Login
Glemt password Opret bruger

Officielt: Toloi ind - Marquinho udlejes

Toloi2.jpg

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: vocegiallorossa.it, laroma24

Skrevet d. 31/01/14 09:08 af Jonas

Vi kommer til at følge vinter transfermarkedets sidste dag her på siden og vil opdatere jer løbende. Dagens hovedhistorie er uden tvivl den brasilianske forsvars spiller Rafael Toloi, som her til morgen landede i Rom lufthavn.

Tolois tilgang kan betyde at Jedvaj udlejes og ifølge Sky Sports skal Chievo være meget interesseret i kroaten. En anden spiller der kan forlade Roma i dag er Marquinho, som ifølge Gianluca Di Marzio endelig skal have besluttet sig om at acceptere Hellas Veronas lejeaftale.

21.05:
Så kom den officielle pressemeddelelse fra AS Roma:

"Roma lejer Rafael Toloi i Sao Paulo FC for 0,5 mio. euro med en købsoption på 5,5 mio. euro."

"Petar Golubovic købes i OFK Beograd F.K. for 1 mio. euro plus 0,5 mio. euro i bonusser. Spilleren som har skrevet under på en kontrakt frem til 2018 bliver udlejet til Novara Calcio. Golubovic har en købsklausul på 6 mio. euro, som Roma kan blokere ved at betale Novara 0,5 mio. euro."

"Marquinho udlejes til Hellas Verona indtil sommer."

Billed: Toloi skriver under.

20.50:
Officielt: Hellas Verona bekræfter via sin officielle twitter profil at man lejer Marquinho med option på delejerskab. Billed.

20.25:
Roma og Hellas Verona har ikke kunne blive enige om detaljerne omkring Jedvajs lejeaftale og han ser nu ud til at forblive hos Roma. Dette kan betyde at Romagnoli alligevel udlejes.

19.20:
Di Marzio melder at Marquinho er ankommet til Milano og vil mødes med Veronas ledelse.

19.00:
Ifølge Voce Giallorossa henter Roma den unge rumænske venstreback Vlad Nicolae Marin (95') i Juventus. Der skal være tale om en lejeaftale med købsoption. Imens skal en anden rumæner være på vej til at forlade klubben. Ionuț Daniel Vînă har kun spillet 125 minutter på Primavera holdet og skal være klar til at se sig om efter nye muligheder.

18.40:
Officielt: Petar Golubovic udlejes til Novara

17.30:
Sao Paulo meddeler igennem deres officielle twitter profil at Toloi udlejes til Roma de næste seks måneder.

16.40:
Ifølge Sky Sports har Toloi gennemført det obligatoriske lægetjek på Gemelli.

15.30:
Ifølge Sky Sports er Marquinho og Jedvaj begge tæt på lejeaftaler med Hellas Verona. Roma skal samtidig have blokeret lejeaftalen med Spezia omkring Romagnoli.

14.40:
Tomas Vestenicky er blevet registreret hos Lega Serie A og er officielt Roma spiller. Den slovakiske angriber skifter fra Nitra og koster angiveligt 300.000 euro.

14.00:
Garcia skal have givet grønt lys til at udleje Jedvaj, hvilket samtidig betyder at Romagnoli bliver.

13.30:
Sky Sports melder at Petar Golubovic er tæt på at blive udlejet til Novara. Imens er Tolois lægetjek forsinket grundet uvejr i Rom.

13.00:
Roma henter ghanesiske Francis Obeng i Pro League klubben Santarcangelo, hvor han vil forblive indtil sommer. Tanken bare handlen er formentlig at lave samme stunt som i sommers hvor man hentede Konate og Babu og solgte dem videre for at skabe plads til Maicon og Gervinho.

11.50:
Di Marzio melder at Marquinho har givet sit ja til Hellas Verona. Marquinho vil ankomme til Milano i eftermiddag for at skrive under. Han forventes at skifte på en lejeaftale med købsoption.

9.50:
Ifølge Corriere dello Sport kommer de nye unge spillere Valmir Berisha, Tomas Vestenicky og Alberto Tibolla alle til at spille en rolle for Romas Primavera i Viareggio Cup.

9.00:
Toloi er landet.
Video:


Få et overblik over vinterens handler.






1 kommentarer

Steiniche88
41 indlæg.
d. 31/01/14 15:19

Synes virkelig det er en skam, at Jedvaj ikke får chancen, men ja, hvis Toloi er så godt som sikker romaspiller, er det vel bedre at give ham fast spilletid i Chievo.

Det bliver nogle spændende sidste 9 timer i vinduet!



Seneste Nyheder

Florent Ghisolfi er ny sportsdirektør
(23/05/24) 0


Sådan kommer Roma i Champions League
(23/05/24) 0


Atalanta - Roma
(12/05/24) 71 0


Leverkusen - Roma
(09/05/24) 35 0


Roma - Juventus
(05/05/24) 29 0


Roma - Leverkusen
(02/05/24) 14 0


Napoli - Roma
(28/04/24) 34 0


AS Roma - Bologna
(21/04/24) 28 0


EL: Roma - Milan
(18/04/24) 10 0


Udinese - Roma
(14/04/24) 36 0


Kontakt | Copyright 2003-2024 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma