Login
Glemt password Opret bruger

Sport: Sanabria til Roma

Sanabria.jpg

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: vocegiallorossa.it, gianlucadima

Skrevet d. 02/12/13 13:17 af Jonas

Den Catalanske avis Sport skriver i dag at Barcelonas stortalent Tonny Sanabria er tæt på at skifte til Roma.

Sanabria skiftede i en alder af blot 13 år til Barcelona fra Paraguay og er siden rykket op igennem systemet og spiller nu for Barcelona B. 17-årige Sanabria har dog lange udsigter til førsteholdsfodbold og skal derfor være interesseret i at forlade Barcelona.

Ifølge Sport er spilleren meget tæt på et skifte til Roma. En handel kan blive en realitet allerede i januar, da Sanabria har en frikøbsklausul på 3 mio. euro.

Skys transferexpert Gianluca Di Marzio melder også at Roma er favoritter til Sanabrias underskrift, foran klubber som Juventus, Manchester City, Chelsea og Arsenal.

Sanabrias agent Juan Verdu vil ikke ind på om der er nogen aftale på pladser, men udtaler at der onsdag vil være en afgørende møde for spillerens fremtid.










6 kommentarer

asromadk
3933 indlæg.
d. 02/12/13 13:36

Da jeg nævnte det her rygte for en lille uges tid siden eller sådan, der skulle Arsenal godt nok have været i førersædet.

Har en smule svært ved at se hvordan man skal kunne hamle op med Arsenal i den her. Men kunne være kanon!



Dingding
134 indlæg.
d. 02/12/13 18:29

Forhåbenligt kan Roma hamle op med Arsenal, da der er kortere til spilletid hos os. Arsenal har sgu nok offensive spillere, også unge spillere, som er langt foran Sanabria. Det mener jeg ikke Roma nødvendigvis har.
Jeg har bare svært ved at se hvor god han er? Det er ikke ham man umiddelbart hører om, når Barcelona snakker om deres upcoming talenter. Og det skal jeg HELE tiden lægge øre til blandt bekendte fans.
Har i noget mere om hans spil og person?


asromadk
3933 indlæg.
d. 02/12/13 21:06

I teorien ja. Men desværre så tror jeg på ingen måde han har særlig meget kortere vej i Roma. Hvis man er 17 synes jeg ikke Roma virker særlig attrativ. Klubben forsømmer gang på gange deres egne 17-20 årige.

Hvem er de unge spillere vi har fået op og som har etableret sig? Florenzi, Marcos, andre?

Der synes jeg alligevel Arsenal har en god evne til at mene det når de henter unge spillere og de er dygtige til at få dem frem - sammen med deres egne selvfølgelig. Ramsey, Cesc, Walcott, Gnabry, Jenkinson, Chamberlain, Gibbs, Diaby, Szczęsny, og man kan jo fortsætte. Det er lige før man også kan putte BENDTNER ind i ligningen. Altså manden havde sku en fair chance synes jeg, og slog egentlig også delvist til langt hen ad vejen.


Arsenal må da til hver en tid synes mere attraktivt for en 17 årig knægt?


Måske Sabatini kan få overtalt - men Roma har ikke ligefrem ry for at købe en 17 årig knægt og så være god til indslusningen til senior-bold. Det er et af de områder der skal forbedres mest som jeg ser det.


Tænk på Bojans fantastisk progress efter han kom til Roma (jeg tror faktisk han ville pynte på det nye hold under Rudi). Det er heller ikke ligefrem noget der lokker såfremt knægten har det i baghovedet.


[Rettet af: asromadk - 02/12/2013 - 21:12]


Kim89
1171 indlæg.
d. 02/12/13 21:11

Altså hvis det virkelig er sådan at Roma har brug for at gå ud til andre klubber og hente unge spillere der ikke på nuværende tidspunkt har slået igennem på førsteholdet i den klub han spiller i. Så er det måske på tide at vi begynder at kigge lidt ind af, og begynder at bruge penge på at udvikle vores egne talenter.

Det kan ikke passe at en klub som Roma, der for bare 2 år siden havde det klart bedste primavera hold i Italien, er nød til at gå ud og bruge 3 millioner euro på en knægt fra Paraguay som ingen rigtig kender noget til. Så vidt jeg husker var det lige netop 3 millioner Euro der gjorde at vi ikke hentede Nainggolan i sommers.

Og en angriber på 180cm der har spillet 7 kampe som professionel og scoret 1 mål, det lader ikke ligefrem til at være løsningen på vores scoringskrise.

Så et klart nej tak fra min side af, jeg kunne finde mere fornuftige ting at bruge penge på. Eksempelvis et styk angriber på over 190cm, der flytter alt og alle der prøver at stille sig i vejen for ham. Det er hvad vi har brug for, ikke flere små hurtige folk.


asromadk
3933 indlæg.
d. 04/12/13 16:56

Men det meldes at Arsenal ikke vil lade ham tage til Roma uden kamp.

Wenger skulle være klar med at hoste op til faderen og agenten for at overbevise Sanabria om at vælge Arsenal istedet for Roma.

Bliver jævnt sur hvis han tager til Arsenal og bliver en kæmpe succes, og så kan man stå og ærgre sig over at Sabatini ville spare 1 mio euro eller hvor meget det nu drejer sig om.


Edit: jvf. Sky Sports journalist Franceco Canale:

Roma skulle have en forhåndsaftale med knægtens advokat, hvor man skulle have handlet hurtigt da Sanabrias utilfredshed to sin begyndelse. Hans agent derimod er ikke den mest erfarne og det er svært at vide hvor man har ham.

Jornalisten beskriver ham også som en atypisk, komplet angriber der hører til på kanterne (i et 3 mands angreb må man gå ud fra).


Har utrolig svært ved at se Roma vriste ham fra Arsenal hvis Wenger virkelig presser på. De har desværre så meget mere at tilbyde.






[Rettet af: asromadk - 04/12/2013 - 17:13]


Basnandez
157 indlæg.
d. 08/12/13 20:17

Knægten har scoret 4 mål i 3 kampe i Champions Leagues for de unge så han kan da score der


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma