Login
Glemt password Opret bruger

Mercato Vinter 2025 (opd. 19/1)

enzo-le-fee-roma-2024-2025-1724939572-146599.jpg

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: Romapress.net

Skrevet d. 08/01/25 21:55 af geggeri

Enzo Le Fée skifter til Sunderland på leje

AS Roma har indgået en aftale med Sunderland om en lejekontrakt for Enzo Le Fée. Den franske midtbanespiller er klar til at flytte til England i de kommende dage.

Ifølge Gianluca Di Marzio fra Sky Sport er aftalen på plads, og Le Fée er klar til at rejse til England.

Le Fee transferen vil være en lejekontrakt med en købsoption på 23 millioner euro, som bliver obligatorisk, hvis Sunderland rykker op i Premier League.

Sunderland ligger nr. 4 i Championship. 3 point fra toppen.

Udskiftning på reservekeeper

Maty Ryan er utilfreds med manglende spilletid og har fået lov til at søge andre muligheder. Valget er faldet på franske Lens, som har købt den australske keeper for 800.000 eur.

I stedet for Ryan har Roma hentet Pierliugi Gollini i Atalanta. Han har været udlejet til Genoa i denne sæson, men den kontrakt bliver annulleret, så Gollini kan skifte til Roma.

Spillere som Roma er blevet sat i forbindelse med:

Målmand Pierliugi Gollini fra Atalanta (pt udlejet til Genoa)

Forsvarspiller Marco Di Cesare fra Racing
Forsvarspiller Mika Marmol fra Las Palmas

Back Alberto Costa fra Vitoria Guimarães
Back Cristiano Biraghi fra Fiorentina
Back Kiliann Sildillia fra Freiburg
Back Oscar Mingueza fra Celta Vigo
Back Devyne Rensch fra Ajax
Back Ola Aina fra Nottingham Forrest

Wingback Michael Kayode fra Fiorentina

Midtbane Davide Frattesi fra Inter

Angriber Arnaud Kalimuendo fra Rennes
Angriber Beto fra Everton

Rygtes at kunne forlade Roma

  • Bryan Cristante
  • Enzo Le Fee
  • Eldor Shomurodov
  • Hermoso
  • Nicola Zalewski
  • Samuel Dahl
  • Tommaso Baldanzi (leje)
  • Maty Ryan

Afviste rygter
  • Leandro Paredes
  • Lorenzo Pellegrini
  • Matías Soulé
  • Paulo Dybala






13 kommentarer

asromadk
3760 indlæg.
d. 08/01/25 23:04

Simpelthen så fjollet - at man har "parkeret" 23 mio euro, som man så ikke kan bruge på andet - og Sunderland rykker sikkert ikke op og han vender tilbage og er knapt det halve værd.

Ghisolfi slår mig som en fjollet sportsdirektør. Det tangerer jo til et gamble med 23 mio euro det her - et gamble hvor man vel og mærket kan vinde break-even'ish - worst case tabe det meste af investeringen på gulvet. Har man vitterlig ikke kunne a)strikke den handel lidt bedre sammen eller b) fundet nogen som ville købe ham - om det så bare var for 18 mio euro... og så kan man komme videre og investere de her penge i truppen her og nu.

Tænk at man skal sidde og følge Sunderland de næste 6 måneder, haha :)







C. Panucci
213 indlæg.
d. 09/01/25 06:58

Jeg synes faktisk, det er ret flot klaret af ledelsen.
Hvad ville alternativet være, asromadk? At sætte Kone på eller Dybala på bænken og håbe på, at Le Fee spiller sig til en værdiforøgelse?

Kan vi lave en break even på en spiller, der er købt liiiiige i den dyre ende, så er det et klart fremskidt, ift hvad klub ben tidligere har præsteret.

Og jeg er sådan set ikke i tvivl om, at Le Fee er en dygtig spiller, så her sikrer vi os da, at vi har pengene hjemme ift sommertransfers til en ny træner - og så er der jo altså stadig den mulighed, at en ny træner er mere til Lee Fee end Ranieri er det.


asroma87
3381 indlæg.
d. 09/01/25 10:52

Problemet er jo, at vi overhoved køber en spiller som ham. Dårligt scouting arbejde og dårligt arbejde at Ghisolfi.

Pengene kunne være brugt på Bellanova i stedet, han kostede ca det samme


Romaneren
1661 indlæg.
d. 09/01/25 11:29

Nu købte man vel ikke Le Fee, fordi man manglede en højreback - så er Ghisolfi da i hvert fald endnu mere inkompetent end I anklager ham for!

Le Fee var en Bove-erstatning (og bestemt en dyr en af slagsen), der fik sin start ødelagt af en dum skade i den første måned. Han så faktisk virkelig godt ud i pre-season og lignede en nøglespiller for De Rossi - Juric så ham også som den perfekte spiller, men Ranieri valgte at satse på Paredes’ erfaring i stedet, og det har indtil videre vist sig at være en god idé.

Jeg synes faktisk det er en meget godt sammenstrikket handel - vi kommer af med Le Fee til samme pris efter et år, hvis Sunderland rykker op (hvilket ikke er urealistisk) - og Le Fee bliver sendt på græs i det land, hvor klubberne har suverænt flest penge at kaste efter spillere. Så gør Le Fee det strålende i Sunderland og de ikke rykker op, så er der nok en anden PL-klub der har lagt mærke til dét og synes at 23 millioner euro er småpenge. Det er jo sådan nogle beløber som Bournemouth og Nottingham køber spillere for efterhånden.


asromadk
3760 indlæg.
d. 09/01/25 11:55

Klart, at det ser fint ud hvis man stiller de positive udfald op.

Sagen er dog at han ligeså godt kan vende tilbage til Rom om 6mdr uden særlig mange kampe i benene, Sunderland rykkede ikke op og kan man indkassere 8 mio euro for ham til den tid ender man med at tage den…

Lidt som med Eldor, der vel kun er i klubben lige nu fordi man er brændt inde med ham. Le Fee kunne ende som den næste relativt højtbetalte og dyrtindkøbte spiller som man simpelthen ikke kan afskibe til en fornuftig pris (plus intet skifte vil kunne sikre dem den samme løn, hvorfor de vælger at afvise hvad eer evt måtte være)

Mwn som med Eldor som med Le Fee, så fik de bare aldrig rigtig chance. Folk har glemt at Eldor så ekstremt god ud i pre-season.

Jeg følter stadig man burde a) have søgt salget, taget tabet nu og ikke håbe vinden blæser den rigtig vej til om 6 mdr. 15 mio euro her og nu er bedre end det halve om et halvt år. At en masse engelske klubber med stor sandsynlighed ønsker at sende 23 mio euro til Rom om 6mdr for at få Le Fee, er lidt søgt og vel i kategorien ønskescenarie
Eller b) beholde ham og give han flere chancer. Han er ingen dårlig spiller, selvom 23mio var overpris…
















asroma87
3381 indlæg.
d. 09/01/25 15:45

I det mindste betaler Sunderland hele hans løn under lejeopholdet :-)

Spændende at se hvornår Friedkins udrensning starter ;-) LOL


tbroma10
761 indlæg.
d. 10/01/25 00:22

Le Fee er og bliver et fejlkøb. Han har ikke niveauet som man skal bruge i en klub med ambitioner om top 4. Det er selvfølgelig positivt at man nu erkender det faktum endegyldigt ved at sende ham afsted på leje. Vi brænder inde med ham uanset hvad og så er denne løsning vel den bedst mulige da den kan ende i en nulløsning.

Spændende er det dog med rygterne om Frattesi som er ved at være lidt mere sejlivede. Det samme med Kayode som ser rigtigt spændende ud. Tilføjelse af de to og en Cristante eller lign. den anden vej kan være ende rigtigt godt.

Køb af en højre back kan betyde et farvel til Celik og det ville være fantastisk.



Sund
1210 indlæg.
d. 10/01/25 08:32

Jeg synes egentlig generelt vi har en stærk trup, som begynder at se stærk ud på banen.
På start-11 er det jo nok kun på wingbacken vi skal hente en direkte starter, resten er vel breddespillere der er behov for.

Er dog også tilhænger af at hente en ny 1. angriber, men tænker det er bedre at vente til sommer inden man sprænger banken.

Frattesi skulle eftersigende være meget interesseret i et retur til Roma.
Men som nævnt tidligere - hvor skulle han dog spille fast på vores hold når vi har Manu Kone?
Kæmpe fan af Frattesi, men 45 mio EUR er mange penge, selvom man måske involverer Cristante i handlen.

Kayode er en spændende spiller med stort potentiale. Kan bare være bange for at han er for "ung" og at vi har brug for mere instant kvalitet på pladsen.

Ud med:
- Celik 5 mio EUR (kræver vi henter en ny reserve CB)
- Cristante 12 mio EUR (er godt dækket ind og ikke behov for ny CM)
- Enzo lån
- Eldor 4 mio EUR (hvis vi finder en anden ang)
- Zalewski 10 mio EUR

= 31 mio EUR (transfermarkt værdier)

Ind:
- HB (mange rygter, svær at forudsige hvem det ender med)
- CB (reserve)
- Ang (reserve - konkurrence til Dovbyk)

Det kunne være frækt at hente nogle unge italienere, der kan acceptere en reserveplads og har potentiale til at blive startere.

I øvrigt skør handel med Philip Billing til Napoli. Spændende at følge ham i serie a.


asroma87
3381 indlæg.
d. 10/01/25 18:46

Hahahaha
https://football-italia.net/ranieri-is-not-certain-roma-will-make-january-signings/


asromadk
3760 indlæg.
d. 10/01/25 19:46

Manden har jo ret.
Man skal tænke sig om nu.
Det mest fornuftige bør faktisk være at undlade at handle. Med mindre at man er helt sikker på man laver et scoop. Kan man købe Kayode til 25 mio euro (og har pengene) - så skal man naturligvis slå til, det siger sig selv. Eller bliver Frattesi gjort tilgængelig til udlån med købsoption på 25 mio euro, så er det jo også en no brainer.

Men alt andet bør stoppe og så bør man bruge det man har lige pt. Sæsonen er væk og man skal hellere forsøge at forvalte den trup man har ordentligt - og så supplere ...(rydde op...) til sommer, når der er styr på hvem der skal stå i spidsen for klubben.

Man skal stoppe med at bevæge sig i øst og vest. Lige nu skal man blive stående hvor man står og finde den korrekte retning først. Dette betyder at man ikke skal hente en eller anden ny højre back i Ligue 1, man skal ikke splashe penge på Frattesi og man skal ikke tage forhastede beslutninger generelt. Man bør også primært sælge spillere (eller sikre sig at udlån sker med købsobligation), da man ellers står med den evige opgave at sælge et dusin spillere igen til sommer. Nytter ikke noget man sender folk væk på lån og så kommer de dårligere tilbage, mindre værd og umulige at afsætte. Og står i vejen for at man kan bruge et sommertransfervindue på at forstærke sig primært.

Man skal have vendt bøtten om og være lidt klogere...








1

tbroma10
761 indlæg.
d. 11/01/25 15:29

Jeg er helt enig i at der der med at hente nærmest for at hente, er noget rod. Det har de seneste mange år vist og vi behøver såmænd ikke gå længere tilbage til i sommers for at konstatere det.

Men kan man hente en Kayode og en Frattesi, så bør man gå benhårdt efter det og acceptere prisen. Der er jo altså mulighed for at luge ud i truppen og få nogle ud den anden vej: Hermoso, Celik og Zalewski kan uden nærmere betænkeligheder sendes videre. Og så kan man jo overveje Cristante og Elsha, som heller ikke ligner startere i fremtiden.

Dovbyk, ja jeg tror ikke på det bliver godt men fair nok at han får en hel sæson til at bevise sit værd. Man bør dog have en erstatning men ikke en til mange penge. Køb en yngre spiller såsom Lucca, Esposito eller lign. Og lad ham give Dovbyk konkurrence. Vi har stadig Baldanzi og Soule i truppen så der er mulighed for at rotere i offensiven.

[Rettet af: tbroma10 - 11/01/2025 - 16:22]


asromadk
3760 indlæg.
d. 12/01/25 10:14

Man skulle forsøge at bide sig fast ift dialog omkring Fratresi klar med 30 mio euro. Man håber vel at man kan lande en handel i omegnen 35-40…

Nu siger jeg lige noget som mange nok vil finde grotesk: men er man helt sikker på ar Frattesi er så god som vi alle sammen gør han til???

Det er mange penge. Igen. For en spiller som ikke ligefrem har lavet en Barella og er braget ind på den store scene.

Jeg er sku lunken ved at man bruger 30+ mio euro på ham. For hvad sker der når han ikke er markant bedre end Pisilli - og når Paredes og Manu Kone spiller sæsonen færdige sammen med en stigende formkurve. Og Paredes vil man vist endda gerne forlænge med.

Chancen er sku relativt stor på at Frattesi bliver en ny dyr mand der ikke for alvor hæver niveauet. Det er alt andet lige forkert at man ønsker at betegne ham som en “stjerne”. Han vader jo ikke engang direkte ind i opstillingen?

Og jeg stiller virkelig spørgsmålstegn ved om det er en god ide at hente han for de penge der tales om.

Omvendt bør man trække sig ved det høje krav og se om prisen ikke falder før eller siden. Det sidste man skal gøre i min verden er at bruge så mange penge på en spllere som måske ikke engang ville være fast starter.












tbroma10
761 indlæg.
d. 12/01/25 14:47

Jeg synes nu at Frattesi har bevist gennem de seneste år at han er 40-50 mio euro værd. Han var fremragende i Sassoulo og har leveret ganske overbevisende præstationer på landsholdet. I Inter har han det svært, men det skyldes ifølge de Inter nørder jeg kender, at han ikke rigtigt passer ind med Barella. Derudover at han ikke arbejder så defensivt som Inzaghi ønsker det. Inter kommer jo frem med så godt som alle mand i periodevise angrebsbølger og Frattesi søger ofte ind i feltet. Jeg tror nu nok det kan fungere med ham hos os da vi på ingen måde har et totalangrebskoncept.



Seneste Nyheder

AS Roma - Genoa 17/1-2025
(17/01/25) 35 0


Lazios ørnefører fyret efter penis-skandale
(15/01/25) 1


Bologna - AS Roma 12/1-2025
(11/01/25) 51 0


Mercato Vinter 2025 (opd. 19/1)
(08/01/25) 13 0


Romas milliarddyre stadion
(07/01/25) 0


AS Roma - Lazio 5/1-2025
(04/01/25) 43 0


AC Milan - AS Roma 29/12-2024
(28/12/24) 21 0


AS Roma - Parma 22/12-2024
(20/12/24) 26 1


Roma - Sampdoria Coppa Italia 2024
(18/12/24) 11 0


Rasende Friedkin vil rydde ud
(17/12/24) 0


Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma