

Fin og opløftende debut af den unge hollænder.

Dejligt med to sikre straffesparkmål, men jeg har på ingen måde ændret opfattelse af den grund. Vi skal hente en angriber en af dagene - det er vigtigt.

[Rettet af: tbroma10 - 26/01/2025 - 16:34]


Romaneren
1690 indlæg.
d. 26/01/25 16:34

Ikke en dårlig debut af Rensch. Ligner en opgradering (hvilket ikke siger alverden, men stadig)


Sund
1260 indlæg.
d. 26/01/25 16:41

Det er fint både LP og Dovbyk scorer på straffe, de har virkelig brug for det boost.
Men det ændrer slet ikke på mit synspunkt, at det er to af dagens ringeste der scoret for os.

Det har givet godt at få en energi bombe i Eldor med frem.



Sund
1260 indlæg.
d. 26/01/25 16:43

De har dog spillet sig lidt op i anden halvleg


asroma87
3425 indlæg.
d. 26/01/25 16:57

Første udebanesejr… det var vel også på tide


Tottithorsen
4602 indlæg.
d. 26/01/25 16:58

Ja tak. Sidst vi vandt ude var også i Udine


Romaneren
1690 indlæg.
d. 26/01/25 16:59

Hvis man skal grave noget positivt frem, så er det stærkt at få kampen vendt om på en halvleg og vinde på sine dårlige dage - og særligt da mens man giver Dybala, Paredes, Hummels og Saele et hvil. Det minder jo tilnærmelsesvis om bredde i truppen?!

Skørt at Zalewski stadig skiftes ind på højre back over Saud, når nu Zale SÅ tydeligt er på vej væk fra klubben, enten til sommer eller allerede nu. Og det er da også troligt 20 ringe minutter, vi ser fra Zale.

Shomu med et rigtig godt indhop - gør det som en indskifter skal.

I øvrigt et lidt sjovt kuriosum... Ranieri på en pressekonference i november '24:

Journalist: “Can Cristante play as one of the 3 CBs?”

Ranieri: “But if I have Hummels, why would I have to play Cristante there?”

... Fast forward til i dag og Cristante tager 10 minutter i midterforsvaret mens Hummels er på bænken.

Synes de ellers mange gode takter i spillet er forsvundet i de to seneste kampe - og nu kommer en benhård periode med Frankfurt, Napoli og Milan i Coppaen. Rigtig gode modstandere og rigtig mange vigtige kampe på få dage. Det er ikke med største optimisme, at man kigger ind i dét projekt. Men der er da trods alt vigtige og friske ben til på torsdag.

Og hey - første udesejr siden april sidste år!


tbroma10
847 indlæg.
d. 26/01/25 17:53

Celik bliver flået ud i pausen - det var et godt træk af Ranieri. Jeg håber så bare at han nu forstår at ethvert startende holdkort med samme spiller har en fejl.

Klart bedre udtryk i anden halvleg. Eldor kommer med noget power som manglede i den første halvdel. Jeg kan faktisk meget bedre lide ham end Dovbyk, straffemål idag eller ej. Det er så afgørende vigtigt at få hentet en angriber inden vinduet lukker og det ved klubben også godt, så mon ikke der kommer noget.

Første udesejr siden april - dét er jo også ret vildt og fortæller alt om den kritiske sæson vi har gang i, men nu kom de tre point efter en rejse og det gør søndagen god.


Tottithorsen
4602 indlæg.
d. 26/01/25 18:09

Frattesi med for inter fra start. Bang 1-0 efter 5 min



tbroma10
847 indlæg.
d. 26/01/25 18:24

At hente Frattesi har ingen gang på jorden. Vi har ikke pengene og de vil dybest set ikke sælge. Hvis man skulle have haft en chance for den slags handler, skulle der for længst have været frigjort midler ved salg af Zalewski, Celik, Eldor og Hermoso. Og det havde måske heller ikke været nok. Vi har jo brugt penge i sommers som vi ikke havde og det er svært at kalde andre transfers end Angelino og Kone for tilnærmelsesvis succesfulde.


asroma87
3425 indlæg.
d. 26/01/25 18:29

Ja og Calafiori scorede sejrs målet for Arsenal igår… trist

De ville have pyntet på vores hold :(


DanieleTotti
898 indlæg.
d. 26/01/25 19:47

Fint med en udesejr, men lidt tyndt at det skal være på to tynde straffespark.. Pellegrini er godt nok meget svag i mange facetter af spillet - ZERO grinta på nogen facon selvom han tit giver udtryk for at han kæmper alt han kan. Han skal langt væk..

Dovbyk scorer og har et fint aflæg til chancen hvor Rensch næsten scorer et debutmål i første halvleg. Dovbyk er dårlig som opspilsstation, det ved han, det ved Ranieri for det har han udtalt og det skal holdet finde ud af så vi kan spille ham rigtigt. Det vi stadig skal være bekymret om er andelen af support og service fra holdet. I cirka ligeså mange minutter har Taty Castellanos fyret 73 skud af, Kean 65, Martinez 58, Piccoli 58, Vlahovic 56, Retegui 55, Pinamonti 53 og Lookman 52. Dovbyk ender langt ude af det selskab med 39. Det er til dels hans egen fortjeneste, men i endnu højere grad et spørgsmål om dysfunktionelt hold og taktik. Hvem ved, hvis han var blevet serviceret på lige fod og havde haft 70 skud, så var han måske noteret for 14-16 mål, og været tæt på topscorer? Når holdet har været så dysfunktionelt med elendige trænere og 3 trænere allerede er det alt for tidligt at afskrive Dovbyk. Ift. den service han har fået, har han præsteret fint på målfronten tror jeg..


tbroma10
847 indlæg.
d. 27/01/25 20:01

Jeg synes faktisk at Pellegrini spillede en fin kamp igår, ikke mindst set i det lys at han har en så skidt sæson. Jeg synes faktisk også at Cristante have et fint indkop i bagkæden selvom det var få aktioner og minutter. Det blev ret afgørende at skifte Celik ud - nu må man snart erkende at han ikke har niveauet hverken som wingback, back eller midterforsvarer. Og så hjalp det faktisk også at få Eldors energi på banen. Det er langt fra alt der lykkes for ham men han kommer med 100%.

Dovbyk, det har snart karakter af akademisk diskussion herinde og jeg skal som den første erkende min synd i den sammenhæng. Det var et knusende sikkert straffespark igår. Det kan han. Men når det så er sagt, så bliver jeg bare ikke fan af en halvdoven type (han er næppe doven men det med lunteri uden energi, ser det sgu sådan ud) som ikke kan tæmme en bold. Havde han haft samme energiske udtryk som Eldor, kunne man måske have have haft tålmodighed endnu, men sådan er det ikke.

Lad os nu få hentet en Lucca eller lign. profil inden januar vinduet lukker.


Seneste Nyheder

Parma - Roma 16/2-2025
(16/02/25) 18 0


FC Porto - AS Roma 13/2-2025
(12/02/25) 45 0


Venezia - AS Roma 9/2-2025
(07/02/25) 35 0


AC Milan - AS Roma
(05/02/25) 42 0


AS Roma - Napoli 2/2-2025
(01/02/25) 25 0


AS Roma - Eintracht Frankfurt 30/1-2025
(29/01/25) 31 1


Udinese - AS Roma 26/1-2025
(25/01/25) 35 0


AZ Alkmaar - AS Roma 23/1-2025
(22/01/25) 38 0


AS Roma - Genoa 17/1-2025
(17/01/25) 35 0


Lazios ørnefører fyret efter penis-skandale
(15/01/25) 1


Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma