Rom i stødhøjde - RCD på tur

Skrevet d. 15/04/13 14:58 af Wør3n

Da Roma Club Danimarca skulle stiftes for lidt over et år siden – mere præcist 29/1-12, sad jeg i auditoriet på Københavns Universitet og tænkte: ”Det her. Dét her, det har potentiale, men fy for den lede, der skal arbejdes hårdt for at det bliver en succes.”

Vidt forskellige mennesker, men alle med én ting til fælles; Nemlig AS Roma. Alle fortalte deres historie om hvordan de var blevet Roma-fans og hvad de ville gøre for at denne fanklub skulle blive en succes. Det er en fantastisk arbejdsindsats folk har lagt for dagen. Alt lige fra at oprette en foreningskonto, afholde bestyrelsesmøder, skaffe tv-aftaler med cSports/cMore til at sørge for at vi fik et fast mødested, hvor vi alle kunne være og vi kunne se kampene sammen og meget, meget, meget mere. Så der er i den grad blevet arbedet hårdt!

At arrangere en fællestur ned til Rom for at se vore helte udfolde på grønsværen var også et emne der optog samtlige mødedeltagere, men det er først her et et lille år senere, at drømmen blev til virkelighed:
Roma Club Danimarca tog til Rom for at overvære ”Derby Della Capitale” – kampen mod ærkerivalen Lazio!

Fredag den 5/4-13 sker det så endelig! Vi mødes 8 danske Romanisti i Kastrup lufthavn og vi er mere end klar til afgang. Et hurtigt chek-in, 2 gule gajol-shots og 2 kopper kulsort espresso – senere boarder vi endelig flyet og sætter afsted mod Rom.

Vores chauffør fra lufthavnen og ind til Rom viste sig at være Laziale og havde travlt med at fortælle os hvordan han engang tilbage i 80’erne kunne lide Liverpool fordi de vandt over Roma. Tilbage i 07 kunne han godt lide Manchester United – fordi de slog Roma. Så sagde vi at vi også havde sympati for Fenerbache og så talte vi ikke så meget sammen mere.

I stedet valgte han at køre gennem nogen meget lidt spændende boligområder og de 8 glade Romanisti var forvandlet til 7 små skoledrenge og en rasende polak.

Vi ankommer til vores lejlighed tæt på Piaza del Popolo, midt på via del Corso. Fantastisk beliggenhed. Og for at skrue endnu mere op for lækkerheden, var det en ufattelig dygtig fotograf, vi havde lejet leligheden af. Hun solgte den virkelig godt med de billeder hun havde lagt på nettet. Men den fungerede super fint alligevel. Desværre var den tagterasse der hørte til lejligheden ubrugelig, da der var håndværkere i bygningen.

Hurtig udpakning, finde et supermarked, købe lidt øl og så var vi ellers klar til at indtage byen og se det berømte maleri af vores dejlige kaptan. Om aftenen var der arrangeret fællesmiddag på en hyggelig lille restaurant, hvor vi fik smagt 4 forskellige retter, samt en tiramisu og drukket en masse lækker rødvin. En ting vi faktisk gjorde alle dagene. Men jeg er stadig ikke træt af hverken pasta eller rødvin.

Lørdag var der arrangeret landskamp mod de norske og svenske fanklubber. Og hvis vi havde været bange i taxaen i lufthavnen, var vi skrækslagene nu. I helvedes forgård, havde nordmændene arrangeret en bane og der skulle spilles 11 mod 11. Da vi danskerne og svenskerne endelig fandt ”stadion” (der var en tribune) men der var intet syn af nordmændene og banen var optaget. Heldigvis kom nordmændene, men desværre med dårlig nyt. Banen var blevet reserveret til os, men også til to lokale ungdomshold, så selvom nordmændene – sagde de – havde dobbelttjekket deres reservation, måtte vi trække os over på to små baner, hvor der så i stedet ville blive spillet 5 mod 5.

Øv. Men det blev alligevel en god og hyggelig oplevelse. Det endte dog lidt i skolegård, da nordmændene pludselig udråbte sig selv som vindere, selvom det var os danskere der vandt flest kampe og scorede flest mål og faktisk burde kalde os nordiske mestre. Men Norge er jo også verdensmestre, når deres landshold vinder en enkelt kamp over Malta, så at de udråbte sig selv til mestre overrasker ikke nogen.

Søndag startede tidligt. Vi skulle ud til Trigoria og prøve at fange nogen spillere på vej hjem fra træning. Kl. 8 mødtes vi på Termini og tog toget langt ud af byen, hvor vi igen mødtes med svenskerne. Den bus vi skulle med, var umenneskelig lang tid om at komme og da den endelig kom, brød den sammen sekundet efter. Men for første gang handlede de indfødte hurtigt og der var hurtigt en ny bus og så var vi på vej mod Trigoria. Fy for den lede en åndsvag omgang omveje vi fik kørt. Godt det var dejlig varmt og vi var mange mennesker i bussen. Det har aldrig været en dårlig kombination. Tømmermænd er en lækker ekstra ingrediens i denne ligning.

Her skete en af de sjovere ting på turen. Sky Sport Italia ville have et interview med nogen skandinavere – med Roma Club Danimarcas banner i baggrunden – på live tv! Ja tak – mere opmærksomhed om os danskere. Noget vi virkelig var gode til at tiltrække os.
Ved Trigoria, var ventetiden lang, men vejret dejligt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var sørget en smule underholdning i form af en fåreavler der kom forbi med sine får. Det stank sgu lidt af Lazio.

Det var langtfra alle spillere der havde lyst til at skrive autografer, men heldigvis var der stadig en del, som ville signere vores banner og diverse trøjer. Bl.a. vidunderdrengen Marquinhos, målmand Stekelenburg, vicekaptajn De Rossi og elengantier Ivan Piris.
Den eneste spiller vi nægtede skulle skrive på banneret var Guberti.

En anden sjov ting skete da vi kom tilbage til byen. Vi skulle have noget frokost og vi faldt over et lille hyggeligt sted, men der var desværre lukket – indtil de opdagede hvem der var mødt op; Danskerne fra fjernsynet. Så var der ikke lukket for os længere og vi fik en super lækker frokost i hyggelige omgivelser. Og for at toppe den, så kørte tv’et i baggrunden og viste kampen mellem Sampdoria og Palermo.

Nu måtte det gerne blive mandag. Nu var man efterhånden klar til det som turen virkelig drejede sig om. Kampen om hovedstaden. Meget spændte mødtes vi og begyndte opvarmningen til kampen. Øl og forårssol er bare en verdensklasse kombination.
Stemningen på stadion vil jeg beskrive som intens. Det havde nok noget at gøre med de sammenstød der havde været ude foran stadion før kampen.

Jeg er desværre nødt til at udråbe Lazios fans som vindere af den visuelle del af kampen på tilskuerpladserne. Romas larmede mest, men det var stadig for uorganiseret syntes jeg og tifoen, der hyldede Totti var sgu ikke køn – selvom RCD på magisk vis havde formået at hænge deres banner lige i smørhullet og 4 medlemmer efterfølgende kunne skimtes i aviserne. Selvfølgelig med en dertilhørende notits om vores tilstedeværelse i Rom. Ja, ja, vi formåede virkelig at komme i centrum.

Det gik fuldstændig amok, da spillerne kom ind til opvarmningen og varmede op på løbebanen foran Curva Sud. Noget der virkelig fik sat damp under kedlerne.
Fejringen af Delvechio var også en speciel oplevelse og en smuk hyldest af den spiller der har scoret flest mål i derbyerne – 11 styk.
Spilleropråbene var sjove. Lazios blev hurtigt lallet igennem og jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke opdagde at de blev råbt op. Det gjorde jeg derimod da hjemmeholdets start 11’er blev råbt op. Det var lige så hårene rejste sig over hele kroppen. Ligesom da Roma Roma Roma blev sunget.

Rent spillemæssigt var kampen ikke noget særligt at skrive hjem om, men intensiteten og fighten var fantastisk. Ekstremt flot mål af Hernanes, samme spiller som på en eller anden måde næsten sparkede et straffespark til indkast. Rødt kort og så endda til Lazio denne gang, selvom det plejer at være Roma der skal spille i undertal. Som ekstra krydderi blev Romas mål sat ind af Totti på et straffespark.
Nu vil jeg dvæle lidt ved Totti. Den mand er fantastisk. Det var første gang jeg så ham live og når man ser ham på stadion og ikke i tv, bliver man endnu mere imponeret over hvor god han egentlig er. Selv fra vores pladser højt oppe på Tribuna Tevere, så han ting på banen man ikke selv gjorde og bare den måde han bevæger sig rundt på er en inspiration. Simpelthen så ærgerligt han ikke får den ros han fortjener andre steder end i Italien. Så nyd ham mens han stadig spiller, for det er en nydelse og det siger jeg ikke kun som Romafan, men som fodboldelsker.

Den sidste dag, tirsdag, blev brugt på ren hygge og afslapning. Vi skulle desværre først flyve 21.50 fra Rom, så der blev virkelig leget turister, med køb af bl.a. sjove ”I <3 Papa Francesco”-t-shirts (den nye Pave), tegninger af det gamle Collosseum, bubblehead-dukker af Totti, til vores ”kapel” på Krølben og så var vi selvfølgelig forbi Fontana Trevi og smide de sidste småpenge deri, så vi kan komme tilbage til det jeg vil kalde verdens mest fantastiske by! For alle kan være sikre på at Roma Club Danimarca inden for en overskuelig fremtid vil være at finde til endnu en kamp i den italienske hovedstad.

Tak for en fantastisk tur, drenge! Glæder mig til at rejse sammen med jer igen!

Tweet

4

7 kommentarer