Kategori: Optakt
Kilde: tottithorsen
Skrevet d. 12/12/16 14:09 af Tottithorsen
Topkamp på Stadio Olimpico.
Rækkens nr. 2 og 3 mødes i en direkte duel om fortsat at hænge med på førerholdet Juventus, som ordnede Torino 3-1 i gårsdagens Torino derby.
Roma har været forrygende hjemme med 7 sejre i ligeså mange kampe, så det er et fort vi har bygget selv uden de fanatiske ultras på lægterne.
Roma har Strootman med efter Roma appellerede de 2 dages karantæne han fik efter derbyet, og dommen blev heldigvis omstødt!
Totti er ude af truppen pga. sygdom.
Romas forventede 11:
Roma (4-2-3-1): Szczesny; Bruno Peres, Manolas, Fazio, Rüdiger; De Rossi, Strootman; Perotti, Nainggolan, El Shaarawy; Dzeko.
Kampen kan ses på Kennedys og ViasatSport1 kl. 20:45
Venter på Milan mål?
Siger ikke kampen er hjemme endnu, men vi har da fuld kontrol. Milan har jo ikke haft en reel chance siden vi har scoret??
Kedelig kamp, men vigtig og sikker sejr. Hvornår holdte vi sidst 3 cleansheets i streg? God kamp af Dzeko, Rüdiger og selvfølgelig Ninja :)
Stærkt med 3 point. Men er du gal en langgaber. Derudover vanvittigt kedelig kamp hvor hverken Milan eller Os viser at det var nr 2 mod nr 3 i serie a. Meget lavt niveau.
Vi havde kontrol i den forstand at vi havde bolden, men laver stadig mange positionelle fejl uden bold.
Og jeg nævner det igen, hvor er Spallettis passion?? Ingen reaktion da Radja scorede og ingen reaktion ved slutfløjt. Ikke andet end at stirre tomt ud i luften.
Forstår simpelthen ikke hans tilgang
Men, hans tilgang virker dog alligevel på banen P.Totti. Man behøver ikke at vise passion som en Conte f.eks. At han stod og stirrede til sidst, fortolker jeg som hans utilfredshed med selve spillet i kampen.
Det er meget sjældent, jeg har Kevin være så usynlig, som han var. Snakken over ugen, har nok lagt et mentalt press på ham. Heldigvis ikke noget, der udmøntede sig i pointtab for holdet.
De der hjørne og frisspark, bliver vi nødt til at gøre noget ved. Godt nok har vi mistet Pjanic, der tog sig af al dødbolde, men de må sku gøre det bedre end det der. Der er mange point i at hente på dødbolde.
Det var bestemt en skuffende kamp underholdningsmæssigt.
Men udover en brøler fra Szczesny, som han selv klarer, så har Milan jo INGENTING. Vi stod rigtig solidt på banen idag, som i hvertfald kan tages med fra kampen.
Offensivt var det ikke kønt nej. Dzeko gjorde det nu rigtig fint idag.
Men vi skal helt klar op i gear, hvis vi skal kunne spille med i Torino på lørdag.
Men tophold vinder også på de dage, hvor spillet ikke fungerer. DAJE!
Du vælger jo også kun, at se hvad du vil se, P. Totti. Spalletti var ganske animeret på sidelinjen gennem hele kampen, specielt i slutminutterne. Men ellers har hans rolige adfærd da altid været kendetegnet ved ham, så forstår ikke hvorfor du gang på gang skal bringe det op. Ville han være en bedre træner hvis han styrtede rundt ligesom Conte? Der er jo også forskel på hvordan spillerne fejrer mål når de scorer. Det handler om hvordan man er og folk har deres forskellige måder at gøre tingene på.
Jeg synes også, at følelser fra trænere generelt er skønt.
Zeman er den værste jeg ved, hvad det angår. Han så jo nærmest mere sur ud, når vi scorede. Kunne ikke fordrage det. Conte-jublen er måske lige overdrevet nok... :)
Men enig med Koch i, at man kender Spa. Han er generelt rolig, men han kan så sandelig også vise følelser.
Husker tydeligt da vi slog Chelsea for en del år siden, hvor han altså var en del af den jubelbunke, som lå midt på banen! <3
Husker, da vi vandt Derbyet i hans første sæson, hvor han løb rundt på banen iført den skadede capitanos trøje og jublede som, vi havde vundet mesterskabet.
Spalletti må gerne vise at det betyder noget for ham. Vi har igennem mange år nu været totalt ustabile på det spillemæssige plan. Vi vinder mange kampe lige pt, men modstanden vi møder kan også til tider være absurd ringe, f.eks Milan idag. Tænk de kan ligge nr 3.! Serie A er på vanvittigt ringe niveau i år og synes ikke vi vinder kampene overbevisende nok når man tænker på den kvalitet vi har i truppen.
Tror bare det ville have stor effekt hvis vores mentalt ustabile spillete havde en træner på sidelinjen som de kunne spejle sig i rent følelsesmæssigt.
Men nok om det, vi kan vende tilbage til diskussionen om 1 år eller 2, når Spalletti intet har rykket og bliver fyret pga manglende resultater.
Milan absurd ringe i dag? De fik stækket vores midtbane ned i første halvleg, grundet godt hjemmearbejde lavet af Mr. Montella. Nogen gange tror jeg altså ikke, vi ser den samme kamp?
Spal fik ændret noget i løbet af pausen, og vi fik kontrollen over midtbanen og holdte Milan fra chancerne i stor set 2.halvleg. Dzeko grundet stor arbejds indsats kom ikke rigtig frem til de helt åbne mål chancer, grundet godt midterforsvar arbejde af Romagnolli og Paletta. Det var, som Ninja også sagde efter kampen, kampe vi normalt tabte. I dag vandt vi. Det må da kunne bevise noget. Vi har altså ikke en Pogba eller Messi, der egenhændigt afgør kampe. Derfor bliver vi nødt til at spille os frem som hold. Når holdne står godt og stækker vores kæder, så skal de også krediteres.
Man kan sagtens vise handling og passion på en mere roligere facon end det som Conte står for, som du efterspørger.
Blot en lille info til alle omkring vores venstreback Emerson, som i alle er så utilfreds med. (og som jeg selv heller ikke ser som den bedste løsning overhovedet.) Han har været serie a's bedste venstre back målt på stats. Afl, indlæg, tacklinger, dueller, clean sheets, brudte afleveringer. Han fører ikke dem alle, men samlet.
Dette er ikke et forsvar, men ville bare sætte lidt perspektiv på tingene.
Kilde; WhoScored app'en.
Udover det er det dejligt med lidt aktivitet på hjemmesiden igen. Thumps up! Bliv ved med det (også selvom vi skulle tabe i mod juve)
[Rettet af: Romaswag - 13/12/2016 - 16:00]
Jeg syntes også klart Emerson har spillet sig op i forhold til starten af sæsonen! I de sidste 2-3 kampe har man ikke kunne sætte en finger på hans indsats rent defensivt :) Det er bare svært at tilgive ham efter Porto.
Jeg synes helt klart også, at Emerson har spillet sig op. Men det synes jeg nu også bør tilskrives, at vi i højere grad på det seneste har spillet en 3-4-2-1 formation, hvor man er kommet længere frem på banen og spiller som Wingback, som han helt klart mere har kvaliteter til. Jeg synes stadigvæk, at hans defensive kvaliteter er langt fra, hvad vi bør stræbe efter. Men han har helt klart spillet sig op.
Men at du siger, Romaswag; Emerson, som i alle er så utilfreds med. synes jeg godt at utilfredsheden har været berettiget (!) Hans start på sæsonen og hans næsten utilgivelige indsats mod Porto kræver i mine øjne bestemt også en del gode præstationer for, at få vasket væk.
Men igen, synes bestemt også at han har steppet op. Førhen har jeg været meget "åh nej, Emerson starter inde/kommer ind".. mens jeg nu mere er helt rolig ved, at han spiller fra start, selv i top kampe. Så klart en forbedring fra hans side.
Men når alt dette så er sagt, så ser jeg nu ikke nogen stor fremtid i ham. Dertil er hans defensive kvaliteter simpelthen ikke gode nok. Så jeg giver altså ikke meget for de stats, som du/app'en tilsyneladende har fundet frem. Jeg kunne nu nævne flere backs i ligaen, som i mine øjne har gjort det bedre i år. Men igen, jeg synes også, at han er blevet en fin spiller. Men heller ikke mere end det :)
Som sagt synes jeg heller ikke han skal være vores første valg, men bare nogle gange glemmer fansene, som vi jo er herinde, at rose når roses skal, eller hvert fald ikke kritiseres :)
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0
Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26)
0
0
Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26)
43
0
AS Roma - Lazio 17/5-2026
(16/05/26)
21
0
Parma - AS Roma 10/5-2026
(08/05/26)
19
0
Kommer Roma i Champions League?
(05/05/26)
3
0
AS Roma - Fiorentina 4/5-2026
(04/05/26)
11
0
Bologna - AS Roma 25/4-2026
(24/04/26)
19
0
AS Roma - Atalanta 18/4-2026
(17/04/26)
36
0