Login
Glemt password Opret bruger

Skiller Roma sig af med Garcia?

garcia nov 2013.jpg

Kategori: Klubben

Kilde: laroma24.it

Skrevet d. 03/06/15 11:05 af Jonas

James Pallotta og Walter Sabatini har flere gange i løbet af sæsonen bekræftede at Rudi Garcia ville fortsætte som Roma træner.

Der er dog flere og flere spekulationer i medierne om at Romas ledelse kan vælge at skille sig af med den fransketræner, selvom han har kontrakt til 2018.

Der vil være et møde mellem ledelsen i morgen, som kan blive afgørende for både Garcias og klubbens fremtid.

Garcia havde en fantastisk første sæson i Roma, hvor han sikrede klubben det højeste antal point nogensinde og kvalificerede holdet til Champions League.

I den netop afsluttede sæson, sikrede Garcia ligeledes Roma en 2. plads, men med flere skuffende præstationer og det laveste antal point til en 2. plads i de seneste 10 år.

Ifølge Sky Italias Alfredo Pedulla er Sevillas Unai Emery, favorriten til at overtage jobbet, hvis man fyrer Garcia. Andre muligheder er Bielsea og Pochettino.

Andre italienske medier melder Empolis Maurizio Sarri, Fiorentinas Vincenzo Montella og landstræner Antonio Conte som andre alternativer.






13 kommentarer

P.Totti
1008 indlæg.
d. 03/06/15 11:21

Ud med Garcia og ind med Conte!!!!



asromadk
3725 indlæg.
d. 03/06/15 12:00

Det vil være det største selvmål. Hvordan kan klubben ikke være tilfreds med det sportslige. Vi er gået fra at være en total skamfuld klub, der sjældent har kunne gøre noget væsen af sig til at være en fast del af toppen. 2 x 2. plads, CHL. Momentvis godt spil og stabilitet. Jeg ved godt det ikke er Juventus-stabilitet, men det er ihvertfald heller ikke Zeman-U-stabilitet.

Jeg ved der har været Spaletti øjeblikke etc. Men jeg synes aldrig der viste sig den stabilitet som der er nu. Dette hænger sammen med klubben setup efter at der er kommet nye ejere.

Giv nu manden noget arbejdsro og noget tid. Og med tid snakker jeg ikke 1-2-3 sæsoner. Jeg snakker 10 år, hvor klubben er så godt igang med en stor reformation fra top til bund. Nu nytter det ikke noget, man allerede mister tålmodigheden med projektet.

Det rygtes at mødes også knytter sig til balancen Sabatini/Garcia. Sabatini er og bliver en sportsdirektør-'manager'. Han er ikke en rådgiver, han vil have noget at skulle have sagt.

Personligt er jeg tilhænger af at træneren har magten. Han er manager. Jeg tvivler på Mourinho ikke bestemmer 9,999 selv. Smid Sabatini på porten, jeg synes han har udtjent sin værnepligt. Dertil hører også, at vi pt. ikke mangler talenter. Vi har så uendelig mange unge spillere, som vi aldrig får brugt. Der skal hentes etablerede spillere og Garcia skal beslutte hvem.


skals100
18 indlæg.
d. 03/06/15 12:58

En andenplads var naturligvis alt hvad man realistisk set kunne turde håbe på. Så slutresultatet er jo i og for sig i orden. Men man er simpelthen også nødt til at se på processen. 2. pladsen blev strengt taget sikret af en kanonstart på sæsonen. Gjorde man stillingen op siden nytår lå Roma vel kun knap nok i top10...

Faktum er at man ikke har spillet en rigtig god kamp siden 4-2 mod Inter i november. Det har kun været i kortere perioder i kampene at man har været dominerende og de få sejre der trods alt er kommet i hus har for det meste været pga. at kvaliteten af Romas spillere individuelt oftest er højere end modstanderen.
Det har desværre været et gennemgående tema i Romas kampe det sidste halve år at man specielt i første halvlegene har set et totalt modløst, apatisk Roma-hold trisse rundt. Ingen energi, ingen visioner, ingen synlig vilje. Og den slags falder altså direkte tilbage på træneren.

Jeg var vild med Garcia og var også længe imod alle tanker om at skifte ham ud. Det har dog ændret sig de sidste par måneder. Man kan acceptere at man i en periode spillemæssigt har en krise, så længe resultaterne bliver hevet hjem. Men +6 mdr er bare for lang en periode. Det virker i den grad som om Garcias system er blevet læst og han har ikke været i stand til at ændre på det, selvom der i den grad er blevet roteret mellem spillere og systemer.

Jeg synes man burde skifte Garcia ud og muligvis også Sabatini, hvis han virkelig har så meget magt over spillerhandler som det lader til. Og hvis Unai Emery virkelig er tilgængelig og interesseret så kan jeg slet ikke se hvad man betænker sig på? Det ville være et drømmescenarie.
Og hvorfor er Ancelotti slet ikke blevet nævnt, når nu Milan tydeligvis har været tæt på ham. Han har da tidligere selv udtalt ambitioner om en dag at ville træne Roma...


asromadk
3725 indlæg.
d. 03/06/15 14:10

'Krisen' har været lang. Enig. Men 2.pladsen blev slået fast med en derby-sejr. Det må man være glad for.

Truppen er ved at være der, og jeg tror ikke der mangler mere end 1 transfervindue, hvor Garcia får et par ønskespillere, før han har en trup på plads han virkelig kan arbejde med.

Synes det er lidt tomt at begynde at analysere for meget på hvordan det kommer i hus. God start, god afslutning, god hjemme, god ude. Alle de her ting er egentlig mere eller mindre underordnet i en sæson som denne. Vi blev nummer to, og det er fint.

Jeg er stadig tilhænger af RG, og ser snarere krisen som et udtryk for alt for mange spillere der underpræsterer. Så der skal ske lidt i truppen og så venter der forhåbentlig en ny sæson med RG, hvor man kan regne med at klubben går efter at give Juventus kamp til stregen.

Men igen, husk nu at se på truppen. Jeg synes stadig ikke vi er det bedste hold set ud fra trup og præstationer. Så det starter først og fremmest på ledelsesgangen, hvor man virkelig snart at nødt til at få hentet nogle seriøse tilføjelser til truppen.


asromadk
3725 indlæg.
d. 03/06/15 16:34

Emery er spændende nok.. Hvis vi altså stod og manglede en træner.

Luis Enrique var også 'spændende nok'. Og hans egentlige trænerkvaliteter kan man vel næppe anfægte længere.

Nu har vi endelig en træner der har okaystyr på klubben og truppen - så ville det være et forfærdelig dumt træk af skille sig af med ham.

Hav for øje at trænere der også nævnes er Rodgers og Mazzarri. De er da fine trænere, men altså, gab mig et sted. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at tænke de på kort sigt kan gøre noget bedre end RG.

[Rettet af: asromadk - 03/06/2015 - 16:36]


totti er gud
1115 indlæg.
d. 03/06/15 20:59

Nej.....


Tottithorsen
4473 indlæg.
d. 04/06/15 09:55

Hvorfor skulle vi skifte RG ud? 2 x sølv. 1 sæson med det højeste pointantal Roma nogensinde har opnået. 2 sæson sikrede vi 2 pladsen efter en sløj halvsæson men mange skader og profiler der ikke præsterede! I år skal vi være glade for der kun var juve som var stabile. Jeg kan godt være nervøs for RG ikke har flere tangenter at spille på og at modstanderne har læst os. Lidt for kedeligt at se på. Så længe vi har bolden er alt godt. Savner mere direkte spil.
Men får vi Castan, strootman og gervinho retur i topform + de ønskede forstærkninger så ser vi sgu giftige ud. Jeg tror simpelthen ikke på at RG afskediges. Enig med asromadk at det vil være det største selvmål. Og på baggrund af hvad? Udtalelser om at juve er i en liga for sig? Er det ikke bare at sige sandheden!!!



Lupi10
72 indlæg.
d. 04/06/15 12:27


"Luis Enrique var også 'spændende nok'. Og hans egentlige trænerkvaliteter kan man vel næppe anfægte længere."

Sikke noget vrøvl..
Han har Verdens letteste job! Det var skrevet fra starten at han ville ende som Barcelona træner når Pep var færdig, og det uanset resultater fra de klubber han stod i spidsen for indtil da. Selvfølgelig kan hans kvaliteter anfægtes.


Tottithorsen
4473 indlæg.
d. 04/06/15 17:23

Ser ud til RG bliver i Roma efter udtalelser fra palotta som samtidig vil udskifte den fysiske stab og ansætte en diætist da han mener Roma er i for dårlig form. Ser trætte ud efter 60 minutter i hver kamp. Tak !!!


noroma
525 indlæg.
d. 04/06/15 18:46

Meget tyder på at Sarri fra empoli bliver vores nye træner - Eller også går han til napoli.


Tottithorsen
4473 indlæg.
d. 04/06/15 18:54

Sarri? Vi skifter jo ikke træner??


noroma
525 indlæg.
d. 04/06/15 19:00

http://www.football-italia.net/67311/garcia-wont-be-roma-summit

Sarri har lige sagt op i Empoli.

Så står valget for Sarri mellem roma og Napoli - hvis altså der er noget i den nyhed med rudi som jeg linkede, men jeg regner og håber at vi beholder Rudi garcia, og så er det nok også mere sandsynligt at han tager til Napoli.


Tottithorsen
4473 indlæg.
d. 04/06/15 19:32

Palotta har meldt ud Idag at RG bliver...



Seneste Nyheder

Verona - Roma
(03/11/24) 84 0


Vind en RCD T-Shirt
(01/11/24) 1


Roma - Torino
(30/10/24) 28 0


Fiorentina - AS Roma
(27/10/24) 114 0


EL: Roma - Dynamo Kyiv
(24/10/24) 29 0


Roma - Inter
(20/10/24) 55 0


RCD Merchandise 2024
(18/10/24) 2


Monza - Roma
(06/10/24) 35 0


EL: Elfsborg - Roma
(03/10/24) 30 0


Roma - Venezia
(29/09/24) 23 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma