Kategori: Roma Club Danimarca
Kilde: Roma Club Danimarca
Skrevet d. 21/10/13 21:05 af geggeri
Kære medlemmer
Tak fordi I har valgt at melde Jer ind I Roma Club Danimarca – det er vi meget glade for og vi er stolte over, at fanklubben konstant vokser og udvikler sig.
Desværre har vi oplevet grus i maskineriet med hensyn til de medlemspakker som er en del af medlemskabet. Det har skabt tvivl og måske også nogen frustration blandt en del medlemmer og denne tvivl vil vi meget gerne komme til livs.
Allerførst skal det siges, at de pakker der endnu ikke er sendt, vil blive det, i løbet af denne uge!
Lidt om situationen.
De medlemskort som er en del af pakken, får vi trykt hos et trykkeri her i Danmark - det er det samme trykkeri som vi benyttede i sidste sæson. Desværre skete der det beklagelige, at firmaet fik brugt, en gammel medlemsliste og ikke den nye som vi havde sendt dem. Det resulterede i, at da vi pakkede medlemspakkerne i forbindelse med Lazio-kampen, stod vi pludselig og manglede ca. halvdelen af kortene. Derfor blev disse pakker forsinket. Laverandøren har beklaget og har efterdølgende sendt erstatningskort uden beregning.
Der har også været tvivl om indholdet af pakkerne. I det velkomstbrev der ligger i pakkerne, står der, at medlemmerne vil modtage klistermærker og ting fra vores samarbejdspartnere.
Klistermærkerne får vi lavet hos et firma i Polen - det samme som laver halstørklæderne. Bestillingen på halstørklæder og klistermærker blev afgivet samtidig, men også her skete der en fejl hos leverandøren, hvilket betød at klistermærkerne ikke blev produceret og vi efterfølgende måtte rykke for dem og genbestille – dette tog igen lang tid.
I skal naturligvis ikke snydes for klistermærker og en del er allerede blevet delt ud på Krølben og der vil igen blive delt ud til de kommende kampe.
For de medlemmer der ikke har mulighed for at afhente på Krølben, skal vi bede Jer om at sende en mail til kontakt@as-roma.dk, - derefter vil vi tilsende Jer en stak klistermærker.
Tingen fra vores partner er Cmore-abonnementet. Dette valgt vi at sende ud via mail, både af praktiske årsager, men også for at medlemmerne kunne benytte det fra sæsonens start.
Det omtalte velkomstblad, blev trykt inden vi kendte til disse problemer.
Bestyrelsen har været samlet her i weekenden og har blandt andet drøftet de omtalte problemer og hvordan vi undgår dem i fremtiden.
Vi håber at dette giver mere klarhed over situationen og håber på forståelse.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Vi ku jo starte med at bruge Danske Leverandører , måske tingene så var iorden
vi får faktisk alle vores ting, pånær halstørklæde og klistermærker fra danske leverandører. Vi brugte samme leverandører, som sidste sæson, hvor vi ingen problemer havde. Så jeg tror ikke det er en antagelse man kan lave.
Jeg trækker mine ord i mig igen , undskyld til bestyrelsen for mit indlæg
Det skal I ikke tage på jeres skuldre! I gør et kæmpe stykke arbejde og i fortjener respekt!! Forza Roma!!! :)
Så landede min medlemspakken :-)
Godt at høre - vi håber at den lever op til forventninger, trods de komplikationer der har været :) /Andreas
Rygte: Roma henter Castro i Bologna, Dovbyk udlejes
(27/07/26)
0
0
Officielt: Cristante og Mancini forlænger
(18/07/26)
0
0
Officielt: Dybala forlænger
(13/07/26)
0
0
Officielt: Tony D'Amico er ny sportsdirektør
(03/06/26)
0
0
Hellas Verona - AS Roma 24/5-2026
(23/05/26)
43
0
AS Roma - Lazio 17/5-2026
(16/05/26)
21
0
Parma - AS Roma 10/5-2026
(08/05/26)
19
0
Kommer Roma i Champions League?
(05/05/26)
3
0
AS Roma - Fiorentina 4/5-2026
(04/05/26)
11
0
Bologna - AS Roma 25/4-2026
(24/04/26)
19
0