Login
Glemt password Opret bruger

Roma står klar med checkhæftet

antonio-rudiger-rudiger-roma-as-rom-16092015_sl9ju1jhqi7l1pxua9oap3x3g.jpg

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: Vocegiallorossa.it

Skrevet d. 16/11/15 10:54 af asromadk

Sommeren 2015 bød på en del handler for AS Roma. En del af disse spillere blev dog hentet ind på lejeaftaler, og derfor vil resten af sæsonen også skulle gå med at evaluere spillerne med tanke på eventuelle fremtidigt køb.

Ifølge Repubblica er klubben dog ganske indstillet på at skulle gøre disse handler permanente. Avisen skriver, at Roma så småt er ved at allokere op imod 40 mio. euro frem imod sommertransfervinduet. 2016 kan dermed blive et dyrt år på transfermarkedet, hvor spillere som Digne, Rudiger og Ucan forventes at blive købt fri.

Omkring 2,5 mio euro vil gå til at lukke aftalerne med Spezia vedrørende talenterne Sadiq Umar og Abdullahi Nura - derudover vil det især være Digne, der, med et priskilt på 20 mio euro, forventes at blive en dyr affære.

Rudiger vil koste Sabatini 9 mio euro, og aftalen omkring Ucan ligger i 11.

Alt tyder således på, at skal disse spillere også være en del af AS Roma i sæsonen 2016/17, så venter der Roma en udskrivning i den tunge ende.

Spændende bliver det dermed også, om klubben, for at hente kapital, vil kunne finde på at lade spillere gå. Pjanic følges stadig er Barcelona, Manolas har aldrig været bedre, og finder Iturbe ikke formen i Rom, så må dette uforløste talent tænkes at stå foran et exit såfremt klubber står klar med et acceptabelt beløb.






9 kommentarer

Sofus
3108 indlæg.
d. 16/11/15 17:24

11 mil for Ucan? Vi bruger ham jo ikke engang.



matti92
179 indlæg.
d. 16/11/15 21:12

Glem ikke at vi nok får en god sum penge fra Dumbia som gør det godt i CSKA


mexes
2516 indlæg.
d. 16/11/15 22:12

Ucan er sgu ikke 11 værd. Det må jeg bare sige. Især med tanke om, at Strootman forhåbentlig kommer tilbage, så skal vi under ingen omstændigheder sende så mange penge efter Ucan.
Digne ser jeg meget gerne vi beholder, og til prisen så synes jeg også Rudiger er rigtig fin! Han har potentialet.


DanieleTotti
1041 indlæg.
d. 17/11/15 09:30

Var det West Ham der var rygtet til at ville give 22 mio for Doumbia ? Det ville være fantastisk. Ucan helt ude i vejret. Det kan være de overvejer at skibe sig af med Strootman til sommer? Vi kan helt sikkert få en god slat penge for ham i Van Gaals United - men altså kun fordi han har været så meget skadet at vi skal af med ham.


Tottithorsen
4990 indlæg.
d. 17/11/15 10:49

Jeg kan ikke forestille mig vi kan få ret meget for Strootman, nok et spørgsmål om der er nogen der tør investere i en spiller med den skadeshistorik, det er jo ikke bare et par ankelskader men 2 meget alvorlige knæskader, og hvem ved om han nogensinde kommer tilbage og næppe på samme niveau.
Ja West Ham vil gerne have Doumbia så han skal bare afsted og enig i at Ucan ikke er pengene værd... De vil udleje ham til Bologna for resten af sæsonen.

[Rettet af: Tottithorsen - 17/11/2015 - 10:49]


DanieleTotti
1041 indlæg.
d. 17/11/15 11:48

Jeg tror faktisk godt at vi kan hente en del ved Manchester. De har tidligere været interesseret i ham, Van Gaal som træner og de har pengene og er klar til at bruge dem. Men de er også vores bedste chance for at score en stor sum på ham. Lige præcis derfor jeg mener man bør sælge ham. Vi kan ikke have så store usikkerheder omkring en nøglespiller synes jeg ikke.


asromadk
3933 indlæg.
d. 17/11/15 11:57

Der er jo ikke nogen der køber Strootman pt. For nogle måneder siden vidste man nærmest ikke med sikkerhed, om han ville komme til at spille bold igen.

Der er - desværre - større chance for at Pjanic smutter til Barcelona tror jeg. Pjanic elsker Rom - men er desværre også en spiller, som jeg ikke tror lader chancen smutte hvis Barcelona presser på.



Kelevra
1261 indlæg.
d. 17/11/15 14:09

Enig asromadk.
Et salg af Strootman er usandsynligt, og virker til at klubben tror på ham, ellers havde de ikke investeret så meget.

Pjanic til Barcelona?
Det er helt klart en mulighed. Det er meget få spillere der bruger hjertet når de overvejer tilbud, vi har heldigvis et par af dem. Det man kan håbe på er at Pjanic mener han skal gøre tingene færdige i Roma, så at sige. Han vil vinde noget med klubben før han vil videre. Og hvor meget spilletid er der udsigt til i Barcelona lige pt? Men som du siger, det er en kæmpe chance for ham.

Er det kun mig der synes 20 for Digne er lige i overkanten?

[Rettet af: Kelevra - 17/11/2015 - 14:10]


asromadk
3933 indlæg.
d. 17/11/15 14:19

Tror desværre Barcelona er den eneste klub, hvor Pjanic mere eller mindre vil afsted. Vi er helt ude i noget der hedder mesterskab + semifinale i CHL før Pjanic for alvor vil kunne overtales til at blive og føre Roma hele vejen. Barca er desværre simpelthen bare for attraktivt for ham tror jeg. Spillestil (han vil kunne folde sit talent endegyldigt ud) + trofæer etc.

Det må forventes at klubben vil forsøge at forhandle på prisen omkring alle spillerne - 20 for Digne er i overkanten, og 11 for Ucan er ihvertfald helt ude at proportioner.


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma