Kategori: Optakt
Kilde: Roma Club Danimarca
Skrevet d. 13/09/14 13:57 af chrfog
Efter en landsholdspause kan vi nu igen se frem til vores elskede Serie A igen er på programmet. Anden spillerunde byder på et opgør mod oprykkerne fra Empoli. Den Toscanske klub er tilbage i den bedste række i Italien efter 6 års fravær. Indtrædelsen kom ikke uden kamp og de sikrede sig først oprykning i sidste spillerunde, hvor Latina trak det korteste strå. Deres første kamp tilbage i rækken var en utilgivelig affære, hvor den grå målræv Di Natale gjorde det grimme 2 gange i anden halvleg.
Denne gang er Empoli dog på hjemmebane. Den åbne heksekeddel i udkanten af Firenze var sidste sæson stedet, hvor størstedelen af Empolis point blev brygget. Statistikken, Ubesejret i 19 ud af 21 kampe, vidner om, at man ikke kommer derfra gratis med 3 point i bagagen
Hjemmebanen var en fordel. En anden fordel var træfsikre Tavano. Navnet vækker måske minder hos nogle, da han var udlejet til Roma tilbage i 2007. Nogle ville kalde ham Empolis Totti. Han har endda samme fornavn og nummer. Jeg vil ikke være så blasfemisk, selvom Tavano sidste sæson leverede 22 fuldtræffere.
Garcia har udtaget 24 spillere, der igår ankom i Empoli - Ja, selvfølgelig fløj de!
Destro skulle giftes dagen efter Fiorentina kampen og blev højst sandsynligt skånet. Hvedebrødsdagene er dog ovre og vi kan sagtens forvente at se Destro starte inde.
Maicon kom tidligere hjem fra landsholdslejren. Der er intet officielt omkring hjemsendelsen, men agenten har udtalt, at han ikke forventer, de ringer og beder Maicon komme tilbage. Der svirrer en masse rygter, men indtil videre er årsagen ”Interne problemer.” Agenten forsikrer dog, at Maicon bliver ved med at spille fodbold på klubniveau.
Klubbens afrikanske spillere fik dog rigeligt med spilletid i pausen. Faktisk alle 90 minutter. Derfor kunne de sagtens blive sparet.
Truppen:
Astori, Borriello, Castan, Cholevas, Cole, De Rossi, De Sanctis, Destro, Emanuelson, Florenzi, Gervinho, Iturbe, Keita, Ljajic, Lobont, Maicon, Manolas, Nainggolan, Paredes, Pjanic, Skorupski, Torosidis, Totti, Yanga-Mbiwa.
Forventede opstillinger(CdS):
Roma(4-3-3):
De Sanctis; Torosidis, Manolas, Astori, Holebas; Pjanic, De Rossi, Nainggolan; Florenzi, Destro, Ljajic.
Empoli(4-3-1-2):
Sepe; Laurini, Hysaj, Rugani, Tonelli; Croce, Valdifiori, Vecino; Verdi; Mchedlidze, Tavano.
Kampen bliver vist på Canal8 og naturligvis mødes vi også på Krølben.
Fin optakt. Gode info jeg ikke kendte til. Super
Kommentar: Hvis den opstilling holder,er der da tale om B-kæden på de to fløje.ifølge flere Roma-fansites bliver det Iturbe, Destro og Gervinho i front. Vi må se :)
Ps: det hedder "svirrer" med rygter, ikke "sviger" - det første er noget der flyver og farer rundt. Det andet er noget, der følger med når man bliver gift. Det er i hvert fald min erfaring ;-p
Grunden til Maicons hjemsendelse skyldes ifølge medier en prank på Elias.. En ulækker, men fandme også sjov prank!
@Tomas
Nogle gange stiger man sig blind på teksten ;)
ps. den her er med vilje
[Rettet af: chrfog - 13/09/2014 - 15:52]
@TottiTheBest
Den prank er blevet afkræftet - det var en brasiliansk satire hjemmeside der skrev om den og den har siden spredt sig. Den er sjov - der er dog intet hold i den :)
Husk at konkurrencen om at spå om sæsonen stadig er igang, men vi skal have dit bud inden kick off i aftenens kamp :)
KLIK HER
Foggy har slet ikke tid til at læse korrektur - og heldigvis for det!
#merefartpå #megetitaliensk
"Nogle gange stiger man sig blind på teksten ;)"
haha!
Det kender jeg (også) godt. Har engang skrevet en freelanceartikel, at der var "udfodringer" ift at bekæmpe sultproblemer i Afrika.
lol!
Nå. Til age på sporet! Forza Roma!
Startopstillingen
De Sanctis;
Maicon, Manolas, Castan, Cole;
Pjanic, De Rossi, Nainggolan;
Florenzi, Destro, Ljajic
Fem nye i startopstillingen ift Fiorentina-kampen!
Landsholdspilleren Astori er altså ude, mens angrebet er en helt ny konstellation.
AS Roma - Fiorentina 24/8-2026
(23/08/26)
17
0
Officielt: Roma køber Rodrigo Mora
(19/08/26)
0
0
Roma køber Nahuel Molina
(14/08/26)
0
0
Mercato Sommer 2026
(03/08/26)
1
0
Officielt: Roma henter Koulierakis
(03/08/26)
0
0
Officielt: Roma henter Castro i Bologna, Dovbyk udlejes
(27/07/26)
0
0
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0
Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26)
0
0
Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26)
43
0