Kategori: Optakt
Kilde: bold.dk
Skrevet d. 11/04/24 09:23 af geggeri
Så er det kvartfinaletid! Roma tager til San Siro for at spille første opgør i Europa League kvartfinalen mod Milan.
KAMPINFO:
🏟 San Siro, Milano
📅 Dato: 11/04/2024
⏰ Tid: 21:00
📺 TV2 Sport
🍺 Café Side Hustle
Returkamp info:
📅 Dato: 18/04/2024
⏰ Tid: 21:00
Roma og Milan kommer begge til kampen i rigtig god form.
Roma kommer fra en derbysejr og en rigtig god stime. I de seneste 7 kampe er det blevet til 3 Serie A sejre, 2 uafgjort og en samlet sejr over Brighton i Europa League.
Milan kommer til kampen med 7 sejre i træk på tværs af Serie A og Europa League.
Holdene indleder dog begge en hård slutspurt, med flere svære kampe.
Roma har kun en enkelt spiller ude af kampen med en skade. Det er Sardar Azmoun, som er knæskadet.
Milan mangler kun Tommaso Pobega og Pierre Kalulu.
Forventede startopstillinger:
Milan:
Maignan
Hernandez, Gabbia, Kjær, Calabria
Reijnders, Bennacer
Leao, Loftus-Cheek, Pulisic
Giroud
Roma:
Svilar
Angelino, Llorente, Mancini, Celik
Cristante, Paredes, Pellegrini
Dybala, Lukaku, El Shaarawy
Forza Roma!
En ganske vanskelig opgave hvor jeg virkelig arbejder med at lade forventningens glæde blive den største. Idet Tomori er ude med karantæne er Milans to midterforsvarer nok deres klart svageste led. Må vi udnytte det optimalt.
[Rettet af: tbroma10 - 11/04/2024 - 13:57]
Jeg forventer mig heller ikke alverden - særligt ikke af en tilbagevendt Smalling i et fire-mands-forsvar. Men fuldstændig rigtigt at vores angreb er langt stærkere end deres midterforsvar - og deri består nøglen forhåbentlig til at få tillusket sig en uafgjort, der giver os en chance for at tage stikket hjem på Olimpico med publikum i ryggen.
God kamp til alle!
Desværre spiller Simon Kjær ikke...
Mancio er godt i gang med at blive en Roma-legende. Sikke en uge han har sig
Super første halvleg. Stort set fejlfri. Med lidt held var vi foran 3-1..
Helt kanon første halvleg. Vi er klart det bedste hold selvom Milan aldrig er langt fra den helt store chance.
Spændende om vi kan holde niveauet.
Svilar holder på bolden og lokker Milan frem i pres for at skabe plads. Elsker virkelig vores “nye” keeper
Rigtig flot kamp, 0-2 havde lunet lidt ekstra, men stor ros til alle!
0-2 havde lunet og vel egentlig ikke været ufortjent - men alt taget i betragtning havde jeg så rigeligt solgt den for en etmålssejr på udebane. Første gang vi slår Milan på udebane siden DDR selv var spiller (og kaptajn). Store præstationer af Svilar, Spina, Mancini, Smalling (!), Paredes og ElSha. Og Dybala med klassen, når den er nødvendig.
Siger alt, at Milan er nødt til at udskifte Leao, som ellers har tørret røv i vores forsvar de seneste par kampe - og det må man alligevel give Celik, som ikke gør meget væsen af sig i dag, men virkelig får pakket Leao godt ind med ekstremt kyndig hjælp fra ElSha i hvad der er et lille taktisk mesterstykke af DDR. Milan ubesejret i 10 kampe i streg og har scoret i 29 kampe i streg indtil man møder Romas fire-mands-forsvar. Det er jo svært at fatte i sig selv.
Efter nogle kampe, især i starten, med meget unødvendig taktisk overtækning fra DDR's side, så viser denne kamp hvor langt han er nået. De taktiske justeringer i dag er fuldstændig lige i øjet og får neutraliseret truslen fra Milans individualister, især i første halvleg som var tæt på perfekt eksekveret. Han må være snublende tæt på den forlængelse, og jeg skal være den første til at juble over, at han får den.
Og Atalanta med et gigantisk resultat, både for koefficienten og for hvad der evt måtte vente på den anden side af en kvartfinale selvom denne kamp på ingen tænkelig måde er lukket endnu.
AS Roma med vores storholdskompleks begynder en ekstremt svær serie af kampe med to sejre og clean sheets i træk over hhv Lazio og Milan. Der sker i sandhed vilde ting i Rom for tiden. Stort resultat for selvtilliden, koefficienten og for chancerne for at komme i endnu en europæisk semifinale. Nu er det om at fortsætte stimen på søndag mod Udinese - for med weekendens og dagens kampe in mente, så ligner det at nogle af de øvrige resultater endelig har tænkt sig at gå vores vej.
FORZA ROMA
Fantastisk aften for både os, men også for de gæve folk fra Bergamo.
Giv nu bare De Rossi en ny kontrakt.
Hvor er det befriende at se den gode attitude vi viser på banen. Vi har genfundet en vinder mentalitet, som har været forsvundet i maaaange år.
Hele holdet spillede godt igår og der var en fremragende balance.
Stærkt træk at smide Shaarawy over til Theo og Leao, som han klarede til UG.
Mon ikke en spiller som Baldanzi får spilletid søndag og Dybala sparet lidt, så vi er klar til returkampen.
Og med Liverpool med et ben ude af turneringen begynder man lidt at tro på vi går hele vejen. Der er bare lige Leverkusen der kan gøre ondt.
Verona - Roma
(03/11/24) 70 0
Vind en RCD T-Shirt
(01/11/24) 0 1
Roma - Torino
(30/10/24) 28 0
Fiorentina - AS Roma
(27/10/24) 114 0
EL: Roma - Dynamo Kyiv
(24/10/24) 29 0
Roma - Inter
(20/10/24) 55 0
RCD Merchandise 2024
(18/10/24) 4 2
Monza - Roma
(06/10/24) 35 0
EL: Elfsborg - Roma
(03/10/24) 30 0
Roma - Venezia
(29/09/24) 23 0