Login
Glemt password Opret bruger

Roma enige med Nainggolan?

Nainggolan.jpg

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: laroma24, romanews.eu

Skrevet d. 14/06/13 16:38 af Jonas

Imens Walter Sabatini stadig arbejder på at lukke aftalen med Udinese om Mehdi Benatia, har sportsdirektøren også gang i andre operationer på transfermarkedet.

Ifølge Skys Gianluca Di Marzio har Sabatini mødtes med Radja Nainggolans agent i Milano, hvor man skal være nået til enighed om en kontrakt. Parterne skal ifølge Di Marzio mødes igen tirsdag.

Radio Mana går lidt mere i detaljer og melder at parterne skal være blevet enige om en 4-årig aftale til 1.8 mio. euro om året plus bonusser, og at parterne vil mødes igen onsdag. Roma mangler nu at blive enige med Cagliari og skal have tilbudt 10 mio. euro plus delejerskab af enten Lopez, Bertolacci eller Verre, mens Cagliari skal forlange 15 mio. euro. Der er derfor ikke den store forskel og parterne forventes at kunne blive enige inden længe.

Sabatini har haft virkelig travlt efter at Inter meldte sig på banen og skal derfor være klar til at strække sig lidt længere for at lukke aftalen hurtigt.

Nainggolan blev tidligere i dag spottet i Roms lufthavn Fiumicino hvor han blev fotograferet sammen med en Roma fan (billed). Det har naturligvis sat rygterne i gang, men Nainggolan har siden udtalt at han er i Rom, fordi han imorgen rejser til Indonesien.






2 kommentarer

Koch
844 indlæg.
d. 14/06/13 16:42

Fandme en god start på transfervinduet hvis den her handel går hjem sammen med Benatia. Synes det er godt, at ledelsen også kigger på etablerede spillere i Serie A fremfor hele tiden, at hente uprøvede talenter.



Kasper Hørlyck
182 indlæg.
d. 14/06/13 18:25

Ifølge Wikipedia så er han skiftet! haha

http://en.wikipedia.org/wiki/Radja_Nainggolan

1

[Rettet af: Kasper Hørlyck - 14/06/2013 - 18:25]


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma