Login
Glemt password Opret bruger

RCD: Bestilling af kampbilletter

Roma Club Danimarca1

Kategori: Roma Club Danimarca

Kilde: Roma Club Danimarca

Skrevet d. 18/02/13 13:24 af Jonas

Nu kan vi med glæde åbne op for bestillingen af kampbilletter til Roma - Lazio d. 7 april.

Roma Club Danimarcas gruppetur til Rom nærmer sig og vi kan nu tage imod bestillinger til kampbilletter. Vi har haft en korrespondance med AIRC om billetterne og fået bekræftet at vi kan bestille billetter til Monte Mario tribunen. Monte Mario er Stadio Olimpicos dyreste tribune, mens også den tribune med den bedste oversigt over banen. Vi havde oprindeligt sigtet mod at sidde på Distinti Sud, men grundet den store efterspørgsel er det usikkert om vi kan få billetter og i bedste fald kun få. Vi vil derfor ikke lukke for muligheden, men heller ikke love noget. Hvis du derfor er interesseret i at få billet til Monte Mario, men helst vil have billet til Distinti Sud, bedes du gøre opmærksom på dette i mailen. Billetterne til Monte Mario vil koste 840 kr. (inklusiv gebyr til AIRC). Mens billetterne til Distinti vil koste 240 kr. (inklusiv gebyr til AIRC). Lige meget hvad skal du dog overføre de 840 kr. og hvis det så lykkes os at få billet til Distinti, overfører RCD de overskydende penge (600 kr.) tilbage til dig.

For at bestille en billet skal du skrive en mail til RCD; rcd@romaclubdanimarca.dk, med følgende oplysninger:
Dit medlemsnummer.
Dit fulde navn.
Din fødselsdato.
Dit fødselssted.
(I overensstemmelse med dit pas).
Samt kontaktformationer i form af E-mail og mobil nummer.

Derefter skal du overfører 840 kr. til RCDs konto:
Registrerings nr.: 1551
Konto nr.: 11058310
Husk at skrive dit navn.

Deadline for bestillingen er d.3 marts.

Facebook gruppe for turen

Det vil være muligt for medlemmer af RCD at købe kampbillet til en ledsager. Hvis du ønsker dette skal du i din bestilling blot tilføje de krævede oplysninger (selvfølgelig uden medlemsnummer) om din ledsager i mailen til RCD. Prisen for ledsagerens billet vil være 900 kr.





2

17 kommentarer


Knudsen-rk
285 indlæg.
d. 18/02/13 17:10

Vil der komme nogen gruppe bestilling men hensyn til hotel ?



Lokumspoet
94 indlæg.
d. 18/02/13 18:02

Er der nogen der ved, hvornår kamptidspunktet vil blive fastlagt, og billetterne sat til salg på den officielle hjemmeside?


Jonas
4091 indlæg.
d. 18/02/13 19:03

*Knudsen-rk
Tjek facebook gruppen.

*Lokumspoet
Jeg ved desværre ikke hvornår det bliver fastlagt, men er ret sikker på at kamptidspunktet bliver kl. 15.00. Omkring billetterne, kommer de nok til salg et par uger før, men er ikke sikker.


Liam Gallagher
808 indlæg.
d. 18/02/13 21:02

God tur drenge. Jeg har desværre en meget travl periode på KUA i den periode, så jeg må melde pas. Satser i stedet på at Roma kommer i Coppa finalen og få billetter til den.


Rasmus
162 indlæg.
d. 21/02/13 11:07

Skal man være medlem af RCD for at bestille igennem jer?


Tot10
62 indlæg.
d. 21/02/13 11:30

Må også melde pas - desværre. Havde ellers sat næsen op efter en tur, men der bliver speed p åpå arbejdet i den periode. Tror jeg må finde en plan B a la Liam Gallaghers :-)

Måske næste år...og god tur til her der kommer afsted!


Jonas
4091 indlæg.
d. 21/02/13 11:56

*Rasmus

Ja man skal være medlem :)



Jonas
4091 indlæg.
d. 21/02/13 13:07

Det vil være muligt for medlemmer af RCD at købe kampbillet til en ledsager. Hvis du ønsker dette skal du i din bestilling blot tilføje de krævede oplysninger (selvfølgelig uden medlemsnummer) om din ledsager i mailen til RCD. Prisen for ledsagerens billet vil være 900 kr.


totti er gud
1115 indlæg.
d. 25/02/13 19:59

jeg har meldt mig ind for en lille uge siden syntes ikke jeg kan se noget medlems nr :-(


Jonas
4091 indlæg.
d. 26/02/13 10:37

*totti er gud
Smid en mail til kontakt@as-roma.dk, så ser vi på det ;)


Knudsen-rk
285 indlæg.
d. 26/02/13 17:23

Bliver der lavet en opfølgning på det så man ved i har modtaget pengene ?


Andreas
789 indlæg.
d. 26/02/13 21:34

Vi sender løbende bekræftelsesmails ud - der kan dog godt gå et par dagefra vi har modtaget bestillingen til vi får bekræftet.


Wør3n
324 indlæg.
d. 01/03/13 12:03

Det så italiensk at der skal gå flere uger fra man har bestilt og betalt til man får en bekræftelse ;)

(Min egen joke, Andreas!!!)



Andreas
789 indlæg.
d. 01/03/13 17:32

Det er FRANCESCO DE OSVALDO's joke ! ;D


mester
399 indlæg.
d. 07/03/13 12:56

Der er sgu en dejlig fornemmelse når man har købt og betalt
sine billetter til denne store kamp
Gir lidt xtra for dette , men har så haft sin bekræftelse siden oktober


totti er gud
1115 indlæg.
d. 26/03/13 16:08

Hvilken tribune var det det var købt billetter til?


Jonas
4091 indlæg.
d. 26/03/13 16:21

Vi endte med at købe billetter til Tribuna Tevere :)


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma