Login
Glemt password Opret bruger

Roma - Empoli

image_2024-08-23_225726254.png

Kategori: Optakt

Kilde: Romapress.net

Skrevet d. 25/08/24 13:54 af geggeri

Roma er klar til at spille sæsonens første hjemmekamp, når vi møder Empoli på Stadio Olimpico. Efter en pointdeling i sæsonåbneren mod Cagliari, er vi spændte på at se, hvordan holdet klarer sig i denne kamp.

Roma


Den store nyhed er at Dybala har besluttet sig for at blive i Roma.
Vores seneste kamp endte uafgjort, og det var tydeligt at holdet skulle finde en ny måde at spille på, hvis Dybala ikke blev. Da han kom på banen gjorde han en tydelig forskel, uden dog at få kampen afgjort.

Romas skader og karantæner


Heldigvis har vi ingen spillere ude med skader eller karantæne til denne kamp.

Empoli


Empoli har også startet sæsonen med et point i Serie A. Holdet har også vundet en kamp i Coppa Italia.

Empolis skader og karantæner


Empoli må undvære Szymon Zurkowski, Tyronne Ebuehi og Samuele Perisan på grund af skader. Derudover er Alberto Grassi karantæneret.

Seneste opgør mellem Roma og Empoli


Roma har domineret de seneste opgør mellem holdene, men Empoli vandt det seneste. Sidste sæsons kamp på Olimpico endte 7-0 til Roma.

Forventede startopstillinger


Roma (4-3-3): Svilar; Celik, Mancini, Ndicka, Angelino; Le Fee, Cristante, Pellegrini; Soulé, Dovbyk, El Shaarawy
Empoli (3-4-2-1): Vasquez; Walukiewicz, Ismajli, Viti; Gyasi, Haas, Henderson, Pezzella; Fazzini, Esposito; Colombo

Forza Roma! ❤️





1

47 kommentarer


Sund
1064 indlæg.
d. 25/08/24 20:36

En must-win i aften.

Lad os håbe Dovbyk får hul på bylden og det bliver en stensikker sejr.
Men med den start i serie a er intet sikkert.

Og spændende med en Solbakken fra start - det gik jo ikke godt for Roma sidst de mødte ham på banen



tbroma10
554 indlæg.
d. 25/08/24 21:05

Vi må jo sige at vi skal være glade for ikke at være bagud.


Sund
1064 indlæg.
d. 25/08/24 21:07

Mancini ser tung ud og laver fejl på fejl.
Cristante har 0% flair på den midtbane


tbroma10
554 indlæg.
d. 25/08/24 21:11

Vi spiller med hovedet under armen. Forsøger konstant lange bolde frem til en mand som stadig ser mere forvirret end tilpas ud.


Sund
1064 indlæg.
d. 25/08/24 21:28

Pellegrini den skal bare ind...


Sund
1064 indlæg.
d. 25/08/24 21:33

Wow en ringe halvleg.
ALLE spiller dårligt, afleveringerne sidder der ikke og man træffer konstant dårlige beslutninger.

Hjemme på udsolgt Olympico til et serie b hold..


Tottithorsen
4398 indlæg.
d. 25/08/24 21:33

Kæft en deprimerende første halvleg. Jeg kender seriøst ikke andre hold end Roma der spiller SÅ langsomt og hvor spillerne GÅR rundt.
Hvor er viljen, glæden og vildskaben
Der er jo ingen balance på holdet !!!



asroma87
3180 indlæg.
d. 25/08/24 21:35

Hva fanden sker der mand!!!


Sund
1064 indlæg.
d. 25/08/24 21:37

Vi skulle jo faktisk være bagud 3-0 nu


tbroma10
554 indlæg.
d. 25/08/24 21:38

Jeg skrev sidst at De Rossi er færdig inden jul - det var forkert, det bliver før. Det der, det får han ikke til at fungere. Elendige backs, indkøb som ikke slår til med det samme og manglende (gode) ideer over hele linjen når vi har bolden. Da vi begyndte at misse spillere som Bellanova og i stedet sprængte banken for en en sæsons mand fra Ukraine der i øvrigt var elendig til EM, elendig for 5 år siden i superligaen og 27 år, da begyndte man at ane katastrofen. Den udspiller sig nu for øjnene af os.


Tottithorsen
4398 indlæg.
d. 25/08/24 21:38

Roma Classic. New year same shit


Romaneren
1578 indlæg.
d. 25/08/24 21:39

Det var da en ringe afslutning på en generelt dårlig halvleg. Vi ligner et hold, der ikke har trænet pre-season sammen - der er ingen aftaler på plads, ingen i angrebet kan finde hinanden og forsvaret åbner gigantiske huller og giver kæmpe chancer væk, som om baglinien ikke har spillet sammen hele sidste sæson også.

Indtil videre har der ikke været den store forskel på Solbakken og Soulé! Og det siger jo noget om, hvordan det manglende spilkoncept kan få dygtige spillere til at se ringe ud.


asroma87
3180 indlæg.
d. 25/08/24 21:42

Prøv også at se de spillere vi starter med: Angelino, Celik, Cristante osv osv

Vi skulle have brugt penge på 2 verdensklasse backs. Evt Bellanova og så Alex Moreno som Nottingham forrest har lejer fra Aston villa



tbroma10
554 indlæg.
d. 25/08/24 21:45

Vi kan sagtens lege at der her handler om dårlig forberedelse og den slags, men faktum er at vi mangler kvalitet på mindst tre pladser i hver eneste kamp. Så harmdirrende pinligt ringe har man ageret på transfermarkedet. I sidste sæson var backs en af hovedudfordringerne og hvordan har vi så løst det? Ved at sende vores klart bedste back til Napoli og hente en ung svensker samt skrevet en fast kontrakt med en af backs som var en del af problemet i sidste sæson.

Han der Dovbyk - han kan jo intet. Man kan se på en angriber om han har kvalitet efter tre halvlege og det jeg har set indtil er en forvirret og klodset mand som ikke rigtigt står hvor han skal.

[Rettet af: tbroma10 - 25/08/2024 - 21:46]


Tottithorsen
4398 indlæg.
d. 25/08/24 21:45

Bare vent. Abdul-Hamid lander i morgen


Sund
1064 indlæg.
d. 25/08/24 21:46

Vores backs er en kæmpe hæmsko på vores hold.
Ingen af dem kan udfordre offensivt.

LP7 skuffer mig også gang på gang.
Der er ikke meget leder i ham, og kvaliteten er virkelig svingende.
Måske fordi jeg forventer meget mere af ham, da han har et godt topniveau.

Og så lige til sidst må vore argentinske duo gerne vågne op


tbroma10
554 indlæg.
d. 25/08/24 21:47

Nårh ja, vi henter en saudiaraber. Det skal nok blive godt: han kommer helt sikkert til at løse vores udfordringer. Og nu kommer Zalewski ind. Der skal også nok løse noget, især for Empoli


asroma87
3180 indlæg.
d. 25/08/24 21:49

Ja og Kevin Danso er også på vej… endnu en transfer fra den franske liga. Hvad i helvede vi så skal bruge ham til, må guderne vide.


tbroma10
554 indlæg.
d. 25/08/24 21:50

Men hvad spiller vi lige nu for et system?!



tbroma10
554 indlæg.
d. 25/08/24 21:53

Tre back kæde med Zalewski og Soule på wingbacks. Sådan ser det ud. Svært at opfatte det som andet end panik.


asroma87
3180 indlæg.
d. 25/08/24 21:56

Calafiori havde lunet på den VB plads :-(


Sund
1064 indlæg.
d. 25/08/24 22:02

Paredes hvad sker der


asroma87
3180 indlæg.
d. 25/08/24 22:05

Hvem begik straffe? Hvad fanden sker der for holdet mand - det er sku rent til grin det her


tbroma10
554 indlæg.
d. 25/08/24 22:07

Det sejler fuldstændigt og spørgsmålet er om man ikke allerede nu er nødt til at overveje om det trænersetup skal have meget mere line. Der er intet positivt at sige om det der foregår. Konceptet er kaotisk og uden rød tråd.

Altså, jeg er med på at Celik er ringe, men hvorfor egentlig skifte ham ud for Zalewski som er endnu ringere? Hvorfor skifte system med Angelino som cb i en tre back kæde? Hvorfor smide Soule på en wingback, hvilket man må antage han aldrig rigtig har spillet? Der er så mange spørgsmål men absolut ingen svar.

Kampen vi ser lige nu mod et hold der må forventes at skulle spille om nedrykning er jo ikke forløbet sådan at de har fået to svineheldige mål mens vi har været total dominerende. De har været klart farligst og vi fremstår forvirret, rådvilde og modløse.


Sund
1064 indlæg.
d. 25/08/24 22:08

Paredes sløsede en serie 5 tæmning væk og i hans ilter i at generobre bolden laver han klodset straffe i en ufarlig position på kanten af feltet..



asroma87
3180 indlæg.
d. 25/08/24 22:09

Man skulle aldrig have forlænget så hurtigt med DDR - det var en kæmpe fejl. Og hvad har han fået? En 3 årig kontrakt mener jeg. Han holder ikke i 3 måneder


Arsi
705 indlæg.
d. 25/08/24 22:17

Jeg er rystet over det vi præsterer.. men man kan simpelthen ikke klandre Dovbyk for noget. Han bliver absolut ikke serviceret på nogen måde.

Jeg tror stadig på han nok skal høvle mål ind, det kræver bare noget mere “system” og “rød tråd” over det vi har gang i..


Arsi
705 indlæg.
d. 25/08/24 22:19

Eldor - nu må det stoppe hahaha

Men igen, Tammy er nok på vej ud, så derfor man ikke vil have han risikerer en skade


asroma87
3180 indlæg.
d. 25/08/24 22:21

Hvorfor kommer El Shaarawy ikke ind?


Sund
1064 indlæg.
d. 25/08/24 22:22

Sådan Eldor!
Godt løb af Baldanzi


asroma87
3180 indlæg.
d. 25/08/24 22:23

Hahahahah Eldor <3 hvad fanden sker der nu



Arsi
705 indlæg.
d. 25/08/24 22:24

Det løgn hahahahah


Romaneren
1578 indlæg.
d. 25/08/24 22:27

Eldor har aldrig været dårlig for os, bare overflødig. Under ham det godt!


tbroma10
554 indlæg.
d. 25/08/24 22:27

Eldor af alle. Så er der da et angrebsflop som scorer i aften. Det tager vi med.

Jeg kan kun sige om Dovbyk: alle jeg kender som følger La Liga tæt, de skriger af grin over at vi har hentet ham til de penge. Atleticofansene græder dog af glæde over at slippe for ham. Han er på ingen måde 35 mio € værd og det er ekstremt amatøragtigt at hente ham for det beløb. Men det er vist en af de temaer hvor sæsonen må vise hvad der er sandt.

Det har klædt os at få Baldanzi og Le Fee ind.


Sund
1064 indlæg.
d. 25/08/24 22:31

Zalewski har bidraget med det offensive men hans indlæg er simpelthen så ringe


DanieleTotti
818 indlæg.
d. 25/08/24 22:41

Zalewskis slutprodukt er en decideret katastrofe.. Costa kan umuligt være ringere...


asroma87
3180 indlæg.
d. 25/08/24 22:41

8 skud på mål
9 skud uden for mål
9 blokerede skud
73% bold besiddelse
8 hjørnespark
32 indlæg

Lig med = 1 mål

Hold kæft hvor er det bare ringe!!

Nu venter Juventus på hjemmebane næste weekend… GODNAT

[Rettet af: asroma87 - 25/08/2024 - 22:42]



Tottithorsen
4398 indlæg.
d. 25/08/24 22:42

Juve slår vi!! Der er de motiverede


tbroma10
554 indlæg.
d. 25/08/24 22:43

Det kan være at dette er sæsonen hvor vi slår topholdene og taber til bundholdene

[Rettet af: tbroma10 - 25/08/2024 - 22:43]


Sund
1064 indlæg.
d. 25/08/24 22:43

Jamen det er flot at tabe hjemme mod Empoli og især måden det skete på.
De Rossi er udstillet her big-time.

Vi vågner først op efter at komme bagud 2-0 og er faktisk uheldige med konstant stolpe ud - det er dog ingen undskyldning.

Det er simpelthen en ommer.
At starte med en 100kg Cristante sammen med defensive Paredes på midten mod en modstander hvor vi skal være modige og 100% satse på en sejr.
Celik og Angelino er to ligegyldige backs, så MAKS skal være bænkevarmer.

Soule falder fuldstænding fra hinanden idag og tingene vil ikke lykkes..

Dovbyk ser sløv ud, og ja han bliver ikke fodret, men for satan hvor var der meget mere vilje og gejst i Eldor i den korte tid han var inde.

Hold nu kæft en lortekamp og Paredes må gerne smutte til Boca for min skyld.


asroma87
3180 indlæg.
d. 25/08/24 22:47

tbroma10: jeg tror det bliver sæsonen, hvor vi taber til bundholdene, midterholdene og topholdene…

Hold kæft en rodebutik Roma er - og det har den altid været! Mærkelige spiller indkøb, mærkelige sportsdirektører osv osv

Det bliver bare aldrig til noget, når klubben drives og styres som den gør


Tottithorsen
4398 indlæg.
d. 25/08/24 22:48

Angelino skal da have ros for forsøget. Han lignede i det mindste en der gad og spille kampen. Stærkt indhop af Shumorudov og Baldanzi. Sidste år havde vi 1 point efter Salernitana og verona så det er noget vi har set før.


tbroma10
554 indlæg.
d. 25/08/24 22:53

Og netop dét med manglende kvalitet på backs er en af mine anker mod købet af Dovbyk. Ikke mod ham personligt men mod at man henter ham til de penge uden at have skyggen af løsning på de sande problemer. Han er ikke meget bedre end Eldor. Har får rent faktisk bolden et par gange i feltet og det ser altså ikke overbevisende ud. Man skulle have fået styr på backs og måske en kantspiller mere. Derefter kunne man have prioriteret en angriber, men det blev omvendt og så skal angriberen godt nok være god hvis det skal give pote. Det er Dovbyk ikke. Han er middelmådig. Sidste sæsons fantastiske præstation kan vi ikke tage fra ham, men han bliver en fiasko i Rom for han har ikke niveauet til at være dyreste indkøb og den der skal bære offensiven ved at være primær opspilsstation som Lukaku var det.

De Rossi blev fuldstændigt sat til vægs af sine mangler til aften. Det samme mod Cagliari for den sags skyld. Han har på ingen måde formået at få et system implementeret og han har fejlet stort i forhold transferstrategien indtil nu. Han lukrerede på at "befrie" spillerne efter Mourinhos røvsyge middelalderfodbold, men intet - absolut intet-tyder på at han har evnerne til at etablere et koncept, forme og implementere det.

Sandheden er den at siden De Rossis første kampe har det mest af alt været kaotisk. Forskellige opstillinger, først med masser af pasninger, så endte det i lange bolde op på Lukaku osv. Man sad og tænkte:han skal have et transfervindue og så kan han nok bedre finde en vej. Transfervinduet har indtil nu kun gjort ondt værre. Lige nu er det slet ikke til at finde ud af hvad han vil. Han skifter system igen midtvejs i kampen og derfra bliver alt endnu mere kaotisk, dog med os som de dominerende i den del af kaoset. Men et point efter de to første kampe mod hhv en oprykker og en mulig nedrykker. Det er klart og tydeligt dumpet. Der er en lille uge tilbage til transfer deadline og der skal ske mirakler hvis ikke denne sæson bliver samme skuffelse som de seneste. Til gengæld kan vi begynde at spekulere i hver der tager over når han ryger indenfor de kommende måneder. Den mand har brug for et mirakel for at overleve som træner. Det eneste kampen viste til aften er at det mirakel hverken er Soule eller Dovbyk. Førstnævnte skal dog nok blive en god handel, men en så ung spiller skal have tid. Det er til gengæld nok det eneste De Rossi ikke længere har meget af...

[Rettet af: tbroma10 - 25/08/2024 - 23:24]



asromadk
3685 indlæg.
d. 25/08/24 23:28

Empoli på Olimpico
16 kampe
2 uafgjorte, 14 nederlag. 0 sejre. Indtil i dag, hvor de vinder fortjent. De var det bedste hold og der er ikke meget at sige til det.

Smag på det.

Om katastrofen starter da man lidt naivt går for hurtigt med DDR - eller om det mere er en decideret uduelig ansættelse af Ghisolfi, det ved jeg ikke, men det er nok en af de to der bider en i røven nu.

Hvis man ville DDR - hvis man nu ønsker at han skal have nogle år til at bygge noget op, - så havde man nok gjort klogt i at finde en "senior" DS med solid erfaring og netværket i orden.

Hele det show som foregår de sidste 25 minutter i vores venstre side er nok symbolet på hvorfor DDR ikke holder længe. Zalewski drøner op og ned og høvler den ene efter den anden bold enten ud over baglinjen eller op i maven på en modspiller. Alt medens Angelino er "låst" pga. netop Zalewski. Herfra tænker DDR vel så at Angelino skal agere "spillende" CB (tænk Guardiola, tænk Kyle Walker, Kimmich og totalfodbold), men ingen kan skabe noget fra bagkæden når alle spillere længere fremme ikke løber efter faste koncepter. Som de nævnte flere gange på italiensk SKy, så forsøger Baldanzi flere gange desperat at komme i kontakt med DDR i minutterne .75-.85 - folk forstår simpelthen ikke hvem der spiller hvor. og det var også tydeligt udefra.

1 point efter 2 kampe - det er sket ført - men desværre er der mange tegn og anslag til at DDR ryger på porten og ikke gik en stor karriere som manager i møde. Det er for mig decideret umuligt at pege på et par steder hvor man kan se DDR's fingeraftryk på dette hold. Gældende for sidste sæson også - for som andre har nævnt, så tog han jo bare Mourinhos taktik og satte folk lidt mere fri - og allerede sidste sæson var det tydeligt, at det så gerne skulle følges op af noget "mere", som udeblev - og man har ikke fået sat sit præg hen over sommeren. Jeg har i hvertfald personligt svært ved at beskrive hvad DDR vil på på et taktisk og spillemæssigt niveau. Det ligner efterhånden bare et "ukoncentreret" og sløset Mourinho hold. Med Mourinho sad man i det mindste med en følelse af at der var styr på nogle "fundamentals" - om man så kunne lide lortet eller ej.


asroma87
3180 indlæg.
d. 26/08/24 06:05

Pochettino kunne tage over, det ville være et godt match tror jeg


ASRMichael
375 indlæg.
d. 27/08/24 00:10

Nu var jeg ¨desværre¨ på stadion igår.


For en sjælden gang skyld var jeg på min plads ca. 2 timer før kampstart - jeg fik en god snak med mange lokale som har en stor tro på projektet og er optimistiske omkring DDR osv.

Det største brøl der var i løbet af aftenen var faktisk da DDR blev annonceret lige efter start 11....

Jeg frygter virkelig at vi står i en situation hvor forlængelsen af DDR gør at ejerne ikke bare som sådan kan gå ind at fyre ham, uden at få fans m.m. på nakken. Det havde været (i bagklogskabens lys) blot at lade ham aflutte sidste sæson og derefter finde en anden... Jeg frygter at denne sæson sværeste beslutning bliver at skilde sig af med DDR hvorefter man får det halve af Rom by på nakken... Vi så det vel lidt med Mou hvor man som indbygger i Rom kun kunne accepterer det pga det var DDR der afløste...

Bliver nok en lang sæson hvor ledelsen igen igen har trængt sig op i et hjørne..

De største buuuh råb var i øvrigt mod Solbakken da han blev skiftet ud og Zalewski hver gang han havde bolden. Hvorfor ikke prøve El Shaarawy af som faktisk blev hyldet og råbt efter af de fleste på stadion... Der er virkelig flere spørgsmål end svar lige pt.

[Rettet af: ASRMichael - 27/08/2024 - 00:13]


tbroma10
554 indlæg.
d. 28/08/24 21:56

Spørgsmålet er om de kan gøre andet hvis vi har minimalt antal point om fem kampe, startende med et klart og tydeligt nederlag på søndag (det er vanskeligt at forestille sig andet). Man kan jo altid som fanformildende omstændighed ansætte Totti...

De Rossi har angiveligt været i skænderi med Cristante idag. Det hjælper jo ikke på opfattelsen af at han er den rigtige.

Jeg må sige at med undtagelse af Soule, så betegner jeg vores aktuelle transfervindue som en katastrofe. En ukendt ung svensk venstreback og en ligeså ukendt araber på højre back. Le Fee - altså hvorfor bruge 23 mio euro på ham når vi allerede har Pellegrini, Cristante, Paredes, Bove og Pisilli? Nu kommer så en østriger fra Lens til midterforsvaret selvom vi stadig har Smalling. Jeg kender ikke Danso men jeg savner virkelig en ny kantspiller eller en kvalitetsback.

Chiesa til Liverpool for 15 mio euro - han var nok aldrig rigtigt en realistisk mulighed, men prisen sætter da vores tidligere FC og Sønderjyske fiasko i perspektiv: ham hentede vi for 35 mio euro efter én god sæson i Girona hvor hele holder vel spillede over evne. Bellanova kunne være hentet til mindre end halvdelen af ukraineren - men vi har stadig Celik og Atalanta tog Bellanova.

Måske er jeg bare den mavesure pessimist. Måske er de nye backs, Le Fee og Dovbyk aldeles fremragende når de kommer igang. Måske har De Rossi en plan selvom han efter weekendens ynkelige præstation primært kunne oplyse at han mangler en ny formation - det har han så også kun haft et halvt år til at finde. Alt hvad jeg har set de seneste måneder ligner en klub i panik, uden et bæredygtigt og sammenhængende projekt og uden en klar retning. Dette vindue ligner noget vi så for år tilbage og det sendte os i et mørke som vi endnu befinder os i.


Seneste Nyheder

Genoa - Roma
(14/09/24) 35 0


Juventus - Roma
(01/09/24) 21 0


EL: Romas modstandere
(30/08/24) 0


Mercato 2024: Hummels og Hermoso ind
(29/08/24) 32 0


TV 2 viser igen Serie A
(27/08/24) 0


Roma - Empoli
(25/08/24) 47 1


Cagliari - Roma
(18/08/24) 32 0


Florent Ghisolfi er ny sportsdirektør
(23/05/24) 0


Sådan kommer Roma i Champions League
(23/05/24) 0


Atalanta - Roma
(12/05/24) 71 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma