Kategori: Optakt
Kilde: Roma Club Danimarca
Skrevet d. 22/11/14 15:24 af chrfog
Efter en sløvende landsholdspause er det nu tid til det, vi alle sammen har ventet på. Holdet er fløjet af sted, og vi venter nu bare på klokken bliver 18.00.
Den aldrende arena i Bergamo skal danne ramme for aftenens opgør. Et glimrende eksempel på at nye stadions er overvurderet. Man ændrer bare navnet, så er det så godt som nyt.
Det gamle stadion har dog forvoldt Roma problemer tidligere. Vi skal ikke længere end 2 år eller 5 Serie A-kampe tilbage, hvor Atalanta-lejren rev et forvirret Roma-hold rundt i manegen. Dengang lavede Germán Denis hattrick og gjorde ydmygelsen total. De har dog ikke vundet et eneste opgør mod Roma siden, og det må gerne fortsætte.
Det skal nok blive en spændende kamp i aften, da Atalanta kæmper for livet i bunden af tabellen, og Roma for at følge med Juventus i striden om det lille skjold. Ingen af holdene kan tåle at tabe.
Skadessituationen:
Det har været en kedelig uge på flere punkter. Castan har fået konstateret en svulst i hjernen og skal opereres i december. Vi støtter ham selvfølgelig hele vejen. #ForzaCastan
Yanga-Mbiwa blev skadet i forbindelse med Africa cup of nations og sidder dermed over. En skøn turnering, der hiver Gervinho og Keita ud af det meste af januar.
Maicon er på kanten til at komme i betragtning til truppen. Indtil da giver han den gas på Snappen. Totti tager lige duckface til et nyt niveau.
http://instagram.com/p/voQpDSKZAQ/
Astori er tilbage og forventes at starte inde. Med sig har han bragt en gave. Vores alle sammens Boriello er tilbage i truppen. #SkyderAltidFraHoften
Truppen:
Astori, Borriello, Calabresi, Cholevas, Cole, De Rossi, De Sanctis, Destro, Emanuelson, Florenzi, Gervinho, Iturbe, Keita, Ljajic, Lobont, Manolas, Nainggolan, Pjanic, Sanabria, Skorupski, Somma, Strootman, Torosidis, Ucan.
Forventede startopstillinger(CdS):
Roma(4-3-3):
De Sanctis; Torosidis, Manolas, Astori, Cholevas; Pjanic, De Rossi, Nainggolan; Florenzi, Destro, Ljajic.
Atalanta(4-4-1-1):
Sportiello; Zappacosta, Stendardo, Cherubin, Dramé; Raimondi, Baselli, Carmona, Gomez; Moralez; Denis.
Dommer:
Massa; Di Fiore og La Rocca
Kampen vises direkte på Canal8, hvor Kasper Marker vil underholde under kampen. Vil du hellere høre røverhistorier og skrøner fra Amager, der får Tinderslut til at ligne en blid jomfru, så er der kun et sted at se kampen. Du ved det. Det er Krølben.
3 point og Destro med fra start....
Nice
Jeg har en lidt dårlig fornemmelse.
Jeg håber på 3 point, men jeg tror desværre vi sætter point til.
Torosidis, Manolas, Astori, Cole; Pjanic, De Rossi, Nainggolan; Ljajic, Destro, Iturbe
Cole...........
Han er fanme dårligere end Jens Risager!! Send ham til Bolton. Hvorfor har vi også travlt med at tale om mesterskabet hele tiden?? Mærkeligt pres at lægge på holdet. Især med det spil vi viser for tiden
[Rettet af: Tottithorsen - 22/11/2014 - 18:16]
Så vigtigt Ljajic...!!
Nainggolan er pinlig dårlig idag. Ingen tvivl om han har mindre udsigt til spilletid, når Strootman er helt fit igen.
Håber Ucan kan få noget tid idag istedet for Radja
Hold nu kæft, hvor er det godt spil Roma.
Radja & Ljajic!!
[Rettet af: Lamela - 22/11/2014 - 18:46]
3 gode point!! Burde være ulovligt at vinde med så mange amatøragtige fejl bla af de sanctiS og de Rossi som fik sig en hjerneblødning og troede han for en stund hed Messi
Stadion og byfornyelsesplan præsenteres snart
(08/11/25)
0
0
AS Roma - Udinese 9/11-2025
(08/11/25)
19
0
Offensive skader fortsætter: Dybala, Bailey, Ferguson ude
(06/11/25)
2
0
Rangers - AS Roma 6/11-2025
(04/11/25)
8
0
AC Milan - AS Roma 2/11-2025
(01/11/25)
39
0
AS Roma - Parma 29/10-2025
(27/10/25)
31
0
Sassuolo - AS Roma 26/10-2025
(24/10/25)
25
0
AS Roma - Plzen 23/10-2025
(21/10/25)
41
0
AS Roma - Inter 18/10-2025
(18/10/25)
27
0
Fiorentina - AS Roma 5/10-2025
(04/10/25)
37
1