Kategori: Optakt
Kilde: Roma Club Danimarca
Skrevet d. 08/02/15 11:11 af chrfog
Sidste gang, Cagliari var modstanderen på banen, stod vores tidligere og lettere offensivt præget træner Zdenek Zeman ved roret. Skibet tog dog vand ind og efter 6 måneder blev det for meget for præsident Giulini, der smed ham overbords. Juleaftensdag blev der udpeget en efterkommer, der skulle løfte klubben fra Sardinien over nedrykningsstregen. Valget faldt på Gianfranco Zola, der afsluttede karrieren i klubben. Han er dog for mit vedkommende mere kendt for hans ophold i Chelsea inden hans hjemkomst til Italien.
Udover Zolas første kamp med Cagliari, der var en regulær afklapsning fra Palermo på 5-0, er det gået bedre med 2 sejre, 1 uafgjort og 1 tabt. Dette betyder også, at Cagliari har sneget sig op over stregen med 1 enkelt point.
Zola har ikke tabt på øen endnu og det kan blive en hård opgave for et romamandskab, der bestemt ikke leverer varen i øjeblikket. Samtidig er truppen ramt hårdt af skader, karantæner og sygdom.
Totti har haft feber, men skulle dog være mere eller mindre klar.
Manolas og Florenzi sidder ude med karantæne.
Iturbe, De Rossi og Ibarbo sidder alle ude med skader. Det er selvfølgelig uden vores enorme faste skadesliste.
Det er dog alligevel lykkedes Rudi at udtage en trup, der har taget turen til Sardinien.
Truppen:
Astori, Calabresi, Cholevas, Cole, De Sanctis, Keita, Ljajic, Maicon, Marchegiani, Mapou, Nainggolan, Paredes, Pellegrini, Pjanic, Sanabria, Skorupski, Spolli, Torosidis, Totti, Ucan, Verde og Vestenicky.
Forventede startopstillinger(CdS):
Roma(4-3-1-2):
De Sanctis; Torosidis, Mapou, Astori, Cholevas; Paredes, Keita, Nainggolan; Pjanic; Ljajic, Totti.
Cagliari(4-3-2-1):
Brkic; Gonzalez, Rossettini, Capuano, Avelar; Dessena, Conti, Donsah; Ekdal, Joao Pedro; Cop.
Opgøret vises direkte på Canal8.
Der er efterhånden langt imellem eftermiddagskampene om søndagen, men mød op og plej dine tømmermænd ved vores velkendte vandhul. Rygterne siger, at han har sodavand bag disken. Ikke noget, jeg har set med mine egne øjne.
Savner man Gervinho, kan man få sit fix, da Elfenbenskysten i aften spiller finale mod Ghana kl. 20.00. Kampen kan ses på Eurosport
Det vilde er, at nu hvor det er usikkert, så er det spillere som Pjanic, Torisidis, Mbiwa, der tager elendige beslutninger.
Vild energi af Verde, nu håber man bare at han vil fortsætte med at få spilletid indtil han modbeviser. Vinder vi idag så er det pga. den optimisme han har bragt. Utroligt at det er en spiller som Verde som skal ind og smitte de andre etablerede spillere med gejst, vilje og optimisme.
PAAAAREEEDEEEES OG VEEERDE!!!
Optimisme optimisme optimisme. Hold nu op det er smukt!
kom så ind med UCAN..... nu er muligheden der.
Utroligt at det 100 % er de unge som vinder kampen. Smukt at se
Haha det er jo for galt! Kan Sanabria lige putte en ind også, så er der vist sat to streger under at RG bør have mere mod og bringe de unge selv når truppen ikke er hårdt skadesramt.
Dejligt med et mål af Paredes, ovenpå en ellers hæslig 2. halvleg..
6-7 af de etablerede spillere har nærmest forsøgt at smide det væk, men et par unge gutter ville det anderledes.
hvorfor vil RG ikke lave den sidste indskiftning? der er flere spillere der har set flade ud de sidste 10-15 min. forstår det simpelthen ikke!
Godt nok unødvendigt...
Hvis Verde havde tænkt som Pjanic, Keita og alle de andre; kørt bolden rundt i trekanter som ville man trække tiden de sidste 20 minutter, så var kampen endt 1-1.
Det er en skændsel at se hvordan nærmest ALLE vores spillere ved 1-0 ikke er interesseret i at spille fodbold. Det er skrækkeligt at det er en som Verde der skal gå forrest og sige "nej gu fanden da ej, vi skal have flere mål" og så smider han et optimistisk indlæg ind.
Pjanic skuffer ekstremt idag. Han er virkelig faldet meget, det må jeg tilslutte mig efterhånden.
Over hele linjen en sløj indsats pånær Verde + de indskiftede.
Torosidis og Pjanic som de helt store syndere.
Jeg synes stamspillerne virker nervøse og derved kommer fejlene.
De ved at de skal vinde kampen og ikke må smide en sejr når de er kommet foran derfor begynder spillet at blive noget rod.
Det derfor vigtigt at RG Vælger at sætte de unge spillere ind! De spiller mere frit og uden et stort Press på deres skuldre.
Vigtig sejr idag håber en svær udebane sejr giver noget selvtillid og moral til holdet
FORZA ROMA!
2. Halvleg var en ynk at se på. Og en mega afbrænder af cagliari efter en gigant brøler af mapou ved 0-1... Der fik jeg næsten hjertestop. Men vigtig vigtig sejr og nu vender gervinho tilbage og tager doumbia med så vi har et angreb igen. Lad verde få chancen mod parma. Klart MOM Idag
Sidder lige og ser elf-ghana og det ser altså grangiveligt ud som om, at den kære Doumbia har vendt sine shorts på vrangen.. Det lover ikke godt, men jeg ser nu alligevel frem til, at få ham og Gervinho tilbage fra Afrika!
[Rettet af: Crap_Bag - 08/02/2015 - 20:40]
Meget god lille artikel
Det er sku synd hvis man ikke formår at integrere Verde i en start 14-16 lige pt. Hvis bare han bliver sat tilbage nu til at have uendelig langt til førsteholdet, så er der sku ikke noget at sige til vi aldrig får vores unge spillere til at blomstre for alvor. Nu har man fået Verde serveret på et sølvfad og alt er gået den rigtige vej - nu skal man virkelig have udbetaling for det.
Ellers er der jo ikke noget at sige til vi inden meget længe mister Verde, såfremt de 1000 euro om måneden passer. Han skal have ny kontrakt og så ind i rotationen med Ljajic og Gervinho. Og så kan man passende samtidig en gang for alvor indse at Florenzi ikke skal spille oppe foran.
Rygte: Roma henter Castro i Bologna, Dovbyk udlejes
(27/07/26)
0
0
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0
Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26)
0
0
Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26)
43
0
AS Roma - Lazio 17/5-2026
(16/05/26)
21
0
Parma - AS Roma 10/5-2026
(08/05/26)
19
0
Kommer Roma i Champions League?
(05/05/26)
3
0
AS Roma - Fiorentina 4/5-2026
(04/05/26)
11
0
Bologna - AS Roma 25/4-2026
(24/04/26)
19
0