Kategori: Referat
Kilde: Søren Weikop
Skrevet d. 30/12/12 13:55 af Wør3n
Nytåret er der de fleste plejer at gøre status. Mange mennesker har nytårsfortsætter. De fleste vil gerne stoppe med at ryge og måske motionere mere. Når vi skifter kalender er det et godt tidspunkt at gøre status.
Men sådan er det ikke helt i fodboldens univers. Her er vi kun halvvejs gennem sæsonen, når året skifter og dagende langsomt bliver længere. Men derfor kan man jo godt gøre status over sæsonen hidtil.
Da Luis Enrique forlod mit elskede AS Roma i sommers var jeg – selvom jeg godt kunne se det var nødvendigt med en ny træner – yderst nervøs for hvad der nu skulle ske. Mange penge og spillere var blevet brugt, men resultaterne i den grad udeblevet. Især den tidlige EL-exit gjorde ondt langt ind i hjertet. I ligaen var vi løbet ind i nogen grumme nederlag. Specielt de to derbys og juve-nedsablingen i foråret sad stadig dybt i en.
Men Zemanlandia kom til byen og det har sgu været en ualmindelig underholdene omgang. Vi har i 18 ligakampe smadret lædret ind 42 gange (sublimt) men i den anden ende har Stek og Goicochea skiftevis måtte hente bolden ud 29 (ikke helt godt) gange. 10 sejre 2 uafgjorte og 6 nederlag er det blevet til i efteråret. Vi holder juleferie på 6. pladsen – med 5 points ned til Milan, men med kun 4 points op til Lazio på den direkte Champoins Leaguegivende 2. plads. De der sort/hvide fra Torino er desværre stukket helt af i toppen og det ligner et nyt mesterskab til dem.
Men det skal vi ikke fokusere på nu! Vi skal kigge på vores egne helte. Og jeg er egentlig god tilfreds. Jeg vil give karakterer til de spillere med mest spilletid. Så en spiller som Perrotta, der er en ualmindelig dejlig mand, men som mest har siddet på bænken og kun fået sporadiske indhop, vil jeg ikke give en karakter. Det samme gør sig gældene for Nico Lopez, Romagnoli ect. Der er sgu ikke nok at bedømme på.
Skalaen er som følger:
1: Av av av det er for ringe, må du brænde i helvede!
2: Elendigt.
3: Slet ikke godt nok.
4: Under middel.
5: Middel.
6: Lige over middel.
7: Ganske fornuftig indsats.
8: Fremragende.
9: Verdensklasse.
10: Fodboldgud.
Stekelenburg: Stod egentlig en fin sæson indtil han løb ind i en ærgerlig skade. Har ikke været kampafgørende, men haft pænt stabilt niveau. Desværre stod han i den periode hvor der fra trænerens side slet ikke blev fokuseret på defensiven og derfor hentede han bolden ud af nettet mange gange. Synd for han er en top-15 målmand i verden, men skal han sælges her til vinter og skal vi satse på Goicochea? Jeg er meget i tvivl.
Karakter: 7
Goicochea: Stek går i stykker og ind kommer en ung mand fra Uruguay hentet i Danubio i sommerpausen. Og unge spillere svinger voldsomt i deres præstationer. Har sine udfald og hjerneblødninger i kampene. En skovtur i Siena, en smørhandske i derbyet.
Dette krydret med stærkt spil med fødderne, hurtige ingangsætninger og en sindssyg reaktionsevne. Får stadig et smil på læben når jeg tænker på hans pragtpræstation i kampen mod Milan den 22. dec. Men igen blev denne skæmmet af en fejl fra hans side der kostede straffesparket og egentlig gjorde kampen spændene igen. Manden har potentiale, ingen tvivl om det. Men vil foretrække at han får lidt mere erfaring gennem træning, træningskampe og pokalkampe. For er stadig mere sikker ved Stek mellem stængerne.
Karakter: 6
Piris: Ivan min ven. Du har gjort mig flere år ældre i løbet af efteråret. Sublim den ene uge, forfærdelig den næste. Dette har fået mange til at råbe på en ny højre back. Undertegnede inklusiv. Bevares han er stadig ung, men der mangler i den grad stabilitet. MEN det er blevet bedre over de sidste kampe. Meget bedre. Tror og håber dog på t vi henter en spiller mere til den position, for det vil også give noget konkurrence på pladsen. (Vælger ikke at se Taddei som andet end en nødløsning i yderste konsekvens på den plads).
Karakter: 6
Burdisso: Den gamle kriger. Man kan aldrig sætte en finger på hans arbejdsindsats. Giver sig altid 110% og så lidt til. Dejlig egenskab. 3. valget i midterforsvaret, hvilket han eftersigende ikke skulle være helt tilfreds med. Jeg håber han vil vente med at skifte til efter sæsonen, for de unge knægte har brug for hans rutine. Selvom hans fodboldmæssige kundskaber ikke er hvad de har været længere, fornægter rutine sig aldrig! Også selvom man pludselig bliver overhalet indenom af en 18-årig med bøjle på tænderne.
Karakter: 5
Marquinhos: Tak for juvelen, Sabatini. Jeg er blæst helt bagover over denne knægt. Hurtig, aggressiv og utrolig konsekvent i sit forsvarsspil. Og så kan han endda spille med musklerne i nærkampene. Frygtede det værste da vi hentede ham. Men min frygt er blevet gjort til skamme. Et kometagtigt efterår, bliver desværre afsluttet med en snotdum udvisning i Milan-kampen. Fortsætter han udviklingen, har vi fundet vores nye Aldair.
Karakter: 8
Castan: Hentet i Corinthians. Før det havde han spillet for Helsingborg(!) Ja, fodbolden er en forunderlig verden. Tog med det samme taktstokken i defensiven og selvom den var hullet som en si i starten af sæsonen, holdte han hovedet højt og dirigerede godt dernede. Har i efteråret fået debut på det Brasilianske landshold. Og hvem ved. Måske er det Marquinhos og Castan der leder Seleção-defensiven ved VM i Brasilien 2014?
Karakter: 8
Balzaretti: Av en glæde det sommerindkøb skabte. Spillede et rigtig fornuftigt EM for Italien og forventningerne har været tårnhøje. Og nøj hvor er jeg blevet skuffet. Uopmærksom i defensiven hvor han endte med at være det svage punkt. Og i offensiven bliver der slået forfærdeligt ringe indlæg, der ofte ryger ud over baglinjen. Momentvis lækkert kombinationsspil med Totti og Florenzi. Men slet ikke nok. Der bliver forventet mere af en rutineret Italiensk landsholdsspiller.
Karakter: 3
Tachtsidis: Den tossede græker har nogen kaldt ham. Endnu en ung mand med et stort talent. Igen har der manglet stabilitet. Og krydret med en masse kort, har jeg sgu været skuffet. Havde forventet bare lidt højere niveau. Kan godt se han har nogen gode egenskaber, men der er for langt mellem snapsene. Fiorentina og Inter-kampene er de eneste jeg groft sagt syntes har være acceptable fra hans side. Og han har altså spillet meget og det på en vital position. Specielt i det system vi praktiserer. Jeg forventer niveauet bliver løftet kraftigt i foråret.
Karakter: 3
De Rossi: Igen har efteråret været præget af transferrygter og igen er de blevet skudt ned af Capitan Futuro. Oven dette har han af flere omgange været på bænken. Den ene gang havde han angiveligt været på damejagt med Osvaldo. Han er og bliver min all-time yndlingsspiller. Manden er grunden til at undertegnede ruinerer sig selv ved at købe Predator-støvler og baselayer med et kort og langt ærme. Men for satan hvor jeg elsker ham og gid han havde fået mere spilletid. Ja, han har selvfølgelig også haft sine skader. Men især i Milan-kampen viser han at SKAL spille den centrale midtbane position. Han er verdens bedste på den plads. Håber virkelig at Zeman er enig med mig i dette. For så går både De Rossi og Roma et stort forår i møde.
Karakter: 7
Bradley: Først troede jeg vi hentede ham for at sælge t-shirts i USA. Ok, han havde spillet en flot sæson med Chievo, men jeg var af den overbevisning om at han ikke ville få for meget spilletid i efteråret. Men mine fordomme blev gjort til skamme. Han er sgu været god. En rigtig arbejdsmand der ikke er bange for at det skal gøre lidt ondt. Fornøjelse. Er alt andet end den mest elegante fodboldspiller i verdenshistorien, men han kommer i vejen for meget og det er sgu også vigtigt. Virkelig godt indkøb.
Karakter: 8
Pjanic: Jeg troede han ville slå igennem i denne sæson. Men har igen været plaget af skader og deraf formsvigt. Scorer et frækt mål i derbyet, spiller en fabelagtig kamp mod Fiorentina (endda som fløjangriber), men ellers har vi ikke set meget til ham. Men nu satser jeg og kommer med en fræk udmelding. Det forår vi går i møde bliver Pjanic’ virkelige gennembrud i Roma-trøjen. Vi snakker Lamelaske dimensioner her.
Karakter: 6
Florenzi: Et gennembrud! ”Hvem er han” tænkte jeg inden sæsonen. Fik sit gennembrud mod Inter, hvor han scorer sit første mål og i perioden derefter spillede han fantastisk og fik debut for Azzuri i nederlaget mod Frankrig. Han har løbet 128262534534 kilometer i løbet af efteråret.
Desværre faldt niveauet en smule efter landsholdsdebuten. Men her er altså igen i juvel, der kan blive kæmpe stor i fremtiden. Især bedømt på dette efterår.
Karakter: 7
Maquinho: Manden med verdens længste navn har ikke spillet så meget som jeg ville ha troet. Er ligesom Burdisso blevet overhalet indenom af en ung og fremadstormende Florenzi. Dækker samtlige pladser i venstresiden og må være en fornøjelse for en træner at have i truppen. Scorer et fabelagtigt mål fra næsten 0 grader i udekampen mod Inter. Men det er vel egentlig også det eneste jeg vil huske hans efterår for.
Og så det at Toke har købt en Marquinho-trøje.
Karakter: 5
Destro: Sommerens største indkøb har haft det svært. Debut på landsholdet, men spilletiden i Roma-trøjen har været begrænset. Får endelig hul på bylden med sit mål mod Palermo, men smider trøjen i begejstring og får sit andet gule kort på 7 minutter. Snotdumt. Kommer bedre ind i det her mod slutningen af efteråret og scorer et par vigtige mål mod Pescara og hans gamle klub, Siena. Glæder mig meget til at se hans udvikling i fremtiden. Uden tvivl fremtidens mand. Især hans fart og aggresivitet er noget jeg vægter højt.
Karakter: 7
Lamela: Så kom han da i gang! SÅDAN! GENNEMBRUD! Roms Messi. Måske lidt voldsomt, men jeg er lykkelig for han er kommet i gang. Frustredede mig voldsomt i sidste sæson, når han nægtede at være målfarlig. Det har han været i denne sæson. En en-mandshær i nogen kampe. Især kampene mod Palermo og Udinese var fabelagtige fra hans side. Fortsætter han stimenog kan han holde sig skadesfri, er han en seriøs kandidat til topscorertitlen i Serie A.
Karakter: 9
Osvaldo: Har været virkelig giftig. Det er godt for hans spil med alle de bolde der kommer i feltet. Starter sæsonen med at lave årets mål med en verdensklasse saksespark. Får desværre den idé at han skal smadre albuer i hovedet på modstanderen og det har kastet nogen dumme røde kort af sig. ”Verdens lækreste mand” har dog været en stabil målscorer gennem efteråret og er oppe på 9 sæsontræffere.
Karakter: 8
Totti: Det er simpelthen så svært at finde på flere superlativer at sætte på Totti. Tidligere på sæsonen tyede jeg til homoseksualitet og overvejer at gøre det igen. Jeg er forelsket. Han har været mere en god. Efter sidste sæson troede jeg han var færdig. Men Zeman har sparket nyt liv i den gamle og jeg husker ham ikke bedre end han er i øjeblikket. Det overblik fås ikke bedre. Og så scorer han indimellem nogen goddommelige mål. Ubetinget efterårets bedste spiller. Ikke bare i Roma, men i hele Seria A! Husk at vi skal nyde ham mens han stadig spiller. Ikke kun os Romanisti men alle fodboldelskere i verden. Legende.
Ce' solo un Capitano, Grande Francesco Totti.
Karakter: 10
Zeman: Offensiven er verdensklasse. Defensiven middelmådig. Mange mål i kampene. Det er ualmindelig underholdene for den neutrale tilskuer at følge Romas kampe. For os fans er det noget andet. Jeg hader når der bliver scoret mod mine hold. Der er jo ikke noget mere ydmygende overfor modstanderen at holde dem fra at score. Dette skal der arbejdes på og det er jeg sikker på der bliver. Ud fra de sidste kampe har det set sådan ud. Og det er rart. Næste punkt må være at fortælle spillerne at røde kort er en dum idé og dem skal vi have på et minimum. Her bør især De Rossi og Osvaldo have røde ører. Får han lært drengene at lægge dumhederne på hylden, så er han træner for et utrolig slagkraftigt hold, som jeg nu tipper til vil slutte i top-3.
Karakter: 7
Så vil jeg lige slutte med at ønske Jer alle et super godt nytår! Jeg får mange roser med på vejen for disse karaktergivninger og jeg bliver sgu glad helt ind i sjælen hver gang. Det er en fornøjelse at sidde og kloge sig på noget og så vide at der kommer positiv respons tilbage. Jeg startede fordi jeg gerne ville have nogen gode og saglige debatter op her på hjemmesiden. Som I nok kan læse i kakrakterne, glæder jeg mig ualmindelig meget til foråret, som tegner lyst for vores elskede klub og for vores dejlige fanklub som snart fylder 1 år!
Buon anno Romanisti!
Søren Weikop
Det er jo bare fantastisk læsning, det der det kommer man jo ikke uden om, og jeg er enig i det meste :-)
Dog syntes jeg at Balzaretti burde snige sig op på en middel karakter, nej det har ikke været så godt det han har lavet, men jeg syntes nu alligevel det er at være lidt hård ved ham, han fortjener sgu mere end et 3 tal, bare fordi han er den lækreste blonde mand i hele serie a og han har det lækreste lysehår :D
Godt nytår alle sammen :-)
Er meget enig i de fleste af dine valg fra skalaen. Mener dog De Rossi er meget højt sat, det er for hele efterårsæsonen og der har den kære mand sgu skuffet.. Fantastisk han her til sidst har haft en uovertruffen kamp mod Milan, men ud over det har han spillet utrolig langt under niveau og potentiale. Alene hans røde kort i et derby (især når det netop er ham) burde vise at han har spillet under middel ..
Nok om det, ellers fin analyse
Ikke helt dumt, men Lamela har i allerhøjeste grad gjort sig fortjent til et 10-tal?
Jeg kan ikke se hvad han skulle kunne gøre bedre, ergo er 10 okay :).
Modsat er Osvaldos karakter for høj - Han har ikke spillet I nærheden af så godt som Lamela og har derudover samlet et par latterlige røde kort ind.
Jeg forventer stærkt at disse bliver rettet Søren! ;)
Godt arbejde.
[Rettet af: Giallorossi - 31/12/2012 - 00:07]
Haha. Ja, min kærlighed til De Rossi gav ham nok 7'eren. Men det er nok mere fordi jeg ser ham som en "fodboldgud" og derfor hiver ham helt ned på en 7-pind.
10'eren skulle jo egentlig være umulig at få og derfor det kun er Totti der hiver den ;)
Osvaldo har fået mange dumme røde kort, men han har gjort sit job og scoret en hel del mål. Skriver jo også at der må og skal lues ud i de røde kort, for det er dem der virkelig koster! Især i derbyet!!
Det eneste Totti har gjort bedre end Lamela har vel reelt set været, at undgå skader.
Jeg er meget begejstret over begge spillere so far, havde det ikke været for dem havde vi ingen mål lavet, forstået på den måde at de skaber meget og Lamela i sæsonen so far har sat boldene ind.
Men som sagt synes jeg ikke du er helt galt på den Søren i de fleste tilfælde.
Jeg synes det er pisse fedt, at du gider lave de her karaktergivninger.
1) fordi du bruger tid på det.
2) fordi det er subjektivt og jeg altid er lidt uenig med dig. Så har jeg noget at hidse mig op over ;-)
Nej, seriøst: Jeg er enig langt hen ad vejen. Jeg synes dog, at du er lidt for positivt. Måske fordi vi har spillet fantastisk i de sidste kampe. Men ser man bort fra sejrene over Milan og Fiorentina, så synes jeg billedet ser noget mindre positivt ud.
Torino - AS Roma 14/9-2026
(13/09/26)
7
0
Fenerbahçe - AS Roma 10/9-2026
(08/09/26)
16
0
AS Roma - Atalanta 5/9-2026
(04/09/26)
5
1
Officielt: Roma henter De Roon i Atalanta
(30/08/26)
0
0
Officielt: Roma lejer Balerdi i Marseille
(30/08/26)
0
0
Lecce - AS Roma 31/8-2026
(29/08/26)
14
1
Opdateret: Romas Champions League modstandere og kampprogram
(27/08/26)
3
0
I aften: Champions League lodtrækning
(27/08/26)
0
0
AS Roma - Fiorentina 24/8-2026
(23/08/26)
17
0
Officielt: Roma køber Rodrigo Mora
(19/08/26)
0
0