Login
Glemt password Opret bruger

Bayern – Roma #FCBASR

ZOptakt.jpg

Kategori: Optakt

Kilde: Roma Club Danimarca

Skrevet d. 05/11/14 16:10 af chrfog

Højt at flyve, dybt at falde. Roma fik en fantastisk start på Champions League med 4 point i de første 2 kampe i en gruppe, hvor alle havde dømt os ude. Roma blev dog hurtigt pillet ned igen, da Bayern kom på besøg i 3. Spillerunde. Det eneste positive i denne spillerunde var City, der snublede mod Moskva i en svær udebanekamp i Rusland.

Robben kommenterede efter sidste opgør, at det muligvis var den bedste kamp, de nogensinde havde spillet. Bayern er repræsenteret med 6 mand på Ballon d’Or listen ud af i alt 23. Med de 2 ting kombineret, undrer det ikke, at Roma måtte snuppe et grumt nederlag på hjemmebane. Piben har også fået en noget anden lyd på tirsdagen pressekonference. Rudi Garcia spår minimale chancer for et positivt resultat. Det hele handler dog om aggressivitet og kompakthed.

Status efter halvdelen af gruppespillet er dog stadig, at Roma er på anden pladsen i den sværeste gruppe. De kan stadig afgøre det hele selv, men det bliver ikke let. I denne kamp mod Bayern kan de kun overraske positivt.

Truppen:

Calabresi, Cholevas, Cole, De Rossi, De Sanctis, Destro, Florenzi, Gervinho, Iturbe, Keita, Ljajic, Manolas, Mapou, Nainggolan, Paredes, Pjanic, Skorupski, Somma, Torosidis, Totti, Ucan.

Forventede startopstillinger(CdS):

Roma(4-4-2):


De Sanctis; Florenzi, Manolas, Yanga-Mbiwa, Cole; Keita, De Rossi, Nainggolan; Pjanic; Gervinho, Destro

Ja, I læste rigtigt. Florenzi starter muligvis inde i forsvaret. Opstillingen er fra flere kilder skiftet til en 4-4-2.

Bayern(3-4-3):

Neuer; Benatia, Boateng, Alaba; Robben, Lahm, Xabi Alonso, Bernat; Mueller, Lewandowski, Ribery.


Kampen vises direkte på TV3 Sport 1, men når man har været vidne til så grusomme oplevelser, som det første opgør mod Bayern var, er det vigtigt, at man snakker om dem. Der findes heldigvis en støttegruppe, der altid har til huse et sted. Du finder forsamling på første sal på en mindre beværtning i Studiestræde i indre København. Det er selvfølgelig Krølben, der danner rammen for en hyggelig omgang gruppeterapi, hvor bløde vaniljekranse og lunken kaffe på termokande er skiftet ud med øl på kande og Arnbitter. Thomas bag baren har på ingen tænkelig måde en længerevarende uddannelse i psykologi, men det skal ikke betyde, at du ikke kan få et dårligt råd med på vejen alligevel.

Er en ændring i opstillingen nok til at holde Bayern fra fadet?


#UCL
#FCBASR
#BayernRoma





3

38 kommentarer


ClausA
263 indlæg.
d. 05/11/14 17:17

Spare man Totti eller er han små skadet ? Eller passer han ganske enkelt bare ikke til dagens taktiske oplæg?

[Rettet af: ClausA - 05/11/2014 - 17:22]



Romaneren
1682 indlæg.
d. 05/11/14 18:23

Yanga-Mbiwa i det forsvar...... Man får fandme bange anelser.

#SavnerRomagnoli


Tottithorsen
4585 indlæg.
d. 05/11/14 19:07

Er desværre bange for vi får endnu en snitter især med det forsvar


Lamela
2782 indlæg.
d. 05/11/14 19:10

Florenzi klarede sig udemærket mod Bale i træningskampen, så kan godt se ham som HB. Håbede selv i Napoli kampen, at Mister vil tage Toro ud og sætte Florenzi på backen.


Tottithorsen
4585 indlæg.
d. 05/11/14 20:09

Totti, gervinho, pjanic og de sanctiS på bænken. Torosidis på HB. Florenzi på toppen med iTurbe og destro...


kunenklub
69 indlæg.
d. 05/11/14 20:17

Så har han sgu tabt sutten den gode mand


Tomas R
374 indlæg.
d. 05/11/14 20:19

Så der er
Skorupski
Torosidis, Manolas, MBiva og Cholevas
Keita, DDR og Ninja
Iturbe, Destro og Florenzi

Noget i den dur, ikke?

Jesus - det kan man da kalde overraskende. Hvis man var fræk ville man kalde det Garcias b-kæde i front...



Tomas R
374 indlæg.
d. 05/11/14 20:20

FUCK det

Vi skal bare slippe fra den her kamp med æren i behold. Vi har ikke en chance for point, så drengene skal bare kunne kigge sig i spejlet bagefter. Punktum!

Håber sgu CSKA kan overraske på Etihad i aften!


kunenklub
69 indlæg.
d. 05/11/14 20:30

Det er sgu da top fesent at garcia giver op på forhånd og laver en Brendan Rogers! Det er respektløst!


Romaneren
1682 indlæg.
d. 05/11/14 20:34

Efter at have set, hvordan Bayern tog os hårdt bagerst, forrest og på siden, så må jeg faktisk sige, at jeg har mere tro på os i dag.

De Sanctis var lort - han er ude.

Cole var lort - han er ude.

Keita kan yde langt mere defensivt end Pjanic.

Destro har forhåbentlig mere energi end Totti udviste.

At slippe afsted med point anser jeg som urealistisk uanset hvilken opstilling, vi kører, men jeg er overbevist om at vi (lidt a la Liverpool) kan komme fra München med et langt mere hæderligt resultat denne gang.

Forza Roma!


Crap_Bag
1179 indlæg.
d. 05/11/14 20:48

Er nu ganske godt tilfreds med start-11'eren, lad os se hvad der sker.. Vi efterlyste ændringer og det har vi fået.

[Rettet af: Crap_Bag - 05/11/2014 - 20:49]


Crap_Bag
1179 indlæg.
d. 05/11/14 20:52

Naingollan har lagt sin hanekam ned idag, lad os håbe der ikke er noget symbolsk i det!


FendeR
43 indlæg.
d. 05/11/14 20:55

Sælger den gerne for et kryds. Det kan meget vel vise sig at være nok. City allerede bagud mod vores russiske venner.



TheTotti
456 indlæg.
d. 05/11/14 20:56

1-1 nu..


Romaneren
1682 indlæg.
d. 05/11/14 20:58

Fin start!


Crap_Bag
1179 indlæg.
d. 05/11/14 21:08

Ja, vi har allerede spillet bedre end vi gjorde i hele sidste kamp til sammen..

Kan i øvrigt godt leve med, hvis Benatia ikke får scoret i aften, han ser helt forkert ud i det Bayern kostume!

[Rettet af: Crap_Bag - 05/11/2014 - 21:12]


TheTotti
456 indlæg.
d. 05/11/14 21:23

Og 1-2 nu! Lækkert Russisk kontrabold :)


Denner
527 indlæg.
d. 05/11/14 21:27

Jeg sætter min lid til CSKA i dag. Roma får nok ikke meget i München men man kan jo håbe hehe. Men Bayern er jo vandvittig gode. Jeg tror de vinder CHL i år.


Romaneren
1682 indlæg.
d. 05/11/14 21:38

Fandme ærgerligt med det mål til Bayern... Men også meget symptomatisk - der skal én eneste fejl til, og så bliver man straffet.

Synes ellers, at vi spiller en god, disciplineret første halvleg. Iturbe, Florenzi og Destro er bevægelige oppe foran og virker klar. Nainggolan er overalt. De Rossi holder sig til det helt simple. Keita giver os den ro, vi manglede for to uger siden. Skorupski står okay sikkert. Mbiwa har ikke kostet os et mål endnu.

Kunne godt tænke mig at se en Gervinho i stedet for Florenzi med ondt i anklen. Gervinho-Destro-Iturbe giver os i hvert fald god firepower oppe foran - især med tanke på, at Gervinho lavede nogle rigtige farlige ting sidst mod Bayern.



Denner
527 indlæg.
d. 05/11/14 21:55

Er positivt overasket over skorupski !


Denner
527 indlæg.
d. 05/11/14 22:28

Nøøøj hvor synd!


Romaneren
1682 indlæg.
d. 05/11/14 22:29

Øjh, det synes jeg ellers næsten, at vi havde fortjent! :(


Crap_Bag
1179 indlæg.
d. 05/11/14 22:30

Håber ikke at vi fik gjort den alt for sur nu..


Romaneren
1682 indlæg.
d. 05/11/14 22:42

Meget bedre præstation i dag end sidst. Første halve time var decideret god - og indtil deres mål er det jo os, der har den største chance. Det siger altså en del at holde Bayern fra store chancer indtil 35 minutter inde.

Og City taber. En sejr i Moskva, og så er den sgu tæt på at være der.


Tomas R
374 indlæg.
d. 05/11/14 22:44

"Den" haha!

Vi blev spillet ned under geæstæppet. Men det her er til at leve med!

Og City taber! Vi hat TO matchbolde nu!

Bliver spændende på mennesketomt stadion i Moskva



asromadk
3781 indlæg.
d. 05/11/14 22:47

Vi er overmatchet på alle parametre. 11/11.

Og lidt til. Der er ikke den spiller på Bayerns hold der ikke kan sætte 2 af vores. Selv Neuer tænker man næsten kunne gå ind på en CM og udfylde rollen fint. Vi er slet ikke tæt nok. Vi er ikke discipliceret nok.

Vi løber ikke nok. Skal man have en chance i sådan en kamp her, så skal der løbes. Og løbes og løbes. Når vi skal kompensere for at samtlige Bayern spillere er bedre fodboldspillere end vores, så må der tilbagelægges meter for meter mere end Bayern.

- Her taber vi også. 115.123 vs 107.084

Jeg synes at det er der man er nødt til at starte i sådan en kamp her. Rudi Garcia er nødt til at få sine spillere til at yde mere.

Dertil kommer der, at man kun kan håbe at vi får et par spillere til vinter. Man må erkende at Maicon ikke er 25 mere og Torosidis holder simpelthen ikke niveau. Han kan være 3 valg på begge backs.


Der er alfa og omga vi får hentet noget ungdom ind til det forsvar. Tingene hænger sammen. Vi skal have nogle ind der kan løbe nogle metre.



Tomas R
374 indlæg.
d. 05/11/14 22:49

De kunne ikke løbe mere. Lagde mærke til, hvordan de hev efter vejret, da der var gået 25 min?!

De kunne simpelthen ikke


Tomas R
374 indlæg.
d. 05/11/14 22:54

Det korte af det lange er vel også at vi har EN - i øvrigt kæmpe - chance i 1. Halvleg til Ninja. Den skal da ind. Iturbe og Gervinho skal da også score på de chancer de har.

Det er - også - en SF de ting, der adskiller os fra de bedste hold.

Jeg kan slet, slet ikke se andre ens Bayern og måske Real tage titlen i år.

[Rettet af: Tomas R - 05/11/2014 - 23:22]


asromadk
3781 indlæg.
d. 05/11/14 22:55

Ja. Visse behov er blevet understreget i kampene mod Bayern synes jeg.

+ Løbekapacitet
++ Ungdom

Men for at finde noget positivt frem, så er vi i en overgangsperiode. Der kommer så småt en solid økonomi op og køre nu med CHL osv. Så må man håbe, at Sabatini også kan følge med. For guderne skal vide vi ikke kan tåle flere alderende spillere og ubekvemme grækere.

Man er virkelig nødt til at hente noget ungt, noget kvalitet til den bagkæde. Kun Maicon holder niveau. Har man ikke penge til at kigge ud i europa og hente noget vildt, så må man altså stramme balderne og få sikret sig Darmian!



..Skræmmende er det jo virkelig, at Keita er vores bedste mand idag. Ninja prøver og har hjertet, men synes simpelthen ikke hans niveau er højt nok i de her kampe. Det kan komme idag, men han træffer for mange forkerte beslutninger.

[Rettet af: asromadk - 05/11/2014 - 22:59]


Lamela
2782 indlæg.
d. 05/11/14 22:58

Hvis Bayern vinder de to resterende kampe, vil to X'er være nok til at sende os videre. En sejr i Moaskva vil, være sikret videre deltagelse. Såfremt Bayern ordner City i Manchester. Desuden kommer City til at mangle deres vigtigste spiller mod Bayern.


asromadk
3781 indlæg.
d. 05/11/14 23:07

Og vi bliver selvfølgelig bailed ud af City, så det er fint nok. Så må man håbe at hele klubben, fra Rudi til Sabatini og Pallotta osv, bruger disse to forfærdelige nederlag til noget.



Romaneren
1682 indlæg.
d. 05/11/14 23:12

Altså, for halvandet år siden sluttede vi nummer 6 i Serie A - synes måske, det er liiiige tidligt nok med big time selvransagelse fra Rudi, Sabatini, Zanzi, Pallotta og co.

Der er edderfandme mange hold, der ville tabe 2-0 ude til Bayern.

Vi skal nok nå derhen! Og bare det, at vi efter 4 kampe står pissegodt i forhold til at komme videre fra ChL's dynamitpulje, som vi i øvrigt var i 4. seedningslag til, synes jeg er en ret stor præstation.

Jaja, vi fik en kæmpe ørefigen på Olimpico, men det går den rigtige vej.


asromadk
3781 indlæg.
d. 05/11/14 23:17

Halvandet år er også lang tid. Vi har midlerne til at sørge for ikke at blive kørt over. Torosidis, Mbiwa, Holebas kan umuligt være dét maksimale vi kan hente.

At vi så er igang med en opbygningsfase hvor man tager små skridt og ikke oversatser på transfermarkedet, det er en anden ting.

Men efterhånden er det bare ganske simpelt og klart isoleret hvor vores problemer er, og det er frustrerende.


Lamela
2782 indlæg.
d. 05/11/14 23:27

Holebas, Cole & Toro, er ganske enkelt ikke gode nok. Mapou, er hentet som 4.mand, og har sin rolle fint. Hvem havde dog set at Astori og Castan vil være ude i så lang tid?

Jeg så hellere Garcia bruge to unge Romerske talenter, (hvis de er gode nok self) end at se Toro og Holebas/Cole.

Gid vi dog kunne hente Jedvaj tilbage.


asromadk
3781 indlæg.
d. 06/11/14 00:09

Helt enig. Når det her er niveauet der bliver lagt for dagen af Toro, Cole, Holebas (Mbiwa), så er det svært at finde op og ned i, at man afskiber Romagnoli fx.


Tomas R
374 indlæg.
d. 06/11/14 09:57

jeg tror Garcia klart havde forventet mere af Cole indtil nu. Men det er altså en lotterisedlen at hente en aldrende stjerne-bænkevarmer ind.
Det er gået strålende med Maicon og Keita og så rigtig skidt med Cole. Men sådan er det jo nogen gange.

Jeg mener vi skal hente Jadvaj tilbage og Romagnoli til næste sæson og afskibe mBiva og Torosidis.
Vi bør kunne tiltrække bedre spillere, når vi er blevet et etableret tophold, end da vi rodede rundt under EL-pladserne.

Hvad med Criscito? Er han noget værd?


bobo
110 indlæg.
d. 06/11/14 13:03

Criscito er okay.
og Darmian er meget god og ung.
Dem må vi godt hente. Men gider ikke at betale (coentrao pris for en back)

Maicon er god og skal nok holde 1 år til.

Fræk aflevering af Cole til gervinho i kampen, men det har også været det eneste posetive.(mere af det tak!)



Dingding
134 indlæg.
d. 07/11/14 01:29

Rolig nu med alt det indkøbssnak. Det er Roma det her!
Manolas har været en hamrende god spiller, og når Castan, Maicon og Astori er helt klar, så ser det altså ikke så dårligt ud. Vi kan fandme ikke forvente at pengene strømer ind. Der er købt ind for mange penge i en periode, hvor økonomien ikke ser for skarp ud.


Seneste Nyheder

Venezia - AS Roma 9/2-2025
(07/02/25) 0


AC Milan - AS Roma
(05/02/25) 42 0


AS Roma - Napoli 2/2-2025
(01/02/25) 25 0


AS Roma - Eintracht Frankfurt 30/1-2025
(29/01/25) 31 1


Udinese - AS Roma 26/1-2025
(25/01/25) 35 0


AZ Alkmaar - AS Roma 23/1-2025
(22/01/25) 38 0


AS Roma - Genoa 17/1-2025
(17/01/25) 35 0


Lazios ørnefører fyret efter penis-skandale
(15/01/25) 1


Bologna - AS Roma 12/1-2025
(11/01/25) 51 0


Mercato Vinter 2025 (opd. 4/2-2025)
(08/01/25) 14 0


Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma