Login
Glemt password Opret bruger

Kinas rigeste mand på vej til Roma ?

Wang Jianlin.jpg

Kategori: Klubben

Kilde: Il Sole 24 Ore

Skrevet d. 21/11/13 14:23 af Andreas

Siden klubben for halvandet år siden skiftede ejere og Thomas Di Bennedetto, og siden James Pallotta, overtog tøjlerne fra Sensi-familien, har en del af klubben været ejet at den store italienske bank, UniCredit.

Ejerstrukturen i klubben er således, at holding-selskabet Neep Roma Holding ejer 78% af de samlede aktier i klubben. Neep Roma Holding er så ejet af det amerikanske konsortium, ledet af James Pallota, og UniCredit i en fordeling der hedder 69/31 - i amerikanernes farvør.

Dette kan der dog snart blevet ændret på. UniCredit's engagement i klubben har hele tiden været med en økonomisk gevinst for øje og man har i længere tid kigget efter en mulig investor der kunne overtage bankens andel. Tidligere på året var det Sheikh Qaddumi, der var nævnt som en mulig køber, men han handlen faldt igennem, da han ikke kunne stille de nødvendige bankgarantier.

Denne gang er det fra Kina at der er bud. Ifølge avisen Il Sole 24 Ore, skal et kinesisk konsortium, ledet af Kina's rigeste mand, Wang Jianlin, være interesserede i at købe sig ind i klubben.

Endnu er alt kun på rygtebasis og der er derfor lang vej til en eventuel handel, men der kan ikke herske tvivl om at Wang Jianlin's 14 mia. dollar-store formue, ville åbne store muligheder for klubben.

OPDATERET
Idag, fredag d. 22., skriver flere italienske medier, at det ikke er Jianlin der er interesseret i klubben, men derimod hans landsmand, Cheng Feng. Feng er grundlægger og direktør i HNA Group, der blandt andet står bag Kinas største, privatejede, luftfartselskab.

Ydermere har representanter fra UniCredit udtalt, at bankens aktier i klubben ikke har nogen strategisk værdi og at man derfor er villig til at afsætte dem.






6 kommentarer

asromadk
3933 indlæg.
d. 21/11/13 15:09

Nu spørger jeg måske total dumt - og jeg gider ikke selv lave research, men hvem er det nu der har de resterende 22 procent?


Jeg er positivt stemt. Det kommer hurtigt til at lyde som om, at det er én mand der vil overtage andelene - men som jeg forstår det, er han jo 'blot' CEO i Dalian Wando Group. Og så er det jo mere dem der vil overtage end det er én mand (a la engelske tilstande) der vil ind og overtage. Det er positivt, da jeg trods alt tror, at det vil være en sund forretning på denne måde og ikke blot en mand der pumper penge i klubben efter forgodtbefindende (noget jeg ikke er tilhænger af). Ønsker ikke man går ud og bruger en mia. på spillerindkøb.


Ps. Jeg ved at det er 'hans' selskab - men derfor tror jeg ikke det er 'Abrahamovic' han vil lave. Det vil vel mere 'blot' være hans selskab der går ind i klubben i god forretningssans øjemed.

[Rettet af: asromadk - 21/11/2013 - 15:20]



Andreas
789 indlæg.
d. 21/11/13 15:22

@asromadk

De resterende 22% ejes af en masse småaktionærer. Da Di Bennedetto (+ venner) købte klubben i sin tid, forhandlede de jo med Sensi-familien og UniCredit om køb af deres aktier - jeg kan ikke huske hvormange aktier de tilsammen ejede, men det var sikkert ikke voldsomt mange (dog over 50%), da Sensi-familien havde været nødsaget til at at sælge ud for at skaffe kapital.

Man blev så enige med Sensi/UniCredit om et køb af deres aktier til XX euro pr. aktie (igen, jeg kan ikke huske den præcise pris). Italiensk lov siger så, at Di Bennedetto skulle tilbyde alle andre aktionærer at købe deres aktier på samme betingelser - altså til den samme stk. pris. Nogle valgte at sælge, mens andre valgte at beholder deres aktier.

Omkring Wang Jianlin, så tror jeg ikke at det ville Dalian Wando Group, der ville komme til at stå som køber i en eventuel handel. Højst sandsynligt ville Jianlin og de partnere han måtte have, stifte et nyt (holding)selskab, som så ville stå for købet. Præcis ligesom man så med det amerikanske konsortium.

[Rettet af: Andreas - 21/11/2013 - 15:23]


asromadk
3933 indlæg.
d. 21/11/13 16:35

Tak :)


Jonas
4091 indlæg.
d. 22/11/13 13:26

En fin oversigt over hvordan ejerskabet ser ud: link.


asromadk
3933 indlæg.
d. 23/11/13 21:32

Ding dong (bevares Mr.Wang) er selv ude og sige,

"Det kan man ikke udelukke".


romeren10
332 indlæg.
d. 25/11/13 13:27

Kom med de penge så vi kan få gang i stadion byggeriet. Loven skulle være ændret nu, så klubber kan bygge egne stadions.


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma