Login
Glemt password Opret bruger

Karakterbog: Livorno

Maicon1.jpg

Kategori: Referat

Kilde: Søren Weikop

Skrevet d. 26/08/13 17:02 af Wør3n

Livorno 0 2 Roma
25/8 på Armando Picchi i Livorno

0-1: De Rossi (65) Se målet!
0-2: Florenzi (67) Se målet!

Endelig er verdens smukkeste liga startet igen! Efter en kedelig afslutning på sidste sæson, som vi alle kun husker alt for godt, var forventninger til sæsonens første kamp mod oprykkerne og nedrykningsfavoritterne Livorno ikke helt i top. Undertegnede havde forberedet sig på at skulle gå skuffet i seng denne søndag, da åbningskampe ikke ligefrem er Romas livret. Ikke siden 2007 er en sådan blevet vundet.

Rudi Garcia er ny mand i trænersædet – også en Roma-classic de seneste sæsoner med en trænerudskiftningsfrekvens, der vil få Zamparini nede i Palermo til at virke rolig og velovervejet.

Fedt du er tilbage Serie A! Jeg har glædet som et lille barn!
Skalaen går som tidligere fra 1 til 10, hvor 10 er højest.

De Sanctis: Ganske pæn debut af den 36-årige italiener, der er kommet til fra Napoli som afløser for Stekelenburg. Havde ikke meget at se til i kampen og Livornos eneste potentielt farlige forsøg er et frispark fra 30 meter, som han stensikkert tager sig af.
Karakter: 6

Maicon: Har han stadig niveauet? Mistede han lysten til fodbold under sit ophold i City? Jeg har glædet mig til endelig at se en af mine all-time favoritspillere på den position endelig at trække i Roma-trøjen og han skuffede ikke. Har en fantastisk attitude og jeg ville være skræmt hvis jeg var en stakkels venstrekant, som stod overfor ham. Løber tør for kræfter sidst i kampen, men hvis denne kamp sætter standarten for hans sæson, har vi fundet en fuldgod erstatning for Ivan Piris.
Karakter: 8

Benatia: En anden ny. Blev ikke sat på den store opgaver, brød ofte bolden højt i banen og det er en altid en fornøjelse. Livorno var så svage, at karakteren ikke kan snige sig meget højere op, da han ikke blev sat på de store prøver. Det gule kort han får er noget tyndt synes jeg dog.
Karakter: 6

Castan: Fortsatte takterne fra sidste sæson. Men ligesom makker, Banatia, blev han ikke sat på de store prøver. Får et ærgerligt gult kort i første halvleg, efter en bummert fra Bradley. Stod ikke lige så klart som makker Benatia, men en vidunderlig lang aflevering ved 2-0-målet trækker op!
Karakter: 6

Balzaretti: En kamp på det jævne. Påpasselig i det defensive og lidt skrantende i det offensive. Han virker stresset og forvirret.
Karakter: 5

De Rossi: Ikke hans bedste kamp. Men for fanden en fornøjelse at se ham score iført Roma-trøjen! Kan dårligt huske det sidste. Og så det endda et dunder af et langskud. Super fantastisk! Dejligt og lad og håbe vi får flere af den slags scoringer i sæsonen. Holder godt styr på Livornos midtbane, men det skulle der heller ikke meget til. Dertil var de simpelthen for dårlige.
Karakter: 7

Bradley: Firmaets mand. Gør sit arbejde fint. Ligger på 6’er positionen og rydder godt op. Offensivt har han dog ikke meget at komme med.
Karakter: 6

Pjanic: Igen, igen er der utroligt store forventninger til Miralem. Det er ikke kun os fans der har det, men også træner Rudi. Får ikke meget ud af det her til aften, men skal have stor ros for at konstant at være i bevægelse og tilbyde sig men helt godt blev det aldrig.
Karakter: 5

Florenzi: Helt væk i 1. halvleg. I anden ser vi dog flere af hans dybdeløb og får endda scoret et flot mål. Kampens detalje, da han i sin jubelscene prøver at hoppe over banden og smadrer sin skulder. Lad os ikke håbe det er alvorlig med ham, for hans energi og engagement er altid i top!
Karakter: 7

Borriello: Mange vil af med ham. Men Marco kæmper hårdt i den time han får på banen. Ikke elegant, men hårdtarbejdende – noget jeg aldrig formåede at skrive om en vis Pablo der bor i Sydengland.
Karakter: 6

Totti: Er Romas farligste offensive kort, trods sine snart 37 år. Har stadig plads til lækre detaljer og knivskarpe afleveringer. Formen ser ganske ok ud – han spillede samtlige 90 minutter og lignede en mand der sagtens kunne have spillet 90 mere i samme tempo – det siger også en hel del om denne kamps niveau. Men som der stod på Twitter: ”Ny sæson, men stadig den gode gamle Totti”.
Karakter: 7

Garcia: Roma vinder sin første åbningskamp siden 2007. Nogen vil måske mene at man ikke skal lægge for meget i dette, men jeg ser det som noget rigtig godt at drengene ikke lader sig stresse, selvom føringsmålet lod vente på sig. Der mangler meget. Især offensiven ser tynd ud og man må formode at det er her der bliver hentet forstærkninger inden vinduet smækker i om en uges tid. Lamelas kreativitet vil blive savnet.
Karakter: 8





1

11 kommentarer

Rytter
90 indlæg.
d. 26/08/13 17:09

Hvad med Gervinho ?



Wør3n
324 indlæg.
d. 26/08/13 17:10

Går som altid kun efter start 11'eren. Men Gervinho er lidt usynlig, men tror på han kan blive en god spiller for Roma. Rudi ved om nogen hvordan han skal spilles og de havde begge kæmpe succes i Lille!


mexes
2516 indlæg.
d. 26/08/13 17:13

Meget enig i dine karakterer, Søren. Dog synes jeg måske Borriello får lidt for meget ros. Bevares, han kæmpede fint, men jeg var da godt nok glad for at han blev skiftet ud. Synes ikke der var meget at komme efter. Men ellers meget enig!


Lupi10
72 indlæg.
d. 26/08/13 17:25

På Borriello delen sejler du lidt.. Ellers rigtig enig i de andre beskrivelser.
Men lad nu være med at sig noget skidt om DaniStone25 ;) #ShouldHaveStayed <3


Wør3n
324 indlæg.
d. 26/08/13 17:57

For meget ros!? Jeg skriver at han kæmper godt og det er dejigt at se... Kan simpelthen ikke se hvordan det kan være "for meget ros".


mexes
2516 indlæg.
d. 26/08/13 18:27

Så lad mig da omformulere:
"får for høj karakter"

men det jo bare min mening


kunenklub
69 indlæg.
d. 26/08/13 19:32

Ser meget fint ud, med karaktererne er dog enig i at borriello får en lidt for høj karakter!! Fantastisk med Maicon!!! By far kampens bedste spiller! Og super initiativ med karakterer i øvrigt...



asromadk
3933 indlæg.
d. 26/08/13 20:03

Jeg var yderst tvivlsom med Maicon, og jeg var vist ikke den eneste.

Jeg er vist heller ikke den eneste Maicon sådan set allerede har modbevist. Han er fit (som man nu kan være her ved sæsonstart), ser lovende ud defensivt såvel som offensivt med tanke på hans tidligere niveau (vel sagtens verdens bedste højre-back).

Hans latterlige, simple forsvarspil kan genses her. Der er ikke andet at gøre end at trække på smilebåndet, og især den italienske kommentators kommentar om at "è un armadio" er genial. Jeg var ihvertfald flad af grin - han står solidt plantet som et ihvertfald. Her er Garderobeskabet Maicon


Tilføjelse: I mine øjne var han klart Man of the Match. Magen til solid indsats i en Romatrøje mindes jeg ikke at have set i adskillige år.

[Rettet af: asromadk - 26/08/2013 - 20:05]


vulvasker
71 indlæg.
d. 27/08/13 13:57

Maicon som "en fuldgod erstatning for Ivan Piris" ... altså neeej nej nej nej. Han er langt mere end en erstatning. Han er en helt enorm stor forbedring! MEGET UENIG, men enig i karakteren..


asromadk
3933 indlæg.
d. 27/08/13 15:52

Ja, og Piris var vel aldrig rigtig det endegyldige førstevalg - i bund og grund er hans erstatningen fra Cafu! ;) Så lang tid siden synes jeg det er siden man har haft en reel 'fast' højreback.


Tomas R
374 indlæg.
d. 27/08/13 17:56

Altid spændene at læse dine karakterer Wør3en. Er ikke altid helt enig. Men må her må jeg langt hen ad vejen give mig.

Men jeg forstår simpelthen ikke, at du og andre kan mene, at Totti er i rimelig form. Han var i langt bedre form ved sidste sæson opstart under Zeman - det bedste siden 2009/10 sæsonen.

Han skyder stadig som en hest og afleverer fantastisk. Men enten skal han i form - eller også skal der løbe folk rundt omkring ham hele tiden for at forsvaret ikke kan dække for nemt af.

Hvis ikke vi får en topspiller ind er jeg meget bekymret for vores angreb - uden en Lamela.


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma