Login
Glemt password Opret bruger

Stekelenburg raser mod Zeman

Stekelenburg

Kategori: Spillere

Kilde: football-italia.net

Skrevet d. 24/01/13 22:01 af Julii Caesares

Maarten Stekelenburg er stærkt utilfreds med sin situation i Roma, hvor han har mistet pladsen mellem stængerne til Mauro Goicoechea.

Hollænderen har haft en snak med et medie i hjemlandet, hvor han raser mod Roma og klubbens træner Zdenek Zeman.

"Den sidste kamp jeg spillede før Coppa Italia semifinalen var 11. december mod Atalanta. Det er seks uger, hvilket er meget at håndtere." lyder det fra landsholdsmålmanden.

"Jeg fik en skade, men så tog Goicoechea min plads. Hvorfor Zeman mistede tilliden til mig? Jeg ved det ikke.

"Vi talte aldrig om det, og der er intet jeg kan gøre for at ændre situationen.

"Det var totalt uforstående at købe Goicoechea. Vi havde allerede Bogdan Lobont i truppen. Hvorfor var der behov for en tredje målmand?

"Jeg vil spille, ikke sidde på bænken." slår Stekelenburg fast.






25 kommentarer


Jonas
4091 indlæg.
d. 24/01/13 22:12

Hvis denne udtalelse er sand er det både utrolig dumt og uprofessionelt af Stek. Kan godt følge ham i at det er irriterende at sidde på bænken, men dette hjælper ham på ingen måde! Nu fik han netop chancen mod Inter, så i stedet skulle han fokusere på sit spil og holde munden lukket. Det vil helt sikkert få betydning for hans situation på holdet, både i forhold til Zeman, Goi og resten af truppen. Derudover er der en uge tilbage af transfervinduet og han er derfor slet ikke sikker på at blive solgt, og skal derfor blive i en klub hvor han nu er voldsomt upopulær resten af sæsonen..



Simon88
448 indlæg.
d. 24/01/13 22:18

Hvis han ikke kan lide lugten i bageriet, kan han for min skyldt bare smutte videre.

Så meget har han alligevel heller ikke overbevist mig, og der er MANGE målmænd der gerne vil til Roma, så vi skal ikke være nervøs for en målmand med klasse mellem stængerne, hvis Stek smutter!

Lidt ligesom Jonas siger, hvis denne udtalelse passer, har jeg også mistet ret meget for ham!


J89
15 indlæg.
d. 24/01/13 22:36

Men han har jo ret.
På det målmandstekniske plan, er på alle parametre den bedste målmand i klubben. Han har den perfekte alder for en målmand, og har en stor mængde rutine med i kufferten. At en første sæson nogle gange kan være svær, er ikke noget nyt fænomen, og det hollandske sprog ligger immervæk langt fra det italienske.
Til trods for det, har han i min optik på intet tidspunkt spillet sig af. Og det til trods, har en markant yngre målmand, med absolut minimal rutine og målmandstekniske færdigheder der langt fra er færdigudviklede, taget hans plads.
Deraf mit udlæg; Stekelenburg har ret.

Derudover kan jeg heller ikke se det problematiske i, at udtale sig om en træners fremgangmåder. Og når han udtaler sig kritisk om en mand hvis pokalskab er på størrelse med det de har i Sønderjyske, så tyder det vel på, at selv ikke Zeman har hånd på det hele.


asromadk
3933 indlæg.
d. 24/01/13 22:41

Det er OK at udtale sig. Men det er immmervæk ikke lige så godt som at tie helt stille :)


Jeg er 100 procent på Steks side - og jeg gad godt kunne forstå hollandsk sådan, at man bedre kan forholde sig til hvordan han har sagt tingene.

Som jeg læste det på italiensk, var det egentlig meget ydmygt. Blot utrolig uforstående, modent og afklaret. Ikke stjernenykker - bare realistisk om, at det da ikke kan give nogen mening at han skal sidde som 2.målmand i AS Roma.


...Noget som han har så evindelig ret i.


Jonas
4091 indlæg.
d. 24/01/13 22:46

Jeg forstår udmærket Steks utilfredshed og jeg har hele tide ment at han burde være førstevalg, men faktum er at det er træneren der bestemmer og at man bør holde sådan noget internt. At gå ud med sådan en udtalelse både omkring Zeman og Goi kan da kun skade ham. Det gør i hvert fald ikke hans chancer for at spille større og slet ikke forholdet til resten af holdet. Derudover virker det totalt uigennemtænkt at komme med den udtalelse nu!? Han spillede mod Inter, burde han ikke vente og se hvem der står søndag?


Svenzoni
352 indlæg.
d. 25/01/13 00:01

Raser og raser? Er det mig eller er det ikke meget typisk
For en målmand at han gerne vil spille og der er jo som bekendt
Kun en plads....der skal være plads til at spillerne siger som de gør
....vi klager jo også over at alle spillere er så kedelige og altid starter
alle sætninger med "jamen det er klart...." Manden VIL jo bare stå og har åbenbart
ikke fået en forklaring fra Zøeman om hvorfor han lige pludselig er smidt helt
Ud i kulden.... Smid Stek på nu!


asromadk
3933 indlæg.
d. 25/01/13 07:53

Jo måske Jonas - men jeg hæfter mig også ved, at det er i et interview med et hollandsk medie (sport-promotion.nl). Og jeg tror, at man udtaler sig lidt mere åbent til et hjemligt medie.


Tag fx. bare Simon Kjær - jeg tror at danske medier, fik en smule mere end de italienske. Og derfor mener jeg ikke, at det er så bramfrit af Stek som det kunne synes.

Jeg vil stadig holde mig forbeholden for, at jeg ikke kan hollandsk, og ikke kender opbygningen af interviewet.

Det kan jo være en af de klassiske historier, hvor han egentlig bare er blevet spurgt: "Er du tilfreds med ikke at spille; Synes du der var brug for en ny målmand, Giocochea etc."..

- Alle sammen spørgsmål som egentlig bare oppfordrer til nogle selvfølgelige svar. Og de er så blevet fordrejet til at han raser mod Zeman (Det er så herinde det er blevet til det) - På italiensk ser jeg intet tegn på at han RASER imod træneren. Han slår mere ud med hænderne og siger, "jeg forstår det ikke, det er meget mærkeligt" attitude. :)






Julii Caesares
1297 indlæg.
d. 25/01/13 10:23

Mediet plejer ikke ligefrem at twiste udtalelser, men det er selvfølgelig ikke en garanti for at der kan være gået noget galt i oversættelsen fra hollandsk til engelsk.

Det er en hård udtalelse. Han kritiserer offentligt (eller stiller spørgsmålstegn ved) træneren og klubbens beslutninger, hvilket aldrig er den rigtige vej at gå.

Der har været flere interviews, hvor han har givet udtryk for sin utilfredshed. Stek burde brokke sig mindre og kæmpe mere.

[Rettet af: Julii Caesares - 25/01/2013 - 10:28]


Jonas
4091 indlæg.
d. 25/01/13 10:57

Ifølge Sky Sports vil Stek får en bøde for sine udtalelse og blive kaldt til samtale i dag. Klubben skal angiveligt også være klar til at genoverveje et salg, men ikke for mindre end 5-6 mio. euro.


Andreas
789 indlæg.
d. 25/01/13 11:20


Det er jo et politisk spin fra Stek's side det her. Det er i hans bedste interesse, at skabe en kløft i mellem klubben og ham selv. Hvorfor? Fordi at han vil væk! Han har nu opgivet at blive førstemålmand i Roma og derfor presser han på for at blive solgt - det er sgu da ikke så svært at se. Og det går også fint i forlængelse, af de udtalelser som som hans agent kom ud med kort efter nytår, hvor man, hvis man læste lidt mellem linjerne, kunne læse, at hvis ikke Stek var førstemålmand inden Inter kampen d. 20, så var hollænderens tid Roma ovre.

Jeg forstår sådan set godt Stek, for han ER for god til at være anden violin i Roma, men jeg må også sige, at jeg er ved at være godt træt af ham og kommer næppe til at savne ham meget når han forsvinder her inden for de sidste dage af transfervinduet. Han har været en skuffelse siden han kom til klubben og han har ikke leveret de matchvinder-præstationer, som man kunne forvente af en målmands af hans kaliber. Det er svært at sige hvorfor, for rent målmandsteknisk fejler han bestemt intet og i de interviews jeg har set og læst, har han virket begejstret for livet i Rom. Det er nok bare ikke ment to be - for lige at fyre en floskel af :)


Kelevra
1261 indlæg.
d. 25/01/13 12:30

Andreas, jeg synes til gengæld netop at Stek har vist at Roma endelig har fået fat i en virkelig dygtig målmand. Når jeg sidder og ser på Gois springen rundt mellem stængerne bliver jeg frustreret over at det ikke er den bedste målmand der står. Desuden har jeg ved flere mål tænkt "Den havde Stek fandeme taget." Hvilket jeg da også gerne vil kommentere på. Synes Stek har lavet klasse redninger og holdt Roma inde i kampe. Mange af de mål der er gået ind er pga. forsvaret - eller en eller anden der taber hovedet. Desuden har midtbanen tit ikke præsteret som den burde og så blev forsvaret løbet over.

1

Balbo
165 indlæg.
d. 25/01/13 13:48

Stek har på ingen måde spillet fornuftigt i denne sæson, og af den grund er jeg umiddelbart forstående overfor Zemans valg. Han var bl.a. en af de medvirkende til nederlaget mod Bologna og Udinese, samt hans fænomenale drop mod Sampdoria, der kostede os sejren. Som Andreas nævner fejler han ikke noget rent målmandsteknisk, men tror at årsagen til Zemans valg skal findes i kommunikationen med forsvaret. Flere af de indgåede mål skyldes direkte manglende eller rettere sagt utilstrækkelig kommunikation, en evne som Goi umiddelbart synes at bemestre. Dog har den unge uruguayer stadig meget at lære, og agerer som flere har påpeget til tider febrilsk i feltet. Jeg er personlig set skuffet over Steks valg, og som Andreas vurderer er der tydeligt et element af spin i hans kommentarerer. Kommunikationen i den bagerste kæde fungerer stadig ikke helt optimalt, men det er klart for alle, at der er sket store fremskridt med Marcos og Castan. Med købet af Torosidis er jeg fortrøstningsfuld på backpladsen, og anser at dette Roma-hold stadig er inde i kampen om 3-4 pladsen.


TottiTheBest
1460 indlæg.
d. 25/01/13 14:20

Hvornår har Stek ladet et mål gå ind, hvor man udelukkende har tænkt "Målmand den skal du fandme have!"?

Jeg er totalt med Stek i det her.. Zeman har alt for dårlig mandskabsbehandling.. Nu har der været flere tilfælde på det f.eks. sagen med Pjanic, Marquinho i sidste uge og nu Stek. Og umiddelbart i interviewet så siger Stek kun det der er SÅ logisk for mig og en del af jer andre.
Det er fuldstændigt latterligt at han ikke står og jeg husker da mange herinde sige at der slet ikke var behov for ham der Goi-et eller andet, da han blev hentet.

Hele den her sag er jo for mig, at se en stor joke hos Roma.. Jeg ved ikke om Zeman prøver at tage ved lære af Mourinho eller hvad. Men der fandme flere brugbare år hos Stek end hos Zeman!

PS: Roma ender ALDRIG i top 3 med Goi. på mål! Seriøst, han er den dårligste startende målmand i Serie A. Han kan jo ikke gribe en bold :s

1

[Rettet af: TottiTheBest - 25/01/2013 - 14:23]



Balbo
165 indlæg.
d. 25/01/13 14:52

Jeg anser da netop episoden mod Sampdoria, som udelukkende Steks ansvar. AS Roma vs. Sampdoria 1-1

Zeman går ind for konkurrence og derfor skal spillerne kæmpe for deres pladser. Det kan da kun være fair. Angående Pjanic så har det da nærmest kun udviklet hans spil, hvor konkurrencen dermed kan ses som en positiv effekt. I forhold til Marquinho blev han droppet på baggrund af disciplinære årsager, som vi ikke direkte kender til. Vi må også medtage at episoderne ofte forekommer når holdet er presset efter dårlige resultater, hvilket er et klart billede på holdets psyke. Vores spil de seneste sæsoner har været præget af både positive og negative stimer og vi har deraf manglet en generel stabilitet. Denne stabilitet har vi i princippet kun set under Ranieri, hvoraf spillet dog langtfra var prangende men resultaterne derimod medførte at vi snuppede andenpladsen. Selv under vores elskede Spalletti var der problemer med spillernes psyke og holdets ustabilitet. Af den årsag ser jeg at det bør være et samlet ansvar som både spillerne og ledelsen deler, og den mest fordelagtige løsning må deraf være at samarbejde, frem for som Stek gør at kritisere ledelsen og derved melde sig ud af samarbejdet.




Kelevra
1261 indlæg.
d. 25/01/13 15:23

Altså hvis vi skal se på de fejl målmanden begår, så kan jeg da huske flere episoder hvor Goi har været direkte skyld i en uafgjort/tabt kamp. Derimod har jeg ikke på noget tidspunkt siddet og tænkt "Godt Goi stod, derfor vandt Roma i dag."

1

TottiTheBest
1460 indlæg.
d. 25/01/13 17:41

jeg tror netop ikke at det fungere sådan under Zeman..
Tror han tit vælger en spiller fremfor en anden pga. han bedre kan lide ham og ikke hvad spilleren kan..

Og ja, EN FEJL.. Goi laver flere fejl i løbet af hver eneste kamp.. Helt enig med Kelevra.. At forsvare at Zeman bruger Goi istedet for Stek er for mig, det rene vanvid.. Stek er MANGE klasser bedre! Er sikker på Zeman's brug af Goi er personligt og ikke udfra hvad Goi / Stek kan..

Det ikke for sjov flere PL-klubber meget gerne vil have fat i Stek. - Jeg gad godt se Roma prøve at sælge Goi til en PL-klub..


Balbo
165 indlæg.
d. 25/01/13 17:45

Kan umiddelbart kun pege på Lazio-kampen, hvor det dog også kan diskuteres hvor stort drop det nu er, da skuddet altså kommer med relativt meget fart. Han har måske ikke set fantastisk stabil ud og har helt sikkert lavet nogle blundere, som jeg dog ikke vil betragte som at have ført til mål. At klandre ham for et direkte nederlag, synes jeg derfor er en hård konklusion. Vil da mene at han var en nøglefigur under både Milan og Palermo kampen, samt at han holdte rent bur mod Torino og Pescara - Manden har altså kun fået 8 fulde kampe.

Som jeg ser det, har flere af medlemmerne herinde ikke givet ham en chance, måske fordi de er en smule forblændet af Stek. På samme måde kan der også nævnes Bradley som flere gange bogstavlig talt er blevet svinet til, på trods af at han i følge min optik har været en af sæsonens indtil nu bedste og mest stabile spillere.

Så come on guys vi holder alle med Giallorossi og derfor bør man sgu også støtte ALLE spillerne, på trods af at de kan have en dårlig dag eller periode. Når det så er sagt er det selvfølgelig tilladt at kritisere spillerne, men man bør stoppe de forskellige hetz der flere gange beskrives her på sitet.

Forza AS ROMA

1

mexes
2516 indlæg.
d. 25/01/13 21:08

#Balbo

Som jeg ser det, så er det da dig, der er forblændet af Goi?? Stek har da klart i mine øjne vist mere end Goi på nuværende tidspunkt. Debatten handler ikke om medlemmerne herinde er villige til at støtte dem, der spiller. Men om hvem vi subjektivt synes er den bedste. For selvfølgelig støtter vi op om holdet! Så come on selv.

2

Romaneren
1957 indlæg.
d. 25/01/13 23:51

Det er selvfølgelig aldrig særlig sejt, når en (mange)millionlønnet spiller bliver tøsefornærmet. Men når dét er sagt, så ER det sgu tyveri ved højlys dag at Goi har fået den plads i målet. Stek er safe hands (senest vist i Inter-kampen), og det er en katastrofe, at han ikke starter inde som udgangspunkt. For mig er det fuldstændig ens med når f. eks. Tachtsidis starter inde i stedet for De Rossi - gud fanden har De Rossi (ligesom Stek) ikke spillet sin bedste sæson, men han står for noget stabilitet og noget erfaring - ligesom Stek.

Jeg synes at disse sager (Pjanic, De Rossi, Stek osv.) viser, at Zeman er meeeeeget firkantet i forhold til sine principper. Og er der noget, der ikke virker her i den virkelige verden - så er det principper for princippernes skyld. Rotation er ikke ALTID lig med succes, bare fordi mange er friske - en lidt slidt De Rossi spiller formentlig en bedre kamp end en frisk Tachtsidis. Godt benarbejde er ikke ALT ved en god målmand. Det må være på tide at principrytter Zeman løsner lidt op og arbejder med hvad han har i stedet for med hvad han vil have. Det tror jeg ville sætte AS Roma i en stærkere position.



Balbo
165 indlæg.
d. 26/01/13 02:20

Jeg er på ingen måde forblændet af Goi, hvilket også fremkommer i min kritik af ham. Som jeg skrev tidligere så anser jeg også Stek som værende mere målmandsteknisk end Goi, men det er imidlertid ikke et argument der berettiger Stek til at være fast mand hver gang.

Hvis vi ser helt nøgternt fra Steks skade og frem til nu. Stek pådrog sig en skade, under Parma-kampen og blev først klar til kampen mod Fiorentina. Altså var Stek skadet i fem kampe, i hvilke Goi på nær Lazio kampen havde to clean sheets - hvilket Stek endnu ikke havde haft hele sæsonen. Da holdet på det tidspunkt er inde i en fornuftig stime med 3 sejre i træk, vælger Zeman Goi på kassen mod Fiorentina - altså 4 sejre i træk. Derefter vælges Stek til Atalanta kampen, hvor han gør det rigtig fint og holder et clean sheet. Goi vælges efterfølgende til Chievo kampen, hvor vi taber 1-0 på et mål, der mest af alt kan tilfalde tågen. Goi vælges derefter til Milan-kampen, hvor han står en pragtkamp, og holdet går derefter til juleferie. Mod Orlando starter Stek, men bliver skiftet ud med Lobont - en typisk venskabskamp.

Efterårssæsonen starter desværre dårligt med et 4-1 nederlag med Goi på mål, og han står på ingen måde en god kamp. Allerede her begynder Stek at udtrykke sin utilfredshed, altså kun 3 kampe efter at han har stået sidst. Goi står efterfølgende mod Catania der ender i et nederlag på 1-0, dog kan målet ikke antages at være Goi's ansvar. Næste modstander er Fiorentina og her Stek end ikke med i truppen, hvilket skaber grobund for flere rygter. Goi står en rigtig fornuftig kamp og holder endnu en gang et clean sheet. I næste serie A kamp mod Inter står Goi ligeledes, og det bliver til en 1-1, hvor Goi igen ikke kan klandres for målet. Stek har nu ikke spillet i 7 kampe, hvilket bidrager til rygternes indhold. Steks agent udtaler efterfølgende at spilleren bliver i Roma, på trods af rygterne. Stek får derefter kampen mod Inter og har flere fine redninger, og har ikke ansvaret for Palacio's mål. To dage senere udtrykker Stek endnu en gang utilfredshed med ledelsen og manglende spilletid.

Alt i alt vil jeg umiddelbart mene, at det simpelthen er for tidligt at skabe uro. Efter kun tre kampe begynder Stek at udvise utilfredshed med ledelsen og efter endnu fire kampe kritiserer han offentligt ledelsens køb af Goi. Det hører altså ingen steder hjemme.

Undskylder for min lille sidebemærkning omkring medlemmernes støtte til spillerne.


Don-Emilio
1677 indlæg.
d. 27/01/13 13:12

http://www.goal.com/en/news/11/transfer-zone/2013/01/27/3703646/zeman-i-asked-stekelenburg-to-be-more-involved

"I've asked Stekelenburg to be more involved with the team. He lives in isolation and only speaks English, something much of the team cannot do."

Hvis det er sandt er det altså ganske forståeligt at Stek ikk spiller. Det giver altså fin mening at udelade ham hvis han ikke viser engagement!!


asromadk
3933 indlæg.
d. 27/01/13 14:18

Ja, men hvad fanden ligner det også i en moderne fodboldverden at havne i sådan en situation?


asromadk
3933 indlæg.
d. 27/01/13 14:29

Det er jo død nødvendigt at der bliver gjort op med det her - hvad er det man ønsker??


Måske skulle Zeman og Co. overveje om det måske var alle dem der ikke kan snakke engelsk, som skulle begynde at lære det.


Fanme sørgeligt hvis man ikke kan hente klassespillere kun fordi de ikke snakker italiensk.


Don-Emilio
1677 indlæg.
d. 27/01/13 16:17

"Måske skulle Zeman og Co. overveje om det måske var alle dem der ikke kan snakke engelsk, som skulle begynde at lære det."


Jesus. Så vi skulle lære 25 mennesker, eller hvor mange det nu er, engelsk fremfor én der skal lære italiensk(I Italien?). Det kan du vel godt selv se der ikke dur.

"Fanme sørgeligt hvis man ikke kan hente klassespillere kun fordi de ikke snakker italiensk."


Jesus. Selvfølgelig kan man jo det. Hvorfor skulle man ikke kunne det? Men når man henter en professionel fodboldspiller af international klasse, kan man så sandelig også godt forvente at han engagerer sig i klubben og det land det hele foregår i. Og deriblandt også at lære sproget i det mindste, så han kan kommunikere og forstå den verden han lever i. Ellers er det måske mere spilleren der har taget et forkert valg og skiftet det forkerte sted hen!


asromadk
3933 indlæg.
d. 27/01/13 16:49

"Jesus. Så vi skulle lære 25 mennesker, eller hvor mange det nu er, engelsk fremfor én der skal lære italiensk(I Italien?). Det kan du vel godt selv se der ikke dur."

Mon dog man kan sætte det så firkantet op :)


"Men når man henter en professionel fodboldspiller af international klasse, kan man så sandelig også godt forvente at han engagerer sig i klubben og det land det hele foregår i. Og deriblandt også at lære sproget i det mindste, så han kan kommunikere og forstå den verden han lever i"


Mennesker er forskellige. Stekelenburg har taget turen udenlands for første gang i hans karriere.
Kan man sætte en tidshorisont på, hvor hurtigt og på hvilket niveau man skal engagere sig?

Det hænger næppe sådan sammen, at Stekelenburg er gået i totalt isolation fra dag 1.

Om det så er Stek eller klubbens (altid elendige scouts) som vurderer situationen forkert - det kan jeg ikke tage stilling til.



Typisk for Italien i almindelighed, er det bare ikke særlig inkluderende. Jeg siger på ingen måde, at man skal tale gennemgående engelsk i klubben - men altså, det er jo heller ikke nogen sprogskole man henter en spiller ind til? Så derfor, må man jo også forvente, at det først og fremmest handler om det på banen - og det må man så sørge så godt for, som man overhovedet kan ved at guide, inkludere.


Det er en klods om benet, at Roma ikke kan rumme en spiller som ikke på ½ år integrerer sig til perfektion.


Og igen: Stekelenburg HAR ikke spillet sig af. Det er absurd, at det overhovedet bør være relevant for Stek-Zeman at lave mudderkastning.









Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma