Kategori: Optakt
Kilde: Tottithorsen
Skrevet d. 15/01/23 19:57 af Tottithorsen
I optakten til Roma v Fiorentina har jeg netop set Atalanta smadre Salernitana med hele 8-2. Jeg kan dårligt huske hvornår vi sidst lavede 3 i samme kamp og tabellen viser at vi efter 17 Kampe har en målscore på 21-17??!!
Modstanderen fra Firenze har en målscore på 21-22 så det lugter af en storsejr på 1-0 til et af holdene
Zaniolo er syg så han er ikke med i truppen i aften og Ibanez afsoner karantæne efter 5 gule kort
Det betyder vi starter med følgende
Patricio
Mancini Smalling Kumbulla
Celik Bove Cristante Pellegrini Zalewski
Dybala Abraham
Havde ellers håbet vi turde starte med Solbakken…
Enig med TbRoma. Det er spillet, vores defensive udtryk, intet koncept udover en stærk defensiv hvor vi lader modstanderen have bolden. Det er ikke Romas DNA og ja det giver resultater men har svært ved at få armene i vejret over det.
Jeg synes det er tungt at se på kampene og sidder ofte og laver alt muligt andet netop fordi det ikke er underholdende.
Men Mourinho har det sidste ord. Vi ligger ho godt til i tabellen
@Romaeren
Jeg ser hvert et sekund af Roma’s kampe, selv pokalen på et elendigt Stream, som falder ud hver 5. minut.
Men jeg synes altså det er i orden, at stille ? ved nødvendigheden af den nærmest demonstrativt defensive indstilling, Mou lægger for dagen. Det er selvfølgelig helt fint i kampe hvor vi er undertippede, eller hvor et resultat skal forsvares hjem etc. Men at vi som udgangspunkt overlader alt intiativ til modstanderen, uanset hvor svage de end måtte være, det finder jeg altså stærkt unødvendigt og jeg fornemmer egentlig også, at der er flere af spillerne, som egentlig ikke ønsker at spille disse kampe, med sådan en defensiv indstilling.
Kommentatoren idag siger det vel egentlig meget godt. At det på det nærmeste er blevet en æressag for Mou, at spille så defensivt og kedeligt, uanset nødvendigheden for dette. Havde jeg været neutral i det her forhold (Serie-A regi), så havde Roma-kampe, som de ser ud under Mou, været de absolut sidste jeg havde sat mig til at se.
Men det er jeg imidlertid ikke. Jeg er ligeså stor Roma-fan, som jeg har været de seneste ~25 år og det kan ikke selv den mest tandløse omgang bunker-bold lave om på. Og jeg glæder mig naturligvis over sejrene og den hæderlige succes, som vi trods alt har nydt under Mou. Men derfor forbeholder jeg mig stadigvæk retten til, på baggrund af den ytringsfrihed jeg er så velsignet at være født ind i, at spørge til nødvendigheden af den, for mig, overdrevne defensive, nærmest destruktive, indstilling, vi “angriber” visse kampe med.
Det var bare det, god aften/nat og Forza Roma:-)
Jeg er helt enig i de seneste to indlæg. Det virker som en æressag for ham at denne tilgang må stå for enhver pris.
Okay, resultaterne er med os lige nu. I hvert fald efter VM. Men hvad så når det går os imod igen? Når vi får en snitter ala de 0-4 i Udine og den følges op af et par nederlag mere. Dybale bliver måske småskadet. Det virker skrøbeligt og som en brændende trekant som hvert øjeblik kan ende i fuldstændig manglende kontrol.
Men det er også rigtigt at det ikke virker som om vi har vundet 3 ud af 4 når man læser med herinde. Jeg er bare bange for al den skepsis som mange gode Roma fans udviser lige nu bliver gjort alt andet end til skamme når vi nærmer os sæsonens afslutning. Det er bare grotesk at se os blive spillet ned foran næsten 74000 hjemmefans, en mand i overtal, i 20 minutter af anden halvleg.
[Rettet af: tbroma10 - 15/01/2023 - 23:36]
Kedeligt at se på men top top kynisme
Tough crowd.
Kynisme og lidt mindre tabet mentalitet er hvad man har sukket efter. I 'gamle dage' var man kommet bagud 1-2 i overtal, nok fået reddet en 2-2 hjem til sidste. Men underholdende havde det nok været.
Siger hvad jeg altid har sagt. Man er nødt til at holde fast i en træner i længere tid en de her 2,5 sæsoner det tit er endt med.
Arsenal genialt eksempel. Første to sæsoner med Arteta blev de 8 og 8. Så blev de 5, stadig lunkent. Arteta projekt søsat 2019. Giver vist afkast nu i 2022/2023.
Mourinho har på 1,5 år hentet en europæisk titel. Man ligger allerede på sæson 2 bedre til end man føler.
Det går altså godt med projekt Mourinho. Han skal naturligvis have tilført hylde 1 kvalitet til truppen for at kunne løfte Spillet, men det er jo fint.
Han er jo ikke ansat til at skabe Italiens svar på FC Nordsjælland.
Tammy fortjener ros i går. To gode assist. Hvis nogen lagde mærke til det gav Tammy Dybala instruktioner få minutter før 1-0 målet. Tror helt sikkert den var indøvet
Så er det nok bare mig, der er markant mere håbefuld, end I er.
Jeg medgiver gerne, at spillet ikke har været specielt inspirerende - især ikke, hvis man er til den angrebsfodbold, som man mener er en del af klubbens DNA. Jeg elsker også, når vi spiller flot og flydende. Vores november var virkelig træg, både spillemæssigt og resultatmæssigt - det var tydeligt, at Dybala var savnet. Men jeg synes, at vi er kommet rigtig godt i gang med anden halvdel af sæsonen efter VM, og jeg er ikke i tvivl om, at det er denne del af sæsonen, man har satset hårdt på, da Roma ikke havde specielt mange spillere med til VM. Spillet synes jeg også ser bedre og bedre ud, som kampene skrider frem i løbet af i år.
Når man kigger på klubbens situation generelt, så ser man, at den har omfattet:
Ingen CL siden '18-'19-sæsonen
Et regulært kompleks mod Juve, Inter og Milan
Et kæmpe økonomisk underskud med dertilhørende FFP-restriktioner (og som følge deraf et sommer-mercato, hvor man brugte 7 mio. euro i transfersum)
Et væld af mislykkede transfers fra Monchi-tiden, som det har vist sig svært at komme af med
Og når jeg ser Mourinho, Pinto og Friedkins Roma, så har vi:
En europæisk titel (en lille én, men trods alt en titel)
Et udsolgt Olimpico gang på gang
Brug af Primavera-knægtene (Zalewski, Bove, Tahirovic, Faticanti, Keramitsis, Missori og Volpato har alle fået debut under Mou)
Vi har hentet klubbens største navn siden Totti i form af Dybala
Vi hænger på i CL-ræset
Vi er stadig med i EL og har fået en gunstig lodtrækning med gode chancer for at gå videre
... Det ENESTE, vi ikke har, er den offensive, sprudlende spillestil - den vil jeg i øvrigt mene, at vi ikke har haft kontinuerligt under hverken Paulo Fonseca, Ranieri eller Di Francesco. Til gengæld føler jeg ikke, at det fører til mål, hver gang modstanderen har bolden - vi har fået defensiv rygrad og er bedre til at spille for et resultat.
Som Dybala er et pragtfuldt eksempel på, så kræver det spillere fra øverste hylde, hvis den offensive del af vores spillestil skal blive seværdig. De spillere koster kassen at hente. De penge får man, hvis man spiller CL. Det gør vi ikke. Så det skal vi.
Vores modstandere i Serie A indtil marts hedder:
Spezia
Napoli
Empoli
Lecce
Verona
Cremonese
Seks kampe, som jeg mener at vi med vores nuværende niveau er i stand til at vinde fem af - hvilket givetvis ville bringe os helt ind i CL-ræset og ikke kun lige 'hængende fast i'. Mon ikke at Wijnaldum også når at blive brugbar og klar inden marts, så han kan indgå i rotationerne, når den sværere del af kampprogrammet nærmer sig.
Jeg synes altså, at det peger helt gevaldigt fremad - også så meget, at jeg snildt holder ud at se langgaberne mod Bologna og Genoa, fordi jeg faktisk føler mig overbevist om, at vi nok skal vinde vores kampe.
Når resultaterne også halter (som de gjorde i november), SÅ begynder jorden at ryste under Mourinho, for så falder hele argumentet for at have ham som træner. Ingen gider at se kedelig, tabende fodbold. Men indtil videre leverer Mou og spillerne præcis, som man kan forvente, synes jeg. Og jeg har det helt fint med at se på det!
Romaneren, stærkt indlæg, jeg selv kunne have skrevet.
Altså.... Hvad er det man forventer. Det er altså ok alt i alt.
Romas største udfordring er at man ser sig selv som den her topklub i det perfekte mix mellem Madrid og Barcelona. Hovedstad, dominans, offensiv fodbold.
Hm ikke i min tid. Her snakker vi evig sub-top klub som ærlig talt har lidt for høje tanker om sig selv.
Jeg spørger egentlig mig selv
- har man som Roma fan konsekvent så tit siddet med hjertet i halsen i de sidste 25 min, at man helt har glemt at acceptere kedelige sejre.
En anden skrev det meget korrekt. Man spiller nærmest altid lige op med. Modstanderen, om det så er Lecce eller Milan eller Juventus. Men sindsygt jo. Det er jo netop fordi Mourinho har fået løst de problemer som har eksisteret i årtier.
En mere realistisk tilgang, mindre tjubang fodbold, "angreb vinder kampe, defensiven vinder mesterskab" og alt det der.
At man så stadig mangler fin tuning af truppen, det er der ikke tvivl om. Men med de rette spillere, vil der også komme lidt flottere fodbold til offensivt - uden tvivl. Men nytter ikke noget at man henter Haaland der bomber 40 på en sæson, hvis man altid spillet 4-6 den ene eller anden vej.
Må hellere lige udpensle mit tidligere indlæg, nu hvor vi har gang i en (god) debat.
Jeg er på ingen måder utilfreds med, eller kritisk overfor, at vores manager måtte have en lidt konservativ tilgang til spillet, med fokus på en god struktur og et stærk defensivt fundament! Det står vel også på en af de første sider i fodboldens ABC, at man ikke kan forvente/opnå attraktiv eller bæredygtig offensiv fodbold, før defensiven er på plads.
Det er den nærmest demonstrativt, destruktive tilgang/taktiske oplæg vi har, til opgør mod hold som er svagere/væsentligt svagere end vores eget, jeg ikke kan se rationalen i. Jeg føler, at vi ofte bliver unødvendigt statiske i vores udtryk. Bevares, når vi alligevel hiver en smal sejr hjem, på et par dødboldssituationer eller en god individuel præstation, så er det svært at argumentere imod. Men hvor længe holder det?
Meget af denne diskussion afhænger naturligvis af øjnene som ser og måske skulle jeg bare flette næbet og være tilfreds så længe pointene kommer i hus. -det er jeg jo som sådan også. Men nu har jeg, i kraft af at prl. er min favoritliga, fulgt Mou i mange år, under hans ophold i hhv Chelsea, Tottenham og Man Utd. Og hver gang er det endt på samme måde. Det starter sådan set ok, men ligeså langsomt begynder det at smuldre. Den ekstremt defensive (i øvrigt uanset hvilke trupper han har rådet over)tilgang viser sig utilstrækkelig, men han nægter at ændre på forholdene og det hele ender ud i,i en eller anden grad af, skænderi med spillere, ejere og/eller fans, og så slutteligt en fyreseddel.
Om det er fordi taktikken bliver læst, fordi spillerne kører sur i den, eller fordi spillestilen ganske enkelt bare er outdated (dækker vel over det hele), kan der nok være delte meninger om. Men jeg frygter bare, at dette scenarie vil gentage sig i Roma. Derfor vil jeg virkelig ønske, at Mou udviste lidt mere diversitet i sit syn på fodbold, både ud fra et ren egoistisk vinkel, men også fordi det måske kunne være med til at forebygge, at rejsen med Roma ender som (i hvert fald) de seneste 3 han har været på.
Til sidst vil jeg gerne lige understrege, at jeg naturligvis håber på, at min lette skepsis og bange anelser bliver gjort fuldstændigt til skamme! At Mou bringer os tilbage i CL, hvor jeg mener vi hører til og at vi måske, i en forhåbentlig ikke alt for fjern fremtid, allesammen kan få lov til at glæde os over (endnu) en fin titel, eller to. -og så ville jeg endda kunne acceptere, hvis jeg på den baggrund skulle spises af med en kun marginalt mere seværdig omgang bold ;-)
[Rettet af: Crap_Bag - 16/01/2023 - 19:56]
Jeg kan af et ærligt hjerte sige at det eneste onlineforum hvor jeg tilkendegiver meninger, er her. Jeg har for længst meldt mig ud af de virtuelle meningsudvekslinger som følge af det alment lave bundniveau.
Derfor er det også lidt vemodigt at skulle påtage sig den rollen som en af de der brokker sig.
Jeg tror bare ikke på at man kan levere over en hel sæson på denne måde. Det er simpelthen for skrøbeligt at lægge an på at en eller to gode offensive aktioner fører til mål. Og det er naivt at forestille sig, at man - i længden - kan slippe afsted med at slå lange bolde frem som primær plan uanset hvem man møder. Der vil komme nogle trælse og unødvendige nederlag, som formentlig kan udløse x antal kampe med flere problemer.
Når stillingen gøres op til sidst frygter jeg at vi er præcis samme sted som under Fonseca og Di Francesco. Begge kørte også det samme system som vi kører nu. Jeg vil gerne have uret. Jeg ønsker at dette gøres til stor skamme men jeg tror ikke på det.
Personligt lever jeg med at vi spiller som tilfældet er nu hvis jeg troede på det lidt længere perspektiv. Mit humør afgøres ikke af midlerne men målet og derfor er jeg altid glad for 3 point eller 1 hvis det har været mod en svær modstander. Jeg tror bare ikke på at midlerne vil kunne hellige målet i dette tilfælde. Jeg synes også at den første halvdel af sæsonen har budt på for mange skuffelser. Tæt på exit fra Europa League og flere aldeles tunge resultater i Serie A. Vi har vel heller ikke mange flere point lige nu end sidste år samme tid - de andre tophold har bare en mindre stabil sæson, altså lige undtagen Napoli?
Så den gamle sure mands mumlen i dette tilfælde kommer af manglende tro på projektet når der praktiseres en så systematisk destruktiv og passiv tilgang til fodbold. Fiorentinas manglede kvalitet igår, men de vandt samtlige dueller og andenbolde i store dele af anden halvleg. Det til trods for de var en mand færre. Den slags bliver straffet hvis modstanderne har bedre angribere eller bare offensivspillere, som rammer mere på dagen. Selv i overtal kan vi intet vinde på midten i perioder og det er da bekymrende!
Vores tre cb står altid så langt tilbage at de er tæt på udelukket som deltagere på modstanderens banehalvdel. Vi møder sjældent modstanderen via vores midtbane for vi vil helst stå en 7-8 mand i feltet når vi er under angreb. Møder vi hold som spiller tilpas hurtigt eller kan få skudt med kvalitet fra feltkanten, så er der store problemer, især hvis vores offensivspillere ikke har de individuelle evner på dagen. Det er alt det her jeg tror ender i et mindre kollaps når de første par resultater bliver skuffende. Ja det var måske endda allerede endt sådan hvis ikke der lige var et VM som skulle spilles i november for der fik vi da en tiltrængt pause ift skader og manglende resultater.
Der er ikke meget andet at gøre end at se hvordan alt ser ud ved sæsonens afslutning. Jeg håber jeg må æde alle mine ord.
Ja, samme her tb. God debat
Og udpensler også lige her fra
1) jeg er ikke og har aldrig været fan af Mou. Respekterer dog i enorm grad hans evne til at vinde. Og her tænker jeg ikke på at tromle afsted a la Gasperinis Atlanta -nej i al sin enkelthed er Mou en træner som det over hele hans karriere... Vinder. Ikke kampe, men titler. Hans måde at sætte ild til en klub indefra har været lige hvad Roma trængte til.
Ja det er røv kedeligt. Men Indtil videre taler resultaterne set over tid for sig selv. 1,5 sæson inde, man har været uheldig med Wijnaldum, som i min optik var en af de vigtigste brikker i at få offensiven til at køre. Man har simpelthen ikke et alternativ. I sidste sæson opfandt Mourinho Mikhi denne overgangsspiller, som jeg ganske enkelt ikke ser man har i truppen.
Jeg er ikke FIFA uddannet træner, men tror man skal se det i dette lys. Man har et decideret HUL i Truppen, som jeg tænker Mourinho er ved at gå ud af sit gode skind over på de indre linjer. Men også han må være tålmodig, og han har taget konsekvensen.
Konsekvensen er at der er INGEN slinger i valsen ift hvad man laver nede bagfra. De spiller man har er stærkest når de står dybt og det fungerer. Især Smalling får man det bedste ud af her. Ligemeget hvem man møder eller hvad den står, er det jo ren kamikaze og naivt at begynde at lege med ilde og gå væk fra det udgangspunkt.
Midtbanen er primært noget der skal sikre defensivt også, hvilket så efterlader et relativt snævert felt af taktisk muligheder for offensiven. Her forsøger man at få Zaniolo LP7, Tammy, Dybala bedst muligt til at levere noget - og her ville jeg ærlig talt også have en instruks der hed "vi springer midtbanen over så meget vi kan. Flyt bolden hurtigt op på deres banehalvdel og skab en ny situation, vind en 2 bold i omstilling og kom afsted"
Vi har lukket 16 mål ind. Det er uhørt at tænke på, hvis man bare har fulgt Roma i en håndfuld år. Tilgangen virker. Man har skabt et fundament der leverer defensivt. Det offensive kræver lige lidt mere tålmodighed qua skader og tiden det tager at få sammensat den rigtige trup.
Overgangsspilleren a la Wijnaldum er virkelig en type man mangler. Han tilbage + Zaniolo og Tammy der finder formen, så kan jeg ikke se hvordan offensiven ikke skulle blive bedre og bedre i løbet af foråret.
Men Ja det er effektiv fodbold, hvis man forventer tikka takka, så kan jeg godt forstå der brok i den herinde. Det kan jeg afsløre ikke kommer til at ske under Mourinho.
4-2-3-1 som udgangspunktets taktisk kommer heller ikke til at ske så længe truppen ser ud som den gør. Man mangler 2 eller minimum 1 ny centrale midtbanespiller, minimum 1 mere a la Dybala og så en central forsvarsspiller der er bedre på bolden...
Jeg tror såmænd den analyse er meget rimelig og retvisende, altså den du anfører ift Mourinhos måde at se verden på.
Jeg vil dog mene, også helt uden at være autoritet udi trænerlicenser, at man sagtens kan stå kompakt i en 4231 eller for den sags skyld 433, hvor midten står dybere med feks to cdm. Jeg ved ikke om det ville gøre en forskel, men jeg bilder mig ind at det ville give flere muligheder for hurtigt at omstille når det er nødvendigt. Han har jo trods alt flere gange skiftet til noget lign når det defensive udgangspunkt har svigtet og det har faktisk ofte givet pote.
Det jeg mest af alt er træt af er at det her er udgangspunktet i hver eneste kamp uanset hvem modstanderen er og hvad der sker i kampen. Der er nogle som skal blæses af banen foran 74000 romere. Det er fraværet af det her som jeg tror bliver skrøbeligt når først det går galt. Man kan godt forsøge at dominere og spille mere offensivr uden at gøre det med hovedet under armen og være helt ligeglad med det defensive.
Jeg er også enig i at vi mangler et par gode midtbanespillere. Men jeg har ikke fantasi til forestille mig at vi ender med at få et andet system selv med et par gode tilføjelser. Det undrer mig faktisk for Mourinho har altid spillet 4231, eller det har han i hvert fald de seneste mange år. De der tre cb vi altid har stået på egen banehalvdel - det generer mig når det er tilfældet mod svagere modstandere i undertal.
Perioden med Monchi var vores mørke middelalder i nyere tid. Den spade har ødelagt meget. Alene det forhold at han nægtede at betale 30 mio euro for Barella i Cagliari fordi han hellere ville hente Nzonzi i Sevilla - det er jo til at blive vanvittig af at tænke på selv mange år efter!
Summa summarum, jeg kan godt se pointerne fra dig og de andre som har anført lign. Men jeg tror at vi ender med skuffelse ved sæsonafslutning hvis vi ikke tør spille fodbold i nogle kampe. Vi må se. Jeg vil gerne gøres uret.
Jeg er ikke uenig. Har også tæt advokeret for at en træner burde spille sprudlende og med halvt hold unge fra egne rækker. For så kunne jeg sku sluge en 10 plads og målscore på 80-100 ved sæsonafalutning.,.
hvis der bare var tro på at man kunne forbedre det sæson for sæson og lykkes med noget spændende inden for nogle år.
Sagen er bare, at Mourinho er hyret til at vinde, skabe et vindende hold. Resultater. Han er ikke hyret for at skabe sprudlende bold eller søge at have bolden som mål i sig selv.
Der er ligheder til hans tid i Inter. Hans Inter hold spillede kampe hvor han endda sagde til pressekonferencerne og i interview at taktikken blandt andet var at give bolden væk.
Årsagen skal findes i hans måde at tænke fodbold på. Som man kan være enig eller uenig i. Det der tit er blevet kaldt antifodbold. Noget som jeg er lidt uenig i, da det blot er en smag sag, om man vil se et tika taka hold køre bolden rundt uden at komme til noget (røvsygt) eller se et godt organiseret hold lukke en kamp med og ofte vinde de her lidt stenede 1 eller 2-0 sejre. (røvsygt).
Hovedpointen for Mourinho er:
- minimere antallet af gange man fanges ude af position. Kan man gøre det og kombinere det med en solid defensiv indsats både på blok og individuelt nivueay, så er man halvvejs og mere til i sin søgen mod en sejr og skal sådan set bare putte en enkelt ind - og statistikken er med en (man skal nok få nogle chancer, som det så gælder om at udnytte).
Tror egentlig det er hvad der er gået galt med Karsdorp nu. Selv i Inter tiden kunne Mourinho få Eto til at spille de facto venstre back i 70% af tiden. Tror han har forsøgt, haft lidt held med det i sidste sæson, men simpelthen haft svært ved at få Rick til at købe fuldt ud og helhjertet ind på det niveau af disciplin en Mourinho-taktik forudsætter.
Problemet med Mou i United eller Tottenham har alle dage været at man ikke har forstået hvad succes ved Mourinho forudsætter. Truppen skal underlægge sig fuldt ud. I begge tilfælde er han vel endt med at have en halv trup af Rick Karsdorp'er som har haft svært ved helt at trække i den retning der bedes om i forhold til disciplin især.
Jeg tror nærmest mere og mere på projektet med Mourinho, som dog for at kunne kalde sig succesfuldt inden for de næste 1-2 år forudsætter:
1) ro på de indre linjer. Hvis folk Rom eller folk i klubben svigter fokus og brokker sig omkring spillet a la et forum som det her, så er man nok tæt på at se det samme opstå i truppen - og så er deg ja begyndelsen til enden
= jeg ser ingen tegn på noget i den stil pt. Det forekommer mig at både klub og by bakker Max op og til stadighed har fokus på resultater frem for alt.
2) indkøb. En Mou taktik forudsætter individuel klasse. Intet eksemplificerer det bedre end situationen med Dybala. Et Mourinho hold uden klasse offensivt i den liga, vil alle dage ligne et hold der håber på en tilfældighed så de kan vinde 1-0.
= jeg tror dog stadig på projektet. Tror Friedkins har midlerne og Viljen, og tror man i scout og træner team evner til at find de spillere det kræver.
3) titler.
Alt tæller.coppa italia, EL
Chl kval.
Det er bare hvad det handler om og hvad han er ansat til.
= kan godt selv frygte stemningen alt for hurtig vil kunne vendes, hvis man hverken vinder Coppa, EL eller får Chl kval.
MEN. Alle tre ting er i princippet indenfor rækkevidde og man fatter det jo nærmest ikke. Glem ikke at man med Mourinho også har fået den her type træner som der er få af. En træner som på en eller anden måde bare lykkes med ting i højere grad end andre. Cremonense er videre i Coppa og næste modstander. Så er man pludselig i semi finale der og en titel indenfor rækkevidde måske?
Jeg synes, alt taget i betragtning, man burde udskyde sin skepsis nogle måneder - alt kan potentielt stadig flaske sig med en titel og Chl kval.
Og så tror jeg hurtigt det er glemt på hvilken måde en stensikker 2-0 sejr mod Fiorentina kom i hus
Jeg tror på at han kan bevare roen på de indre linjer. Jeg kan godt være i tvivl om hvorvidt Friedkins vil levere de summer til indkøb som han forventer. Man kan her tilføje at hvis der er spillere som Matic han brænder for at hente så kan de godt beholde kassen lukket;-). Dog virker det sandsynligt at han får lidt mere stillet til rådighed til indkøb, men der er ikke noget som tyder på det sker lige nu.
De to punkter, ro og indkøb, tror jeg er løselige. Det er værre med resultaterne for de ender med at være helt afgørende i den her konstruktion. Det er her jeg har mistet troen på at det ender lykkeligt. Jeg synes det var meget bekymrende at se os inden VM. Når det taktisk udgangspunkt er så fastlåst, så er den slags perioder ofte tungere. Der er ikke rigtigt de der kampe hvor man kan trække moralen op med en sikker sejr.
Jeg har været meget begejstret for Mourinhos ankomst. I hvert fald indtil denne sæson. Det har været skønt at se ham trække et par klassespillere til fremfor de seneste mange års miserable transferpolitik. Jeg havde håbet på at sommeren 2022 blev anledning til et lille paradigmeskifte for den taktiske tilgang. Dermed ikke sagt at jeg forventede der ville komme sprudlende overfaldsfodbold, men lidt mindre 3421 og lidt mere 4231 havde kumme gøre meget for mit humør. Jeg er så træt af at se de tre står nede bagved uanset hvem vi møder og hvordan det går. Og den der tilgang med 7 mand i eget felt og så lade modstanderen spille powerplay - jeg synes det er håbløst.
Vi må vente at se hvad der sker når sæsonen er slut. Jeg håber, som skrevet flere gange før, at alt det jeg frygter gøres til skamme. Men jeg ser for mig en konfliktramt klub hvis sæsonen ender i skuffelser uden CL etc.
[Rettet af: tbroma10 - 19/01/2023 - 08:58]
Og alt imens denne udmærkede debat pågår, kan vi konstatere at meget tyder på at Zaniolo smutter mens vi tager en tur mere efter sommer med Matic.....
Mile Svilar forlænger til 2030
(11/07/25) 3
1
9. juli 2025 - de seneste dages rygter
(09/07/25) 0
0
Massara er ny sportsdirektør
(18/06/25) 3
0
Officielt: Ghisolfi fyret
(17/06/25) 3
0
Romas 25/26 Serie A kampe
(07/06/25) 0
0
Mercato sommer 2025: Paredes og Shomurodov skifter
(04/06/25) 17
0
Officielt: Gasparini bliver Romas næste træner
(30/05/25) 2
0
Romas næste træner?
(28/05/25) 17
0
Torino - AS Roma 25/5-2025
(24/05/25) 45
0
AS Roma - AC Milan 18/5-2025
(17/05/25) 50
0