Kategori: Optakt
Kilde: Romapress.net
Skrevet d. 14/09/24 21:31 af geggeri
Genoa og Roma spiller søndag kl. 12:30. Kampen spilles på Stadio Luigi Ferraris.
Roma håber at forbedre deres skuffende sæsonstart. Trods mangel på mål og kreativitet er der optimisme på grund af deres transferaktivitet og en god kamp imod Juventus. Roma forventes at spille med en ny 3-backs formation, og flere nøglespillere er tilbage fra småskader fra landsholdssamlingen.
Roma mangler Nicola Zalewski (frosset ude), Enzo Le Fée
Genoa har overrasket med en god start med 4 point i Serie A, trods afgang fra flere nøglespillere. De tabte dog senest til Verona, og er plaget af skader til blandt andet Juventus lejesvenden Fabio Miretti.
Genoa er uden David Ankeye, Alessandro Zanoli, Junior Messias, Alan Matturro, Fabio Miretti
Forventede startopstillinger
Genoa (3-5-2):
Gollini
Bani, Vogliacco, Vasquez
Sabelli, Frendrup, Badelj, Malinovskyi, Martin
Pinamonti, Vitinha
AS Roma (3-5-2):
Svilar
Mancini, Hermoso, Ndicka
Saelemaekers, Koné, Cristante, Pellegrini, Angelino
Dybala, Dovbyk
Mine ærgrelser skyldtes naturligvis Genoas mål, ikke vores snak om Dovbyk :-)
Det kan være, han fejler stort, kan selvfølgelig ikke stille nogen garantier. Men personligt er jeg altså ikke klar til at opgive håbet endnu.
[Rettet af: Crap_Bag - 15/09/2024 - 14:38]
Sådan går det når vi vil forsvare 1-0 HELE 2. halvleg!! Et indlæg fra sidelinjen skal vi kunne forsvare bedre.
Den romerske syge lever
Alt som forventet.
Min mening står ved magt.
DDR er ikke træner 1 januar 2025 - og vi står tilbage med en 2024-25 trup som er historisk dårlig sammensat på højde med Monchi da det var værst.
Denne sæson bliver desværre det samme som set tidligere. Trænerskiftet kommer og man henter en træner som ikke kan bruge halvdelen af spillerne til den type fodbold han vil spille.
Man kan stille uret efter det efterhånden. Det er så tydeligt, at DDR ikke kan løfte opgaven - og det er også tydeligt at Ghisolfi har sammensat en trup for et vanvittig beløb uden at man rent faktisk har løftet kvaliteten overordnet set.
Ja, det er farligt at blive så defensive, har vi set utallige gange efterhånden..
Puha, så må krisesnakken blomstre op i Rom igen. I dag spillede vi bare for lidt god fodbold - og fik for lidt ud af den gode halve time, vi havde.
Fuldstændig enig omkring Baldanzi - ham er De Rossi nødt til at gøre central for det her projekt, og også at kunne ‘garantere’ en startplads i løbet af sæsonen. Han oser af kvalitet. Hans ikke-eksisterende fysik er jo nok lidt imod ham med hvor fysisk fodbold er blevet nu om dage, men synes dog at det klæder ham rigtig godt at spille mere centralt som trequartista/fantasista, hvor han har nogle flotte gennembrud og trækker nogle frispark.
At få Dovbyk i gang er utrolig vigtigt - det er svært ikke at holde hans prisskilt imod ham, men angribere skal score mål, og i dag scorede han ét - fortsætter han med det, så er han pengene værd. Ender han på 20-25 efter sæsonen, så er det godkendt - under 15, så er han dumpet. Du kan virkelig også sætte nogle ringe videoreels sammen af alt det, Lukaku ikke kan finde ud af (inkl at score mål på 100%-chancer), men ham vil vi nok nødigt kalde for en dårlig angriber.
Havde vi lukket kampen inden halvleg med 2-0 eller 3-0 havde godkendt kamp, hvor Genoa ville have givet op i anden halvleg.
Vi har virkelig chancerne i dag til at få lukket lortet, og der er ikke én i det her forum der er i tvivl om at det går galt når vi kun fører 1-0 og bakker i de sidste 20 minutter.
Hvorfor helvede skal vi ALTID have en dårlig sæsonstart og starte bagud med point
Jeg synes Lukaku var virkelig ringe til sidst for os
Hvor gad jeg godt se en angriber med FART, som vi kan spille i dybden i stedet for en tungt containerskib, som vi prøver at spille op på men er elendig til at ligge den af til medspillerne.
Om det hedder Dzeko (sidst år i Roma), Lukaku eller Dovbyk.
Synes DDR sagde sidste år at vi aldrig skulle spille 3-5-2 igen? ;)
Vi brænder for meget og overlader alt initiativ til Genoa. Hvorfor? Er vi bange for at vinde?
Tror desværre på at i har ret i at DDR ikke er træner i 2025!
Angelino igen MOM. God indsats af Pisilli og Koné
Næste weekend har vi Udinese som er kommet fantastisk fra start?!
Jeg tror det er super svært med en lidt mindre angriber med god fart, som skal løbe i dybden. I hvertfald i Serie A, hvor de fleste hold står rigtig langt tilbage.
Herudover bemærker jeg at vi spiller utrooooolig langsomt. Vi får aldrig fanget modstanderne i ubalance fordi vi tager os alt for god til på bolden. Sæt nu mere fart i spillet og få styr på det høje pres vi prøver at køre. Det ville gøre så meget for vores spil!
Btw. Jeg tror stadig på Dovbyk :) 4 kampe er ikke nok for mig til at afgive min dom. DDR håber jeg overdrevet meget på kan få det til at ske, men pt ser det dog ikke særlig godt ud :(
Er det for håbløst at køre en 4-2-3-1? Hvor de to defensive på midten virkelig kører lidt mere defensivt, så de 4 oppe foran kan give den fuld skrald offensivt?
Svilar
Celik/Saud - Mancini - N’Dicka - Angelino
Paredes - Koné
Soulé - Dybala - Saelemaekers
Dovbyk
Så har vi på bænken:
Hermoso, Hummels, Cristante, Pellegrini, Baldanzi, El Shara, Eldor, Pisilli, Le Fée
Det gør naturligvis også at spilletiden til Pisilli måske vil formindskes da han nok ikke kan spille hverken en 6’er eller 10’er (på 10’eren har vi så mange der kan spille)
Er DDR en yngre italiensk Mourinho??
Mourinho junior kan vi kalde ham
[Rettet af: asroma87 - 15/09/2024 - 15:05]
Og så vil jeg bare sige - dagens resultat er bare et KLASSISK Roma resultat…
Det bliver bare aldrig til noget!
12 nye spillere, en træner som laver nye formationer hele tiden osv osv
Det er det samme lort hvert år
[Rettet af: asroma87 - 15/09/2024 - 16:03]
Som fan af Roma og Vejle Boldklub siden barndommen, så finder jeg en lille trøst i, at uafgjort mod Genoa ikke var dagens værste resultat...
Ja det er bare synd det hver sæson skal være så middelmådigt i lange stræk.
Jaja der er kun spillet 4 kampe, men spørgsmålet er om det hul på 4 point man allerde har op til top 4 er det korteste man kommer til at få.
Napoli har bare fundet klassen frem nu under Conte.
Juventus under Motta ligner the real deal
Inter kommer til at være med til det sidste om scudettoen
Atalanta og Milan skal nok komme efter det.
Og så er der vel en bobler eller to der hænger på top 4 mod alle odds.
Det bliver så uendelig svært at gøre sig gældende som holdet er i sin nuværende forfatning. Der mangler absurd meget kvalitet, vision og output i det man foretager sig. Bliver en meget meget lang sæson
Saelemakers formentlig ude 2-3 måneder.
Uheldene vælter ned over Roma!
Monza - Roma
(06/10/24) 35 0
EL: Elfsborg - Roma
(03/10/24) 30 0
Roma - Venezia
(29/09/24) 23 0
EL: AS Roma - Athletic Bilbao
(26/09/24) 25 0
Roma - Udinese
(21/09/24) 23 0
Officielt: Ivan Juric er ny træner
(18/09/24) 6 0
De Rossi fyret
(18/09/24) 20 0
Genoa - Roma
(14/09/24) 35 0
Juventus - Roma
(01/09/24) 21 0
EL: Romas modstandere
(30/08/24) 2 0