Kategori: Optakt
Kilde: Roma Club Danimarca
Skrevet d. 27/09/14 13:33 af chrfog
5. Spillerunde byder på en hjemmebanekamp mod Hellas Verona.
Verona kom tilbage i Serie A i fuld fart sidste sæson og har ikke set sig tilbage siden. De sluttede på en endelig 10. Plads, de var dog en af topholdene sidste efterår, men i vinterpausen mistede ballonen pusten. 10 ud af klubben 16 nederlag i forgangne sæson blev indkasseret fra Januar og frem. Det var dog ikke målmaskinen helt oppe foran, der ikke leverede varen. Luca Toni garnede 20 gange. En spiller, der er svær at hade. Han har dog ikke fået Preben Elkjær status endnu, som vel stadig er ønsket som borgmester.
Verona har ligeledes startet fornuftigt ud på denne sæson, hvor de, med 2 sejre og 2 uafgjorte, stadig er ubesejret. Indtil videre har de mødt Genoa, Torino, Palermo og Atalante, hvor de altså stadig har til gode at vise deres værd mod større klubber.
Verona-direktøren Giovanni Gardini brugte dog ikke sommeren på badeferie, da Verona virkelig fik skiftet godt og grundigt ud i truppen. De sagde farvel til Romulo, som endte med et lejeophold i Juventus og Iturbe, der ellers var for dyr til nogle Serie A-klubber ifølge Gardini. #Dollardollarbill #Financialfairplay
Det betød, at de også kunne kaste lidt om sig med pengene. Frederik Sørensen og Nene blev hentet ind fra andre Serie A-klubber. Samtidig tog de for sig af retterne i gamle Barca-spillere. Javier Saviola, der efter min bedste overbevisning har levet under jorden i flere år, kom til klubben sammen med Marquez. Obbadi fra Monaco fik sneget sig ind på lejeophold og til sidst den græske landsholdsspiller Lazaros Christodoupoulos. Verona er altså med i kapløbet omkring, hvem der kan skrive med flest grækere. Indtil videre står den 3-3.
Det hele skal dog ikke handle om Verona. Det er nemlig ikke en almindelig dag i det romerske – eller resten af verden. Francesco Totti fylder år!
I 23 sæsoner og 710 kampe har han underholdt os. Jeg kunne snildt have skrevet en lang tekst udelukkende omkring Totti, men det må vente til en anden dag. Garcia udtalte under pressemødet, at der ikke var nogen grund til at fortælle Totti, hvor gammel han var. Han tror nemlig stadig, at han kun er 28. Du kan dog alligevel ønske ham tillykke på Twitter ved at bruge #AuguriCapitano. De mest spektakulære hilsner bliver vist på bannerne langs med banen under kampen.
Et kæmpe tillykke herfra!
Truppen:
Calabresi, Cholevas, Cole, De Sanctis, Destro, Emanuelson, Florenzi, Gervinho, Keita, Ljajic, Lobont, Maicon, Manolas, Yanga-Mbiwa, Nainggolan, Paredes, Pjanic, Sanabria, Skorupski, Somma, Torosidis, Totti, Verde.
Forventede startopstillinger(CdS):
Roma(4-3-3):
De Sanctis; Torosidis, Manolas, Yanga-Mbiwa, Cholevas; Pjanic, Keita, Nainggolan; Florenzi, Destro, Ljajic.
Hellas Verona(4-3-3):
Gollini; Sørensen, Moras, Marques, Brivio; Obbadi, Tachtsidis, Ionita; Gomez, Toni, Jankovic.
Kampen vises direkte på Canal8. Vi mødes dog ikke på Krølben i dag, da vi har rykket arrangementet til lokalerne på Københavns Universitet. Det er dog i samme gade, Studiestræde 6. Vi har været der før, så I kender rutinen. Hvis i bliver væk, så er der arrangeret fælles afgang fra Krølben I bedste Skolepatrulje stil.
Hvor er det kedeligt at se Roma når vi ikke spiller i chl eller imod Fiorentina, Milan, Lazio juve og Inter. Kom nu for helvede verona, spil jeres eget spil! Mere defensive kan man vist ikke være!
Synes vi spiller som et rigtigt tophold vi kunne være foran med 4 mål hvis der var lidt mere kynisme.
Er vildt imponeret af manolas og keita!!
Vigtig scoring af Florenzi! Helt enig med MURO - Verona kunne ikke spille meget kedeligere, og det er bare ulempen ved Serie A. De små hold er simpelthen for bange for at satse.
Fantastisk Destro!! Og dejlig at se fejringen med Garcia.
[Rettet af: praeste - 27/09/2014 - 19:47]
Hooold da kæft Destro :D
Tror han er tilgivet for den brændte chance han fik af Gervinho.
Vigtigt at få en sejr her. Som matti92 nævner, så spiller vi som et tophold. Hver gang Verona fik bolden, så blev de tacklet næsten med det samme. Manolas er urimelig stærk, han moser bare modstanderne.
God tålmodighed og det gav pote. Lækkert!
Skøn sejr idag, begyndte ellers at frygte, at det bare var en af "de der kampe".. -som vi ikke skal have for mange af..
Og Destros mål kan vel bedst beskrives sådan her: Nice ;-)
Synes det her er holdets bedste kamp i sæsonen.
Manolas - 9/10. Hold kæft hvor er han sikker, og velspillende. Han laver stort set ingen fejl, og han er super god i duellerne.
Mbiwa - 4/10. Han er simpelthen for usikker, han lavede to kæmpe boldtab hvor han simpelthen bare misser en bold som er i luften, det første tab kunne ligeså godt havde gjort det til 0 - 1.
Cole - 6/10. Pænt usynlig, var fin i det defensive though.
Maicon - 8/10. Hvis han, og resten af holdet, var lidt mere præcise ville vi have lavet 2 - 3 mål kun fra hans aktioner alene.
Ninja - 6,5/10. Tabte bolden lidt for meget, skød alt for mange gange, og var slet ikke effektiv. Stadigvæk løbestærk, og var en god station i midtbanen.
Pjanic - 7,5/10. De første 65 minutter af kampen lavede han ikke spor, men så kan man da love for at han kom igang. Flere utroligt flotte ting fra ham.
Keita - 8/10. Allerede nu kan man fornemme hvor fantastisk et køb det er. Han spiller så godt!
Ljajic - 5/10. Var ikke til stede i kampen.
Totti - 8/10. Ingen mål, men helt klart vores bedste spiller i den tid han var inde... Gad vide hvad der stod på den T-shirt inden under roma trøjen, for han var godt nok ivrig efter det mål!
Destro - 7/10. Ville ha været en 5/10'er hvis ikke han scorede, for han var godt nok ikke skarp. Dejligt mål. :D
Gervinho - 7/10. Nøøøj hvor ville det ha været et fedt mål hvis der blev scoret på hans løbetur.... Vores Cristiano skuffer sgu aldrig!
Florenzi - Totti/totti. ingen ord ;)
Paredes - ... Han fik da nogen minutter,
På trods for at der ikke blev scoret i første halvleg, og det meste af anden, så synes jeg virkelig at de spillede flot, der blev presset, løbet og folk vidste hvad der skulle gøres med bolden. Kreativiteten var til stede, men præcisionen var der ikke.
Super kamp, og auguri totti :)
Tak Florenzi
[Rettet af: noroma - 27/09/2014 - 20:15]
M'biwa til 4... Tror ikke vi har set den samme kamp idag. Han spillede - ligesom Manolas - helt kanon!
M'biva lavede 2 kæmpe fejl hvor han sparker forbi bolden desuden virker han sindssyg tung! Men der blev også gået til den i duellerne som han får plusser for men er enig i karakteren 4 ud af 10! Er Castan ikke med mod City??
Og destro må godt blive bare lidt skarpere. Kæft nogle direktører han fik brændt og klassisk destro så scorer han fra midten 😉
[Rettet af: Tottithorsen - 27/09/2014 - 20:37]
Hmm enig i de fleste ting dog synes jeg Cole virker gammel han løb meget mere i Chelsea! Derudover mener jeg m'biva var bedre en Cole så min mening er at bytte om på deres karakter.
I har muligvis ret. Desuden lavede Biver jo også et par gode ting. Han vandt en del dueller. :)
puha jeg ved godt at Garcia rotere meget! men når strotmann skal han fanme kæmpe for det. Ninja har bare noget af en motor!!!
- Cole tror jeg bliver bedre i løbet af sæsonen. Men ja han virker lidt tung!
Og omkring Destro og "direktører" de er simpelthen for lette for ham haha! - Klasse mål!
Synd Totti ikke fik en pind!
Garcia was also asked about the performances of Kostas Manolas, who has quickly become a key figure in the Roma back four.
“He is a great player with many qualities, one of them is pace. It really helps us, he’s good with technique and I’ve seen some of his past matches, so am sure he’ll score goals eventually.
“Can he be compared to Benatia? That’s a pointless comparison, as Manolas is a Roma player and the only one I am interested in.”
Elsker simpelthen at Garcia tager sådan hånd om sine spillere, tror hans mandskabspleje er vanvittig afgørende at nye spillere præsterer så hurtigt!
Manolas har været fremragende! Men er bange for vi løbes over ende på tirsdag af et fysisk stærkt "engelsk" hold. Er bekymret for om m'biwa er god nok!
Synes ikke M'Bivas problem er hans fysik. Det er snarere hans spilforståelse, placeringsevne osv.
Men jeg er ikke enig i, at han spiller så dårligt, som mange herinde mener.
Hey! truppen til tirsdagens kamp er offentliggjort. And Guess What! Iturbe er med! :-)
AS Roma - Cagliari 16/3-2025
(15/03/25) 17
0
Athletic Club - AS Roma 13/3-2025
(12/03/25) 41
0
Empoli - AS Roma 9/3-2025
(08/03/25) 15
0
AS Roma - Athletic Club 6/3-2025
(05/03/25) 15
0
AS Roma - Como 2/3-2025
(01/03/25) 28
0
Pisilli forlænger til 2029
(25/02/25) 1
0
Roma - Monza
(24/02/25) 22
0
Europa League: Roma trækker Bilbao
(21/02/25) 3
0
AS Roma - FC Porto 20/2-2025
(20/02/25) 30
0
Parma - Roma 16/2-2025
(16/02/25) 18
0