Kategori: Transfer og rygter
Kilde: laroma24.it
Skrevet d. 23/05/14 10:24 af Andreas
Det skulle have været så godt det hele. Oven på en flot sæson, er Roma klar til igen at deltage i det fine selskab - Champions League.
Det er dog foruroligende nyheder, der de seneste dage er sivet ud fra klubben. Det var meningen, at Sabatini skulle bruge sommeren på at forstærke truppen, men nu ser det ud til, at han i stedet skal kæmpe med næb og klør, for at fastholde de eksisterende spillere.
En af sæsonen helt store spillere Mehdi Benatia, er for tiden i landsholdslejr med det marrokanske landshold og blev igår interviewet til nationalt tv. Her sagde forsvarspilleren "Klubber som Barcelona, Bayern og Manchester City får enhver spiller til at drømme. Min agent arbejder på tingene og jeg tror at der snart kommer nyt"
Og han fortsætter "Jeg har det fint i Roma, men en forlængelse (af kontrakten. red) er umulig. Jeg er 27 år og tilbud fra store klubber får dig til at tænke"
Det er bestemt ikke udtalelser, som romanisti ønsker at høre.
Interviewet med Benatia kan ses her (på fransk)
Udover Bentatia, er der også røre i Gervinho-lejren. Kantspilleren skal være utilfreds med lønnen i Roma og selvom han er blevet tilbudt en lønforhøjelse til 2,3 mio. euro, så skal han alligevel have sat sin agent i arbejde, for at sondere markedet. Senest er AS Monaco blevet nævnt som mulig destination.
Gervinho har en frikøbsklausul på 20 mio. euro.
Næsten mand på listen over spillere med en mere eller mindre usikker fremtid i klubben er Kevin Strootmann. Manchester United's nye træner - den nuværende hollandske landstræner, Louis Van Gaal, er en stor beundre af Strootmann og der spekuleres i om han vil sprænge banken, for at hente sin landsmand til Old Trafford. Det er dog indtil videre blot spekulationer og Strootmanns lange skadespause, må tale for at han ikke skifte klub allerede til sommer.
En spiller der allerede har forlænget kontrakten er Miralem Pjanic - der forleden købte et helt apotek for at sende medikamenter til ofrene for oversvømmelserne i Bosnien. Pjanic nye kontrakt indeholder dog en frikøbsklausul på bare 30 mio. euro - næppe noget der for alvor skræmmer en klub som PSG, hvis interessen for midtbanemanden er reel.
Urolighederne skal nok også ses som et led i det spil, der foregår mellems spillere, agenter og klubben. Oven på den store sæson, Er det naturligt, at spillerne forsøger at presse citronen, for at opnå bedre lønninger, men klubben skal også passe på med at give alt formeget efter for kravene, så vi ikke ender i en situation som under Sensi-familien, hvor udgifterne løb løbsk.
Benatias udtalelse kommer virkelig som en bombe! Ingen tvivl om at han har været sæsonens spiller og at han fortjener en lønforhøjelse, men troede alligevel at han havde mere klasse efter at have båret anførerbindet.
Det bliver virkelig en spændende sommer og jeg troede tidligere at vi ville være i stand til at holde på profilerne, men efter at silly season er begyndt er jeg ikke helt så sikker længere.. At vi kan ende med at miste både Benatia, Strootman og Pjanic ville være et kæmpe tab, men de får ikke lov at skifte billigt! Og vi har jo tidligere set hvad Sabatini kan ;)
#InSabatiniWeTrust
Sidste sommer mistede vi en række nøglespillere, og kom alligevel forstærket ud.
Mht Gervinho, så skal vi ifølge asromadk ikke være bekymret.
Benatia er lidt en anden sag. Han har vist at han er en af verdens bedste forsvarsspillere, og i den kontekst er Roma altså en lille klub, når de helt store kommer på banen.
Skulle Strootman smutte har vi i denne sæson også vist, at vi kan klare os uden ham.
Skulle nogle af spillerne smutte, vil der komme mange penge i kassen. Vores muligheder for at hentet store navne dette vindue må alt andet lige være bedre i år end sidste år.
Jeg er fortrøstningsfuld.
[Rettet af: tdj89 - 23/05/2014 - 10:55]
Lad os nu se hvad der sker eller ikke sker
Der er lang vej endnu og endnu er alt på rygteplan ,men alligevel , Jeg tager stadig til Rom ,
også for at se fodbold .
Forza Roma
jeg håber ikke, at det bliver en grim sag med Benatia.
Han har trodsalt 3 år tilbage på kontrakten og ingen chance for at købes fri. Garcia siger, at han ikke er til salg. I det mindste står Roma med en rigtig god chance for at tage et rimeligt beløb for ham, hvis det endeligt er.
Jeg kan også godt forstå, at flere af spillerne presser på for at hæve lønnen. Der er en turnering mere næste sæson og det skal afspejles enten i den normale løncheck eller en form for bonusordning.
Kevin, Mehdi og Gervinho blev hentet billigt og til lavt løn, og med de præstationer, de har vist i denne sæson, og har været blandt de bedst i ligaen, kunne man godt belønne dem en lidt bedre kontrakt. Jeg er dog chokeret over, han ikke ønsker en forlængelse, direkte en lussing. Men kan samtidig godt forstå hans ambitioner. Hvis ledelsen kan få dem overtalt til at blive en sæson mere, og se hvor det fører hen mht. placeringen i ligaen. Med en eller 2 forstærkninger til start 11'rn i Kevin - Mehdi klasse, burde vi presse Juve endnu mere næste sæson.
Hvor kan man læse om det interview han har givet?
For det er da noget af en bombe, efter denne artikel: http://as-roma.dk/nyheder/2072/Benatia-aabner-op-for-forlaengelse
Håber på det bedste, sommeren er heldigvis lang, og tvivler på, at der kommer de store handler inden VM-start...
@Steiniche88
Nu ved jeg ikke hvor stærk du er ud det franske sprog, men interviewet kan ses her
Jeg har svært ved at forestille mig, at han har et brændende ønske om at forlade klubben. At han så ikke vil være afvisende overfor de her (samtlige top 5-8 klubber i europa nærmest), det er jo naturligt nok. Mon ikke han, ligesom de andre profiler, er nysgerrig efter at se, hvor langt han (og holdet) rent faktisk kan drive det her Rudi Garcia hold.
Men at han som sådan ikke er afvisende, synes jeg er fair nok. Det er jo lidt en anden sag end fx Destro, der ikke synes Wolfsburg er særlig tiltrækkende, og derfor 'viser' en indiskutabel lyst til at forblive i Roma.
Fodboldspilleren Benatia er også gået grueligt meget igennem for at nå til dette punkt i hans karriere. Jeg er sikker på, at hans historie har gjort ham både stærkere, men også mere selvstændig - så jeg tror ikke, at han efter blot 1 sæson i Roma har overgivet sig fuldt ud til klubben. Man kan i og for sig godt forstå at han er typen der vender tingene både 1,2 og 3 gange uden at stirre sig blindt på noget som helst.
For et godt indblik i hans karriere, kan jeg stærkt anbefale denne artikel.
Gervinho må gerne smutte for 20 mio €, vi kan få en meget bedre spiller til at erstatte hans position (Lamela).
Hvis vi får en god pris for Benatia (40m+ €), så ser jeg gerne ham solgt. - Sabatini skal nok finde en god erstatning.
Pjanic og Strootman ser jeg som MUST KEEP spillere, de kunne gå hen og blive noget stort for Roma.
Jeg så gerne Lamela returnere hvor han tilbehører, og så også gerne klasse spillere signeret til at forstærke offensiven såsom Griezmann.
AS Roma - Fiorentina 24/8-2026
(23/08/26)
17
0
Officielt: Roma køber Rodrigo Mora
(19/08/26)
0
0
Roma køber Nahuel Molina
(14/08/26)
0
0
Mercato Sommer 2026
(03/08/26)
1
0
Officielt: Roma henter Koulierakis
(03/08/26)
0
0
Officielt: Roma henter Castro i Bologna, Dovbyk udlejes
(27/07/26)
0
0
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0
Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26)
0
0
Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26)
43
0