Login
Glemt password Opret bruger

Garcia: Gider ikke snakke Scudetto

Garcia.jpg

Kategori: Optakt

Kilde: forzaitalianfootball.com

Skrevet d. 30/10/13 14:28 af Wør3n

Roma-træner Rudi Garcia har talt med pressen forud for torsdagens hjemmekamp mod Chievo Verona.

Den tidligere Lille-træner, har ført Roma fra den ene triumf til den anden indtil nu i denne sæson, hvor det er blevet til ni sejre ud af ni og muligheden for en tiende er bestemt til stede, da det er rækkens jumbo der kommer på besøg torsdag aften kl. 20.45.

"Vi vinder kun hvis vi forbliver 100% ydmyge og fokuserede på den opgave der venter os torsdag aften. Vi er et kollektiv og vi skal stå sammen som et." Sagde Rudi Garcia til de fremmødte journalister.

Efter den perfekte start på sæsonen er mange begyndt at nævne Roma som særdeles seriøse mesterskabskandidater, men også her maner Rudi til besindighed.

"Rolig nu. Det er sæsonens tiende kamp vi er på vej ind til. Der er stadig lang tid til slutspurten."

"Vi har to objektiver i øjeblikket: At holde trit med Napoli, Juventus, Fiorentina og Inter, som er lige i hælene på os. Det andet er at bibeholde afstanden til holdene uden for top-5 - hvis vi skal tilbage i Europa og gerne i Champions League."

Rudi Garcia konfirmerede endvidere at Francesco Totti ikke vil være kampklar for Roma i denne uge.

"Torsdag vil der ikke være nogen Francesco Totti, men Adem Ljajic kan spille samtlige offensive pladser. Han er ligesom Florenzi en joker, en meget fleksibel og yderst brugbar offensiv kraft."

Husk at du kan se kampen torsdag aften live på Canal8sport (optakt fra 20.40)
Kampen kan naturligvis følges sammen med andre Romanisti på Krølben - facebookbegivenhed (det ser ud til at der kommer mange mennesker til denne kamp, så derfor opfordrer vi til at man kommer i ordentlig tid, så vi kan få organiseret os ordenligt ovenpå, så alle får en god plads!)





1

1 kommentarer

asromadk
3931 indlæg.
d. 30/10/13 23:14

Vi SKAL holde benene på jorden. Især når man stadig har Juve ude og hjemme.


Men facit er altså, at vi snart har spillet 1/3 af sæsonen, endnu ikke har tabt og kun lukket 1 mål ind.

Altså, alle i og omkring klubben, inkl. fans osv. vil holde benene på jorden, men det er altså ikke små-ting det der er på færde. Og får helt gåsehud når jeg tænker på, at 1/3 næsten er ovre. Synes lidt 'vi er lige begyndt på sæsonen', den holder snart ikke mere. Jeg håber dog der er mange, mange kampe endnu, før at presset for alvor kommer på holdet.



Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma