Kategori: Optakt
Kilde: Sportsmole.com
Skrevet d. 04/01/25 13:50 af geggeri
Derby della Capitale er et af højdepunkterne på en Romasæson. Jeg elsker intensiteten og uforudsigeligheden, for det er ikke sikkert at kampform m.v. tæller i et Derby.
Og så er følelsen af en sejr fantastisk!
🕕 20:45 05/01/2025
📺 TV 2 Sport X
🏟️ Stadio Olimpico, Roma
Roma har endelig fundet formen efter Ranieri er kommet til. 3 sejre i de seneste 5 kampe og 15 mål scoret.
Ranieris evne til at sætte holdet, så alle spiller på deres bedste måde er virkeligt kommet holdet til gode. Det kan tydeligt ses på spilleglæde hos Dybala, Paredes og Hummels, som har fundet et helt andet gear en tidligere.
Om det betyder noget i et Derby er usikkert, men om ikke andet kan man da glæde sig over at Ranieri aldrig har tabt et Derby!
Romas skader og karantæner:
Vi skal simpelthen komme igang igen. Alt for defensivt og passivt i anden halvleg indtil videre. Vi satser naturligvis op den store omstilling men det bliver rigtigt grimt hvis du får reduceret og lige nu er det tættere på 1-2 end 3-0
Klassisk derby.
Baldanzi - så fik i ham på banen.
Et Baldanzi mål om lidt så er det jo den mest lykkelig afslutning på en søndag i lange tider!
Den der situation med Dia. Hvis dommeren ser at han sætter en hånd i hovedet på en modspiller og trykker med en vis kraft, hvorfor er det så han kun får gult? Der er ingen bold eller spilsituation og ja, han provokeres med et lille skub, men må man lægge hånd på en modspiller på den måde?
[Rettet af: tbroma10 - 05/01/2025 - 22:22]
Enig den er til rød. Det turde han alligevel ikke at give.
Fed sejr. Lidt ærgerlig omgang efter pausen men super forsvaret. Daje Roma Per sempre
Skøn aften. Flot!
Hvad skete der siden Hummels blev så rasende og det gav rødt?
Fantastisk aften! Og simpelthen en sand masterclass af Ranieri - han ser fuldstændig rigtigt med Pellegrini og resten af holdet er simpelthen så velkalibreret. Lægger især mærke til, at mod et Lazio-hold der er dødsensfarlige på fart oppe foran, der ser jeg Hummels indgå i én løbeduel i hele kampen (som han i øvrigt vinder) - det er eminent godt sat op.
Ligaen er jo tabt for længst og selv en fantastisk stime i Serie A vil formentlig ikke føre til noget brugbart resultat - men hvor er det fedt at se, at vi kan spille sådan en kamp her som en cup-kamp. Det giver håb, når nu vi står foran et forår, hvor man er nødt til at gå all in på Coppa og EL. Spiller man som i aften, så kan det rent faktisk godt føre til noget.
Forza Roma - forza Capitano - grazie Ranieri
Vidunderlig aften, hvor alt gik op i en højere enhed!
Jeg vil også gerne lige fremhæve Angelino i går.
Han lukkede den højrekant side fuldstændig ned med en mesterlig defensiv indsats gennem hele kampen, hvor han var aggressiv i hans pres konstant.
Dybala og Manu Kone igen fremragende, samt solide indsatser fra stort set hele holdet - de var sat godt op til kampen! Der kommer jeg så til, at give topkarakterer til Ranieri med den rette opstilling og fornuftige udskiftninger, lige efter bogen.
Jeg synes dog det er ærgerligt, at vi falder så langt tilbage og overlader alt Lazio i 2. halvleg, selvom det kan være naturligt når man skal køre et resultat hjem. Det kunne hurtigt have gået galt, hvis de først fik puttet en enkelt ind.
Dovbyk viser små glimt af gode aktioner, som måske er påvirket af den bedre formkurve på holdet?
Jeg tilskriver mig dog den samme kritik af ham, som en anden bruger herinde:
Jeg er slet ikke overbevist og synes han ser tung og forvirret ud, samt mangel på teknik (ja det var et godt oplæg forrige kamp dog).
Den angriber plads er SÅ vigtig for hele holdet og vores chancer for succes.
Tænk hvis vi havde en "rigtig" stjerneangriber ala Martinez/Vlahovic om man kan lide dem eller ej.
Jeg TROR vi instant ville befinde os i top 4, men det er jo bare drømmeri..
Det var lidt mandag morgen tanker fra mig, med et kæmpe smil på læben på trods af den elendige placering i ligaen.
Næste modstander Bologna som også er en must-win!
Synes simpelthen ikke kritikken af Dovbyk er berettiget. De sidste 3 mål, som alle har været klasse mål, er et direkte resultat af hans link-up play og samspil med Dybala + vi så det samme mod Parma (1 mål, med til at skaffe straffe mm), Sampdoria (2 kasser) og Braga (samme opspil formular med lang bold fra N’Dicka til ham).
[Rettet af: Sofus - 06/01/2025 - 13:56]
Enig i at der har været nogle gode aktioner fra Dovbyk de sidste par kampe, hvilket jeg også giver ham credit for. Men det er simpelthen ikke nok for mig til at overse alle hans "andre aktioner" eller manglende på, hvor han taber bolde, lunter op og presser modspillerne, løber forvirret rundt og misser chancer og tæmninger.
Synes virkelig han bliver udstillet når han første gang står direkte over for en semi-god CB. De gode link-up play han har lavet har hovedsageligt været overfor "ringe" CB'ere.
I min verden har vi købt en ny "Eldor" til en massiv overpris, der udelukkende skyldes en topscorertitel på sit CV.
Når det er sagt kan jeg sagtens se hans formkurve peger opad for tiden, så jeg håber inderligt at jeg tager fejl og han bliver den angriber vi har hungret efter.
Jeg ville nok have det knapt så stramt med ham, hvis han kun var 20 år, men manden bliver 28 år til juni..
Men Dovbyk skiller vandene herinde, og sådan er det nok bare :-)
Jeg synes kritikken er helt på sin plads, ikke mindst taget prisslilt og berettigede forventninger i betragtning.
Jeg anerkender bestemt også at han har set periodevis bedre ud sideløbende med at resultaterne i øvrigt også er blevet bedre. Oplægget til Dybala mod Milan var høj klasse - ingen tvivl om det.
Men, nu er der gået et halvt år og det er vel helt op sin plads at spørge om vi i ham har en angriber som ligner en begyndende succes? Det synes jeg på ingen måde er tilfældet. Presspillet er der ikke, taktisk forståelse er vist (med fare for at komme rigtigt galt afsted) "en by i Rusland" og teknisk er han altså heller ikke imponerende.
Når man bedømmer Dovbyk skal man jo også perspektivere ift hvad en anden angriber hypotetisk havde udrette. Jeg er ikke i tvivl om at mange have gjort det markant bedre end ham, herunder en Lukaku som blev valgt fra pga af prisen, der i øvrigt endte lavere end Dovbyk. Okay, Lukaku er nogle år ældre men til gengæld får man høj kvalitet fra dag et. Man kunne måske have prøvet Raspadori, forfulgt Marcos Leonardo til dørs eller have hentet en anden spændende type for den slags midler der blev brugt på Dovbyk.
Det her, det er altså ikke overbevisende: https://footystats.org/players/ukraine/arte-Dovbyk. Slet ikke nær man sammenligner med de øvrige angribere fra top 10 klubber i serie A.
Så kan man selvfølgelig sige, vi har haft en elendig sæson, betingelserne er svære, statistisk er jo bare tal osv. Men når man så har set hvert et minut af kampene, sidder man så tilbage med en følelses af at her er hentet en kvart mia dyr spiller, som nok skal vise sin klasse? Jeg gør ikke. Jeg ser mest af alt en lettere forvirret mand som ramte den ene supersæson sidste år men som dybest set er på niveau med Eldor med enkelte afvigelser, som gør Dovbyk lidt bedre samlet set.
Jeg ville elske at æde hvert et kritisk ord om tre år.
[Rettet af: tbroma10 - 06/01/2025 - 16:44]
Til jer der ikke lige fangede hvad der skete omkring Hummels :)
Se efter ca. 18:30 i dette link:
https://www.youtube.com/watch?v=509ti0HBqWM
Castellanos stempler Hummels på låret hvorefter han ser noget overrasket og lille ud da Hummels farer op! At han så også lige skal føre sit hoved frem i Hummels bekræfter bare hvor håbløs en spiller Taty er... Fortjent rødt kort som Dia i øvrigt også skulle have haft.
Ang Dovbyk, så er casen ligeså simpel som den har været fra start - vi har købt en hundedyr La Liga-topscorer i sin bedste alder (hvilket i sig selv jo er meget fedt og ambitiøst) - hans spidskompetence er én ting, og det er at score mål. Derfor skal han selvfølgelig holdes op på den ene ting - og derudover om han er tilpas stor og farlig til, at de andre hold er nødt til at være opmærksomme på ham, hvilket kan skabe plads og muligheder til Dybala osv.
I de seneste fire kampe har han scoret 3 mål, lavet 2 assists og været vigtig i opspillet (det ene mål mod Lazio er fx ikke en assist, men Dovbyk skal alligevel have en stor den af æren som opspilsstation). Tre mål og to assists i fire kampe er meget godt gået - og det man skal forvente af en mand, der er købt ind til den pris. Så kan det godt være, at han har været heldig nogle gange - og hvis det for en gangs skyld er lykkedes Roma at købe en spiller, der nogle gange er heldig, så er det vel egentlig bare vidunderligt forfriskende.
Og når han leverer det, så er Roma sjovt nok også rigtig godt kørende - se på perioden før hvor han spillede i syv kampe (ikke fuld tid i alle, men stadig) uden at lave mål eller assists - og der var Roma også elendigt kørende.
Jeg er bestemt heller ikke sikker på, at Dovbyk bliver en ubetinget succes i Roma - og jeg havde hellere set Raspadori, Marcos Leonardo eller Retegui (!!!) i klubben. Men jeg synes også at man skal give ham en sæson, før man konkluderer noget som helst. Lige nu leverer han - og Roma leverer samtidigt - og det må man bare glæde sig over, uanset om man var for Dovbyk-transferen eller ej.
AS Roma - Genoa 17/1-2025
(17/01/25) 35 0
Lazios ørnefører fyret efter penis-skandale
(15/01/25) 0 1
Bologna - AS Roma 12/1-2025
(11/01/25) 51 0
Mercato Vinter 2025 (opd. 19/1)
(08/01/25) 13 0
Romas milliarddyre stadion
(07/01/25) 0 0
AS Roma - Lazio 5/1-2025
(04/01/25) 43 0
AC Milan - AS Roma 29/12-2024
(28/12/24) 21 0
AS Roma - Parma 22/12-2024
(20/12/24) 26 1
Roma - Sampdoria Coppa Italia 2024
(18/12/24) 11 0
Rasende Friedkin vil rydde ud
(17/12/24) 8 0