Login
Glemt password Opret bruger

DERBY: Dagen derpå

De Rossi2

Kategori: Roma Club Danimarca

Kilde: laroma24.it

Skrevet d. 12/11/12 20:41 af Andreas

”Tømmermændene” ovenpå søndagens Derby-nedtur er så småt ved at have lagt sig og der er tid til at besigtige ”skaderne”.
Kampens helt store skurk, Daniele De Rossi, må have haft en hård mandag, hvor han har måtte se sin straf udmålt, for den hovedløse gerning der sendte ham ud af kampen kort inden pausen. Det røde kort som midtbanegeneralen modtog kommer til at koste ham hele 3 dage på tribunen – hvilket betyder at vi tidligst får De Rossi at se igen i kampen mod Fiorentina den. 8 december. Udover straffen fra fodboldforbundet, så har landstræner, Cesare Prandelli, også reageret på De Rossi’s opførsel og har valgt at se bort fra ham til midtugens venskabskamp mod Frankrig. Prandelli har flere gange gjort brug af et specielt kodeks som spillerne på landsholdet skal følge og dette kodeks har De Rossi forbrudt sig mod med sin handling i Derbyet. Som om alt dette ikke var nok, så har Franco Baldnini også været ude og lufte muligheden for at klubben vil straffe vice-kaptajnen, formentlig økonomisk.

Udover at Roma må undvære De Rossi i den kommende tid, så må Zeman også se bort fra Burdisso og Tachtsidis, som begge må sidde ude på mandag mod Torino på grund af karantæne som følge af advarsler i Derbyet.

Lidt positivt er der dog også at berette, som vi tidligere har skrevet her på siden så er Florenzi for første gang blevet udtaget til A-landsholdet, men nu er og grsæke, Tachtsidis udtaget til grækernes træningskamp mod Irland – tillykke til begge de unge midtbanespillere.

Osvaldo var også udtaget til Italiens kamp mod Frankrig, men han har desværre måtte melde afbud med en ankelskade.





2

1 kommentarer

AS-Roma-Italien
1696 indlæg.
d. 13/11/12 19:43

Castan er også udtaget til det brasilianske landshold.



Kontakt | Copyright 2003-2026 | Credits | Retningslinier | Danskere i Roma