Kategori: Optakt
Kilde: Roma Club Danimarca
Skrevet d. 25/01/15 17:00 af chrfog
Fiorentina har haft en acceptabel sæson, der halvvejs placerer dem lige udenfor de Europæiske pladser.
Lidt usædvanligt er Fiorentina en af de hold, der har fået flere point per kamp på udebane end hjemmebane. Det er kun blevet til 3 hjemmebanesejre i 9 kampe for det Toskanske mandskab. Det hele er bestemt ikke gået Violas vej i denne sæson.
Giuseppe Rossi har ramlet ind i endnu en skade, der holder ham ude. Neto meldte ud for nyligt, at han ikke havde nogle intentioner omkring kontraktfornyelse med klubben. Klubben har valgt ikke at bruge ham. Gomez har været ude i en sandstorm af måltørke, hvor han kun har scoret 3 mål i denne sæson. De 2 i Coppa Italia kampen mod Atalanta.
Roma har ikke rigtigt formået at levere varen i den seneste tid. Jeg har lavet en artikel omkring emnet, der bliver lagt op på siden af starten i næste uge. Ingen tvivl omkring, at vi alle savner den iskolde angriber, der garner ved oplagte chancer og et hold, der kan lukke en kamp ned imod selv de mindre hold i ligaen uden problemer. #NuSkalDerDiskuteres
Rudi anerkender, at der er et problem med målnæsen og koldblodigheden foran mål. Sæsonens målsætning er dog stadig mesterskabet. For at sikre 3 point i dagens kamp har Rudi udtaget følgende spillere.
Truppen:
Astori, Borriello, Calabresi, Cholevas, Cole, De Rossi, De Sanctis, Destro, Florenzi, Iturbe, Ljajic, Lobont, Maicon, Manolas, Mapou, Nainggolan, Paredes, Pjanic, Skorupski, Somma, Strootman, Totti, Ucan og Verde.
Forventede startopstillinger(CdS):
Roma(4-3-3):
De Sanctis; Florenzi, Manolas, Mapou, Cholevas; Nainggolan, De Rossi, Strootman; Iturbe, Totti, Ljajic.
Fiorentina(3-5-1-1):
Tatarusano; Tomovic, Gonzalo, Basanta; Joaquin, Mati Fernandez, Pizarro, Borja Valero, Pasqual; Cuadrado; Gomez.
Dommer: Banti
Kampen vises direkte på Canal8.
Krølben er selvfølgelig også åben i aften og tager varmt imod dem, der har sneget sig ud en kold vinteraften for at se den smukkeste liga i verden.
God kamp derude!
Forza Roma
Så er kampen om scudetto desværre over. Lad os så holde på den 2. plads, og prøve at forbedre holdet.
Forsvars fejl imod Palermo og et heldigt mål idag til Fiorentina = Scudetto til Juventus
1) Tror vist bare det er på tide at tage den med ro. Det fungerer sku ikke pt. Men der er stadig en del lyspunkter. Florenzi, Mbiwa, Ninja, Iturbe, Ljajic og Morgan kan sku være deres indsats bekendt idag. Det er alligevel en del. Men når resten ikke 'stepper up', så falder holdet tungt.
2) Tager man et kig på tabellen ser det jo fint ud. Vi har et pænt hul ned til 3.pladsen og burde være 'sikre' på CHL. Vi er ikke gode nok - men Juventus er godt nok også gode! Det er jo absurd med det hold.
3) Destro ligner en slukket mand. Jeg har forsvaret ham, men må efterhånden sande han ikke er vores mand. Han lider virkelig i vores system, og det ville pynte med en anden type angriber. Selv Bacca.
Det er bare synd, for han er en kanon angriber og kommer til at blomstre under andre forhold.
Helt enig!
Så Juventus kamp idag og deres hold er bare for godt! Specielt Pogba, han er for vild! Bare ærgerligt at han spiller for lorte Juventus
[Rettet af: asroma87 - 25/01/2015 - 22:55]
Enig lad os klappe hesten og fokusere på at beholde 2. Pladsen
Nej(!), Juve har ikke vundet mesterskabet endnu! Men der skal dælme til at ske noget, vi skal stort set vinde resten af vores kampe, rub og stub. Juve skal nok smide lidt hist og her, Allergri er mand for at fucke op på dét område.. Men hvis vi fortsætter på denne måde i de næste 3-4 kampe, ja så er det nok slut.
@asromadk Destro havde nogle ganske gode aktioner i de få minutter han fik, han kommer til at lave +10 mål i foråret..
[Rettet af: Crap_Bag - 25/01/2015 - 23:00]
Ja Pogba er vild. Han er Ninja, Stroot og Pjanic i én.
Men bolden er rund og alt kan ske. Juventus kan pludselig løbe ind i skader/en dårlig periode, og så ved man aldrig. Men tror egentlig det er fint at klubben og spillerne begynder at fjerne fokus lidt på tabellen. Som alternativt kan de kigge nedad. Sæsonen går ikke dårligere eller man havde forventet. Juventus er desværre bare effektive, og så er det klart - man får ikke et mesterskab væltet ned i skødet.
Den manglende koncentration kunne jo godt skylde på, at man ikke ligefrem har fået implementeret en "en kamp ad gangen" mentalitet. Det virker nærmest som om at de er stressede pga. Juventus vinder og vinder.
Det sku ikke undre mig hvis Rudi melder ud at Scudettoen er tabt, at Roma så begynder at spille godt igen! Roma kan bare ikke håndtere at være "favorit"! De blir nærmest bange fordi der er forventningerne til dem!
Og nu venter der fornuftige kampe.
Empoli (hjemme)
Cagliari (ude)
Parma (hjemme)
Verona (ude)
Nu skal der bare gøres rent bord, og så skal Juventus med
Udinese (ude)
Milan (hjemme)
Cesena (ude)
Atalanta (hjemme)
smide et par point.
God nat!
Hvis Juventus skal tabe de kampe skal Vidal, Pogba, Tevez, Buffon, Chiellini og Pirlo blive skadet
Men bolden er rund og alt kan ske. Juventus kan pludselig løbe ind i skader/en dårlig periode, og så ved man aldrig.
Juve har haft rigtig mange skader i løbet af sæsonen, men det påvirker ikke deres spil. Da reserverne udfylder rollen til 70% af det optimale, som en normal starter vil levere for Juve.
De øvrige spiller har masser af Grinta, til at hjælpe de nye ind. Se på Tevez, Marchiso, Liechtensteiner, Bonucchi, Chiellini, Vidal, Pogba. De giver ikke op, presser til det sidste sekund. Desuden, så laver de ikke dumme frustrations frisspark eller rødekort. Disciplin!
Det er lidt ligesom at se Man United i de gamle dage. Uanset, hvilken spiller Fergie smed ind, så leverede han. Uanset alder og erfaring.
En motivator, det mangler vi Roma. Jeg har hørt flere betegne Rudi, som en motivator, men det har jeg godt nok svært ved at se.
Det behøver ikke at være Garcia alene, vores dejlige Kaptajn, burde også gå forrest og hive spillerne op. Nogle gange ser han næremest mere opgivende end medspillerne. Og når DDR skal gå forrest, så er det ofte med et overtændt Rødt kort og først i bad.
"1) Tror vist bare det er på tide at tage den med ro. Det fungerer sku ikke pt. Men der er stadig en del lyspunkter. Florenzi, Mbiwa, Ninja, Iturbe, Ljajic og Morgan kan sku være deres indsats bekendt idag. Det er alligevel en del. Men når resten ikke 'stepper up', så falder holdet tungt. "
Synes også D.D.R fortjener en plads på den liste
Hvis man har som pejlemærke at han ikke skal lave fejl, så ja. Men han bringer ligeså lidt konstruktivt til spillet når vi nærmer os deres banehalvdel som Morgan.
[Rettet af: asromadk - 25/01/2015 - 23:39]
Nu har Garcia snakket om taktiske ændringer og forskellige taktiske systemer de sidste 3-4 kampe. Det kunne jo være at alt de forskellige taktiske ting Garcia går og fumler med er med til at forvirre spillerne. Det kan jo være at spillerne er forvirrede om de skal presse/ikke presse, hvor de skal løbe hen og hvem der skal løbe hvorhen, i stedet for at have en klar taktisk plan som når Gervinho er med. Jeg håber da at Garcia snart får knækket koden og vi kan begynde at spille lidt mere konsistent!
Verona - Roma
(03/11/24) 84 0
Vind en RCD T-Shirt
(01/11/24) 0 1
Roma - Torino
(30/10/24) 28 0
Fiorentina - AS Roma
(27/10/24) 114 0
EL: Roma - Dynamo Kyiv
(24/10/24) 29 0
Roma - Inter
(20/10/24) 55 0
RCD Merchandise 2024
(18/10/24) 4 2
Monza - Roma
(06/10/24) 35 0
EL: Elfsborg - Roma
(03/10/24) 30 0
Roma - Venezia
(29/09/24) 23 0