Login
Glemt password Opret bruger

Roma på jagt i Premier League

Etoo Chealsea.jpg

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: Calciostreaming

Skrevet d. 19/05/14 11:12 af geggeri

Før denne sæson overtog Rudi Garcia trænergerningen i den italienske hovedstadsklub. På det tidspunkt var der ikke mange i Rom – hverken fans eller spillere som kendte til denne noget ukendte franskmand, men her ti måneder senere er den 50-årige Roma-træner en kendt person i hele Italien.

Søndag spillede AS Roma sin sidste kamp i Serie A i denne sæson, og klubben kan se tilbage på den pointmæssig bedste sæson nogensinde. Trods en aldeles suveræn sæsonstart med 30 point i de ti første kampe, hvilket er rekord i Serie A, kunne Rom-klubben dog ikke stille noget op over for Juventus, der i denne sæson har kværnet al modstand, men efter sidste sæsons sjetteplads er en placering som nummer to i Scudettoen mere end godkendt, og Giallorossis kan nu se frem til en sæson med Champions League på programmet.

Det betyder, at Garcia skal ud og kigge på forstærkninger til truppen for at spille med i den prestigefulde turnering, og ifølge rygterne kan flere Premier League-spillere være på vej mod den italienske hovedstad.

En af dem er Manchester Cits forsvarsspiller Aleksandar Kolarov. Den serbiske landsholdsspiller er kommet i lidt af en knibe på Etihad Stadium, hvor Manuel Pellegrini ser et større lys i Gael Clichy på venstre back-positionen.

Ydermere er Manchester City blevet straffet af UEFA for overtrædelse af ’Financial Fair Play’-reglerne, og en af sanktionerne mod den engelske klub er, at klubben kun må have en trup på 21 spillere til næste sæsons Champions League mod de normale 25 spillere, og det kan meget vel komme til at ramme den Kolarov, som dermed kan se frem til en sæson uden CL-bold.

Den manglende spilletid kombineret med udsigten til ingen Champions League har fået Kolarov til at se sig om efter en ny klub, og her er Roma et kvalificeret bud på en mulig aftager.

Kilder tæt på Roma mener, at en aftalt transfer på knap 75 millioner kroner allerede er på plads mellem Manchester City og Roma, men endnu er der ikke meldt noget officielt ud fra nogen af klubberne.

Kolarov har tidligere spillet i Rom, da han igennem tre sæsoner fra 2007 til 2010 tørnede ud for rivalerne fra Lazio, og serberen har tidligere udtalt, at han meget gerne vil tilbage til den italienske hovedstad.

En anden spiller som måske kan være på vej til Roma er Chelsea-angriberen Samuel Eto’o, hvis kontrakt på Stamford Bridge udløber efter denne sæson.

Den afrikanske angriber, som i næste måned skal forsvare Camerouns farver ved VM i Brasilien, er raget uklar med manager Jose Mourinho efter portugiseren tidligere på foråret udtalte sig i negative vendinger om angriberens alder, og om hvorvidt Eto’os 33 år nu også var hans rette alder.

Bet365 tilbyder masser af VM odds på slutrunden.

Derfor søger Eto’o nu nye græsgange, og ifølge det italienske website Leggo fandt der i sidste uge et møde sted mellem angriberens agent og Romas sportsdirektør Walter Sabatini.

Artiklen er skrevet af Tom fra Bet365.





2

1 kommentarer

Denner
527 indlæg.
d. 19/05/14 22:53

HAHAHA sagde jo det der med Eto'o! :D

-Kunne bare mærke han snart ville blive rygtet til os, men han bliver vel rygtet rigtig MANGE steder hen!

[Rettet af: Denner - 19/05/2014 - 22:54]



Seneste Nyheder

AS Roma - Cagliari 16/3-2025
(15/03/25) 17 0


Athletic Club - AS Roma 13/3-2025
(12/03/25) 41 0


Empoli - AS Roma 9/3-2025
(08/03/25) 15 0


AS Roma - Athletic Club 6/3-2025
(05/03/25) 15 0


AS Roma - Como 2/3-2025
(01/03/25) 28 0


Pisilli forlænger til 2029
(25/02/25) 0


Roma - Monza
(24/02/25) 22 0


Europa League: Roma trækker Bilbao
(21/02/25) 0


AS Roma - FC Porto 20/2-2025
(20/02/25) 30 0


Parma - Roma 16/2-2025
(16/02/25) 18 0


Kontakt | Copyright 2003-2025 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma