Login
Glemt password Opret bruger

Wør3ns karakerbog: Torino

bradley_castan_marcos.jpg

Kategori: Referat

Kilde: Søren W

Skrevet d. 20/11/12 16:40 af Wør3n

Roma 2-0 Torino
19/11-12 på Stadio Olimpico i Rom
1-0: Osvaldo, straffe (71)
2-0: Pjanic (86)

Ovenpå sidste weekends ærgelige nederlag skulle AS Roma denne gang op imod oprykkerne Torino. En kamp jeg virkelig frygtede kunne blive svær. I min research op til kampen, fandt jeg ud af at Torino ikke er så dårlige, som jeg egentlig gik og troede. De var sågar ubesejrede på udebane og når vi så samtidig tænker på vores angst for at spille på hjemmebane, kunne det blive en rigtig grim aften. Men heldigvis var Torino ligeså tandløse som en oprykker skal være – dejligt! Og en fik optakt til de to næste kampe der står mod Pescara og Siena – der gerne skulle give yderligere to sejre, hvis vi skal gøre os forhåbninger om europæisk deltagelse næste år.

Goicoechea: Stod sin 4. serie A-kamp tog flot revanche ovenpå sit mega-drop mod Lazio i sidste uge. Har ikke meget at se til, men det der er, tager han sig fint af. Har vel egentlig kun en dårlig aktion, hvor han viser han ikke er gode venner med sit venstreben og sender den direkte ud over sidelinjen. Ellers sikre indgræb og gode igangsætninger – især hans udkast er gode.
Karakter: 7

Piris: Havde ikke meget at se til. Dejligt. Headede endda en bold ”ud af kommunen” denne gang. Anonym, men fin indsats.
Karakter: 7

Marquinhos (Marcos): Hva så knægt!? Sætter en verdensklassetackling ind i første halvleg. Og i samtlige løbedueller, latterliggjorde han Torino-spillerne. Lækker kamp fra hans side og lækker måde at fejre at hans købsoption blev udløst. Kan blive rigtig stor hvis han fortsætter udviklingen.
Karakter: 10

Castan: Forsvarsgeneralen var tilbage. Og beviste at han (Og unge Marcos) er dem vi skal satse på i midterforsvaret. Stor autoritet og god kommunikation med de andre i defensiven, samt den defensive midtbane. Er allerede nu en nøglespiller og fuldt fortjent han er ved at spille sig fast ind på Brasiliens landshold. Hvem ved. Måske hedder midterforsvaret på Seleção engang ude i fremtiden Castan/Marquinhos?
Karakter: 10

Balzaretti: Av, av, av igen. Hans indlæg minder mig skræmmende meget om Rommedahls. Enten er den for lange eller også stryger de direkte ud over baglinjen. Spiller sig op efter halvlegen, men jeg forventer meget, meget mere af en italiensk landsholdsback. Måske Dodô skal prøves i en af de to næste kampe?
Karakter: 4

Bradley: Klasse. Så simpelt kan hans præstation beskrives. Kommer i vejen for meget og skiller sit virkelig godt af med bolden efterfølgende. Han må og skal have genvalg i næste kamp mod Pescara. Undertegnede vil i hvert fald blive overrasket hvis Tachtsidis starter inde.
Karakter: 10

Pjanic: Jeg har råbt og skreget på at han skal have chancen. Nu fik han den. Gjorde det fint. Tydeligt han mangler kamptræning, men det får man kun på en måde – ved at spille. Så dejligt han fik lov at score og jubelscenen gjorde jo en helt varm om hjertet. Dedikerer efterfølgende sit mål til De Rossi.
Karakter: 7

Florenzi: Man kan aldrig sætte en finger på hans arbejdsindsats. Men mod Torino lykkedes det bare ikke rigtigt for den nybagte landsholdsspiller. Skiftet ud efter en lille times spil, efter en noget anonym indsats. Og så har han og Totti fået den irriterende idé at vi SKAL slå korte hjørnespark og det er til at brække sig over! Stop det!
Karakter: 4

Lamala: Kunne have skrevet sig ind i historiebøgerne med en scoring. Den kom desværre ikke. Spiller ellers en sublim første halvleg. Han sætter holdet øverst ved bare at gå ud og spille sit eget spil. Meget prisværdigt og noget mange kan lære noget af. Lamela er efterhånden uundværlig. Falder desværre ud af kampen i 2. halvleg, hvor man ikke ser meget til ham.
Karakter: 7

Osvaldo: Ikke godt i dag. Brænder mange chancer og smider mange bolde væk. Virker uinspireret. Bliver bedre da han får anførerbindet (!) på. Og så scorer han svinesikkert på straffesparket.
Karakter: 4

Totti: Oplever et lille formdyk i øjeblikket. Lider lidt under af at hverken Florenzi eller Balza leverer. Har et skud lige udenfor feltet, som flere så inde, men desværre var det egentlig det eneste vi så til kaptajnen i kampen. Måske han ligesom Balza skal have et hvil mod Pescara og Destro skal prøves fra start?
Karakter: 4

Zeman: Var under pres før kampen. Havde heldigvis sat Castan ind ved siden af Marcos og det er vores bedste makkerpar derinde. De to skal bare spille. Håber han holder fast ved midtbanen, som både i boldomgang og bolderobringerne var rigtigt gode.
Karakter: 7

Marquinho: Sådan et indhop. Da han kommer på banen, ser det hele håbløst ud og det ligner en uduelig 0-0-kamp. Det får han heldigvis lavet om på med nogle hidsige rush og fine forsøg udefra. Det er ham straffesparket bliver begået imod. Flot, flot indhop.
Karakter: 7

Destro: Kom ind med den energi Totti var løbet tør for. Ganske fint. Måske skal han snart prøves fra start? Yay herfra!
Karakter: 7





2

11 kommentarer

Giallorossi
372 indlæg.
d. 20/11/12 17:14

Hahaha -
Har du lige fundet et billede med kampens 3 bedste karakterer i billedet - Fremragende.

Synes i øvrigt at Marcos forjente højere end Castan - Ikke at Castan var dårlig.

1


Wør3n
324 indlæg.
d. 20/11/12 17:28

Rosen for billedet skal sendes til Jonas. Genialt billede!
Begge leverede godt synes jeg, men at give Marcos 12, havde været vanvid :) Og Castan spillede fandeme en god kamp!

1

Denner
527 indlæg.
d. 20/11/12 18:24

Piris: Havde ikke meget at se til. Dejligt. Headede endda en bold ”ud af kommunen” denne gang. Anonym, men fin indsats.
Karakter: 7

At give en annonym spiller 7 er måske lidt meget! Ellers knald godt! forsæt det gode arbejde wør3n :)

Hvordan kunne Lamela skrive sig ind i historie bøgerne? der er noget der jeg ikke har opfanget.


Wør3n
324 indlæg.
d. 20/11/12 18:28

Var også i tvivl om 4 eller 7, men var i godt humør, så det blev 7 :)

Hvis Lamela havde scoret havde det været første gang siden 1931 at en Romaspiller havde scoret 7 kampe i streg.


Denner
527 indlæg.
d. 20/11/12 18:34

Det er så helt i orden Wør3n! :D så længe han ikke kostede noget!

Ohh det havde ellers været en fed rekord at få knækket!

1

[Rettet af: Denner - 20/11/12 - 18:35]


totti er gud
1115 indlæg.
d. 20/11/12 18:45

er helt enig i mange af tingene....men syntes totti spiiler en flot 1 halvleg...han laver nogen fantastiske afleveringer der ikke bliver omsat til må desværrre....totti kunne godt have fået 5-6 stykker :-p


Arsi
756 indlæg.
d. 20/11/12 19:19

Vil lige sige at Lamela vidst er ude i 1 måned ifølge sky :-(



Arsi
756 indlæg.
d. 20/11/12 19:19

Og det skulle være en ankelskade fra gårsdagens kamp!


Tomas R
374 indlæg.
d. 20/11/12 20:47

Hej Wør3n (hvordan udtales det i øvrigt?

1) super fedt med de her anmeldelser. - BNortset fra du måske er lidt flinkt med karaktererne. Der er flere, der ikke bevæger sig over middel, og både Balza, Piris og Osvaldgol bør få mindre imo
Anyways: er HELT enig Marcos/Marquinhos. Han spiller simpelthen en sublim kamp. Ville dog ønske,at du havde givet ham en højere karakter end Castan. Marquinhos var klart bedre i går...

I øvrigt til sin oplysning opdagede jeg i dag, at måden man udregner karakterer ud nu om dage, altså 12-skalaen, foregår sådan, at man begynder sin eksamen med et 12-tal, og trækker så ned jo mere man fejler/underpræsterer ift det forventede. På den gamle skala var logikken startede man fra 00 (-3) og kunne så arbejde sig op.
Bare lidt ligegyldig information - dog med en krølle. Hvis logikken skal holde hele vejen må en mand som Goichochea, der spiller en (stort set) fejlfri kamp, få 10 eller 12
:-)

Glæder mig allerede til din anmeldelse efter Pescara-kampen. Nøj, det bliver interessant at se ZZ mod sine gamle drenge. På udebane!


Wør3n
324 indlæg.
d. 21/11/12 01:06

Haha Tomas R - havde været hidsigt at give en mand der ikke har noget at se til 12 :)
Måske lidt flink, men som tidligere skrevet var jeg i virkelig godt humør :)

Ja, Marcos var vild igår, Castans karakter gives på baggrund af at han (som jeg ser det) er hjernen i forsvaret og derfor får han 10. Castan og Bradley laver heller ingen fejl i kampen og de har kæmpe ære af at vi holder 0'et.

Det udtales "Wøren" :)

@Arsi. Ja, det må næsten være der i første halvleg hvor han får noget behandling. Virkelig bittert hvis han har forværret en mindre skade, ved at spille videre. Vi må krydse fingre for at skaden ikke er for alvorlig. For han er virkelig vigtig for vores hold.

1

Lupi10
72 indlæg.
d. 24/11/12 19:51

Altid hyggelig læsning :)
Synes dog godt jeg ka få noget kredit når osvaldo gør som jeg siger ;)
/M.Sund


Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma