Kategori: Roma Club Danimarca
Kilde: Roma Club Danimarca
Skrevet d. 05/02/14 18:16 af chrfog
Søren skrev for et par uger siden omkring vores planer omkring en fælles forårstur til Roma.
Det er nu ved at være tid til at bestille billetter til kampen. Roma – Juventus i weekenden 10-11. maj.
Dette er i anden sidste spillerunde og kan blive en rigtig spændende kamp, hvis vi kommer enkelte point tættere på Juventus inden. Derfor er mange af billetterne til kampen allerede nu revet væk. Det er derfor vigtigt, at vi bestiller hurtigt.
Vi har derfor sat deadline til d. 10 februar!
Vi har valgt, at vi denne gang sidder midt på Curva Nord. Der er flere årsager, men her har vi mulighed for at sidde sammen og prisen er ganske lav, 250 kr.
Vi står for bestilling af billetter og vil lave et program dernede, hvor man kan deltage, hvis lysten er til det. Vi prøver sammen med de andre nordiske- og londonfanklub at stable en fodboldturnering på benene. Mere om dette senere. Fly, hotel osv. står i selv for.
Ønsker du at deltage, skal du inden d. 10 februar overføre 250 kr. til Roma Club Danimarca. Husk at angive navn og medlemsnr. på overførslen.
Regnr: 1551 Konto: 11058310
Derefter sender du en mail til christian@romaclubdanimarca.dk med dit fulde navn, fødelsdato og hvor du er født.
Vi glæder os helt fantastisk meget til at komme en tur forbi den evige by og at du har lyst til at tage med.
p.s. hvis du ikke endnu ved om du kan deltage, så vil vi selvfølgelig gerne prøve at skaffe billetter senere hen, men vi kan absolut ikke love noget.
mvh.
Christian
Bestyrelsesmedlem
Roma Club Danimarca
@Arsi
Der er ingen neutrale pladser på stadion. Han kan måske sidde på monte mario tribunen, men folk vil stadig kigge mærkeligt på ham og hvis han er heldig, så får han et par kommentarer med på vejen. Det eneste sted jeg vil anbefale at sidde med juvetrøje er på udebaneafsnittet.
Det er ligeledes en dum ide at gå rundt med trøjen generelt. Det er bestemt ikke en pro-juve by og selv laziofans vil råbe efter ham på gaden. Hvis han skal med derned, så bed ham om at lade juvetrøjen ligge herhjemme.
@Rasmus
Vi kan desværre ikke hjælpe til med billetter til dem, der ikke er medlem af fanklubben. Vi holder fokus på at skabe så mange fede oplevelser som muligt for vores medlemmer. En af dem er denne tur og vores derbyarrangement her i weekenden. Derfor bliver vi nødt til at sige, at det udelukkende er medlemmer af fanklubben og deres kæreste/venner, der vil med på turen, som vi kan hjælpe med billetter til kampen. Selvom der kun er få måneder tilbage af sæsonen, så vil jeg da anbefale dig at melde dig ind.
Det er jo netop medlemmerne, der gør, at vi som bestyrelse har lyst til at skabe disse oplevelser. Vi har tilmed sammensat en rigtig fed medlemspakke. Dermed er der ikke mange undskyldninger for ikke at være medlem :)
@Jonas, tak for det!
@chrfog Ja det tænkte jeg nok, håbede at en af langsidderne måske var lidt mere neutrale, men det er de nok ikke.. håbede haha. Men tak for det. Han må blive hjemme. Så kan han lærer ikke at være juve fan ;-)
Hvis man har råd til at deltage har man vel
også råd til at melde sig ind i klubben .
For sine 200 kr har man muligheden for deltagelse
i utallige arrangementer sammen med andre hvis hjerte
banker for AS ROMA !!
Så kom nu med i klubben
kan man som "ny" komme med på turen.. ??
hvis man betaler de 200,- forstås.. :)
[Rettet af: Pilgrim - 07/02/2014 - 19:41]
Pilgrim.....Det vil jeg da bestemt tro du kan.....jeg vil ikke se noget galt i at melde sig ind nu og komme med....
@Pilgrim
Det kan du selvfølgelig ;)
Hey Romanista'er!
Er der slet ingen der har lavet noget fælles, ang. rejsen derned?
Tænkte det kunne være federe, end at tage 14 forskellige fly? ;)
Er selv fra Herning...
[Rettet af: Steiniche88 - 08/02/2014 - 16:29]
@Steiniche88
Vi har oprettet en facebook gruppe for at dem der skal med kan snakke og aftale flyv og hotel: link :)
Klasse!
Tak Jonas :-)
Så er man tilmeldt til det hele.. :)
Hej.
Kan se der her på siden står at Roma - Juventus spilles den 9 maj kl 20:45 - er det helt sikkert den skal spilles der? Vi har været så dumme kun at bestille fly fra fredag d. 9 til tirsdag den. 13, uheldigvis lander vi først fredag kl 23:30, og kan ikke nå til kampen hvis den spilles der. Vi har købt billet til kampen, og har set meget frem til turen.
Så vi vil rigtig gerne hører om den er fastlagt så vi kan være nød til at skal ud og købe en ny flybillet :/
mvh Jesper
Hej!
Jeg så først i dag, at den åbenbart er blevet flyttet fra søndag til fredag 9/5, men har billetter på den gamle dato.......Listicket, som jeg har købt billetterne igennem, har sendt en hulens masse reklame-mails efter købet, men der har ikke været oplysninger om kampflytningen eller nye billetter vedhæftet! Så jeg går ikke ud fra, at jeg skal gøre yderligere og regner med, at billetterne til søndag vil kunne bruges til fredagskampen uden problemer? Har nogen prøvet denne situation før, og skal jeg kontakte Listicket angående dette?
Så vidt jeg kan forstå på ovenstående angående fan-klubbens tur, må I også have købt billetter gældende til den gamle dato. Har I gjort noget for at få nye billetter?
Mvh Lars
Larry !!
Kampen spilles søndag d 11/5 kl 20.45 ,
du kan se spilletidspunkt på AS Romas officielle hjemmeside
Hej Jesper,
Imorgen, torsdag, finder vi ud af hvornår kampen spilles. Går Juventus i finalen, spilles kampen desværre fredag den 9. klokken 20.45. Går Benfica i finalen (som vi alle håber og drømmer om!) så spilles kampen søndag den 11. klokken 20.45! Håber meget for Jer, at I får kampen med!!
[Rettet af: Wør3n - 06/05/2014 - 08:29]
Tak for svar! Vi har heldigvis været så heldige at få flybilletterne annulleret og bestilt nye så vi nu flyver derned torsdag, så det er heldigvis sikkert vi når kampen - det ville vi alligevel ikke gå glip af!
Romas Champions League modstandere
(27/08/26)
2
0
I aften: Champions League lodtrækning
(27/08/26)
0
0
AS Roma - Fiorentina 24/8-2026
(23/08/26)
17
0
Officielt: Roma køber Rodrigo Mora
(19/08/26)
0
0
Roma køber Nahuel Molina
(14/08/26)
0
0
Mercato Sommer 2026
(03/08/26)
1
0
Officielt: Roma henter Koulierakis
(03/08/26)
0
0
Officielt: Roma henter Castro i Bologna, Dovbyk udlejes
(27/07/26)
0
0
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0