Login
Glemt password Opret bruger

Transfernyt D.29 januar

Toloi.jpg

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: vocegiallorossa.it, laroma24

Skrevet d. 29/01/14 19:07 af Jonas

Transfervinduets lukning nærmer sig og Sabatini arbejder på højtryk. Det kan derfor lade til at blive nogle hektiske dage.

Der er allerede sket en del i dag da det lader til at Roma har sikret sig tre store talenter i form af Sanabria, Berisha og Vestenický. Det stopper dog ikke her da flere medier melder at den 19-årige serbiske højreback Petar Golubovic forventes at lande i Rom i morgen, for at skrive under.

Tidligere på dagen meldte Rai Sport at der skulle være enighed mellem Roma og Tottenham omkring Vertonghen. Den handel afviser Sky Sport og melder at Romas førsteprioritet til centralforsvaret skal være Sao Paulos Rafael Toloi.

Tolois agent bekræfter at Roma er blandt de interesseret men at et skifte lige nu afhænger af at man får på plads hvorvidt han har et EU pas eller ej. Roma har ikke plads til flere ikke EU-spiller og vil i så fald at hans pas ikke er gyldigt droppe ham.

Alternativet til Toloi skal være brasilianske Paulo Andre, som Garcia kender fra deres fælles tid i Le Mans. Andre spiller i Corinthians, som har et godt forhold til Sabatini efter handlerne med Castan og Marquinhos.

Chievo bekræfter her til aften at man lejer Leandro Paredes i Boca Juniors indtil sommer, med en option på at forlænge lejeaftalen. Ligesom med Sanabria er Roma og Sabatini den store aktør i kulissen, da der som tidligere nævnt ikke er plads til flere ikke EU-spillere i truppen.

Sidst men ikke mindst melder Sky Sports at Marquinho endegyldigt skal have afvist Genoa, mens han i morgen vil beslutte om hvorvidt han ønsker at skifte til Hellas Verona.






2 kommentarer

asroma87
3710 indlæg.
d. 30/01/14 07:20

Køb Vertonghen! Så er jeg glad...



Lamela
2782 indlæg.
d. 30/01/14 18:30

Køb Doria.


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma