Kategori: Transfer og rygter
Kilde: vocegiallorossa, laroma24
Skrevet d. 31/08/15 08:54 af Jonas
Vi følger de sidste timer af sommerens transfervindue her på siden og forsøger at holde jer opdateret på hvad der sker.
Walter Sabatini har handlet godt i løbet af sommeren og vi forventer ikke det store her sidst i vinduet. Men med Sabatini ved man aldrig og vi må vente og se.
Det argentinske angrebstalent Ezequiel Ponce ankom til Rom i går, men forventes at blive udlejet til en anden italiensk klub. Ligeledes landede William Vainqueur, der er hentet grundet usikkerheden omkring Kevin Strootman. Vainqueur kommer fra Dynamo Moskva og menes at koste omkring 3 mio. euro.
Sabatini skal også tynde ud i truppen. Senest var Iturbe tæt på at blive udlejet til Genoa, men den handel annullerede Sabatini i går. Nu ser det i stedet ud til at Ibarbo tager turen til Sampdoria.
Du kan få et overblik over alle sommerens handler her.
23.00:
Officielt: Der er nu lukket og i samme sekund har Inter offentliggjort at de lejer Ljajic med købsoption.
22.55:
Sky Sport melder at Ibarbo vil rejse til England i morgen og fuldføre lægetjekket og skriver under på en lejeaftale.
22.50:
Cerro Portenos præsident Zapag udtaler at den mundlige aftale med Roma om Sergio Diaz udløber i dag.
22.40:
Ezequiel Ponce er blevet registreret hos det Italienske fodboldforbund og er dermed Roma spiller.
22.15:
Ifølge La Stampa betaler Inter 1,6 mio. euro for at leje Ljajic med en købsoption på 11 mio. euro.
21.55:
Sport Italia melder at Sampdoria er favoritter til at hente Gyomber, men det kræver stadig at Roma henter en anden forsvar.
21.45:
Juan Jesus ønsker angiveligt kun at skifte på en permanent aftale og ikke leje, og det skal være dette der komplicerer en handel.
21.30:
Sky melder at Juan Jesus er langt fra Roma. Sport italia melder at han nærmer sig. Her 1½ time før lukketid er forvirringen total.
21.20:
Man har ikke travlt med at lukke handlen med Ibarbo, da det Engelske vindue først lukker i morgen.
21.05:
Ifølge Sky Sports er Genoa favoritterne til at leje Gyomber, hvis Roma får en aftale på plads med en anden centralforsvar.
20.50:
Der er nu meldinger om at Roma slog Napoli i kampen om Vainqueurs underskrift.
20.45:
Kevin Mendez vender tilbage til Roma fra Perugia.
20.40:
Di Marzio melder at Torino ikke vil sælge Bruno Peres og at et skifte til Roma dermed er udelukket.
20.20:
Ifølge Sky er Roma, Cagliari og Watford alle nået til enighed om en aftale der sender Ibarbo til England.
20.18: Ifølge Sky Sports har Torinos præsident afvist Romas bud på Bruno Peres. Torino ønsker ikke at sælge spilleren på sidste dag af transfermarkedet.
20.15:
Inters direktør, Piero Ausilio, bekræfter overfor Tuttomercatoweb at en aftale med Ljajic er på plads.
20.10:
Sky melder at Juan Jesus ikke vil indgå i Ljajic-handlen. Men den brasilianske forsvar kan stadig skifte til Roma. Klubberne har indtil kl. 23.
20.05:
Alfredo Pedulla melder også om aftale mellem Roma og Inter for Ljajic.
19.45:
I følge Corriere dello Sport udlejer Roma både Ljajic og Ibarbo til henholdsvis Inter og Watford.
19.25:
Ifølge Forzaroma.info arbejder man stadig på at hente Bruno Peres. Ifølge hjemmesiden kan Torino gå med til en lejeaftale for 4 mio. euro med en købsobliation på 7 mio. euro.
19.20:
Gazzetta melder nu at Roma og Inter er nået til enighed om Ljajic.
19.05:
Med Ljajic og Ibarbo på vej ud er der ingen chancer for at Iturbe forlader klubben.
19.00:
Ifølge Laroma24 nærmer Roma og Inter sig i forhandlingerne om Ljajic. Der skal være tale om 2 mio. euro for leje med en købsobligation på 9 mio. euro. Roma forsøger sig igen med Juan Jesus.
18.40:
Di Marzio: Ljajic tæt på at blive udlejet til Inter med købsoption. Juan Jesus vil ikke indgå i handlen.
18.35:
Ifølge Sky Sports kan Gyomber forlade Roma, hvis det lykkes at hente en ny centralforsvar. Både Sampdoria og Frosinone skal være interesseret.
18.30:
Opdatering fra Di Marzio: Ibarbos agent mødes netop nu med repræsentanter for Watford.
18.20:
Di Marzio melder at Roma og Watford forhandler om Ibarbo
18.15:
Inter skal også have forhørt sig om Gervinho. Spilleren er dog ikke overbevist om et skifte.
17.55:
På trods af at Sabatini igår afviste at lade Iturbe skifte, har Genoa ikke givet op på argentineren. Genoa forsøger stadig at overbevise Sabatini om at lade Iturbe gå.
17.40:
Ifølge Sky har ønsker Inter Ljajic på en lejeaftale med købsoption. Det ønsker Roma ikke. Roma ønsker tilgengæld Juan Jesus som en del af aftalen. Klubber forhandler.
17.35:
Ifølge de seneste meldinger fra Gazzetta vil Ibarbo forblive i Roma
17.30:
Officielt: Paredes udlejes til Empoli
17.25:
Ifølge Calcionews24 vil Norwich hente Ashley Cole. Englænderen har ingen fremtid i Roma.
16.45:
Ifølge Gazzetta er Sabatini klar til at arbejde hårdt resten af dagen. Han ønsker at hente Bruno Peres i Torino og efter at have fået et bud afvist tidligere på dagen, skal han nu være klar med 13 mio. euro for Brasilianeren.
16.35:
Corriere dello Sport skriver nu at Inter er tæt på at hente Ljajic. Der skal være tale om en lejeaftale.
16.20:
Ifølge Di Marzio har Torino i dag afvist et bud fra Roma. Roma skal have budt 2 mio. euro for at leje Bruno Peres, med en købsoption på 8 mio. euro.
16.15:
Ifølge tuttomercatoweb skal Aston Villa også være interesseret i Ljajic.
16.05:
Officielt: Så har Roma også bekræftet handlen. Lidt overraskende kommer Vainqueur på en permanent aftale. Roma oplyser ikke noget om prisen.
15.20:
Imens der er lidt stilstand er Ponce ankommet for at gennemgå lægetjekket.

15.00:
Ifølge CalcioMercato arbejder Frosinone på at leje Ibarbo. Imens skal Sampdoria have trukket sig, da de har valgt ikke at sælge Eder.
14.35:
Ifølge Sky Sports har Chelsea i deres søgen på en ny centralforsvar forhørt sig om Manolas, men har fået et blankt nej fra Roma. I stedet henter Chelsea Djilobodji.
14.25:
Nu skriver Corriere dello Sport at Inter også er interesseret i Ljajic. Inter har forsøgt at hente Eder i Sampdoria, men der har parterne ikke kunne blive enige. Derfor har man nu vendt sig mod Ljajic.
13.25:
Di Marzio har givet nogle kommentarer til Roma Radio. Ifølge ham kan Roma indgå et samarbejde med Frosinone, hvor man vil leje flere spillere til oprykkerne. Unge Sergio Diaz kunne være den ene, mens den brasilianske målmand Alisson er den anden. Roma har tidligere på sommeren forhandlet med Internacional om Alisson, men ønsker at placere spilleren i en anden klub. Sidst skal Frosinone også være interesseret i Ibarbo.
12.55:
Ifølge Gazzetta dello Sport forsøger West Ham at hente Adem Ljajic.
12.50:
Ifølge Vocegiallorossa er Roma ikke færdige på markedet. Sabatini ønsker at hente endnu en forsvar til Garcia. Rudiger er stadig ude, Castan er ikke helt klar og spillede ikke i går. Man står dermed med Manolas og Gyomber. Juan Jesus nævnes igen som en mulighed og Sabatini kan tage kontakt til Inter igen i dag.
12.00:
Roma og Empoli skal være enige om Leandro Paredes. Midtbanespilleren vil blive udlejet til Empoli for at få spilletid.
10.45:
Officielt: Dynamo Moskva meddeler at Vainqueur skifter til Roma. Link.
10.35:
Ifølge Sky Sports vil Sabatini forsøge sig med et bud på Bruno Peres.
10.20:
Erik Lamela nærmer sig et skifte til Marseille. Det bliver dermed ikke til et gensyn med Argentineren i Roma.
10.10:
Både Corriere dello Sport og Gazzetta dello Sport skriver at Sabatini kan forsøge sig med et sidste bud på Bruno Peres. Roma har fulgt højrebacken hele sommeren og kan komme med et bud i sidste øjeblik. Man er angiveligt stadig i tvivl om Maicon.
10.00:
Emerson Palmieri er blevet registrerer hos det italienske fodboldforbund og er dermed Roma spiller. Brasilianerne skal agere back up for Lucas Digne på venstrebacken.
9.50:
Ifølge dagens udgave af Gazzetta dello Sport er Roma stadig interesseret i Juan Jesus. Roma ønsker at styrke defensiven, men vil ikke betale de 9 mio. euro som Inter kræver.
Billeder fra i går:
VainQueur ankommer:

Ponce ankommer:

Skal man så regne med at Ucan/Paredes er færdige?
Havde sådan håbet at det var Gervinho, som skulle væk. Synes Ibarbo er en skarp defensiv kontraspiller. Vil langt hellere se ham komme ind til sidst i kampene, fremfor Ljalic og Gervinho.
Har læst flere steder at Strootman måske skulle opereres i knæet igen, og derfor vil være ude i flere måneder. VainQuer er nok bare en gardering på midtbanen.
Super ærgerligt med Strootman. Der er ingen tvivl om hans klasse, når han er klar.
Vainqueur er helt sikkert hentet ind fordi man er i tvivl om Strootman. Det er muligt at han skal igennem en 3. operation og det er dermed usikkert hvor længe han vil være ude. Øv øv! Paredes udlejes til Empoli, mens Ucan formentlig bliver.
Fantastisk arbejde Jonas!
Glæder mig til at følge med hele dagen.
Og tak for i går. Dejligt at vi endelig vandt en kamp, hvor du var i hovedstaden ;-)
Stor service til alle Roma fans, tak Jonas.
Lidt indspark: Fedt hvis der kan presses PL millioner ud af West Ham eller andre for den svingende humørspiller Ljajic.
Behold Iturbe. Han har skuffet set i forhold til pris og potentiale, men kasser ham ikke allerede. Sæsonen er lang og med CL og Coppa også så skal der nok blive spilletid. Han mangler noget, men han må kunne finjusteres og blive en succes i Roma.
Nogen der kender noget som helst til Vainqueur? Må indrømme at jeg aldrig har hørt om ham. En boks-til-boks central midtbane eller er han mest defensiv eller hvordan?
Til hverdag er Jonas er kanon gut, men på Deadline Day er han absolut Kongen! Det er så pissegodt arbejde min ven !
Kan godt blive lidt forvirret over, hvorfor vi overhovedet gen-lejede Ibarbo, for så at låne ham ud til Frosinone. Umiddelbart ikke det smarteste?
Som jeg forstår det bliver man nød til at se Ibarbo som en del af handlen med Nainggolan. Han blev udelukkende genlejet for at opdele betalingen for Radja. Hvordan det så lige hænger sammen må du ikke spørge mig om.
Hvorfor sælge til Inter!? Her taler vi altså om en direkte konkurrent, som kun bliver stærkere og stærkere. I øvrigt burde De Rossi fortsætte i midterforsvaret - det håber jeg at Rudi er enig i
Ja, det er lidt underligt, at han skal til Inter, men det har nok været Ljalic's eget ønske.. Havde godt nok håbet/troet at det blev Gervinho vi skulle sige farvel til, han ligner en der har tabt gnisten.
Men med Ibarbo's og Ljalic's afgange, så må man vel gå ud fra, at nogle af de unge spillere får chancen i offensiven. Har dog mistet overblikket lidt over hvem man regner med kan bidrage i år og hvem som skal spille på ungdomsholdet/udlejes..?
Lige nu hedder opstillingen vel:
4-3-3: Szczesny/De Santics; Maicon/Florenzi, Manolas/Gyomber, Castan/Rudiger, Digne/Emerson; Pjanic/Ucan, De Rossi/Keita, Nainggolan/Vainqueur; Salah/Iturbe, Dzeko/Totti, Falque/Gervinho
[Rettet af: Jonas - 31/08/2015 - 20:24]
Det ser bestemt også godt ud det der jonas..... Mangler måske en i det centrale forsvar. hvis da ikke planen er DDR der kan smides der ned hvis der kommer skader..men så mangler der på midten. Samt maicon virker til at være ramt af skader... Pis med strotmann
Fornuftig vindue.
Dog lidt trist at se Ljajic smutte til rivalerne.
Den er blevet trimmet og forstærket. Men står klubben ikke rimelig skævt mht. HG og National trænet spillere?
Hvad skete der med Sergio Diaz?
Det var da lidt interessant, at vi var tæt på at snuppe en 17årig topscorer foran Chelski
Sergio Diaz skulle ankomme sommer 2016.
Derudover skulle Alisson fra Internacional ankomme til vinter og ryge direkte til Frosinone.
Gerson ankommer ligeledes til vinter, og det bliver spændende at se, hvad planerne er med ham.
Rygte: Roma henter Castro i Bologna, Dovbyk udlejes
(27/07/26)
0
0
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0
Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26)
0
0
Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26)
43
0
AS Roma - Lazio 17/5-2026
(16/05/26)
21
0
Parma - AS Roma 10/5-2026
(08/05/26)
19
0
Kommer Roma i Champions League?
(05/05/26)
3
0
AS Roma - Fiorentina 4/5-2026
(04/05/26)
11
0
Bologna - AS Roma 25/4-2026
(24/04/26)
19
0