Kategori: Transfer og rygter
Kilde: laroma24, vocegiallorossa
Skrevet d. 01/09/14 09:40 af Jonas
Så er vi noget til sidste dag af transfermarkedet. Det Italienske vindue lukker i aften kl.23 og en ting er sikkert - Sabatini er ikke færdig med at handle.
Sabatini arbejder på at hente en ny forsvar til Garcia og det varmeste navn er Mapou Yanga-Mbiwa. Hvis eller når franskmanden bliver hentet. Bliver Romagnoli udlejet til Sampdoria.
Det er altid spændende at se om Marco Borriello bliver eller ej. De seneste rygter går på at Palermo skal være interesseret, men Roma vil efter alt sandsynlighed komme til at betale en del af angriberens løn.
Ligeledes er Romas interesse i Rabiot velkendt, men om Sabatini får en aftale han kan være tilfreds med, må vi vente og se.
Få et overblik over sommerens bekræftede handler her.
Pressemeledelser:
"AS Roma meddeler at man er nået til enighed med Newcastle United om at Mapou Yanga-Mbiwa frem til d.30 juni 2015. Roma betaler 1 mio pund for at leje spilleren og en købsoption på 5,5 mio. pund."
"AS Roma meddeler at man har lavet en aftale om at udleje Alessio Romagnoli til UC Sampdoria frem til d.30 juni 2015. Sampdoria betaler 500.000 euro for at leje spilleren og en køboption på 2 mio. euro. Roma har en tilbage-købsoption på 750.000 euro."
23.00: Det italienske vindue er nu lukket og der har været stille omkring Roma på det seneste. Det endte med at Romagnoli blev udlejet til Sampdoria og at Yanga-Mbiwa blev lejet i Newcastle. Ifølge Di Marzio betaler Roma 1 mio. euro for at leje Yanga-Mbiwa og har en købsoption på 5,5 mio. euro.
22.50: Corriere dello Sport skriver her sent på aftenen af Rabiot-handlen definitivt er lukket. Parterne har ikke formået at kunne nå til enighed.
22.10: Så blev det officielt. Roma lejer Yanga-Mbiwa i Newcastle. Spilleren er blevet registreret hos Lega Serie A.
21.20: Sky Sports melder at der ikke vil ske nogle ændringer i Romas angreb. På trods af interesse fra Cesena i Borriello, vil angriberen blive i Rom. Det betyder også at Nilmar ikke vil komme til.
21.15: Ifølge repubblica.it vil Yanga-Mbiwa skriver under på en 3-årig kontrakt med Roma og modtage en løn på 1 mio. euro plus bonus på op til 500.000 euro.
21.10: Med under 20 timer tilbage af det italienske transfermarkdet er der ikke mange nyheder omkring Roma. Det ligner meget at Yanga-Mbiwa bliver det eneste nye ansigt i klubben i dag, mens Romagnoli bliver den eneste spiller der forlader.
20.45: Arsene Wenger er i Rom i for at deltage i en velgørenhedskamp og blev i den forbindelse spurgt ind til Mattia Destro, der tidligere på sommeren var rygtet til Arsenal. "Jeg er her ikke i forbindelse med transfermarkedet. Alt kan lade sig gøre indtil midtnat, men for nu er der ikke noget," sagde Wenger til La Repubblica.
20.35: PSG træner Blanc til beIN Sports: "Rabiot har besluttet sig for at forlade klubben, hvilket er en skam."
20.30: Sky Sports melder at Roma forsøgte at hente Paletta i Parma, men at klubben afvise en lejeaftale med købsoption. Sabatini rettede sig derefter imod Yanga-Mbiwa.
20.25: Ifølge Sky Sports har PSG afvist både Roma og Arsenals henvendelser omkring Rabiot. Spilleren forbliver i Frankrig.
19.00: Så er Romas kampprogram på plads for resten af året. Få et overblik her: link.
18.40: Gianluca Curcis fremtid er stadig usikker. Han har ingen fremtid i Roma og var tidligere på sommeren tæt på et skifte til franske Lens, men grundet finansielle problemer fik klubben ikke lov at hente målmanden. Hvis Lens får tilladelse af det franske fodboldforbund kan Curci stadig nå at skifte.
18.20: Sky Sports melder at Roma stadig håber på at hente Rabiot i PSG. Parterne forhandler stadig, men det ser svært ud.
18.10: Ifølge CalcioMercato er Borriello en af de spillere som Fiorentina overvejer, efter at Rossi igen er meldt ude med en skade.
17.55: Sampdoria offentliggøre at man har lejet Romagnoli i Roma og som en del af handlen har en købsoption, Roma har en tilbagekøbsoption.
17.00: Yanga-Mbiwa er blevet færdig med sit lægetjek: "Forza Roma!"
16.40: Ifølge Di Marzio er Roma stadig langt fra at hente Rabiot. Roma ønsker spilleren og presser PSG, men den franske klubs krav er stadig for høje. For nu virker et skifte usandsynligt og parterne kan udskyde forhandlingerne til januar.
16.30: Sky Sports Angelo Mangiante: "Balzaretti stopper ikke, men vil forklare hvad der sker og hvordan hans genoptræning vil foregå".
16.00: Juventus' Kingsley Coman til Le Parisien: "Jeg har snakket med Rabiot og han fortalte mig at han gerne vil spille i Italien."
15.55: Nemanja Radonjic der fik annulleret sin kontrakt med Roma, grundet uprofessionel opførelse, har skrevet under med Empoli.
15.20: Roma annoncerer at Balzaretti vil afholde et pressemøde i morgen kl. 14.00. Balzarretti kan vælge at trække sig tilbage som fodboldspiller, efter længere tids skades problemer.
15.10: Yanga-Mbiwa er ankommet til Gemelli for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.
15.00: Yanga-Mbiwa: "Jeg er glad for at være her. Forza Roma." Kilde: Roma Radio (Romas nye officielle radio kanal).
14.35: Yanga-Mbiwa er landetog har netop forladt lufthavnen og sat kursen mod Gemelli.
13.40: Yanga-Mbiwas fly er forsinket og han forventes at lande i Rom kl. 14.00
13.30: Chroniclelive.co.uk skriver at Newcastle skal være klar til at betale 80% af Yanga-Mbiwas løn, imens han er udlejet til Roma.
13.00: Ifølge Di Marzio har Roma sendt et nyt bud afsted på Rabiot. 4 mio. euro denne sommer + 6 mio. euro næste sommer, samt bonus og en procentdel af et fremtidigt salg. Roma venter på PSGs svar
11.55: vocegiallorossa.it skriver at Rabiot har valgt Roma, men at klubben ikke vil efterkomme PSGs krav på 15 mio. euro. Roma kan forsøge sig igen til januar eller vente til næste sommer, hvor han kan skifte på fritransfer.
11.45: De seneste meldinger går på at Yanga-Mbiwa vil lande kl. 13.00 og derefter vil tage direkte til Gemelli.
11.15: Franske Le Parisien skriver nu at Roma og PSG skal være kommet til enighed omkring Rabiot. Roma vil angiveligt betale 5 mio. euro denne sommer og 5 mio. euro til næste sommer.
11.05:
Rete Sport melder at Yanga-Mbiwa vil ankomme til Rom kl. 12 for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.
11.00:
Sky Sports melder nu at Roma og Newcastle er nået til enighed og Yanga-Mbiwa vil nu flyve til Rom. Spilleren vil skifte på en lejeaftale med købsoption for i alt 6-7 mio. euro.
10.45:
Officielt: Romagnoli skifter til Sampdoria på en lejeaftale. Spilleren er blevet registreret som Sampdoria spiller hos Lega Serie A.
10.30:
Daily Telegraph skriver at Louis van Gaal vil byde £25 mio for Strootman til januar.
10.10:
Ifølge Il Messaggero har Roma ikke modtaget nogle acceptable bud på Borriello, som på nuværende tidspunkt er på ferie på Ibiza. Cesena, Palermo og Aston Villa meldes alle som interesserede.
9.55:
CdS: Roma forhandler stadig med PSG om Rabiot, parterne har dog svært ved at blive enige om betalings metoden. Roma skal være enige med spilleren og hans agent (der også er hans mor).
9.50:
Corriere dello Sport skriver at Sabatini har opgivet at hente Basa, da man ikke kan nå til enighed med Lille. Rolando er stadig en mulighed, men Porto vil ikke udleje spilleren. Yanga-Mbiwa er den der er tættest på et skifte til Roma.
9.46:
Stort tillykke til Mattia Destro der skal giftes i dag - det betyder formentlig også at han ikke har tid til at skifte klub! :)
9.45:
PSGs ejer Al Khelaifi bekræfter at man forhandler med Roma og en anden klub om Rabiot.
9.43:
Le Parisien skriver nu at Roma har opgivet Rabiot. Da man ikke vil betale 15 mio. euro for en spiller der kun har 12 måneder tilbage af sin kontrakt.
9.42:
Il Tempo skriver at Roma ønsker at leje Yanga-Mbiwa i Newcastle med købsoption. Spilleren forventes at gennemgå lægetjekket i løbet af dagen. Di Marzio melder at Roma skal have tilbudt at leje spilleren med en købsoption på 5 mio. euro.
Det er så stærkt arbejde Jonas!
Jeg følger spændt med hele dagen :)
Nice! :)
Jonas - dine deadline day transferopdateringer er et af årets højdepunkter !
Er vi ikke fint dækket ind i center forsvaret?
Med Yanga M'Biwa er vi ihvertfald super godt dækket ind, to venstrebenede og to højrebenede.
KOM SÅ med Adrien Rabiot og en klasse angriber!
Tror simpelthen ikke på at der kommer en angriber og har svært ved at se hvem det skal være. Nilmar rygterne faldt hurtigt til jorden og det virker til at man har opgivet at komme af med Borriello. Hvilket betyder at vi har Totti, Destro og Borriello til den centrale position og nu har Garcia også forsøgt sig med Florenzi på den plads.
Ja vi kunne godt bruge en der et is kold oppe foran n...Destro skal nok gøre det super i år....men vi skal have 2 rigtige bomber....jeg forstå ikke vi ikke beholder romagnoli istedet for at smide penge efter Mbiwa
[Rettet af: totti er gud - 01/09/2014 - 16:56]
Så lige kampprogrammet. Nogle chancer for at kampene rykkes ? Hvis man ser bort fr vind og vejr osv.
Man ved jo aldrig i Italien :p
AS Roma - Genoa 17/1-2025
(17/01/25) 35 0
Lazios ørnefører fyret efter penis-skandale
(15/01/25) 0 1
Bologna - AS Roma 12/1-2025
(11/01/25) 51 0
Mercato Vinter 2025 (opd. 19/1)
(08/01/25) 13 0
Romas milliarddyre stadion
(07/01/25) 0 0
AS Roma - Lazio 5/1-2025
(04/01/25) 43 0
AC Milan - AS Roma 29/12-2024
(28/12/24) 21 0
AS Roma - Parma 22/12-2024
(20/12/24) 26 1
Roma - Sampdoria Coppa Italia 2024
(18/12/24) 11 0
Rasende Friedkin vil rydde ud
(17/12/24) 8 0