Login
Glemt password Opret bruger

Officielt: Ivan Juric er ny træner

Ivan-Juric-Torino.jpg

Kategori: Klubben

Kilde: Romapress.net, Wikipedia.org

Skrevet d. 18/09/24 15:07 af geggeri

Opdateret kl. 19.30: Ivan Juric er AS Romas nye træner!

Fra AS Roma: “AS Roma announces that Ivan Juric is the new Technical Manager of the First Team, until 30 June 2025,”



    Oprindelig artikel:

    Der går kraftige rygter omkring at Ivan Juric bliver Romas nye træner. Og også rygter om at han allerede i eftermiddag afholder en træningssession med holdet.


    Den 49 årige kroatiske træner har både spiller- og trænererfaring fra Serie A og har senest været træner for Torino.

    Spiller kariere:
    1993–1997 Hajduk Split
    1997–2001 Sevilla
    2000 Albacete (lån)
    2001 Šibenik
    2001–2006 Crotone
    2006–2010 Genoa

    Træner karriere:
    2011-2012 Inter Milan (assistent træner)
    2012-2013 Palermo (assistent træner )
    2014–2015 Mantova
    2015–2016 Crotone
    2016–2017 Genoa
    2017 Genoa
    2018 Genoa
    2019–2021 Hellas Verona
    2021–2024 Torino






    6 kommentarer

    asroma87
    3197 indlæg.
    d. 18/09/24 20:11

    Håber på denne opstilling fremover:

    Svilar
    Mancini-Hummels-Ndicka
    Saud-Pellegrini-Kone-Angelino/Hermoso
    Dybala-Soule
    Dovbyk





    Romaneren
    1606 indlæg.
    d. 18/09/24 21:38

    Så får vi i hvert fald Sarri-typen med et MEGET fast spilkoncept og en lige så frisk og karakterisk måde at være på.

    Tiden må vise om Juric-Roma er lige så godt et match som Sarri-Napoli.

    Jeg er stadig chokeret over hvordan ledelsen har spillet hele træner-situationen. Fra sidste sæson, hvor DDR virkede som det eneste mulige valg til at overtage midlertidigt efter Mou - til den alt for tidlige forlængelse som kom på et unødvendigt tidspunkt med kampe tilbage i sæsonen (som vi i øvrigt alle tabte point i) - til den nye Ghisolfi-æra med +100 mio euro indkøbt til DDR’s stil - og så til fyringen af træneren 10 kampe efter at man forlængede ham i tre år. At det så er en loyal klublegende mudrer kun billedet yderligere. Fire kampe inde i sæsonen efter en sommer hvor navne som De Zerbi, Vincenzo Italiano, Farioli, Palladino, Conte, Thiago Motta, Pochettino og flere har været frie og skrevet under med nye klubber.

    Det er så amatør-agtigt udført - og især fordi det kommer ovenpå en fantastisk tid for klubben. Udsolgte hjemmekampe på rad og række, et trofæ, to europæiske finaler, en Dybala der tryllebandt byen… Nu har jeg været i Rom et par gange de seneste år, og stemningen omkring klubben har været for vild - også selvom spillet var dødsygt under Mou, men det emne er rigeligt uddebatteret i fankredsene.

    Hvordan skal en ledelse så ringe ikke føre til apati omkring holdet? Med denne start på sæsonen har vi givetvis spillet os langt væk fra snakken om trofæer - så hvad er det så, der skal holde vores fans til? Ønsket om at se de romerske knægte kæmpe røven ud af bukserne? Nå nej, Bove er solgt og kaptajn Pellegrini vækker efterhånden ligeså mange positive følelser i Roma-fans som hans midtbanekammerat Cristante.

    Det håb og den optimisme kan jeg være bange for ryger sig en tur. Romernes opbakning, grafittien af træneren på murene i Testaccio, følelsen af den storhed, der tjener en by som Rom.

    Juric (og klubben) har én mulighed for at bevare det håb og den optimisme. Og det er ved at spille bragende god koncept-fodbold - og helst udklække et par fremtidige stjerner imens. Håber at Saud, Dahl, Sangaré, Koné, Pisilli og Baldanzi slikker sig om munden - og måske også de endnu yngre. Vi skal gerne få vist noget MEGET godt MEGET snart, hvis Roma stadig skal være et feel good-projekt.

    Al held og lykke til vores nye mister - han får sin sag for, og der ER heldigvis en (én!) måde han kan lykkes på.

    Forza Daniele - forza Ivan - forza Roma!

    2

    [Rettet af: Romaneren - 18/09/2024 - 22:54]


    ASRMichael
    381 indlæg.
    d. 19/09/24 00:15

    Der må simpelthen være sket noget bag lukkede døre som vi ikke ved noget om...

    Kan ikke se at DDR skal være fyret pga. et mål i absolut sidste sekund mod Genoa? Det er ikke sådan Friedkin og co. har ageret tidligere.

    Jeg tænker der har været et eller andet i spil som vi måske hører om på et senere tidspunkt.
    - Det forlyder at Lina Souloukoou har en finger med i spillet?? Aner ikke hvem hun er... Kan folk gøre mig klogere her?

    Jeg var på stadion til Empoli kampen og det største tilråb fra tribunen var da DDR blev præsenteret... Så det er hvert flad ikke fans der har krævet hans afgang.

    Forhåbentlig får Juric styr på tropperne, så vi igen kan glæde os over spillet!

    [Rettet af: ASRMichael - 19/09/2024 - 00:19]


    geggeri
    666 indlæg.
    d. 19/09/24 08:17

    @ASRMichael:

    Lina Souloukoou er CEO i Roma. Hun har det overordnede ansvar for hele klubben og har så vidt jeg kan læse haft en meget stor betydning for fyringen. Friedkin valgte vidst hendes side i en konflikt mellem hende og De Rossi, men det må så også betyde at det er hendes hånd der er på kogepladen nu.

    Hun har vidst også været meget involveret i vores transferaktiviteter, specielt da Ghisolfi er så ny.

    Måske har du allerede læst den, men følgende artikel uddyber det fint:
    https://romapress.net/revealed-tension-between-de-rossi-and-ceo-lina-souloukou-contributed-to-coachs-sacking/


    Tottithorsen
    4426 indlæg.
    d. 19/09/24 08:45

    Der er så meget kvinder ikke ved om fodbold ;))


    tbroma10
    592 indlæg.
    d. 20/09/24 18:27

    Men uanset om det er en eller anden gal kvinde på ledelsesgangen, der har ydet indflydelse på fyringen, så kan jeg ikke forstå al den utilfredshed. Jo, der er mange følelser i det og jeg holder også meget af De Rossi. Sådan er det jo når man har fulgt ham tæt på både klub og landshold siden fra han startede til han sluttede. Alle som holder af Roma ville vel ønske at drømmen blev til virkelighed: at legenden tog over og førte klubben til storhed. Det var bare ikke tilfældet

    Man kan altså ikke være ædruelig og påstå at De Rossi kunne løfte den her opgave. Det sande ledelsessvigt lå jo i forlængelsen af kontrakten for allerede der gav man ham reelt dødskysset. Det stod jo lysende klart i løbet af foråret at der ikke var styr på det taktiske udtryk og at der i øvrigt var flere spørgsmål end svar fra kamp til kamp. Jeg kan vitterligt godt forstå ejerne og den øvrige ledelse hvis de efter især Genoa kampen har tænkt: det er jo Mourinho om igen, blot tilført lidt taktisk kaos. Fyringen var simpelthen uundgåelig og man kunne ligeså godt få det gjort.

    Juric virker som en hård mand som kræver noget af sine omgivelser. Jeg håber virkelig han komme til at sætte skabet på plads overfor den sportslige ledelse, herunder især vores frankofile sportsdirektør. Det var trist at det endte så uværdigt med Mourinho, men noget af det han tilførte var styrke. Jeg nægter at tro på at nogen sportsdirektør havde hentet sine "egne favoritter" under Mourinho og jeg tror det er samme stemning der er omkring Juric. Var det i øvrigt ikke Juric der rent faktisk tævede en sportsdirektør i Torino? Altså som i fysiske tæv?

    Jeg er optimistisk og jeg tror rent faktisk på at vi vinder over ligaens aktuelle nr 1 på søndag.


    Seneste Nyheder

    Monza - Roma
    (06/10/24) 35 0


    EL: Elfsborg - Roma
    (03/10/24) 30 0


    Roma - Venezia
    (29/09/24) 23 0


    EL: AS Roma - Athletic Bilbao
    (26/09/24) 25 0


    Roma - Udinese
    (21/09/24) 23 0


    Officielt: Ivan Juric er ny træner
    (18/09/24) 0


    De Rossi fyret
    (18/09/24) 20 0


    Genoa - Roma
    (14/09/24) 35 0


    Juventus - Roma
    (01/09/24) 21 0


    EL: Romas modstandere
    (30/08/24) 0


    Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma