Login
Glemt password Opret bruger

Jankovic håber på Roma skifte

Jankovic

Kategori: Transfer og rygter

Kilde: vocegiallorossa, laroma24, Tutto

Skrevet d. 29/11/12 14:16 af Jonas

Det serbiske stortalent Filip Jankovic har tidligere været rygtet kraftigt til Roma og ifølge Gazzetta della Sport skulle en handel allerede have været på plads.

Dette tyder dog ikke helt til at være tilfældet, der er dog ingen tvivl om at begge parter er yderst interesseret i et skifte.

I går var den 17-årige Jankovic selv der udtalte sig positivt om et muligt skifte og i dag er det spillerens italiensk repræsentant.

"Jeg vil gerne spille i Roma. Mine favorithold i Serie A er Roma og Milan, og jeg vil rigtig gerne til Italien og spille."

"Mine forbilleder er Totti og Kaka. Jeg håber på at skifte til italiensk fodbold," udtalte Jankovic til TuttoMercatoWeb.com

"Sabatini har fulgt min klient længe og der var en reel interesse allerede sidst år. Problemet er at han er ikke EU-spiller og et skifte vil derfor ikke komme på tale før til sommer."

"Jankovic ønsker at spille i Italien og meget gerne for Roma. Men der er også en anden italiensk klub der interesseret."

"Jankovic vil dog helst spille i Roma og sammen med Totti, som han er stor fan af. Sidste år da jeg besøgte ham i Serbien havde han en Totti trøje på," fortalte Filip Jankovics italiensk repræsentant Emanuele Marchetti til Centro Suono Sport.

Jankovic som er offensiv midtbanespiller spiller til dagligt i Red Star Beograd og skal angiveligt have en købsklausul på 3 mio. euro.

Video'er:





1

5 kommentarer

asromadk
3933 indlæg.
d. 30/11/12 15:22

Jeg er positiv.


Har en god mavefornemmelse omkring ham -

- og samtidig, så synes jeg virkeligt også, at der skal ske noget mere varieret end blot altid at kigge mod Sydamerika.

Og hvad med Danmark? Eller Skandinavien bare - synes virkeligt AS Roma scouter snævert somme tider.



Tomas R
374 indlæg.
d. 30/11/12 23:01

ÆH, har aldrig hørt om manden. Synes ikke rigtig man kan udlede så meget af videoerne.
Nogen, der kender ham?
Hvad bygger du din mavefornemmelse på AS Roma?

Er det meningen han skal i a-truppen, hvis vi henter ham?
Han er jo mega ung, og det er jo ikke fordi vi mangler folk oppe foran. Vi har en Nico Lopez der ikke er blevet brugt siden hans monsterkasse i 1. runde.


asromadk
3933 indlæg.
d. 01/12/12 12:03

Han er blevet rygtet til før. Min mavefornemmelse bygger på alt det jeg har læst om ham (han blev også rygtet til i sommers) og en ide, jeg har, om at der i disse år udklækkes mange talenter på balkan (det går jo også pænt godt for områdets diverse landshold).


Han er blevet omtalt som en Nedved type og derudover, så synes jeg at videoerne bekræfter, at han er en 'anderledes' type. Han er en offensiv spiller, men uden at lade til at være krukket - det kunne holdet godt bruge. Jeg tror fx at Bradley spiller så godt pt, da han er sådan en 'ikke-krukket' type. Det er det holdet har brug for pt.

Derudover, synes jeg ikke det er en dyr handel (3 mio euro). Det er der spillerne skal hentes, og man skal turde satse på dem. Nytter ikke noget, at man først erkender spilleres talenter når de HAR slået igennem.



NEMO
331 indlæg.
d. 02/12/12 17:09

Synes han virker spændende!
Det er selvfølgelig svært at vurdere rigtigt ud fra youtube-videoer, men hans frembrusende stil, forståelse for bevægelsen i spillet og hans spark virker egentlig som kvaliteter i en offensiv spiller vi kunne have rigtig meget brug for!
Alderen taget i betragtning tror jeg sgu er der er gevinst i ham - og så lader det til at han er glad for Roma!
Billedet i artiklen er iøvrigt som taget ud af 80´erne :D
Det må være håret og spilletrøjen hehe!


vulvasker
71 indlæg.
d. 03/12/12 13:35

Tjah, fint nok at købe unge spillere, evt leje dem ud og den slags, men synes vi mangler et markant navn på midtbanen, som leverer til 6/10 eller derover i alle kampe. Sådan en spiller har vi ikke. Slet ikke.


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma